Devouring passion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Det her er mit bidrag til konkurrencen 'Inspireret af en sang', jeg har valgt at tage udgangspunkt i sangen 'one thing' fra One Direction.
Clara som er sekretær bliver omgående tiltrukket af hendes nye chef Luke, på trods af hans kolde aura der skubber hende væk.
Clara vil have Luke men hvorfor nægter han at ligge mærke til hende, hun prøver at forbedre sig, og han går stadig forbi hende som var hun luft.
Men hvad Clara ikke ved er at hun måske har den ene ting som Luke så desperat har brug for, og Luke skal nok få fat i den ting.

2Likes
0Kommentarer
392Visninger
AA

4. Fortæreren

Jeg gik direkte forbi de fnisende kvinder, jeg kunne ikke kende forskel på sådan nogle kvinder, de var ikke engang værd at tage næring fra, så kortvarig flad energi var der ikke noget at bruge til. Jeg strakte min hånd frem til den unge forpjuskede kvinde med de røde kinder, ’jeg er din nye chef, Luke’ sagde jeg i min sædvanlige tone. Hende her kunne jeg bruge til noget, da hendes krystalblå øjne mødtes med mine, så jeg straks hvad jeg havde brug for, frygt, jeg sugede hver en dråbe til mig, jeg fastholdt mit blik lidt længere, mens jeg lyttede til hendes altoverdøvende puls, hun var det rigtige valg. Jeg mærkede hendes sind kæmpe mod min aura, og så løsrev hun sig.

’Jeg hedder Clara’ sagde hun stille. Jeg vendte om og kørte min hånd gennem håret for at tørre hendes betagende duft væk. Jeg kunne stadig mærke hendes sjæl bore sig ind i mit indre, det var den slags kvinde jeg måtte have - men ikke endnu – ikke allerede. Jeg gik i trance resten af dagen, jeg tænkte på hendes skinnende bølgede brune hår, og hendes tiltrækkende aura. En person så stærk måtte blive min, hun havde den ene ting jeg bare måtte have.

 

Der er gået en måned og hun bliver kun stærkere, hver gang hun passerer mig bliver mit sind slået om kuld af hendes varme og altoverskyggende aura. Jeg er ikke sådan, jeg bliver ikke forblændet af andre, slet ikke mennesker, men hun når bare helt ind til mit indre, hun svækker min styrke.

Jeg sad begravet i opgaver, da jeg mærkede varmen nærme sig, og så bankede det langsomt på døren, ’kom ind’ sagde jeg. Lidt efter åbnede døren langsomt, og min aura angreb, jeg kunne ikke kontrollere det, min natur gik imod sin fjende. Da hun var væk et øjeblik udnyttede jeg tiden til at tage noget fra hende som jeg desperat havde brug for, kontrol.

’Jeg har de dokumenter du efterspurgte’ ’lig dem på bordet’ sagde jeg og pegede mod det bord der stod længst fra mig, jeg ville have hende, og hvis hun kom for tæt på mig ville det gå galt. Jeg kiggede ned i mine papirer for distrahering, jeg kunne høre hun var ved at snuble – selvfølgelig, jeg havde lige taget hendes kontrol, hun var fantastisk, almindelige mennesker ville ikke engang kunne gå. Der var noget ved hende – jeg havde brug for hende, mere end at trække vejret.

 

Jeg ankom til bygningen præcis samme tid som altid 7:55, allerede i elevatoren på vej op kunne jeg mærke hende, hun havde et utroligt kontrolleret sind i dag, jeg måtte have noget af det. Da jeg trådte ud af elevatoren stoppede jeg op et øjeblik, der sad hun, jeg fremprovokerede hendes svage side med min aura, og i et splitsekund var hendes kontrol blottet – så jeg tog den.

Jeg gik hurtigt forbi hende og tog de papirer hun holdt op til mig, og så videre ind på mit kontor, døren lukket og så kunne jeg få vejret, hendes kvælende varme var for meget, og alligevel måtte jeg bare have hende, jeg kunne snart ikke vente mere. For hver dag er vi blevet mere og mere tiltrukket af hinanden trods vores modstridende naturer.

Jeg er en fortærer og tvunget til at leve i evig pinsel som straf for mine synder, kun hvis jeg kan finde den person der modstrider mig mest, og omvende den person, så kan jeg slippe for mine pinsler. Det kan kun være hende, det kan kun være hende der har den ene ting jeg har brug for – en ren sjæl.

 

Jeg sad på mit kontor med døren på klem, så jeg kunne få et glimt af hende – bare en gang imellem. En erindring dukkede op i mine tanker, en erindring der endnu ikke var hændt. Jeg blev forpustet bare af at tænke på den, hun måtte også være forberedt på hvad der skulle ske. Jeg tog langsomme skridt mod døren, hun fik øje på mig, ellers kunne hun bare mærke min kulde, jeg kiggede hende dybt i øjnene, og tog hendes bevidsthed. Hendes hoved landede hårdt på skrivebordet, jeg gik hen og lagde min hånd på hendes bløde hår, og lod stille den uhændte erindring vandre fra mit sind til hendes.

Jeg drejede om på hælen, satte mig ind ved mit skrivebord og skimmede nogle dokumenter igennem, men jeg kunne ikke koncentrere mig om andet end det jeg vidste snart skulle ske. Mine øjne bevægede sig skiftevis fra dokumenterne til sprækken i døren, hvor jeg lige kunne ane Clara. Jeg så hendes hoved rejse sig, hun kiggede forvirret rundt, og forsvandt så ud af mit syn.

Der gik ikke mange sekunder før min dør åbnede sig, jeg holdt papirerne op foran mine øjne og beherskede mig lidt endnu, jeg hørte de klikkende stiletter på trægulvet, og ud af øjenkrogen så jeg Clara kaste sit hår over skulderen, da hendes duft ramte mig som en bølge slap jeg papirerne, og så startede erindringen…   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...