Dancing on trouble - One Direction

Bluely på 17 somre har danset hele hendes liv, hendes drøm har altid været at blive en professionel danser, en dag får hun muligheden for at udleve den drøm da hun bliver bedt om at være baggrunds danser for One Direction, den mulighed takker Bluely ihvertfald ikke nej til, hun ser det som en kæmpe mulighed for at komme ind i den branche.

Det Bluely ikke ved er at hun får nogen følelser som er svære at forklare, til bandets ene medlem Zayn Malik.
Følelserne bliver ved med at udvikle sig, jo mere hun er nær ham, snakker med ham eller så meget som røre ham, det svært for hende når hun har skrevet under på en kontrakt... En kontrakt som betyder at hun på ingen måde kan have noget med en fra bandet, ellers så bliver hun smidt ud.

Den sidste koncert i Madison Square Garden er ikke kun den sidste koncert på touren men også den afgørende for Bluely og Zayn.
Slangen i paradiset er løs, og ikke alt er en dans på roser for Zayn og Bluely..

Læs med for at se hvad der sker med Bluely og Zayn.

111Likes
125Kommentarer
13486Visninger
AA

20. Dancing in the moonlight

En god idé ville klart være at læse den på computeren da der kommer et billede af Bluely og Zayn sammen // Beths Playground 

 

Zayns synsvinkel

 

”Så er det et farvel eller hvad?” Et farvel ville det nok ikke blive, i hvert fald ikke for drengenes og min side, i hvert fald heller ikke fra Blues og min side. Danielles øjne gloede rundt, et smil fandt vej til hendes læber. Min hånd lå om Bluelys bløde krop, min hånd om hendes krop gjorde mig glad, der sad et endeløst smil plantede på mine læber, jeg elskede hende virkelig, jeg var lykkelig trods de ting vi oplevede, hun oplevede.  ”Skal vi ikke kalde det et på gensyn? Vi ses jo lige om lidt igen.” Niall smilede rundt, hans mundvig var fyldt med mad, hvor var han dog charmerende men han havde ret vi ville alle ses lige om lidt igen. Vi kiggede alle på hinanden, vi fik sagt farvel, Danielle og Bluely stod længe i et kram, jeg stod længe og ventede.

Jeg åbnede døren for Bluely som den gentleman jeg nu en gang er, hun pressede sine læber mod mine i et kys der indeholdte så meget kærlighed at fuglene fløj ud af min mave og omringet os som små støvpartikler i luften, jeg er så skide poetisk. ”Tak babe.” Hun satte sig ind i bilen, hun sad der med et smil på læben, sad der og var lykkelig hvilket kun gjorde mig det samme. Hun lagde en hånd på mit lår, det samme gjorde jeg, vi var næsten hjemme, eller vi var næsten hjemme ved mig. ”Du kører som en brækkede arm Zayn.” Hun klaskede mig på låret det sted hun havde nussede mig før, hun trak sin hånd til sig selv og grinede og skruede højt op for radioen. ”Det er Dancing in the moonlight, stop der Blue.” Jeg skreg som en lille tøs men den her sang var for perfekt, så mindede den forresten også om det her vi havde lige nu. Slutningen. Lykkeligheden. Glæden. Kærligheden.

we like our fun and we never fight 
you can’t dance and stay uptight 
it’s a supernatural delight 
everybody was dancing in the moonlight 

dancing in the moonlight 
everybody’s feeling warm and bright 
it’s such a fine and natural sight 
everybody’s dancing in the moonlight 

”Du er så skør du er.” Hun grinede mod mig, hendes smil gjorde mig glad, hendes smil fik mig til at forme et smil på mine læber. ”Det er fordi jeg kender dig.” Jeg stoppede bilen og gik igen som den gentleman jeg var hen og åbnede bildøren for hende. ”Tak de herrer.” Hun grinede, jeg tog hende op i et kram, jeg greb fat i hendes krop, bar hende hele vejen op i lejligheden. ”Sæt mig ned Zayn.” Hun grinede, jeg kildede hende, jeg elskede at kilde hende, jeg elskede at høre hendes grin. ”Aldrig.” Jeg kyssede hende i panden. Hun tog fat i min nakke og plantede hårdt sine læber mod mine. ”Jeg elsker dig.” sagde hun i mellem kyssede. Uden at tænke over det smed jeg hende ned i sengen, smed mig ved siden af hende, mine hænder var på hendes krop, min ene hånd røg nede i hendes nu opknappede stramme bukser, et støn forlod hendes læber i det jeg kildede hende på det sted jeg ved det kilder allermest, ”Zayn.” Hun stønnede mit navn og pressede sine bløde læber mod min rå hals, jeg smilede lidt i det hun trak min trøje over mit hoved, hun trak sin egen trøje over hovedet, jeg plantede min anden hånd på hendes bryster og gramsede løs, hun grinede en smule og fortsatte med at tage tøjet af mig, hun trak mine bukser ned, jeg trak mine hænder til mig selv og ladte hende tage mine boksershorts ned, hendes hånd tog fat om det der var mit, det der var hendes. For altid. Hun kørte op og ned, små bomber sprang indvendigt. Hun pressede sine læber mod min nøgne overkrop, kærtegnede mit hjerte med kys. ”Tag mig Zayn, tag mig hårdt.” Hendes ord kom bag på mig. ”Hvor er Bluely?” Hun grinede og kiggede flirtende mod mig. ”lige her, bare i en opgraderet version.” Jeg smilede og trak hendes røde polkaprikkede underbukser ned så de landede ved hendes knæ. Uden at give et tegn træk jeg mig ind i hende hvilket jeg kunne mærke, høre og se gav hende et lille bitte chok. Hendes støn blev til skrig jo hurtigere jeg rykkede mig frem og tilbage. Jeg plantede mit hoved ved hendes hals og mumlede. ”Sig til hvis det gør ondt, jeg vil ikke såre dig baby.” Hun nikkede og bed sig selv i læben, at se hende gøre det gav endnu flere bomber til at sprænge, så mange at jeg var stoppede med at tælle dem. Et højt støn lød fra os begge i det vi kom, vi kom ikke lydløst, det kan man i hvert fald ikke kalde det.

”Tak.” Hun lagde sig stille ved siden af mig, jeg vendte mit krop mod hende, vi lå face to face. ”Du skal ikke sige tak, det er mig der siger tak.” Jeg plantede et kys på hendes pande. ”Du aner ikke hvor meget jeg har at sige tak for Zayn.” En tårer formede sig i hendes øjenkrog, hun måtte virkelig ikke græde for så græder jeg. ”Baby, du behøves ikke sidde her og fortælle mig det, jeg ved det godt og du ved det også godt.” Hun nikkede og ladte et stille hulk forme sig i munden, jeg trak hende ind i et kram, jeg nussede hende op og ned af ryggen, jeg kunne mærke de små våde tårer ramme min brystkasse. ”Hvad skal jeg nogle sinde gøre uden dig?” Hun hulkede en enkelt gang mere, jeg vidste godt hvad hun mente, Nathan Sykes, det var præcis ham hun mente, det var præcis det hun sagde tak til mig for, for at have reddet hende fra det svin. Jeg kiggede ned mod hendes før hulkende ansigt, hendes øjne var lukkede i, hendes krop var stille placeret mod min. Hun sov og det samme ville jeg, jeg lukkede stille øjnene i og faldt ind i drømmeland.

Jeg stod i min lejlighed, alt var sort, alt var stille. Pludselig lød et skrig, et kæmpemæssigt skrig formede sig i mine øre, ikke kun et men flere. ”Zayn hjælp mig.” Skrigene blev til råb om hjælp, stemmen tilhørte en helt bestemt person, Bluely Strong, min kæreste. ”HVOR ER DU BLUELY?” Jeg råbte med mod så høj en kraft at det gjorde ondt i mine øre. ”HER.” Jeg vendte mig om, lyden kom fra soveværelset af, jeg tøvede ikke et sekund med at rive døren op, synet der mødte mig var forfærdeligt, synet der mødte mig gjorde ondt. Hun græd, der var vilde strømme ned af hendes kinder, hendes ansigt udtryk fortalte mig en historie om smerte, hendes smerte. Nathan lå ovenpå hende, han hamrede hårdt frem og tilbage. ”Gå væk fra hende dit svin.” Han grinede, grinede højt. ”Zayn?” Bluelys stemme kom bag fra mig. ”Zayn, vågn op!”

”Zayn vågn op!” Jeg vågnede med et sæt, Bluelys krop lå ovenpå mig, hendes hoved plantede ned i mit bryst. ”Er okay? Pludselig skreg du bare.” Jeg nikkede og plantede et kys på hendes læber. Jeg valgte at sætte mig op og det samme gjorde hun. ”Hvad siger du til at du laver noget aftensmad til os og at jeg så smutter ned og snakker med Phil fra Management?” Hendes blik stivnede da jeg nævnte ordet Phil fra management. ”Bluely slap af, jeg lover jeg ikke giver op, jeg vil vise hele verden at du er min forstår du det?” Hun nikkede og plantede sine læber mod mine i et lidenskabeligt kys det gjorde mig vild efter mere men før jeg nået det rejste hun sig op fra sengen. ”Skynd dig så.” Jeg smilede mod hende og tog det tøj jeg havde på i går på igen, jeg krammede hende og forlod rummet, et smil formede sig på mine læber, jeg var klar til at komme frem, klar til at fortælle verden at jeg elskede Bluely, klar til at vise at jeg er en helt normal fyr der falder helt hen i kærligheden selvom den gør ondt, selvom den gør godt, præcis som alle andre fyre på min alder. Min mobil bippede, jeg trak den hurtigt op ad min læderjakkes indholdsrige lommer. En besked fra Cara.

Hej Zayn, hvor er det længe siden, har du det godt? Skal vi finde ud af noget snart? x

Jeg smilede mod mobilen, Cara var sød, hun var rigtig sød men jeg elskede hende ikke, det hele var kun et latterligt PR stunt, jeg valgte at svare tilbage uden at tøve et sekund på mit svar.

Hej sødeste Cara, det er længe siden og lad det forblive det, jeg har det godt, jeg har min prinsesse tilbage, syntes bare vi skal stoppe det her fup show nu, skal nok snakke med Phil. Undskyld! X

Jeg lagde min mobil tilbage i lommen og gik ind mod Modest, ind mod Phil. Den samme sekretær som sidst sad ved et skrivebord. ”Hr. Du kan ikke gå ind uden en tilladelse.” Jeg plejede at ville skide på det men den her gang var det hele som forandret. ”Kan jeg få en tid så?” Hun smilede mod mig og kig hen mod det samme kontor for at spørge Phil om han havde tid og til mit held havde han tid.

”Zayn, godt at se dig igen.” Spar mig dit svin. Mit had til ham var virkelig stort simpelt af den grund, han ødelagde det hele, havde det ikke været for ham havde der intet været hændt til Bluely og intet havde været knust. ”Phil.” Jeg smilede ikke jeg satte mig bare ned og kiggede tomt mod ham. ”Hvad bringer dig hid?” Han satte sig tilbage i kontorstolen og smilede mod mig, et smørret smil der gav mig lyst til at slå ham i hovedet med en skinke bare fordi han hedder Phil og arbejder i Modest. ”Bluely og mig er sammen Phil og det er sådan det bliver om du vil det eller ej, jeg elsker hende forfanden.” Jeg kiggede ned mod jorden for derefter at kigge op mod ham, hans smil var væk i stedet sad han med et bekymret blik direkte mod mig. ”vil du gerne risikere tabet af fans?” Han smilede igen smørret mod mig. ”Jeg vil gerne risikere at elske den jeg elsker.” Jeg rettede hans ord og han nikkede forstående. ”Deal. Første fejltagelse Zayn og du bliver smidt ud.” Hans ord lød hårde mod mine øre, hans onde smil tirrede mig, jeg valgte at gå mod døren uden at sige noget til ham, uden så meget som at give ham et smil af samme smørbakke. ”Hej Zayn.” Han vinkede mod mig, jeg vinkede ikke tilbage jeg gik bare.

Da jeg kom ind ad døren blev jeg mødt af et smukt syn. Bluely der stod og kokkereret for mig. ”Hey babe.” Hun løb hen mod mig og omfavnede mig i et varmt kram, det havde jeg virkelig brug for efter den her snak med Phil uden tvivl. ”Jeg har savnet dig.” Hendes blik var bekymret, jeg håbede sgu ikke at hun havde tænkt alt for meget over min snak med Phil. ”Jeg har savnet dig endnu mere.” Jeg pressede mine læber mod hendes. ”Jeg trak hende ind i et kram, tog min mobil frem, lavede trutmund og tog et billede af hende og mig. ”Se.” Hun smilede og kiggede tilfredst ned i mobilen. ”Vi er seriøst lækre Zayn.” Hun kildede mig i maven. ”Skal jeg komme efter dig?” Hun rystede hurtigt på hovedet og gik tilbage til sin mad. ”Det kommer på twitter Blue.” Hun smilede mod mig og klappede i sine hænder. ”Læs teksten højt for mig.” Jeg grinede mod hende. ”Næ du må selv kigge det.” Jeg grinede og kiggede tilbage mod min mobil. ”Er du klar Blue?” Hun nikkede og jeg trykked upload, teksten sagde det hele, nu var det offentligt, jeg havde fundet min prinsesse om folk ville det eller ej. 

Bluelys synvinkel:

 

”Hvor er du Bluely?!” Var der en der skreg. Jeg åbnede mine øjne. Zayn lå og sparkede. Han drømte. ”Gå væk fra hende dit svin!” Han skreg højre. Jeg lagde min krop på hans. ”Zayn vågn op!” Råbte jeg. Han måtte drømme. ”Zayn vågn op!” Jeg råbte igen og ruskede i ham. Han svarede ikke. Jeg lagde mig hoved på hans bryst. ”Zayn vågn op!” Han vågnede med et sæt. Hans øjne skreg af rædsel. ”Er du okay? Pludselig skreg du bare?” Sagde jeg bekymret. Jeg havde aldrig set ham sådan før. Han var bange, vred og forvirret. Han nikkede som svar. Jeg ville gerne vide hvad der gik igennem hans hoved lige nu. Hans læber blev lagt på mine. Han satte sig op og det samme gjorde jeg. Hans vejrtrækninger var anderledes. ”Hvad siger du til at du laver noget aftensmad til os og at jeg så smutter jeg ned og snakker med Phil fra Managerment?” Sagde han og kiggede på ham. Managerment. Phil. Oh shit. Hvad fanden havde han drømt? Det her kunne ikke ende godt. ”Bluely slap af, jeg lover jeg ikke giver op, jeg vil vise hele verden at du er min forstår du det?” Sagde han. Hvert et ord han sagde det fjernede alt vægten fra mine skuldre. Jeg lagde mine læber på hans i et lidenskabeligt kys. Hans læber ville ikke slippe mine. Han ville have mere, det måtte vente. Jeg rejste mig fra sengen. ”Skynd dig så.” Sagde jeg og lænede mig op af væggen. Han smilede mod mig og begyndte at tage tøj på. Jeg studerede hver eneste bevægelse han lavede. Alt han gjorde var perfekt. Alt ved ham var perfekt. Jeg tog mig hurtigt i at elske ham for meget. Han lagde sin krop om min. Jeg havde faktisk forventet et kys. Nar, ej. Jeg hørte gangdøren lukke. Zayn og jeg plejede aldrig at lukke døre når vi var sammen, vi plejede at smække dem af vrede og diskutioner.

 

Jeg tog en trøje overhovedet og bevægede mig ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet. Jeg havde lovet Zayn at lave mad, problemet var bare at det kunne jeg ikke finde ud af det. Jeg tog noget pasta og begyndte at koge det. Gad vide hvad Zayn lavede? Jeg var bange og bekymret for hans drøm. Jeg tog nogle grønsager ud fra køleskabet og begyndte at skære dem i små tern. Gå væk fra hende dit svin. Han havde drømt om mig. Nathan. Og alt det der. Hvordan kunne jeg først se det n- ”Av!” Sagde jeg og tog min hånd til mig. Jeg havde ramt min finger med kniven, det blødte. Jeg tog fingeren under vandhanen. Jeg åbnede en skuffe, og tog et plaster for at vikle det rundt om min finger. Jeg hørte gangdøren gå op. Jeg kunne høre Zayn bag mig. Jeg vendte mig om og løb hen til ham. Jeg lagde mine arme om hans dejlige krop. Mon han blev skuffet over min mad. HAHA. Sikkert, men så måtte vi jo bare bestille noget. ”Jeg har savnet dig.” Sagde jeg og kiggede bekymret på ham. Hvad havde Phil sagt? Min mave var ved at dø af spænding. ”Jeg har savnet dig endnu mere.” Sagde han og pressede sine bløde læber mod min hals. Et smil formede sig på mine læber. Han trak mig ind i et kram og tog et billede af os. Han plejede aldrig at tage billeder af os. ”Se.” Sagde han og viste mig billedet. ”Vi er seriøst lækre Zayn.” Sagde jeg med drilleri i stemmen. ”Skal jeg komme efter dig?” Sagde han og smilede. Jeg grinede af ham og rystede på hovedet. Jeg gik tilbage til mine grønsager. ”Det kommer på twitter.” Med de ord vidste jeg at Phil ikke havde noget imod det. Eller det havde han sikkert, men Zayn må have givet ham en stor skideballe. Jeg smilede mod ham. ”Læs teksten højt for mig.” Sagde jeg og skær videre. Han begyndte at grine. ”Næ du må selv kigge det.” Grinede han og kiggede ned på sin mobil. ”Er du klar Blue?” Jeg nikkede som svar. Zayn trykkede på upload knappen. Min mave begyndte at kilde. Tænk det her virkeligt skete. Pludselig hørte jeg vandet til pastaerne koge over. Fuck. Jeg havde glemt dem. Fuck hvor pinligt. Og så overfor Zayn som bare sad og grinede. Jeg styrtede over til gryden og fjernede den fra komfuret. ”Fuck!” Sagde jeg og smed gryden i vasken. ”Hey Blue, i det mindste prøvede du.” Sagde Zayn med ironi i stemmen. Han tog mine hænder. Jeg skubbede ham væk. ”Idiot.” Sagde jeg og grinede. Han grinede med mig. ”Det ender nok med vi bestiller noget så?” Sagde Zayn og løftede mig så jeg sad rundt om hans liv. Han satte mig på køkkenbordet og begyndte at kysse mig. Vores tunger legede med hinanden. Jeg tog fat om hans nakke. Jeg elskede ham, og jeg kunne ikke lade være med at minde mig selv om det. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...