Dancing on trouble - One Direction

Bluely på 17 somre har danset hele hendes liv, hendes drøm har altid været at blive en professionel danser, en dag får hun muligheden for at udleve den drøm da hun bliver bedt om at være baggrunds danser for One Direction, den mulighed takker Bluely ihvertfald ikke nej til, hun ser det som en kæmpe mulighed for at komme ind i den branche.

Det Bluely ikke ved er at hun får nogen følelser som er svære at forklare, til bandets ene medlem Zayn Malik.
Følelserne bliver ved med at udvikle sig, jo mere hun er nær ham, snakker med ham eller så meget som røre ham, det svært for hende når hun har skrevet under på en kontrakt... En kontrakt som betyder at hun på ingen måde kan have noget med en fra bandet, ellers så bliver hun smidt ud.

Den sidste koncert i Madison Square Garden er ikke kun den sidste koncert på touren men også den afgørende for Bluely og Zayn.
Slangen i paradiset er løs, og ikke alt er en dans på roser for Zayn og Bluely..

Læs med for at se hvad der sker med Bluely og Zayn.

110Likes
125Kommentarer
13682Visninger
AA

18. There are days every now and again i pretend i'm ok

Danielles synvinkel:

 

Liams hænder lå på min talje. Jeg kunne mærke min telefon vibrere fra min lomme. Jeg tog den op. Josh ringede, han kunne sikkert ikke finde Bluely eller mine ting. ”Det er Josh.” Sagde jeg og smilede. Niall kiggede mod mig. ”Sæt højtaler på, jeg ville høre hans smukke stemme.” Kom det fra Niall. Vi brød alle ud i latter. Jeg satte mig i sengen. Vi var taget hen til Bluelys og mit hotel. Bluely og Josh måtte komme senere. Jeg satte mobilen på højtaler som Niall sagde jeg skulle. ”Josh hvor er i?” Spurgte jeg og holdte mobilen med den ene hånd og Liams hånd lå i min anden. Jeg havde savnet ham forfærdeligt meget. ”Danielle, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her men-” Han stoppede. Var min taske væk? Kunne han ikke finde tilbage? Var der sket noget med Bluely. Tusinde af spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig. Alle i rummet blev stille, og vendte deres bekymrede hoveder mod mobilen. ”Bluely er kommer alvorligt til skade, Nathan har, Nathan har voldtaget hende.” Først nu frøs rummet til is. Jeg vendte mit blik mod Zayn. Nathan havde voldtaget hende. Taget på min bedste venindes krop. Rørt hende. Det er min skyld. Jeg skulle ikke have taget hende med. Jeg skulle ikke have forladt hende med den vrede Nathan. Tårende trillede ned af mine kinder. ”Vi kommer med den samme.” sagde jeg stille og lagde på. Bluely var blevet voldtaget af Nathan. Tænk han kunne finde på det. Jeg hulkede. Hulkede efter vejret. Liam havde sine arme omkring mig. ”Fuck en narrøv. Jeg er fuldstændig forvirret.” Louis rejste sig og gik hen til Zayn. Både Niall og Harry græd. Jeg var bange for alt hvad Zayn kunne gøre lige nu. Hans spændte sine knoger og rejste sig op. ”Hvad fuck har han Danielle? Hvad fanden i fuck har Nathan gjort?” Han råbte højt. Han var vred meget vred. ”Zayn forhelvede  gør nu ikke noget dumt.” Jeg rejste mig op og kiggede dybt ind i hans vrede øjne. Han sagde ikke noget. Det eneste han gjorde var at tage små vejrtrækninger. Jeg var bange for ham lige nu. ”Zayn-” Sagde Harry bag os. ”Hold jeres kæft” Råbte Zayn. Harry rejste sig og gik hen mod Zayn. ”Er han det værd?” Et smil formede sig på Harrys læber. Harry stop dig selv. ”Bluely er i den grad det værd.” Zayn smækkede døren til hotelværelset. Jeg smed mig i sengen og kiggede op på loftet præcis som Bluely plejede. Niall slog sin hånd hørt ind i væggen. ”Nathan har ødelagt hende.” Nialls stemme knækkede. ”Det er min skyld.” Min stemme var lille. De vendte alle deres ansigter mod mig. ”Danielle stop det er ikke din skyld.” Harrys stemme var hård. ”Ingen kunne vide at han ville voldtage hende.” Liams stemme var hårdere end Harrys. ”Jo det er. Det er min skyld hun er med på den her tour. Jeg efterlod hende alene med Nathan!” Jeg begravede mit ansigt med mine hænder. ”Danielle hold kæft!” Råbte Liam. ”Hvis du siger det er din skyld en gang til så ved jeg ikke hvad jeg gør ved dig smukke.” Han var seriøs. Jeg hulkede endnu mere nu. Han trak mig ind til ham. ”Skulle vi ikke over til Josh?” Spurgte Louis og tårrede sine øjne. Vi alle løb ud af hotellet. Bluely havde brug for os alle. Nu. 

 

Bluelys synvinkel:

 

Min tunge og følesløs krop lå i Joshs arme. Der jeg lige havde været ude for var forfærdeligt. Det var kun noget man så i nyhederne, og nu var det sket for mig. Jeg var i chok. Jeg havde brug for et bad. Alle hans berøringer skulle væk. Mit underliv brænde. Hver gang Josh var ved at falde, havde jeg lyst til at bede ham om at sætte mig på jorden, så jeg kunne gå selv. Men problemet var at jeg ikke kunne gå. Og min stemme var væk. Det eneste der kom ud af mig var små støn. Støn for min smerte. Det var det eneste jeg følte. Hele min krop gjorde ondt. Mit hjerte var frosset til is. Josh løb ind i stor bygning. Mit gæt var at det var deres hotel. Drengenes hotel. Zayns hotel. Zayn. Jeg vidste han ville slå Nathan ihjel. Jeg vidste han ville få det af vide. Jeg havde allermest lyst til ikke at sige det til nogen. Hader når folk bekymre sig omkring mig. Han lagde mig stille i sengen. Loftet var flottere her end det var på vores hotel. Det var en helt speciel farve. Ikke hvid. Men mere cremet. Jeg kunne høre Josh tænde badet. Den dreng kunne læse tanker. Jeg satte mig stille og roligt op. Min krop gjorde ondt. Både inden i og uden på. Jeg skulle aldrig have ladet Zayn gå. ”Tak Josh.” Min stemme knækkede. Tak fordi du reddede mig. Reddede lyder voldsomt. Men det havde han. Jeg rejste mig stille fra senge. Jeg prøvede at gå hen til ham. Mit underliv brændte mere og mere for hvert skridt jeg tog. Jeg lagde mine arme omkring ham. Det samme gjorde han. ”Undskyld.” Mumlede han mod mit hår. Hvorfor undskyldte han? Det var ikke hans skyld? Måske undskylde han for alt det jeg lige havde været igennem? Han kyssede mit hår.

 

Jeg slap grebet om ham og bevægede mig ud på badeværelset. Jeg ville i bad nu. Alt fra min krop der havde noget med Nathan at gøre skulle fjernes. Jeg lukkede døren bag mig. Jeg tog resten af det tøj jeg havde på af. Badet var fyldt med bobler. Da jeg var yngre plejede min mor at bade mig et varmt bad med tusinde af bobler. Vi endte altid med vandkamp. Min mor døde da jeg var 14. Hun døde af druk. Jeg snakkede aldrig om hende. Eller min far. Zayn vidste ikke noget om dem. Jeg havde bare fortalt at de boede i Spanien. Det troede alle. Min far sendte mig på børnehjem. Han kunne ikke klare at se på mig. Jeg mindede for meget om min mor sagde han. Jeg havde aldrig kunne lide min far. Da jeg var 17 fik jeg af vide at han havde skudt sig selv. Jeg boede på børnehjemmet indtil jeg var 18 så flyttede jeg, og lige siden har jeg været alene. Eller så skete alt det her. Jeg satte mig i badet. Mine tåre løb stille ned af mine kinder. De trillede ned. Jeg dukkede kort for at blive helt våd. Jeg var helt stille. Jeg kunne høre døren til hotelværelset gå op. ”Hvor er hun?” Niall stemme fik min tåre til at trille hurtigere. Jeg kunne høre Danielles hulk. Var de her alle? Også Zayn? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til dem. Jeg havde intet at sige. Jeg turde ikke gå derud. Men det burde jeg nok. Jeg rejste mig stille fra badet og tog et håndklæde. Jeg kunne stadigt mærke Nathans hænder på min krop. Det gav mig kuldegysninger. Jeg viklede et håndklæde rundt om mit hår. Der hang en hvid badekåbe på en knage. Jeg tog den på og dækkede min nøgne krop. Jeg lignede noget der var løgn. Jeg havde blå mærker rundt på min krop. Mine øjne var ild røde. Jeg kunne jo ikke gå ud til dem sådan her.

 

Jeg gik hen mod døren. 1 2 3. Jeg hæv ned i håndtaget og åbnede døren. Hele rummet frøs til is. Danielle begravede sine ansigt i hende hænder. Hun hulkede højt. Louis kiggede væk fra mig for ikke at græde. Liam trøstede Danielle og tørrede hans egen tåre væk. Harry rejste sig fra sengen og gik hen til vinduet. Niall gjorde det samme som Danielle. Og Josh trøstede ham. Jeg følte mig som et monster. ”Jeg er okay.” Min stemme var lille. Harry vendte sig mod mig. Han var vred. Vred. Hvor var Zayn? ”Hvor er han?” Alle kiggede på mig som om jeg lige havde spurgt om noget jeg ikke måtte spørge om. ”Hvor er han?” Jeg spurgte igen. Denne gang med en hårdere tone. Ingen af dem svarede. ”Sig ikke han er ved-” Jeg synkede kort. ”-ham.” Jeg kunne mærke tårende pressede sig på. Ingen af dem svarede. ”Hvis kuffert er det?” Jeg pegede på en lille sort kuffert. ”Min.” Harry stemme knækkede. Jeg åbnede hans kuffert og tog en sort T-shirt. Jeg måtte stoppe Zayn. Lige meget hvad han gjorde måtte jeg stoppe ham. Jeg bevægede mig ud på badeværelset. Tog mit undertøj på og trak T-shirten over mit hoved. Mit hår var vådt og hang ned af den sorte T-shirt. Jeg gik ud til de andre igen. ”Hvad skal du?” Kom det fra Liam. Han sad og holdte om Danielle. Det var ikke dem der skulle græde. Det var mig. Men jeg havde ikke flere tåre tilbage. ”Stoppe ham.” Sagde jeg og forlod hotelværelset. Jeg løb ud af hotellet. Af hvad jeg kunne se mig frem til lå det ikke særligt langt væk fra areanen. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Jeg havde intet tøj på. Kun Harrys tynde sorte T-shirt med mit undertøj inden under. Jeg løb smerterne i mine ben væk. Jeg åbnede den store dør til areanen. Jeg frøs. Det var slet ikke en varm dag i LA i dag. ”Zayn!” Jeg skreg. Han kunne være over det hele. Mine tåre begyndte stille at komme frem. Jeg løb indtil scenen. Der var scenefolk over det hele. Jeg løb om bag scenen. ”Zayn!” Skreg jeg igen. Jeg satte kurs mod gangen. Gangen fra tidligere. ”Du kommer aldrig nær hende igen!” Zayn. Jeg kunne høre hans stemme. Jeg gik ind i omklædnings rummet. Jeg troede aldrig jeg skulle stå her igen. Nathan lå på gulvet og blødte. Zayn stod og sparkede og slog ham. ”Høre du mig! Du ser hende aldrig igen!” Han skreg Nathan ned i hovedet. ”Zayn?” Min stemme var lille. Hans krop frøs til is. Han vendte sig mod mig. ”Bluely gå tilbage til de andre.” Han vendte sig mod Nathan igen. ”Zayn, jeg er okay.” Min stemme var mindre end før. Han vendte sig mod mig. ”Jeg skulle aldrig havde været gået.” Hans tåre trillede ned af hans kinder. Han sparkede Nathan i maven. Nathan prustede. ”Stop Zayn!” Råbte jeg. Han blev ved med at sparke. ”Stop!” Skreg jeg. Jeg løb han og tog fat i Zayn. Han var stærk. Stærkere end mig. Jeg skubbede ham alt hvad jeg kunne ind mod væggen. ”Zayn stop, for min skyld.” Min stemme knækkede. Jeg holdte ham stadig fast. Hvordan fik jeg ham til at stoppe. ”Zayn hvis du elsker mig så stop.” Hans ben knækkede sammen under ham. Han hulkede. Højere end han nogen sinde havde gjort. Jeg satte mig ned ved siden af ham. ”Undskyld.” Han begravede sit ansigt i hans hænder. Jeg tyssede på ham og lagde mine arme omkring ham. Nathan fortjente det. Måske ikke så voldsomt. Men han fortjente det stadigt. ”Jeg elsker dig.” Sagde jeg og lagde min læber på hans. Begge vores kinder var våde. Zayns tunge legede med min. Jeg lagde min hånd omkring hans nakke. Jeg ville aldrig give slip på ham. Han var min. Kun min. Og jeg var hans. Og kun hans. 

 

Nathans synsvinkel

 

Jeg vågnede op, kiggede mod det betongulv jeg var faldet ned på, mit ansigt dunkede, slaget dunkede. Jeg rejste mig op og kiggede rundt, jeg var alene, ensom, Bluely havde forladt mig, hun elsker mig og jeg er sikker på at jeg nok skal få min chance for at bevise det en eller anden dag. Jeg tog mine boxers på igen og mine bukser. Jeg rejste mig brat op og støttede min krop ind mod væggen, tankerne fløj rundt om hvad der lige var sket, Bluely og mig op af den her væg, hun kunne lide det hun ville bare ikke indrømme det. Jeg tog mig til mit hoved, tog mig til slaget, det blødte fra min mund. Jeg gik hen mod et spejl og kiggede på mig selv, jeg kiggede ind i en forrådt mands øjne. Bluely kunne vente sig, jeg giver ikke op og hun skal fandme aldrig, aldrig nogle sinde igen forlade mig uden at jeg har gjort færdigt hvad jeg har haft lyst til siden jeg mødte hende, have hendes krop mod min, have hendes hænder rundt om mig, rundt om min længde, mine hænder der kilder hendes underliv, mine hænder der kilder alt på hendes krop.

”Dit lede svin, hvad fanden har du lavet din, din idiot.” Zayn stod bag mig, han stod i døren, hans krop stod og kiggede på mig i spejlet, jeg vendte mig om. ”Kan du ikke klare det Zayn? Kan du ikke klare at jeg rørte hendes krop, rørte det som du også har rørt.” Jeg smilede kynisk mod ham, han skulle i bund og grund vide at hun fucking selv ville. Hans øjne var røde, blodsprængte. Han havde grædt, grædt i vilde strømme. ”Hun ville selv Zayn, jeg bollede hende med hendes vilje.” Han gik tæt på mig og tog fat i min krave præcis som for lidt tid siden, han skubbede mig op af den hårde væg og kiggede mig dybt ind i øjnene. ”Du voldtog hende forhelvede, du er jo syg i dit hoved Nathan, fuldstændig sindssyg, den pige er jo forhelvede ødelagt fuldstændigt ødelagt.” Hans ord var ligegyldige. ”Det er dig der ødelægger hende for hvert sekund du er sammen med hende, alt det med Cara, jeg kyssede hende hun kyssede mig og hun-” Han afbrød mig med et slag på det sted Josh i forvejen har gjort til et ømt sted, han slog mig ikke kun en gang men flere gange. ”Fuck dig Nathan, din fucking nar.” Jeg ramte jorden, jeg knækkede sammen. Jeg tog fat i hans ben og bed ham, han skreg. ”Hun elsker dig ikke Zayn hun lyver for at du ikke skal græde, for at du ikke skal falde sammen som hun gjorde.” Han sparkede mig, min mave krampede sig sammen, han sparkede min krop op mod væggen, han blev ved og ved indtil mine øjne lukkede i, indtil det gik i sort for mig. ”Svin.” Han trampede på mig, trampede mine ribben ned til betongulvet for at lyde dramatisk. ”Hun elsker dig ikke.” Jeg hviskede stille, jeg havde næsten intet luft at tale med fra de knuste ribben. ”Narrøv hører du mig?” Han slog mig i nosserne, ikke en gang men flere gange. ”Mærk smerten, mærk den dit svin.” Jeg grinte eller jeg prøvede i det mindste. ”Du kommer aldrig nær hende igen!” Jo jeg gør, det lover jeg dig Zayn. Jeg grinede videre. Det begyndte for alvor at gøre ondt. Jeg prøvede at skrige. ”Høre du mig! Du ser hende aldrig igen!” Det slag han ramte mig med, var hårdere end de andre og de fik mig til at skrige højere end nogle sinde. ”Zayn?” Der stod hun, Bluely stod der, lige der. Jeg nået ikke at opsluge noget som helst min krop stoppede, mit hjerte bristede, mit hoved slukkede ned, gik i sort, alt var sort.

 

Zayns synsvinkel

 

Jeg piftede med alt luften i min krop for at en af de forbande taxaer kunne stoppe, heldet var med mig og en taxa stoppede. ”Mod Arenaen.” Chaufføren nikkede og kørte, heldigvis kørte han hurtigt, mit hjerte hoppede frem og tilbage af vrede, jeg slår ham dybt seriøst ihjel. ”Tak.” Jeg rakkede ham bare nogle sedler. ”Behold resten.” Han smilede mod mig og jeg løb mod den sorte dør fra tidligere. ”Nathan!” Jeg havde stadig svært ved at finde rundt, jeg åbnede bare en masse døre og hvis jeg var heldig var han i et af de rum.

Jeg åbnede en mørk dør, der stod han, kvalmen, vreden, sorgen røg frem i min krop. ”Dit lede svin, hvad fanden har du lavet din, din idiot.” Hans øjne kiggede på mig gennem spejlet han kiggede i. Han vendte sig om og kiggede på mig. ”Kan du ikke klare det Zayn? Kan du ikke klare at jeg rørte hendes krop, rørte det som du også har rørt.” Hans smile var ondt, kynisk og fuldstændigt fucking klamt, alt ved ham var klamt, sygt! ”Hun ville selv Zayn, jeg bollede hende med hendes vilje.” Han blev ved, ordene fløj rundt i min hoved som en fucking karrusel og jeg fik fuldstændigt nok. Jeg gik tæt på ham og tog igen fat i hans krave, jeg skubbede ham hårdt op af den hårde væg. Det lede svin! Han skal aldrig nogle sinde røre hende igen, aldrig nogle sinde, det gør ondt på mig så forfærdeligt ondt. ”Du voldtog hende forhelvede, du er jo syg i dit hoved Nathan, fuldstændig sindssyg, den pige er jo forhelvede ødelagt fuldstændigt ødelagt.” Jeg ville ønske jeg kunne sige noget andet, jeg ville ønske at Nathan var som han var engang, den gang for et par år siden, vi havde det fandme storartet og kig på ham nu, kig på dem! De er syge i hovedet.

”Det er dig der ødelægger hende for hvert sekund du er sammen med hende, alt det med Cara, jeg kyssede hende hun kyssede mig og hun-” Jeg afbrød ham, han skulle holde kæft. Jeg slog ham hårdt i hovedet, min knytnæve ramte, ramte hårdt, han skulle mærke smerten, jeg blev ved med at slå, jeg blev ved og ved, min knytnæve blødte, mit hjerte blødte, alt blødte. ”Fuck dig Nathan, din fucking nar.” Min vrede tog fat i mig ruskede mig rundt.

Nathan ramte jorden, i det at jeg skulle til at sparke ham bed han fast i mit ben, jeg skreg, smerten gjorde ondt, smerten fra alt. ”Hun elsker dig ikke Zayn hun lyver for at du ikke skal græde, for at du ikke skal falde sammen som hun gjorde.” Fuck ham! Jeg sparkede til præcis som han fortjente, jeg sparkede ham indtil hans krop lå klistrede mod væggen, Jeg lagde ikke mærke til hans ansigt, jeg lagde ikke mærke til noget som helst jeg sparkede ham bare, sparkede ham for alle de gange han har dummede sig, for alle de gange han har såret Bluely. Det gør så ondt, så ondt inden i at vide at den her mand der lægger på jorden har rørt Bluely. ”Svin.” Jeg trampede på ham, hoppede på ham. ”Hun elsker dig ikke.” Et lille hvisk kom ud af hans mund. Hvis hun ikke elskede mig havde hun fucking ikke fortalt dig det din nar. ”Narrøv hører du mig?” ja jeg hører dig men det er ligegyldigt, du er en plet i luften Nathan, en taber. Jeg sparkede ham mod det ømme sted, det sted han brugte mod Bluely, jeg hadet ham! ”Mærk smerten, mærk den dit svin.” Små grin røg ud af Nathans mund, det lede svin skal sgu da ikke grine, der er intet at grine af, han burde græde, vinke farvel til sit liv, det liv som han ødelagde for sig selv. ”Du kommer aldrig nær hende igen!” Han blev ved med at grine, det gik mig på, det gav mig kuldegysninger at man kunne være så usympatisk, det bevidste Nathan i hvert fald. Hans grin stoppede, hans ansigt var i smerter, han skreg lydløst. ”Høre du mig! Du ser hende aldrig igen!” Aldrig nogle sinde! Jeg tog min fod helt bagud og gav et kæmpe knald på og ramte ham i brystet hårdere end de andre slag, det bevidste hans ansigt. Han skreg. ”Zayn?” Lyden af hendes stemme gav mig kuldegysninger, jeg vendte mig om og kiggede mod hende, jeg havde virkelig ikke lyst til at hun skulle se mig sådan her, se mig i det her stadie af mit liv. ”Bluely gå tilbage til de andre.” Jeg vendte mit blik mod Nathan igen. ”Zayn, jeg er okay.” Hendes stemme der næsten var usynlig i luften fortalte mig noget jeg virkelig havde brug for at vide. Hun er ikke okay, hun er fucking ikke okay. Jeg vendte mig om mod hende. ”Jeg skulle aldrig havde været gået.” Tårerne røg atter ned på mine kinder. Jeg sparkede Nathan hårdt i maven, det var hans skyld det svin. ”Stop Zayn!” Jeg lukkede hendes råb ude, jeg blev ved med at sparke, blev ved og ved. ”Stop!” Hun råbte ikke hun skreg. Hendes arme tog fat i mig, hendes styrke tog mig på fersk gerning og hun pressede mig op mod væggen. ”Zayn stop, for min skyld.” Hendes stemme var lav, den knækkede. ”Zayn hvis du elsker mig så stop.” Jeg knækkede sammen af hendes ord, jeg hulkede, jeg græd. Hun satte sig ved siden af mig. ”Undskyld.” Jeg begravede mit hulkende ansigt i mine hænder, hendes små tys ramte mig, hendes små arme der lagde sig rundt om mig hulkende, smertende og blødende krop. ”Jeg elsker dig.” Hun lagde sine tørrer, sine bløde læber mod mine, jeg legede med hendes tunge, hun lagde sin hånd rundt om min nakke, jeg havde virkelig savnede det her, savnede alt ved hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...