Dancing on trouble - One Direction

Bluely på 17 somre har danset hele hendes liv, hendes drøm har altid været at blive en professionel danser, en dag får hun muligheden for at udleve den drøm da hun bliver bedt om at være baggrunds danser for One Direction, den mulighed takker Bluely ihvertfald ikke nej til, hun ser det som en kæmpe mulighed for at komme ind i den branche.

Det Bluely ikke ved er at hun får nogen følelser som er svære at forklare, til bandets ene medlem Zayn Malik.
Følelserne bliver ved med at udvikle sig, jo mere hun er nær ham, snakker med ham eller så meget som røre ham, det svært for hende når hun har skrevet under på en kontrakt... En kontrakt som betyder at hun på ingen måde kan have noget med en fra bandet, ellers så bliver hun smidt ud.

Den sidste koncert i Madison Square Garden er ikke kun den sidste koncert på touren men også den afgørende for Bluely og Zayn.
Slangen i paradiset er løs, og ikke alt er en dans på roser for Zayn og Bluely..

Læs med for at se hvad der sker med Bluely og Zayn.

111Likes
125Kommentarer
13241Visninger
AA

11. Don't let me go

Det her kapitel ville være godt at læse på en computer da der komme en fed billede detalje længere henne :) // Lizzi_1

__________________________________________________________________________________________

Zayns synsvinkel:

”ZAYN.” Harry tog fat i min cowboy jakke, jeg røg bagud, jeg kunne mærke gulvets hårde stød mod min krop da jeg ramte det. ”Fuck dig Harry.” Jeg rejste mig op og gik hen mod Phil igen. ”Det er din skyld er det ikke, det er dig der fyrede hende er det ikke?” Jeg skubbede til Phil, han røg ind i væggen, hans smil sad stadig flabet på hans ansigt. ”Zayn du skal ikke gøre det værre end det er for dig selv.” Han trak på smilebåndet. ”Zayn gå væk fra ham.” Niall prøvede at berolige mig men det hjalp ikke, intet hjalp. De er forfærdelige alle sammen. Jeg gav slip på Phil, jeg gav slip på den mand jeg ville ønske døde præcis som han havde dræbt den kærlighed Blue og jeg havde.

”I alle vidste det godt, alle sammen. Beth sig du vidste det! Louisa, Febrile fortæl mig det?” Jeg skreg det var der ingen tvivl om. Beth kiggede hen mod Liam der bare rystede på hovedet. Louisa kiggede ned af hendes tøj og Febrile var så venlig at svare mig. ”vi lover det Zayn, vi vidste ikke noget, Bluely har ikke snakkede med os siden Madison Square.” jeg nikkede men med et vredt blik i mine øjne.

”Liam, Harry, Niall, Louis fortæl mig i vidste det!” Jeg kiggede ned mod jorden, jeg knyttede mine knytnæver stramt, jeg slog min knytnæve mod mit lår et par gange. ”Zayn kig på mig.” Liam fangede min opmærksomhed. Han stirrede mod mig. Jeg gik tæt på ham. ”Hvis du så meget som siger at jeg skal slappe af slår jeg dig ned uden at tøve.” Jeg kiggede rundt, Helene og Lou var skræmte deres ansigter var i dyb skræk, de havde aldrig set deres glade og altid smilende Zayn så sur og nede. ”Zayn hun er forhelvede på vej til LA med Danielle.” Fuck hvad. ”Hvad sagde du?” Mine øjne blev våde, en tåre ramte min kind. Vreden kom frem. Mine tårer kom frem. Alt i min krop kom frem. ”Hun forlader London i dag Zayn, hun tager med Danielle.” Hans stemme lød opgivende og fortabt. ”Det der det mener du ikke.” Danielle dansede for The Wanted.. Bluely dansede ikke længere for os, One Direction hvilket kunne betyde at.. betyde at nej.. nej det gør det fucking bare ikke. ”Zayn forhelvede, hun har fået tilbudt et job ved The wanted.” Hans stemme knækkede, mine tårer, mine hulk blev længere, højere og vredere. ”Fuck. FUCK.” Jeg slog min hånd ind i muren. ”Jeg elsker hende.” Phil grinte for sig selv, jeg kunne se de små grinende ansigter fra lang afstand. Drengene stod samlet i et hjørne bag ved Liam, deres blikke kiggede mod mig, de var kede af det, jeg kunne se hvordan de følte jeg kunne se det i et nært billede. De følte med mig, de elskede mig. Jeg elskede dem. ”Liam giv mig din nøgle.” Jeg kiggede op og ned af ham. Han smilede lidt kækt og klaskede mig på skulderen. ”Giv nu slip Zayn, lad hende flyve som den engel hun er okay?” Han lød sig trøstende men alt, alt for opgivende. ”GIV MIG DIN BILNØGLE, DET KAN GODT VÆRE DU GIVER OP MEN DET GØR JEG FANDME IKKE.” Han gav mig hans nøgler uden så meget som at sige noget, han forstod vidst alvor af det og vreden i min stemme. ”Tak.” Jeg krammede ham. ”Undskyld.” Jeg kiggede mod dem alle sammen. De smilede. De var glade, selvom der intet var at være glad over.

”Danielle.” Jeg bankede hårdt på døren, jeg bankede så hårdt at min hånd begyndte at ryste af smerte. ”Bluely, vil du ikke godt.” Jeg bankede som en mand ville banke hans kone, præcis som jeg bankede mit indre hjerte hver dag for at have løjet over for Bluely. ”De er forhelvede kørt, så hold dog op med det der lort din narrøv.” En fyr der stod bag mig råbte, jeg kiggede mod ham, jeg kendte ham ikke. ”Tak du er en sand ven.” Jeg smilte mod ham og løb ud af lejligheden og ud i Liams bil, den var stadig varm fra den vrede jeg havde siddet inde med før, som jeg havde råbt ud, varmen fra min hals hang stadig i luften.

”Velkommen til Heathrow lufthavn, her finder du et stort udvalg af rejser til alle de destinationer du ønsker.” Lyden af en dame der snakkede om flyture gav mig en klam fornemmelse i min hals, en kvalme. Jeg løb rundt i tåger. Jeg kendte stedet perfekt, jeg havde været her så mange gange. Jeg kom frem mod en stor skærm, LA boardet lige nu. Hvis jeg ikke løb for mit liv lige nu så mistede jeg hende til The Wanted, til LA, det måtte ikke ske. Tårerne trillede ned af mine kinder, jeg løb forbi en lille butik, jeg spærrede øjnene op, jeg stod stille jeg kunne ikke rykke mig, mine øjne sad fast på blad efter blad.
*Zayn Malik og Cara Delevigne offentligøre deres forelskelse*


Jeg har virkelig fuckede det op den her gang, det er virkelig min skyld alt det her. Hun har sikkert set det allerede, hun har sikkert kastede dem mod jorden så butiksejeren skulle samle det hele op igen, at se de blade for mig selv her nu, at se den måde jeg ser så forelsket ud når jeg godt ved det er et set-up, det er en kæmpe løgn men det skræmmer mig hvor ægte det ser ud.

Jeg løb videre hen mod gate 4, jeg løb som var verden ved at gå under. ”BLUELY.” Jeg tog mig selv i at råbe op, et par stoppede op og tog billeder af mig. Det her stunt jeg gjorde nu kunne koste mig min plads i One Direction, det her kunne være enden på alt men jeg er klar hvis hun er. Jeg vil ikke miste mit livs kærligheden. Gaten var lige foran mig, jeg lagde min øjne på Danielle der holdte Bluely i hånden. De stod lige der. ”BLUELY.” Hun vendte sit grinende blik mod mig og hendes grin falmede.

 

Bluelys synvinkel:

Vores kufferter var pakket. Jeg var klar til at starte på en ny. Da Danielle havde fortalt mig at The wanted havde tilbudt mig et job, kunne jeg dårligt nok trække vejret. Ikke fordi jeg elskede deres musik eller vidste meget om dem. Men jeg kom væk fra alt det her rod. ”Du har dit pas ikke?” Der var 3 timer til vi skulle flyve. ”Jo.” Sagde jeg og viftede med mit pas. Vi havde lige afleveret vores kufferter, og nu stod den på lufthavns shopping. ”Hvad med denne her.” Danielle var i gang på bikinier. ”Den ville være flot… Til dig.” Sagde jeg og kiggede videre i butikken. Jeg vidste at Zayn ville få afvide at jeg havde sagt op i dag. Jeg var faktisk bange. Man ved aldrig hvad han kan finde på den dreng. ”Se hvad jeg fandt.” Hun holdte en hvid bikini frem. ”Prøv den.” ”Nu?” ”Ja.” Hun var meget overbevisende i sin sag. Jeg tog bikinien ud af hænderne på hende, og gik ind i prøverummet. ”Har du den på.” Jeg havde ikke engang taget mit tøj af. ”Easy tiger.” Hun grinte af min kommentar. Bikinien sad perfekt på min krop. Eller jeg kunne da godt tabe mig hist og pist, men lige nu blev det ikke bedre. Zayn ville elske den. ”Må jeg se.” Danielle stak hovedet ind i prøverummet. ”Den er så flot.” Sagde hun og smilede. ”Jeg ved ikke rigtigt.” Sukkede jeg. ”Ved ikke? Hvad er problemet?” Sagde hun og løftede et bryn. ”Jeg ved Zayn ville elske den.” Sagde jeg og studerede mig i spejlet. ”Ej nu stopper du. Zayn skal ikke være grunden til du ikke vil købe den bikini der. Hvis du ikke køber den så køber jeg den til dig.” Hun blev en smule sur. Ikke voldsomt, men lidt. Faktisk forstod jeg godt det hun mente. Og hun skulle på ingen måder købe den til mig. ”Jeg køber den.” Sagde jeg begyndte at tage den af. ”Yes!” Sagde hun og stak hovedet ud igen. Jeg tog mit tøj på igen og betalte for min vare. ”Skal vi finde et sted at spise?” Spurgte hun da vi gik ud af butikken. ”Ja, jeg er vildt sulten.” Vi valgte at tage noget hurtigt da vi ikke havde pokkers meget tid. Derfor blev det til pizza. ”Fortæl mig om dem.” Sagde jeg da vi fik vores mad. ”Hvem?” Spurgte hun så dum som hun nu var. ”The wanted.” Sagde jeg og tog en bid af min pizza. ”Fem pigeglade drenge med go humor. Jeg bruger ikke pokkers meget tid med dem.” Sagde hun og tog en bid. ”Fornuftigt nok.” Sagde jeg og grinede.  Jeg hentydede til Zayn og jeg. Hvilket hun først forstod nogle sekunder efter. ”Burde i ikke tale sammen.” Sagde hun og tog en tår af sin cola. ”Det gjorde vi i går. Men ja vi burde nok få snakket ud.” Hendes øjne blev store da jeg nævnte i går. ”Hvad snakkede i om i går?” Det var som om at hver gang vi snakkede om Zayn blev hun helt alvorlig. ”Jeg fortalte ham bare at jeg ikke kunne tage tilbage til ham.” Sagde jeg og lænede mig tilbage i stolen. ”Ringede du?” Sagde hun og tog en bid mere. ”Nej. Han ringede på hemmeligt nummer.” Sagde jeg og lænede mig frem igen. ”Nå.” Sagde hun. ”Skal vi ikke gå hen og købe snacks til flyturen i kiosken.” Spurgte jeg hende. Vi skal have meget slik. ”Jo!” Sagde hun og rejste sig op fra stolen. Der var kun en halv time til vi skulle gate. ”Vi skal også have nogle af dem her.” Sagde jeg og tog en pose med M&M’s. Love them. Btw de blå er bedst. Bluely, blå, Bluely, blå. Hun svarede ikke. ”Danielle?” Jeg kiggede op for at finde hende. Hun stod henne ved bladene. Jeg bevægede mig over til hende. ”Dani? Har du fundet det du skal have?” Hun svarede ikke. Hun stod bare og kiggede. ”Hallo?” ”Ja undskyld, kom blue.” Hun tog fat i min arm og trak mig væk. Hvad var det jeg ikke måtte se? Jeg prøvede at vikle mig ud af hendes greb, men hun holdte fast. ”Hvad er det?” Spurgte jeg kort. ”Ikke noget.” Hun kiggede væk. ”Giv slip.” ”Blue…” ”Giv slip!” Hun gav endeligt slip. Jeg gik over mod bladene. Der var et kæmpe billede af Zayn & Cara Delevigne. Zayn Malik og Cara Delevigne offentliggøre deres forelskelse. Overskriften gav mig kvalme. Jeg tog bladet op og begyndte at bladre i det. ”Blue?” Lød det fra Danielle bag mig. Jeg vendte mig om. ”Flyvet.” ”2 minutter.” Jeg fandt billederne af dem. Der var et billede der skilte sig ud fra de andre. Zayns læber på hendes. Det var så klamt. Fake. Klamt. Min kæreste eller hvad det er og en model. Kysser. Hvis det ikke var fordi jeg havde et fly at nå ville jeg nok bryde sammen. Men jeg var ovre med at græde over ham. ”Kom.” Sagde hun og gik op til kassen. Jeg lagde bladet tilbage og gik efter hende. Efter vi havde betalt gik vi hen til gaten. ”Er du okay?” Spurgte hun mig og lagde en arm omkring min talje og nussede mig. Jeg lagde min hoved på hende skulder og nikkede. Der kom en flok drenge forbi os der var lidt yngre. ”Lebber!” Råbte de og grinede. Jeg var selv ved at bryde sammen af latter. Danielle slap grebet om min talje og tog sig til maven af latter. Vi havde begge tåre i øjnene, men fortsatte stadigt med at grine. Vi små grinede hele vejen ned til gaten. Køen var ikke særligt lang og der var ingen børn at se. Yes. Ingen skrigende unger i flyvet. ”Lebber!” Danielle lavede en parodi på drengene hvilket jeg begyndte at grine af. ”BLUELY!” Jeg vendte mig om og så en grædende Zayn komme løbende. Jeg kiggede væk. ”Så må du have en god rejse.” Sagde damen der tjekkede billetterne til Danielle. ”Blue please ikke gør det.” Hans stemme knækkede. Jeg kunne mærke mine tåre i min øjenkrog. Jeg afleverede billetten til damen. ”Så må du have en god rejse.” Jeg begyndte at gå. Jeg kiggede mig over skulderen, og så Zayn knække sammen. Det gjorde ondt at se ham sådan. Det hele gjorde ondt. Jeg kunne ikke bare lade ham være. ”Hold lige min taske.” Jeg gav den til Danielle og løb tilbage til Zayn. Han våde øjne fangede mine. Min tåre trillede ned af mine kinder. Jeg blev nød til at sige noget til ham. Han rejste sig op. Jeg løb hen og krammede hans skrøbeligt krop. Hans arme blev lagt rundt om min krop. ”Farvel.” Kom det roligt fra min mund. Han kyssede mit hår. Jeg vidste ikke hvad der skete for hele situationen. Zayn. Lufthavn. Cara. LA. The wanted. ”Undskyld.” Sagde han mod mit hår. ”Pas på, okay.” Hans stemme knækkede igen. Jeg slap grebet om ham, og løb tilbage til Danielle. Hun stod med tåre i øjnene. ”Det er ikke dig der skal græde.” Sagde jeg og tørrede mine øjne. ”Han så forfærdelig ud.” Jeg nikkede for at vise jeg var enig. Han så sønderknust ud. Helt fortabt. Vi fandt vores pladser i flyet. Mine kinder var stadigt våde. Jeg fik pladsen ved vinduet. Da vi endeligt var lettet fra jorden var der ikke noget at gøre. Jeg vidste at han stod nede i lufthavnen nu, og hulkede ved at se flyet flyve væk. Jeg tog mine høretelefoner på og begyndte at lytte til min stille musik. Jeg havde brug for at få alle min følelser ud. Om det så skulle være i flyet på vej til LA. I don’t care. Jeg lænede mit hoved op af vinduet og kiggede ud over skyerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...