Historier Gemt I Sneen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Pigen Caty går rundt ude i skoven. Hun er skizofren (en der kan forestille sig ting som ikke er der, og f.eks høre eller se noget der ikke eksisterer, eller tro de er flere personer. De har flere sind. ) Hun går i tomgang rundt ude i skoven, mens de mærkeligste skabning titter frem i hendes lille verden. Hun er samtidig eftersøgt af sine forældre, der sidder og venter på at deres 17-årige sindsforvirrede datter skal komme hjem.

Jeg håber historien lever op til jeres forventninger:)
~MyStory~

0Likes
0Kommentarer
217Visninger
AA

6. Genoplevede minder

Ben

Jeg åd af den våde bolle, jeg havde liggende i min lomme i flyverdragten. Den smagte af lort. Jeg nøjedes ikke med at tænke det, jeg sagde det også højt og på vej gennem den øde skov, lød min stemme hård og klar. Det klamme røvhul, der havde prøvet at fange os tidligere var heldigvis faret vild. Han havde ingen anelse om hvor vi befandt os, og det var nu også helt fint. Jeg gad ikke det skvat, han kunne praktisk talt dø for min skyld. ”Ben er du okay?” ”Jeg gider ikke lige snakke nu Lizzie.” sagde jeg faktisk overraskende stille. Jeg var bare ikke i snakke-humør. Jeg var mere i det humør, hvor man går i sine egne tanker og lader som om det kun er en selv, der eksisterer. Sneen var fin og glinsede som krystaller på jorden under mig, men jeg hadede sne. Det var vådt, gjorde en kold, og man sank altid ned i det. Jeg rystede lidt sne af støvlen. Det fløj ud til alle sider, og ramte bare mere sne. Sneen voksede hele tiden og gik mig nu til låret. Det var en hård kulde, men det var jeg nu ligeglad med. Jeg ville bare gerne nå derhen i tide. Jeg hader at vente. Jeg skyndte mig videre, mens jeg tænkte på hvad det var for noget manden havde sagt. Jeg tror han var sådan en skovfoged... Han var nok godt klam… ”Der er historier om skoven. Den er levende…” og alt det andet pis han havde sagt. Det værste var at det pis han havde sagt var rigtigt. Den her skov var på en måde levende. Hvert fænomen mindede mig om den sidste gang jeg skulle herud. Grenene mindede mig om da jeg tog Rofus med herud… Det var min hund. Jeg kastede grenene og han hentede dem, men pludselig blev han stille og jeg ledte efter ham, men uden resultat. Jeg farede vild, men mødte en skovfoged… Mon det var den samme? Nå, men jeg mødte ham, og han kom gående med Rofus. Der var bare ikke sket noget positivt her sidste gang, men fuck det…. Det var alt sammen forbundet på eller anden surrealistisk måde og det gav mig både lettelse og kuldegysninger. Så vidste jeg i hvert fald lidt om, hvad jeg gik i møde, men alligevel kuldegysninger over det jeg havde mødt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...