Dancing on trouble - One Direction

Bluely på 17 somre har danset hele hendes liv, hendes drøm har altid været at blive en professionel danser, en dag får hun muligheden for at udleve den drøm da hun bliver bedt om at være baggrunds danser for One Direction, den mulighed takker Bluely ihvertfald ikke nej til, hun ser det som en kæmpe mulighed for at komme ind i den branche.

Det Bluely ikke ved er at hun får nogen følelser som er svære at forklare, til bandets ene medlem Zayn Malik.
Følelserne bliver ved med at udvikle sig, jo mere hun er nær ham, snakker med ham eller så meget som røre ham, det svært for hende når hun har skrevet under på en kontrakt... En kontrakt som betyder at hun på ingen måde kan have noget med en fra bandet, ellers så bliver hun smidt ud.

Den sidste koncert i Madison Square Garden er ikke kun den sidste koncert på touren men også den afgørende for Bluely og Zayn.
Slangen i paradiset er løs, og ikke alt er en dans på roser for Zayn og Bluely..

Læs med for at se hvad der sker med Bluely og Zayn.

110Likes
125Kommentarer
13222Visninger
AA

15. He is not good for you

Bluelys synsvinkel

 

Anden koncert. Hovedpine. Ikke en god kombination. Grrr. ”Er du okay?” Spurgte Danielle. ”Den næste der spørger mig om det river jeg hovedet af.” Sagde jeg og grinte. ”Er du så klar til koncerten?” Spurgte hun imens hun tog sine sko på. Hende krøller var sat op i en hestehale. ”Jeps!” Det var den anden koncert. Den første havde været et hit. Den havde i hvertfald fået gode anmeldelser. Inden vi skulle hen i areanen skulle vi have morgenmad. Jeg lignede lort. Lort, lort, lort. Typisk. ”Godmorgen.” Jeg tog plads ved siden af Siva, og fik pladsen overfor Nathan. Han sparkede mig på benet for at få min kontakt. ”Er du okay?” Hviskede han. Nathan var nær sin død. Jeg nikkede kort og tog en tår af min juice. Han svarede ikke. Deres manager Jes kom hen til bordet. ”Drenge så kører vi.” De rejste sig og forlod stille rummet. ”Skulle du ikke rive hovedet af ham?” Spurgte Danielle og skubbede til mig. Jeg grinede.

 

Areanen var stor og helt tom. Danielle og jeg legede fange imens drengene havde soundcheck. ”Taget.” Hun løb ind mellem alle stolende. Jeg løb efter hende. Vi grinede begge vildt højt. Det havde altid været min drøm at lege fange sådan et stort sted som dette. Danielle faldt. ”Er du okay?” Spurgte jeg og løb hen til hende. Hun lå og grinte. Puhaaa jeg troede lige. ”Dani, Blue makeup-en nu!” Råbte Tom i mikrofonen fra scenen. Vi løb begge hen ned  til makeup-en. Det fedeste ved at få lagt makeup var at vi nærmest fik ansigts massage, og kunne sidde med vores mobiler imens. Jeg valgte nok at gøre det dummeste jeg kunne gøre. Tjekke min twitter. Den var prop fyldt med drama omkring One direction og The wanted. Hvad var der nu sket? Var det mig der havde gjort noget? Der gik tusinde af spørgsmål igennem mit hoved. Jeg gik ind på Zayns profil. Der var et skænderi med Nathan. Omg.

 

Zayn vi ved jo udemærkede godt hvem der boller for hvad her, du skal ikke tro du er mere end hvad vi ser for vi ved godt hvad vi ser Zayn.

 

 Nathan du burde virkelig ikke snakke.

 

Zayn kom og vis mig hvad jeg ikke burde eller tør du ikke din svans, når ja vent i er alle nogle svanser.

 

Nathan jeg er simpelthen for klog til at skulle lytte til dit lort.

 

Du er ikke klog, faktisk er du dum, en af de dummeste jeg nogle sinde har kendt til.

 

 

Jeg læste det hele igen og igen. Jeg var vred. Tænk Nathan blandede sig i det. Og Zayn han skulle slet ikke spille hellig. ”Færdig.” Sagde stylisten.  Jeg tog min mobil og løb ud på toilettet. Jeg låste døren og tastede Zayns nummer ind. Jeg havde ingen ide om hvad jeg ville sige. Han tog den nok alligevel ikke. Pludselig hørte jeg vejrtrækninger. Selveste Zayn havde taget telefonen. ”Zayn?” Jeg vidste godt det var ham, men han sagde ikke noget. ”Zayn?” Min stemme var lille. Der blev lagt på. Jeg kastede min mobil i gulvet. ”Showtime!” Jeg kunne høre alle ude bagved den lukkede dør gå til scenen. Jeg havde ikke lyst. Det hele var noget rod. Jeg burde snakke med Nathan. Give ham en skideballe. Jeg låste døren op og bevægede mig hen til scenen. ”Der var du! Vi går på om 2 min.” Sagde Danielle. Hun så helt bekymret ud. ”Tjek din twitter når vi er færdige.” Sagde jeg og gik op på scenen.

 

Jeg troede fansene kunne ændre mit humør, men nej. Jeg skulle snakke med Nathan. Koncerten var forbi hvilket betød vi skulle tilbage til hotellet. I morgen var den sidste dag at vi skulle performe i LA, så skulle vi videre. ”Vi skal pakke når vi kommer hjem.” Fortalte Danielle mig. Jeg nikkede.  ”Hvad stod der på twitter?” Sukkede hun. ”Nathan og Zayn skændtes om mig offentligt!! Zayn spillede hellig og Nathan blander sig for meget!” Jeg tog mig til hovedet og satte mig ind i bilen. Det var sjovt at se de fans der fulgte efter os. Underligt, men sjovt. ”Jeg hader seriøst drenge!” Udbrød jeg. Danielle begyndte at grine. ”Hvorfor griner du?” Sagde jeg og vendte mit ansigt mod hendes. ”Du burde slå på et eller andet.” Sagde hun og lagde sit hoved op af vinduet. Jeg burde nok slå på et eller andet. Ikke en menneske rolig nu. Selvom Zayn fortjente en lussing. Jeg steg ud af bilen. Der var blitzer og fans over det hele. Jeg lukkede mine øre. ”Hørte du dem?” Sagde Danielle og trådte ind i lobbyen. ”Bluely?” Nathan kom løbende. Jeg kiggede mod Danielle, som lavede tegn til at hun gik op. ”Nathan ikke nu.” Sagde jeg stille. ”Hvad har jeg gjort?” Han borede sine grønne øjne i mine. ”Nathan jeg-” ”Blue hvad har jeg gjort?!” Han hævede sin stemme. ”Er det, det på twitter?” ”Hvad fanden laver du!?” Råbte jeg. ”Jeg gjorde det kun for at forsvare dig!” Han råbte tilbage. ”Jeg har ikke brug for at blive forsvaret!” Jeg havde ikke brug for hans hjælp overhovedet. ”Bluely-” ”Nej! Jeg vil ikke høre dine forklaringer!” Min stemme knækkede. ”Jeg vil jo bare hjælpe dig!” ”Jeg har ikke brug for nogens hjælp! Hvornår forstår i det!” Mit hoved var rødt af raseri. ”Han er ikke god for dig blue?” Kom det stille fra Nathan. God for mig. Det er jeg godt klar over. ”Hvorfor kan du ikke blande dig uden om!” Skreg jeg. Hele hotellet kunne sikkert høre det. ”Det var dig der startede med at fortælle det hele til mig!” Råbte han. Skylder han nu skylden på mig. Det tog mig ikke 3 sekunder før min hånd havde ramt hans kind. Det gav et klask. Han tog sig til kinden og kiggede på mig. Han trådte et skridt tættere på mig. Så tæt at jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber. Stop. Blue. Stop det. Han kiggede fra mine øjne til mine læber, og til mine øjne igen. Hans læber blev lagt om mine. Det var så forkert. Hans læber passede ikke med mine. Jeg trådte væk fra ham. ”Nathan jeg kan ikke.” Mine tåre var på vej. ”Du elsker ham gør du ikke?” Han kiggede på sine føder og tilbage til mig. ”Gør du ikke?” Råbte han. Jo! Forfanden jo. Men alle ville slå mig ihjel hvis jeg sagde at jeg elskede Zayn. Zayn var ham der holdte mig i live. Det gjorde så fandens ondt at han ikke svarede på mine opkald. At han kyssede en anden pige for at gøre mig jaloux. Det hele gjorde ondt. ”Blue?” Mine tåre løb ned af mine kinder. ”Idiot!” Råbte Nathan og slog hånden ind i væggen. Han løb sin vej. Mine ben knækkede under mig. Hvad havde jeg dog gjort? Jeg havde ødelagt Nathan. Zayn hadede mig. Danielle ville aldrig tilgive mig for at tage Zayn tilbage. Managermentet ville aldrig tillade det. Fansene ville dræbe mig på stedet. Det hele var et stort rod! 

Nathans synsvinkel

Jeg havde brug for at snakke med Bluely, brug for at fortælle hende at jeg var ked af alt det med twitter hvis hun altså overhovedet havde set det. Jeg havde brug for at.. at fortælle hende hvor meget hun betød for mig, jeg havde brug for at presse mine læber mod hendes en gang til.

”Bluely?” Jeg kom løbende hen mod Bluely der var på vej op på hotelværelset sammen med Danielle. Pludselig var vi alene, vi stod tæt på hinanden hvilket ikke gjorde mig noget. ”Nathan ikke nu.” Hendes stemme var stille, nok for at hele lobbyen intet skulle høre. Var hun sur på mig? ”Hvad har jeg gjort?” Mine øjne sad som printet ind i hendes, jeg havde brug for at vide hvad der forgik. Jeg kunne ikke klare at se hende så oprevet, så deprimeret på en måde. ”Nathan jeg-” Hun borede sin stemme ind i mine øre. Jeg afbrudte hende, hvilket var skide, fucking dumt. ”Blue hvad har jeg gjort?!” Jeg råbte næsten. ”Er det, det på twitter?” Jeg råbte en smule højere denne gang, jeg havde brug for svar, ikke kun svar men på hende. ”Hvad fanden laver du!?” Hun råbte lige så højt som jeg gjorde før. Hendes stemme var vred det var ikke svært at høre, hendes blik skreg af vrede. Jeg må indrømme at se hende sådan gjorde et eller andet ved mig, det var på en måde opstemmende, det tændte mig.  ”Jeg gjorde det kun for at forsvare dig!” Det gjorde jeg, jeg elskede hende jo forsatan.  ”Jeg har ikke brug for at blive forsvaret!” Hendes blik skreg endnu engang mod mig. Hun løj, selvfølgelig ønsker hun en der kan forsvare hende, en helt og jeg meldte mig frivilligt og hun burde være mere end fucking taknemmelig. ”Bluely-” Bluely jeg er ked af det men jeg elsker dig, forstår du det? Jeg vil jo bare hjælpe dig. Den her gang afbrød hendes smukke mund mig. ”Nej! Jeg vil ikke høre dine forklaringer!” Hendes stemme knækkede. Hun ville gerne hun turde bare ikke, hun turde ikke konfrontere hendes problemer. ”Jeg vil jo bare hjælpe dig!” Men hun havde åbenbart ikke brug for det efter hendes mening. ”Jeg har ikke brug for nogens hjælp! Hvornår forstår i det!” Hun lignede en tørrede tomat i hovedet, det var frækt. Nathan stop dig selv. Du ser alt så fucking frækt på Bluely. ”Han er ikke god for dig Blue?” Jeg nævnte det så stille at jeg næsten hviskede det. ”Hvorfor kan du ikke blande dig uden om?” Hendes blik var flabet, hendes ord var endnu mere flabet. Hun skreg så meget at et par blik mod os, et par blitz mod os men jeg var ligeglad, det så heller ikke ud til at genere Bluely. ”Det var dig der startede med at fortælle det hele til mig!” Hun blandede mig selv ind i det. Pludselig ud i det blå ramte hendes hånd min ene kind, det gav et sæt i mig, der vågnede jeg virkelig op. Jeg tog en hånd op mod min kind og nussede den stille, mit blik faldt mod Bluelys. Jeg gik et par skridt tættere på hende, det jeg gjorde nu, havde jeg haft lyst til jo mere og mere hun bevægede læberne og det var det rette tidspunkt. Nej Nathan det er det forkerte. Jeg kiggede et par gange mod hendes blå øjne og så et par gange på hendes øjne men mest af alt ventede jeg på at presse mine læber mod hendes og der gik ikke lang tid før de lå plantede på hendes læber i et intimt kys. Det varede for mig 0 sekunder. Hun trådte de skridt væk som jeg tog tættere på hende. ”Nathan jeg kan ikke.” Hendes øjne var våde, tårerne pressede på. ”Du elsker ham gør du ikke?” Jeg elskede hende jo også.. Det her var for meget at forstå på en fucking aften. Jeg kiggede ned i jorden, tankerne susede rundt. Jeg vendte mit blik mod hendes da hun var stum, hun svarede slet ikke som om hun var flov men hvis hun var, kunne jeg sagtens forstå det, det er Zayn Malik vi taler om. ”Gør du ikke?” Jeg råbte så jeg var sikker på at hun hørte det. ”Blue?” Hun var stum. Stum som blankt papir. Hendes tårer løb til den ene kind til den anden. ”Idiot!” Mine hænder ramte væggen, jeg fortrød mine ord men valgte ikke at undskylde. At undskylde ville tage min stolthed. Jeg skulle væk. Jeg satte i løb mod min bil, mod sikkerhed. Lysende fra de mange kameraer blitzet stadig, jeg skulle bare væk, uden at kigge tilbage var jeg væk på 0,7.

Zayns Synsvinkel.

Mit hoved skreg, min krop gjorde ondt. Jeg havde ikke lysten til at stå op men et bad lige nu ville ikke skade. Jeg gik mod badeværelset og tændte for bruseren, lyden af det susende vand fra brusehovedet gav min krop kuldegysninger. Bluely plejede at komme her ud om morgnen, hun plejet altid at være så morgensur men hold kæft jeg savner det. Jeg elskede hende jo! Fuck Nathan hvis han tror at Bluely vil ham så tro om igen Nathan for hun er min det skal jeg nok bevise på den ene eller den anden måde. Jeg slukkede bruseren og gik ud af brusekabinen, kulden ramte min krop med det samme jeg vendte op og tændte for det varme vand i bruseren igen, jeg skal sgu ikke derud og fryse jeg blev sgu da bare stående der hele dagen uden at fryse uden at skulle tænke på livet, lorte livet. Lyden af min mobil der ringede vækkede mig fra mine drømme, jeg skyndte mig at slukke for vandet og finde min mobil som heldigvis lå på toilettet, uden at tænke mig om tog jeg den op til øret som er en meget naturlig ting for mig når folk ringer men den her gang var det bare dumt. Jeg trak vejret en smule højt fordi kulden gik lige i nerverne. ”Zayn?” Den stemme jeg kendte alt for godt lød i mobilen. Bluely. Hvorfor ringede hun? Skulle jeg svare? Alverdens spørgsmål røg igennem mit hoved. ”Zayn?” Hendes stemme lød lille og deprimeret. Jeg kan ikke Bluely undskyld. Jeg lagde på med tusind milliarder af følelser der susede rundt i min krop. Mine tårer ramte kinden, hvorfor fuck skal du altid græde Zayn du minder om en pige der købte den forkerte størrelse i kjole og nu føler du dig alt for fed. Æd noget kage forhelvede. Dagen i dag skulle klart bruges på et eller andet jeg nægtede at blive hjemme og glo, jeg havde brug for at få systemet renset med en som jeg ved altid kan få mig god igen. Min mor. Min mor? Jeg glemte sgu da alt om hende i går. Alt om at jeg skulle have været hjemme ved dem fuck hun hader mig sikkert. Jeg tog min mobil op af lommen og trykkede min mors nummer ind så hurtigt at jeg kunne. ”Mor?” Lyden af min stemme der knækkede ved tanken om min mor i den anden ende. ”Zayn? Hvor blev du af i går vi ventede ved indgangen og det hele.” Hendes stemme knækkede. ”vi prøvede at ringe men du tog den ikke.” Underligt jeg har slet ikke set at nogle har haft ringet. ”Mor tilgiv mig smukke. Jeg kommer over med det samme.” Jeg smilede imellem ordene med en forhåbning omkring at min mor gjorde det samme. ”Det er helt okay min skat jeg bager en kage i mens.” Hun lød pludselig glad og tilfreds. Jeg lagde på og skyndte mig at finde noget tøj men det var sgu ligegyldigt, tøj er tøj ikke sandt?

Jeg nået til Bradford, mit blik røg igennem gaderne, så mange små barndoms minder, så mange voldsomme oplevelser og så mange fantastiske oplevelser, the story of my life. Jeg kørte rundt om hjørnet og min mor sad på en lille havebænk ude foran, hun ventede mig vidst nok.

”Hej min skat.” Hendes smil var fantastisk. ”Hej mor, hvor har jeg savnet dig.” Jeg kyssede hende på kinden og fulgte med hende ind. Duften af kage fangede mig i et dejligt øjeblik. ”Mor vil du ikke skære et stykke af den kage der den dufter helt igennem fantastisk.” Mine ord gik helt sikkert ind til et 12 tal. ”Jo din rolling.” Hun smilede og uldet mit hår med hendes hånd. Jeg kiggede rundt. ”Hvor er de 3 prinsesser.” Mine 3 piger, jeg elskede at irritere livet ud af dem men samtidig elskede jeg at hygge mig med dem. ”Safaa er sammen med en veninde, Waliyha er på sit værelse og sidst men ikke mindst er Doniya ude for at hente en gave til dig.” En gave til mig. ”Køber hun nu gaver til mig?” Jeg smed mig i sofaen. Tog min mobil frem. Intet nyt kun kedeligt jeg lagde den på bordet. Jeg gik med Waliyhas værelse. ”Hej din lille spasser.” Jeg gav hende et kram da hun kom løbende mod mig. ”Hvad laver du?” Hendes blik printet ind i mit. ”Jamen jeg skider.” Hun var hurtigt flad af grin. ”Vil du spille FIFA?” Hun tog et stik frem fra gemmerne og lagde den i min hånd. ”Jeg tæver dig, vent og se.” vent og se.. VENT OG SE. Bluely, tankerne om Bluely igen.

”Jeg tævede dig så stort din mide.” Jeg kastede en pude efter hende. ”Kom vi skal have kage.” Hun rejste sig op og gik mod køkkenet, samme tidspunkt som vi satte os ned for at spise et stykke hjemmelavet kage kom Doniya ind af døren. ”Hej Zayn.” Hendes kram varmede mig. ”Hej, mor siger du køber gaver til mig.” Hun smilede mod mig og plantede en lille æske i min hånd. ”Det er noget vi alle har været med til at lave faktisk.” Hun smilede mod mig og det samme gjorde mor og Waliyha. ”Hvad mangler i penge eller sådan noget?” Min mor grinte en smule men vendte blikkede mod mine hænder der prøvede gevaldigt at åbne pakken. Jeg fik den endelig op og i lå et lille armbånd med et par sølv bogstaver. ”Der er et for mig, et for Safaa, et fra Waliyha, mor og far.” Det var smukt, det var perfekt. ”Hvor er i dejlige. Kom her.” Jeg trak dem alle 3 ind i et gruppekram. Min far var højst sandsynligt stadig på arbejde.

Efter aftensmaden stod min mor og vaskede op, min far var gået en tur ned for at hende Safaas cykel ved hendes veninde. ”Mor?” Jeg satte mig ovenpå bordet og tog en dyb indånding, min mor kiggede smilende men seriøst mod mig. ”Jeg elsker en som ikke elsker mig tilbage.” Hendes blik blev trist, hun gav mig et varmt kram. Jeg åbnede atter min mund og fortalte hende alt.

”Zayn hvis i har gået alt det igennem så lover jeg dig at i virkelig er noget specielt, i er et par gud ikke bare vil give slip på, husk Allahs ord.” Min mor gav mig et klask på skulderen. Jeg krammede hende. ”Mor jeg smutter igen, jeg har nogle planer her til aften.” løgner. Jeg løj men jeg ville hellere lyve end at såre hende ved at sige jeg bare ville hjem. Jeg gik mod udgangen. ”Ring på et tidspunkt skat. Hils omkring dig.” Min mor vinkede og jeg fik kørt mod London, mod sikkerheden.

Min seng varmede mod min krop. Jeg tog min computer frem, tog twitter frem. Jeg kunne ikke overse de billeder der lå spredt ud over twitter, Bluely og Nathan kysser.. kysser? Mit hjerte rystede fuldstændigt. DET ER LØGN. De så så forelskede ud, så intime sammen. Jeg kastede min computer mod væggen uden at tænke over konsekvenserne. Jeg tog min mobil frem. ”Liam hvor er du?” Jeg råbte næsten. ”Jeg er sammen med Josh, Niall og Harry lige nu.” Tak for invitationen. ”Jeg tager til LA.” Mit hjerte bankede, jeg havde besluttede mig. ”Hvad fanden fabler du om Zayn?” Jeg tog en stor taske frem og smed alt muligt ned i den. ”Jeg skal finde Bluely Liam, jeg bliver nødt til det.” Jeg tog tasken i hånden og fik fundet vej til min bil. ”Zayn nej, ikke vær dum nu, ikke spild tiden på hende.” Jeg gjorde klar til afgang. ”Tag med. Alle sammen.” Mine ord sprintede i luften. ”Zayn det kan vi sgu da ikke, vi kan ikke bare smide alt vi har i hænderne for dig.” Jeg rystede på hovedet. ”Vær min ven Liam, mød mig ved lufthavnen om 1 time. Tag Louis med jer.” Jeg lagde på med håbede op at de nok skulle vælge at komme jeg satte bilen i gang mod lufthavnen, mod Bluely.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...