Devouring passion

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Det her er mit bidrag til konkurrencen 'Inspireret af en sang', jeg har valgt at tage udgangspunkt i sangen 'one thing' fra One Direction.
Clara som er sekretær bliver omgående tiltrukket af hendes nye chef Luke, på trods af hans kolde aura der skubber hende væk.
Clara vil have Luke men hvorfor nægter han at ligge mærke til hende, hun prøver at forbedre sig, og han går stadig forbi hende som var hun luft.
Men hvad Clara ikke ved er at hun måske har den ene ting som Luke så desperat har brug for, og Luke skal nok få fat i den ting.

2Likes
0Kommentarer
369Visninger
AA

2. Den rene sjæl

Jeg kom forpustet løbende ind til mit skrivebord – for sent igen. Jeg hang min jakke op og smed min slidte taske på bordet, mens jeg prøvede at tage nogle dybe indåndinger for at få rødmen i mit ansigt til at falde. De andre sekretærer stod med deres stiletter og knaldrøde læber og fnes over i hjørnet af rummet, ’tøsefnidder’ tænkte jeg mens jeg prøvede at få styr på de papirer der på min korte forsinkelsestid var landet på mit bord.

 ’Der kommer han’ hviskede sekretærerne, og blev helt stille da en mand i helt sort jakkesæt kom til syne, de blinkede med deres lange mascarafyldte øjenvipper og begyndte at fnise for at gøre sig bemærket, men han sansede dem ikke, han gik direkte hen til mig der stadig sad med paniske bevægelser og prøvede på at få orden i papirerne. Han stod foran mit bord med udstrakt hånd, ’jeg er din nye chef, Luke’ jeg gav ham stille hånden, og som mit blik mødtes med hans forsvandt mit åndedræt, mit hjerte bankede derud af og hans kolde aura frøs mig til is, jeg blinkede hårdt med øjnene og løsrev mig fra hans intense blik.

’Jeg hedder Clara’ sagde jeg med en musestemme. Gud hvor var han smuk, han havde et vildt blik i hans grå øjne, og da han forsigtigt løb hans stærke hånd gennem hans rodede mørkebrune hår tog jeg mig i at ønske at det var min hånd, der for evigt var viklet ind i det bløde hår. Han havde en gylden hudtone, og de få skægstubbe der var på vej frem på hans kæbe gjorde ham kun mere perfekt.

 

 

Efter en måned var tingene kun blevet sværere, hver gang han gik forbi mig lod jeg som om at jeg ikke lagde mærke til ham, når han i virkeligheden var det eneste jeg lagde mærke til. Jeg er en stærk person, jeg ved hvad jeg laver, men hver eneste gang jeg sætter mine ben inde på hans kontor bliver jeg svag, hans ligegyldighed gør mig så usikker.

Jeg tog en dyb indånding, og løftede min hånd, et bank, to bank, tre bank, ’kom ind’ sagde den snart så velkendte rå stemme, alt gik så langsomt, det tog mig flere sekunder bare at nå det runde jernhåndtag, da jeg åbnede døren slog hans kulde mig, ligesom den hedebølge når jeg står ud af flyet på min årlige tur til Spanien.

’Jeg har de dokumenter du efterspurgte’ ’lig dem på bordet’ sagde han og pegede på et lavt bord midt i rummet, langt væk fra ham, jeg nikkede bestemt og tog små skridt hen mod bordet, et skridt, to skridt – og så var jeg ved at snuble over mine egne fødder, fuck, min hånd nåede at tage fra på den sorte sofa før jeg ramte gulvet, Luke kiggede ned i hans papirer, jeg smed dokumenterne på bordet og nærmest løb ud, og håbede på at han ikke havde set noget. Jeg hev mig i håret i bar frustration, hvorfor fanden havde den mand en sådan virkning på mig, hele hans krop frastødte mig, og alligevel var han alt jeg tænkte på. Jeg kunne ikke engang trække vejret i hans nærvær.

 

 

Jeg kom ind til mit skrivebord, jeg kiggede på det ur der hang over døren ind til hans kontor. 7:55 fem minutter før tid, måske kunne jeg lige nå at ordne gårsdagens dokumenter så de var klar til når Luke kom. Min hjerne havde kørt på højtryk de sidste par uger, det var ikke fordi at Luke havde højere forventninger til mig end min forrige chef, men jeg havde nok et lille håb om at han ville lægge mere mærke til mig hvis nu jeg gjorde mig umage – og kom til tiden.

Jeg kunne mærke at han var på vej, hans ambivalente personlighed påvirkede mit humør allerede før han kom til syne, jeg samlede papirerne og med rystende hånd overrakte jeg dem til Luke da han lige så nonchalant som altid passerede mit bord. Da han lukkede døren til hans kontor hev jeg efter vejret som jeg havde holdt i de sekunder han var synlig, altid den virkning.

Jeg var så tiltrukket af ham, hvorfor kunne han ikke bare se på mine signaler at jeg ville have ham, jeg har brug for ham. Han er den eneste person der nogensinde har fået mig til at tvivle på mig selv, jeg kan ikke koncentrere mig om dagen, og jeg kan ikke sove om natten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...