Dancing on trouble - One Direction

Bluely på 17 somre har danset hele hendes liv, hendes drøm har altid været at blive en professionel danser, en dag får hun muligheden for at udleve den drøm da hun bliver bedt om at være baggrunds danser for One Direction, den mulighed takker Bluely ihvertfald ikke nej til, hun ser det som en kæmpe mulighed for at komme ind i den branche.

Det Bluely ikke ved er at hun får nogen følelser som er svære at forklare, til bandets ene medlem Zayn Malik.
Følelserne bliver ved med at udvikle sig, jo mere hun er nær ham, snakker med ham eller så meget som røre ham, det svært for hende når hun har skrevet under på en kontrakt... En kontrakt som betyder at hun på ingen måde kan have noget med en fra bandet, ellers så bliver hun smidt ud.

Den sidste koncert i Madison Square Garden er ikke kun den sidste koncert på touren men også den afgørende for Bluely og Zayn.
Slangen i paradiset er løs, og ikke alt er en dans på roser for Zayn og Bluely..

Læs med for at se hvad der sker med Bluely og Zayn.

111Likes
125Kommentarer
13242Visninger
AA

9. It all seemed perfect but in the end it wasen't

Zayns synsvinkel

Jeg vågnede op til en forfærdelig hovedpine, ikke for at nævne en forfærdelig tømmermænd. Blue lå ved siden af mig, jeg valgte ikke at vække hende hun så så fredelig ud, når hun lå der og sov. Et bad ville i den grad ikke skade. Jeg rejste mig forsigtigt op for ikke at vække hende, jeg gik ud på badeværelset og tændte for bruseren, følelsen af vandet der ramte min nøgne krop gjorde mig helt paf, mere end jeg var i forvejen. Hvad skete der lige i går, faktisk havde jeg svært ved at huske det, det kan vel også være lige meget så længe Blue er i min seng er alt vel godt.

Blue lå stadig og sov, den sovetryne. Jeg kyssede hende på kinden. Starbucks lå lige rundt om hjørnet, jeg kunne nok nå ned og købe nogle scones og noget kakao før hun vågnede. For en sikkerhed skyld skrev jeg et lille brev og lagde på min hovedpude. *Hej baby jeg er lige smuttet ned i Starbucks for at købe lidt lækkert, vi ses om lidt. Elsker dig – Zayn* Det var koldt udenfor, måske vejret snart ville blive koldere og koldere, december måned var lige om hjørnet det føltes i hvert fald sådan. Jeg tog mine solbriller jeg havde liggende i min lomme på, jeg orkede ikke at blive genkendt lige nu. Der var dejligt varmt inde i Starbucks, de kunne finde ud af at holde den lede kulde ude. En ung pige stod ved disken og så yderst glad ud, der var vel heller intet at brokke sig over når man arbejdede på Starbucks. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg havde et par stramme sorte jeans på og en sort bluse med Artic monkeys logo på. De var det fedeste band til dato. Jeg tog mine solbriller af og gik op til disken, et smil formede sig på pigens læber. ”Hej med dig, kan jeg få to af de lækre scones derover og 2 kakao to go?” Hun smilede mod mig og jeg smilede mod hende. ”Selvfølgelig kan du da det.” lidt efter rakte hun mig posen med de lækre scones i, kakaoen havde jeg i min hånd. Jeg gik mod døren da et par piger begyndte at skrige. ”Zayn, Zayn?” jeg vendte mig om og smilte mod dem. ”Hej med jer piger.” De gik hen mod mig. ”Kan vi få et billede.” Jeg satte mine ting jeg havde i hånden på bordet. Jeg smilte mod kameraet. ”Zayn må vi spørge om noget?” De afventede et svar, jeg havde næsten lysten til bare at løbe, løbe hjem til Blue som helt sikkert var bekymrede medmindre hun stadig sov. ”Ja spørg løs baby.” De smilte mod mig. ”Er det rigtigt at dig og hende der bluely dater.” De pegede mod et blad de havde i hånden. Forsiden var spækket med mig og Bluely der kyssede midt ude foran diskoteket. FUCK. FUCK. Jeg tog mine ting og skyndte mig væk.

”Der var du Zayn.” Blue så udhvilet ud. ”Hej baby.” jeg satte mine ting fra Starbucks på bordet. Bluely kom løbende hen mod mig, jeg løftede hende op i et tæt kram. ”Jeg har savnet dig.” Jeg kyssede hende på panden. Hendes hud var helt blød. ”Har du lækkerier med hjem til mig Zayn.” Hun pakkede posen med scones op og satte sig hen i sofaen, hun havde min bluse på, den gik hende næsten til knæene.

Mine arme var rundt om Blue i sofaen, Xfactor kørte hen over tv’et. Jeg prøvet virkelig at fokusere på det men jeg kunne ikke, jeg tænkte på alt andet, vi var på forsiden, mig og Blue der kysset. Det hele var så fucked up! Det hele kørte rundt i mit hoved, skulle jeg sige det til Blue eller skulle jeg lade være, skulle jeg lukke det hele ude? ”Zayn din mobil ringer.” Blue pegede hen på min skærm der lyste op. ”Det er Zayn.” usikkerheden lød i min stemme, det var hemmeligt nummer, hvilket gjorde mig endnu mere usikker. ”Zayn det Phil fra Modest.” FUCK. Det kunne aldrig være godt når Modest ringede. ”Hej Phil.” Jeg prøvede at lyde som om jeg var mester i at snakke i mobiltelefon når jeg var ved at skide i bukserne af nervøsitet. ”Kan du komme hen på kontoret nu?” Han lød dominerende og ret så ond, men hvad fanden skulle jeg stille op? ”Ja jeg kommer med det samme.” Selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej. Jeg kiggede hen på Blue som sad og sang med på de sange hun kendte alt for godt. ”Zayn skal du ikke se med?” Hun skrålede. Jeg gik hen til hende. Vores læber mødtes i et intenst kys. ”Blue jeg skal lige hurtigt noget, jeg lover jeg skynder mig alt hvad jeg kan.” Hendes smilende ansigt blev til et alt for seriøst og bekymrende ansigt. ”Hvor skal du hen?” Hun lød nervøs i stemmen, hvilket jeg godt kunne forstå at hun var. ”Harry ringede, vi skal lige mødes hurtigt.” Jeg blev nødt til at lyve, selvom jeg for alt i verden på ingen måde ville, men jeg kunne forhelvede ikke fortælle hende det med modest nu.. Jeg kunne ikke fortælle hende om forsiden hun ville hade mig, hade mig fordi jeg ikke havde modet til at stå frem, selvom jeg for alt i verden ville ønske jeg kunne, men det kunne jeg ikke, for Modest ville aldrig nogle sinde tillade det. ”Okay, så bliver jeg her og laver aftensmad til du kommer tilbage basse.” Hun tog en finger op til min næse. ”dyt båt.” Jeg grinte min vej ud mod hoveddøren. ”Vi ses fjollebolle.” Jeg vinkede mod hende. Jeg kunne stadig høre hendes skrål fra gangen af, pinligt for hende hvis naboerne pludselig kom gående.

Kontoret var gråt, kedeligt og mest af alt følelsesløst. Jeg ventede på at døren skulle åbne og Phil kom ind, det så ud til at jeg skulle vente et stykke tid. Et stykke tid blev til minutter. Minutter blev til timer. ”Hej Zayn, godt du kunne komme på så kort varsel, undskyld jeg først kommer nu men maden kaldte.” Jeg kunne sagtens se at han var en madglad person, hans krop skreg fedme. ”Det i orden Phil.” selvom det overhovedet ikke var i orden. ”Så Zayn, nu har vi kiggede lidt på bladene de seneste par dage.” Jeg vidste det. Fuck! Jeg sagde ikke noget jeg stirrede bare ud af vinduet som en papfigur, min egen papfigur for at være præcis. ”I har indgået en kontrakt Zayn, ikke kun dig men også Bluely.” Jeg vendte mit vrede blik mod ham, jeg havde lyst til at sparke hans grimme marmor bord ned over hans føder så han ikke kunne løbe efter mig når jeg skred. Jeg sagde igen intet, jeg tænkte kun. ”Den kontrakt skal ikke brydes Zayn, hvis den gør ved du godt hvad der sker.” Han smilte kækt hen mod mig, ondskaben formede sig i hans øjne. Fuck jeg kunne kvæle ham. ”Hvad sker der så Phil?” Mine ord lød hårde fra min mund. ”Ja så vil dig og Bluely aldrig nogle sinde se hinanden igen.” En hård knude satte sig i mit hjerte, tanken om at realitet kunne være at miste Bluely foraltid gjorde ondt i mit hjerte. ”Kan man ikke gøre nogen dumme ting når man er fulde Phil?” En undskyldning for kysset var det eneste jeg kunne komme op med lige i det her øjeblik. ”Zayn det er anden gang i bliver set sammen, hvad vil du have vi skal tro?” Han tog en dyb indånding. Jeg knyttede mine næver sammen, blodet i min krop blev sort af vrede. ”I mister fans Zayn.” At miste fans er åbenbart vigtigere for ham end kærlighed, rigtige fans ville for alt i verden støtte mig og mine valg her i livet. ”Hvis du derimod datede en kendt som for at nævne et godt eksempel Cara Delevigne, hun er vellidt i blandt jeres fans eftersom hun er gode venner med Harry Styles.” Hvad er det han prøver at komme frem med? ”Hvad mener du?” Jeg rynkede med mine øjenbryn og satte mig rettede på stolen. ”Du skal date Cara Delevigne hun har allerede skrevet kontrakt med os.” Hvad fuck har hun? ”Er du fucking seriøs.” Jeg rejste mig op, min knyttede næve, ramte hans hæslige marmor bord, ”Hvad fucking fuck, det mit liv, mine valg er du ikke tilfreds kan du skride, er mine fans ikke tilfredse kan de også skride.” Jeg skreg for at gøre Phil afklaret med at jeg ikke bare kunne fucking hånske rundt med. ”Zayn der er intet at gøre, her har du et brev hvor du har alt den information du skal bruge, du har Caras nummer, et tidspunkt hvor i skal mødes, vi har arrangeret et par paparazzi hold, alt skal nok blive godt Zayn bare rolig.” Hans stemme var irriterende rolig, det var lige til at brække sig over. ”Fuck dig. Fuck Modest.” Jeg ramte væggen så hårdt som jeg overhovedet kunne. Jeg sparkede til stolen så den faldt bagover! Bluely.. Bluely var det eneste jeg kunne få mig selv til at tænke på, hvad skulle jeg sige til hende? Hvad skulle jeg gøre? ”Zayn, jeg ved det her er hårdt men du har skrevet kontrakt med os og jeg kan på under 2 sekunder smide dig ud af One Direction så længe du har skrevet kontrakt med os.” Han rejste sig op. ”Tænk over det. Vi er ikke dumme Zayn. Bluely får lov at blive som danser, men sker det igen så bliver hun der ikke ret meget længere, farvel Zayn.” Han gav mig hånden, men jeg vil fandme ikke give den narrøv hånden, jeg spænede rasende ud af døren. Fucking fuck.

”Bluely?” Jeg havde brug for hende, jeg havde brug for hendes kram. ”Zayn?” jeg gik ud i køkkenet og blev mødt at synet af et fint dækkede bord og en aroma af duftlys og min livret mexicanske pandekager. Fuck det hele var så perfekt selvom det bare på ingen måde var, alt var ødelagt. ”Jeg har bare savnet dig så meget basse.” Hun kom hen mod mig og krammede mig. Jeg holdte godt fast, mine tåre ramte hendes skulder. ”Skat er du okay?” Hun trak sig væk fra krammet og kiggede på mig. Jeg hulkede, jeg lød som et pattebarn. ”Fuck. Nej Bluely.” jeg satte mig på sofaen og det samme gjorde hun. ”Zayn hvad fanden er der sket.” hun tog min hånd i hendes. ”Bluely, alt er fucking noget lort.” Jeg kiggede ind i hendes øjne og drømte mig ind i en verden kun med hende, men det så fandme mørkt ud ligenu. ”Jeg var ikke ved Harry.” Hendes øjne blev større end før, hun gav slip på min hånd og rejste sig op.

Bluelys synsvinkel

”Jeg var ikke ved Harry.” Hans ord gik igen og igen i mit hoved. Jeg gav slip på hans hånd. Jeg kunne ikke engang se på ham. ”Hvor fanden var du så!?” Skreg jeg. ”Hvem var det der ringede?! Perrie?” Han kiggede væk fra mig. ”Zayn kig fucking på mig!” Min stemme knækkede. ”Det er slet ikke som du tro-” ”Som jeg tror! Jeg ved fucking ikke snart hvad jeg skal tro!” Jeg afbrød ham. Faktisk havde jeg på ingen måde lyst til at høre hvad han ville sige. ”Hvor var du!?” Min tårer var begyndt at løbe ned af mine kinder. Jeg ville ikke knækkes nu. ”Ved managermentet.” Hans stemme var lille. ”Hvordan vil du have jeg skal kunne tro på det? Du lyver jo for mig!” Råbte jeg. Jeg vidste ikke om han talte sandt. Hele min krop gjorde ondt. Da han sagde han ikke var ved harry, følte jeg at 1000 knive blev stykket ind i mit hjerte. ”Undsky-” ”Zayn spar mig. Please!” Jeg ville ikke have en undskyldning. Jeg ville ikke engang være her. Han løb ud i gangen. ”Skrider du bare eller hvad?!” Jeg satte mig i sofaen. Hvis han gik ville jeg slå ham ihjel. Overdrivelse fremmer forståelse. Han kom tilbage og smed et brev på bordet. ”De vil have jeg skal date en kendt. En der ikke er DIG. De har set os i bladene. Kysse i går. De ved ALT!” Han råbte højt og slog hånden hårdt ned i bordet. Jeg kunne se han var vred. Vred på mig, managermentet og sig selv. ”Hvad har du tænkt dig at gøre så?” Jeg sænkede min stemme. ”Jeg har fucking ikke et valg! Der er intet jeg kan gøre!” Han rejste sig og smed en lampe der stod på et lille bord på gulvet. ”Så du står og fortæller mig at du skal date en anden. Kysse en anden. Lyve igen!!” Jeg rejste mig og gik helt tæt på ham. ”Blue-” Han fjerne mine tårer fra mine kinder med sine hænder. ”Ikke rør mig.” Sagde jeg koldt, men han blev ved. ”-enten skal jeg date en kendt –” ”Rør mig ikke.” ”- eller aldrig se dig igen.” ”Lad fucking være med at røre mig!” Min hånd ramte hans kind. Det gav et klask. Jeg var forbavset over min egen handling. Han trådte et skridt tilbage og tog sig til kinden. ”Jeg… -jeg.” Jeg kunne ikke finde ord. Min føder begyndte at løbe ind på soveværelset. Jeg blev nød til at komme væk her fra. Jeg tog en sportstaske der lå i skabet og begyndte at pakke noget af mit tøj. Min tårer løb som et vandfald. De strømmede bare ud. Min hulk var små og følsomme. Jeg tog sportstasken over skulderen og gik ud til Zayn. Hans øjne var røde. Jeg var faktisk en smule bange for ham. ”Zayn jeg-” jeg vidste på ingen måde hvad jeg skulle sige. Jeg tog min jakke på og smækkede gangdøren. Jeg løb ned af trapperne. Jeg havde ingen steder at løbe hen. Ingen steder at græde ud. Ingen steder at blive og aldrig blive fundet. Sådan havde jeg det lige nu. Jeg ville væk. Væk fra alle. Mine hulk blev voldsommere og voldsommere. Jeg lænede mig op af den kolde mur. Jeg tog min mobil op fra min lomme og tastede Danielles nummer ind. ”Hej søde hvad så?” Hendes lyse og glade stemme plejede at berolige mig, men ikke denne gang. ”Er du okay?” Jeg fjernede telefonen fra mit øre. Mine hulk gjorde jeg ikke kunne få et ord ud. ”Blue!” Hun lød bekymret. ”Kan- kan du komme og hente mig?” Min stemme knækkede. ”Hvad har han gjort. Og jo jeg kommer med det samme.” ”Tak.” Min stemme var lille. ”Du er ved Zayn er du ikke?” Hans navn stak i mit hjerte. ”Jo.” ”Bliv hvor du er jeg kører nu.” Mit hoved korte rundt. Jeg kunne ikke tænke klart. ”Hvis du har brug for noget så sig til.” Det var den 17 gang hun sagde det. Jeg var jo ikke 5 år. Jeg lå i Liam og hendes gæste værelse. Danielle sad ved siden af sengen, hun ville ikke gå før jeg sov. Jeg kunne ikke sove. Liam ringede til Zayn. Det havde han prøvet på en time nu. Jeg skulle ikke have været gået. Men alligevel skulle jeg. Jeg havde lyst til at skrige. ”Hvor slog du han?” Jeg havde fortalt alt til Danielle. Hun var den jeg stolede mest på af alle jeg kendte. ”Jeg gav ham en lussing.” Min stemme var hæs. Den var så hæs at man skulle tro jeg havde været på druk i flere dage. Jeg ville faktisk gerne have noget alkohol. ”Har du ikke noget spurt.” Jeg lænede mig op på mine albuer. ”Jo! Jeg henter det lige.” Hun rejste sig og gik ud af rummet. Jeg satte mig op så der også var plads til hende. ”Her.” Sagde hun og gav mig et glas. Jeg anede ikke hvad det var. Jeg kunne bare mærke det brændte på min tunge og jeg måtte have mere.

Zayns synsvinkel

”Lad fucking være med at røre mig” Hendes hånd ramte min kind, en brændende fornemmelse gik igennem hele min krop og ikke mindst min kind. Jeg trådte et skridt tilbage, helt forvirret over hendes handling, Bluely havde fucking lige slået mig, jeg tog mig selv til kinden og kiggede ned i jorden. ”Jeg… -jeg.” Hun mumlede ordene, hun begyndte at løbe, jeg løb ikke efter hende, i stedet blev jeg bare stående, mine tåre ramte min forslået kind, jeg kunne ikke holde dem inde mere, jeg havde mistet hende, hun var det i mit liv, som holdte mig vågen, holdte mig i live. Lidt efter kom Blue ud, jeg kunne se hun havde grædt, hendes øjne var helt hævet og våde. ”Zayn jeg-” hun kiggede på mig i et par sekunder, hun lignede en der ikke kunne finde ord. Hun gik ud i gangen, det næste jeg hørte var en dør der smækkede hårdt i. Det eneste der røg igennem mit hoved var intet, der var helt tomt, helt igennem tomt. Fuck, hvor jeg dog hadet mig selv. Jeg trampede i jorden, et par tramp i jorden blev til et par slag mod væggen, min knytnæve var rød og hævet men jeg var fucking ligeglad. Zayn din store idiot. Jeg smadrede det bord som Blue havde brugt lang tid på at dække, jeg kastede glassene mod væggen, jeg smadrede vinflasken ned i bordet, et par glasskår ramte min arm, det blødte men igen jeg var fucking ligeglad. Jeg tog mig selv til hovedet, jeg faldt til jorden, jeg hulkede som aldrig før, hun var væk, jeg havde sikkert mistede hende for altid. Jeg slog mit hoved ned i gulvet, jeg blev ved og ved indtil at jeg hørte min mobil ringe, den lå på køkkenbordet. Jeg rejste mig hurtigt op for at se hvem det var, jeg havde en smule håb omkring at det var Bluely, der ringede og sagde hun savnet mig, men fuck det var det dummeste håb længe, det var Liam der ringede, jeg smed min mobil hårdt ned i gulvet, skærmen knækkede, fuck! Jeg trampede på den. ”DET FUCKING LORT.” Jeg gik ind i soveværelset, jeg lagde mig i den side Blue plejede og sove i, duften af hende hang stadig i luften. Jeg faldt i søvn til lyden af min mobil der bippede og til lyden af mine egne hulk.

Hele min krop lå i smerter, dybe smerter, tanken om at jeg lige nu kunne havde ligget med Blue ved siden af mig, kiggede på hendes sovende ansigt, fik mig til at græde. Jeg slog mig selv i panden, for at stoppe mine tårer. Jeg orkede ikke engang at tage et bad, jeg orkede ingen ting. Jeg havde stadig mit tøj fra i går på, jeg orkede ikke tage noget nyt på så jeg valgte at gå ud i stuen, jeg tog brevet op i min hånd og rev det op. Præcis som Phil havde sagt stod der Caras nummer, der stod også det tidspunkt jeg skulle møde hende i dag. I DAG? FUCK. Jeg kunne sgu da ikke møde Cara i dag, jeg havde fucking ikke lyst til det, jeg havde lyst til at drikke mig i hegnet og glemme alt om mit lorte liv og hoppe ud foran et tog og glæde mig over at miste mit liv som jo forhelvede allerede var mistet, Blue tilgiver mig ikke, jeg kunne ligeså godt droppe det. Nedenunder tidspunktet stod der hvor vi skulle mødes og at et paparazzi hold ville være klar. Fuck, klokken 12:00 skulle jeg mødes med Cara ude foran Victoria secret, skulle jeg fucking gå ind i victoria secret med Cara i mine hænder og glo på hende der snakkede løs om hendes lorte karriere som model, nu havde jeg mødt Cara før, hun er sød, rigtig sød men hun er ikke Bluely. Jeg tog min smadrede mobil op fra gulvet, jeg måtte købe mig en ny inden jeg skulle mødes med Cara, selvom jeg havde lyst til at aflyse men Modest ville ikke tillade det, de ville med det samme mistænke mig for at være sammen med Blue, de ville med det samme smide mig ud af One Direction, eller ville de fyre Bluely og det kunne jeg ikke risikere.

En aroma af dårlig mandeparfume ramte mig da jeg fik min dovne krop hen i Apple forretningen midt inde i London. En mand der lignede den sureste citron kom hen til mig. ”Kan jeg hjælpe dig?” Jeg gad ikke så meget som at give ham et smil. ”Ja jeg har smadrede min iphone, jeg vil gerne købe en ny.” Han kiggede på min iphone og bagefter op på mig. ”Du ved godt vi sagtens kan reparere den hvis det skulle friste.” Jeg kiggede surt på ham. ”Forstod du det jeg sagde? Jeg vil bare fucking gerne købe en ny iphone.” Han skyndte sig væk fra mig, han kom tilbage lidt efter med en Iphone 5 i hånden, jeg gav ham pengene og skyndte mig ud af butikken, fuck ham, fuck alt! Jeg satte mig på en bænk nær Victoria secret for at starte min nye iphone op, det tog mig 10 sekunder og jeg kunne bruge min iphone igen. Jeg havde en masse mistede opkald fra Liam, Harry og min mor. Ingen fra Bluely. Hvad ville min mor? Jeg ringede min mor op. ”Hej Baby.” Hun lød glad i røret. Jeg kunne ikke andet end at forme et smil på mine læber ved lyden af min mors stemme. ”Jeg ville lige høre om du kunne komme hjem i weekenden efter koncerten i O2?” KONCERTEN I O2, det var jo på fredag, hvordan kunne jeg overhovedet glemme det. FUCK, det betød at jeg kunne få en chance for at snakke med Blue selvom hun sikkert ikke havde lyst, men fuck det, jeg blev nødt til fucking at snakke med hende. ”Kommer i til koncerten mor?” Jeg kunne høre min søster i baggrunden skråle med på en eller anden lam sang. ”Ja vi gør nemlig, vi savner dig sådan.” Jeg savnede fandme også dem. ”Jamen jo, kan jeg bare køre med jer hjem så? Far kan vel godt køre mig til London igen?” Min mor lød glad i den anden ende af røret. Jeg havde brug for at se min familie, jeg havde brug for at bruge noget tid med dem, jeg savnede dem faktisk virkelig meget, måske det også kunne være godt at komme væk fra London, jeg er sikker på at jeg kan snakke med min mor, om alt det her, hun var så god at snakke med omkring piger og deres følelser. ”Selvfølgelig basse.” Basse. Basse var det som Blue kaldte mig, det gjorde ondt at høre ordet, det mindede mig om Bluely.

Jeg tog tiden til at ringe til Harry, der var 2 timer til at jeg skulle mødes med Cara, jeg skulle nok nå det hele. ”Zayn?” En bekymret Harry lød i røret. ”Harry?” Jeg mumlede stille ind i røret. ”Fuck, vi troede du var død. Du svaret ikke Liam. Vi var bekymret man.” Han lød lettede. ”Jeg var faldet i søvn.” Jeg løj, jeg så godt Liams opkald men jeg orkede ikke at tage mobilen. ”Typisk dig Zayn. Hils Cara fra mig og husk lige vi skal møde ved O2 i morgen klokken 4.” Han lød glad i røret. ”Jaja.” Jeg lagde på uden så meget som at sige farvel, jeg orkede ikke at hygge snakke med Harry lige nu, for så blev jeg forhelvede aldrig færdig.

Der var stadig næsten 2 timer til at jeg skulle mødes med Cara, jeg gik hen på den nærmeste bar, jeg havde brug for noget alkohol til at lette trykket fra mit alt for forbrændte hjerte. ”Et glas af et eller andet stærkt.” En ældre dame stod bag baren og så sur ud, præcis som alle de andre mennesker jeg har mødt i dag, vi havde nok alle et eller andet lort vi kæmpede med, livet var fandme ikke til at smile af. Hun rakte mig et glas med et eller andet brunt pis. Jeg skyndte mig at bælle det ned, jeg fandt det nærmeste toilet, jeg havde ikke set mig selv i spejlet i dag men nu gjorde jeg og det hele så forfærdeligt ud, mine øjne var hævet og røde, min kind var rød fra det slag Blue havde skænket mig og mit hår var uldet. Jeg tog mine solbriller op fra lommen og tog dem for mine røde og hævet øjne.

”Hey Zayn.” Cara kom hen mod mig, hun krammede mig og kyssede mig på kinden, fuck det føltes underligt og helt forkert, men hvad fanden kunne jeg gøre. ”Hej.” Jeg smilede en lille smule. Cara tog min hånd i hånden, ud af øjenkrogen kunne jeg se et par fotografer der i den grad ikke var nærrige med deres fotos. ”Skal vi gå her ind, det jo nærmest mit andet hjem.” Hun grinte en smule, hendes hånd stadig i min hvilket også bare føltes forkert men hvad fanden skulle jeg gøre. Vi gik ind i butikken, en masse undertøj, både til det mere sexet og til det mere *Vi skal lege før vi boller* undertøj, det var slet ikke sådan noget Bluely gik med, heldigvis da. Cara smilede mod mig, jeg havde lysten til at smile tilbage men jeg gjorde det ikke i stedet for slap jeg hendes hånd og satte mig på en sofa ved siden af et af prøverummene, hun satte sig ved siden af mig. ”Zayn jeg ved godt at det her det er svært, jeg ved også godt hvad der skete, du savner Bluely, det forstår jeg godt, jeg ved det er hårdt men hvis vi ikke gør det her, og hvis vi ikke gør sådan at det er troværdigt mister du din fremtid og dine bedste venner for ikke at nævne Bluely.” Cara nussede min skulder. Hendes ord fik mig til at fælde en tåre eller to. ”Det er bare forkert, det burde være Bluely der sad ved siden af mig lige nu og ikke dig.” Jeg rejste mig op. Jeg var godt klar over at jeg nu skulle tage Cara i hånden endnu engang og gå ud af den her butik og ligne et nyforelsket kærestepar, fuck det var svært for mig men jeg gjorde det. Vi gik ud af butikken, jeg slap hendes hånd og lagde mine hænder om bag hendes nakke og pressede mine læber mod hendes, det var ubehageligt, jeg ville ikke kysse andre end Bluely men jeg kunne jo forhelvede ikke gøre andet. ”Bare slap af Zayn.” Hun tog min hånd igen, blitzene fulgte efter os, jeg kiggede bagud for derefter at kigge ned på Cara og min hånd, jeg drømte mig væk til en verden hvor det var Blue og mig der holdte i hånden helt offentligt uden at give en fuck omkring hvad andre tænkte og syntes. Vi nåede til Caras lejlighed, hun pressede endnu engang sine læber mod mine. ”Ring til mig, så finder vi ud af noget mere Zayn, jeg vil kun hjælpe dig det ved du.” Hun smilte og det samme gjorde jeg, blitzene blev ved, jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet så mange blitz på en gang. ”Det okay, jeg ringer.” Jeg vendte ryggen til hende og gik mod de betalte paparazzier, hjem til min ensomme lejlighed. ”Hils Harry fra mig.” Cara råbte og vinkede mod mig. ”Jeg skulle for resten hilse fra Harry.” Jeg grinede lidt skævt og det samme kunne jeg se at hun gjorde. Hende og Harry havde i den grad haft nogle hede timer sammen, for ikke at tale om den gang jeg fandt dem i min lejlighed, nøgne og fuck, alt jeg tænker på minder mig kun om en ting. Blue og mig nøgne. Hendes hud mod min. Hendes læber mod mine. Fuck.

Lejligheden var kold, præcis som udenfor, klokken var allerede 18:00, tiden var fandme gået stærkt, jeg havde forventede at hver eneste time ville føltes som et enkelt minut, så langsomt, så kedeligt. Jeg tog min iphone op af lommen, kun en masse twitter notifikationer, intet fra Blue. Jeg fandt hendes nummer frem.

Jeg havde siddet med Blues nummer i hånden i over en time nu, tanken omkring om jeg skulle ringe til hende kom og gik, nu gjorde jeg det kraftedme, jeg ringede med hemmeligt nummer, jeg vidste at hvis jeg ringede uden, ville hun aldrig tage den, med hemmeligt nummer var jeg heller ikke sikret det overhovedet men jeg kunne i det mindste have håbet. Efter et par bip kom Blues stemme til at høre i røret. ”Det er Bluely.” fuck hvad skulle jeg sige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...