Again - Justin Bieber

Den kendte sanger Justin Bieber plejer at kunne score lige den pige han vil have. Men hvad sker der når han bliver forelsket i sin barndomsveninde som senere hen er blevet en af han haters..
Den 17 årige Emily er stukket af hjememfra for at følge sin drøm som sanger, da hendes forældre er imod det. Emily tar det første fly til USA, det flyver til New York. New York er et fint sted at begynde, selvom hun hellere ville til los Angeles. Det viser sig at den person som Emily hader mest når det kommer til kendte bor på samme hotel som hende. Og hvad skal man så gøre når alle barndoms minderne komme tilbage.

83Likes
57Kommentarer
7928Visninger
AA

8. Stratford

Jeg steg ud af bilen efter Justin i mit barndomskvarter. Jeg kendte deres hus på en prik. Vi gik op til døren med hver vores kuffert, Justin bankede kort på døren og åbnede den selv, hans forældre kom hurtigt til syne i gangen, ”Jamen Emily, hvad laver du her?” kom det lykkeligt fra Justins mor, da hun opdagede jeg stod lidt bag Justin. Justin drejede sit hoved over mod mig, jeg gav ham forklar-dem-det blikket, ”Ja I husker Emily, vi havde aftalt at se hinanden igen, så vi tænkte det kunne være hyggeligt hvis hun kom med hjem,” løj Justin, ”Ej hvor hyggeligt, skal jeg redde senge på gæsteværelset eller sover hun inde ved dig?” Jeg stivnede næsten da jeg hørte den måde hans mor sagde det på, det lød som om hun regnede med vi var kærester, ”Gæsteværelset” sagde Justin inden jeg selv fik sagt hvad jeg syntes, ”Emily kan godt tale selv” kom det fra hans far, ”Jeg har det fint med gæsteværelset” sagde jeg høfligt.

Det føltes virkeligt underligt at være tilbage i det nabolag man brugte det meste af sin barndom i. Justins forældre havde købt den løgn med at mig og Justin havde aftalt at vi skulle overraske dem med at jeg kom med ham hjem.

 

***

 

Jeg vågnede ved at jeg hørte en stemme ”Hey Emily, vil du med i studiet” det kom selvfølgelig fra Justin, ”Jeg springer over” mumlede jeg søvnigt. ”Okay, ses” han smilede til mig, hvordan kunne han være så morgenfrisk? Justin lukkede døren efter sig. Jeg lå i min seng og tænkte lidt før jeg stod op. Hvad havde jeg rodet mig ud, nu var jeg jo faktisk tvunget til at være sammen med Justin. Hvis jeg ikke havde gået over i Central Park, ville jeg have været i Los Angeles lige nu, og væk fra Justin.

Jeg gik ud på badeværelset der tilhørte gæsteværelset, hvor jeg tog et bad. Jeg følte mig virkelig træt. Jeg gik ud i stuen for at se om der var nogen hjemme, og det var der skam, Justins mor, ”Er du sulten?” kom det fra hende ude i køkkenet, ”Ja” kom det lidt stille fra mig imens jeg gik over mod hende. Hun ristede brød til mig, ”Vil du have nutella eller?” ”Jeg tar’ nutella” sagde jeg, hun smilede til mig. Jeg satte mig ved spisebordet, hun satte sig overfor mig.  ”Såe, hvordan går det der hjemme?” spurgte hun, ”Fint, jeg skulle hilse fra dem alle sammen” løj jeg, ”Hvor er i så endt op henne?” spurgte hun, ”Altså vi flytte herfra og til London, men efter 2 år i London så flyttede vi til Danmark, og jeg tror ikke at vi kommer til at flytte igen, det går nemlig så godt for mine forældre, og Mark er også flyttet hjemmefra” sagde jeg, og smilede ved tanken om min familie. ”Det var da også hyggeligt at du ville kigge forbi” hun smilede til mig, ”Ja, det har jeg ventet på, det så underligt at være tilbage” ja, måske løj jeg lidt hist og pist, men det gjorde hende glad, og hendes positive energi smitter af på mig.  ”Du er blevet så køn,” sagde hun, ”Tak” jeg smilede til hende.

Justin kom hjem igen lidt inden aftensmaden blev serveret, jeg følte alle ved bordet sad og kiggede på mig imens vi spiste, der var stille, ingen sagde noget. ”Tak for mad” sagde jeg ”velbekom” hans mor smilede til mig, jeg rejste mig, ”Bare lad den stå” sagde hun da hun så jeg to min tallerken op i hånden og skulle til at bære den ud i køkkenet. Jeg smilede til dem og gik ind på mit værelse og fandt mit kladdehæfte frem, imens vi sad og spiste var der dukket nogle linjer op i mit hoved, så jeg ville skrive dem ned, Just get back up when you fall, Don’t hold back, free for all. You’ve come too far to lose it all, It’s too late to turn back, Skrev jeg med min sjuskede håndskrift, jeg tænkte videre, men kunne ikke finde på mere, så jeg lod det bare stå, måske kunne jeg bruge det senere. Justin kom ind, ”Hvad laver du?” spurgte han og gik over og kiggede i mit hæfte, ” Just get back up when you fall, Don’t hold back, free for all. You’ve come too far to lose it all, It’s too late to turn back, “ oplæste han, “hvad syntes du?” spurgte jeg, og kiggede op på ham, “Ikke dårligt” han satte sig ned ved siden af mig på min venstre side, “When you feel like you’re lost, can’t be found, When you feel like the sky is falling down, No point in sitting and waiting around, Keep your head up high, get your feet off the ground. Kan du måske bruge det til noget?” spurgte han, jeg smilede og skrev det ned, “Emily, jeg er ked af vi mistede kontakten efter du flyttede, jeg skulle have svaret på dine mails, i stedet for bare at gemme dem til senere.” hans højre arm lagde sig rundt om mig, ”Du vil gerne have jeg tilgiver dig” sagde jeg og rettede mit blik over mod ham i stedet for kladdehæftet, han smilede til mig, jeg rystede på hovedet til ham, han trak sin arm til sig igen.  Der var stille ingen af os sagde noget. ”Skal vi færdiggøre sangen?” Justin kiggede over på mig med et spørgende ansigt, ”Nej, jeg skal færdiggøre den, det er min sang” sagde jeg, ”Okay” kom fra Justin, som rejste sig, ”Jeg vil gerne hører den når den er færdig” sagde han og forlod værelset. Jeg byttede om på rækkefølgen af de to ting jeg havde skrevet ned, så Justins ord kom før mine egne, men jeg kunne ikke finde på mere tekst.

Jeg havde trukket i nattøj og børstet mine tænder, jeg lå i min seng og pludselig dukkede der nogle fantastiske ord frem, jeg roede efter en stikkontakt til at tænde lyset, fandt mit hæfte frem, If you’re falling apart, close your eyes, When you’re down, you can still touch the sky, Your heart stops, but you still feel alive, Don’t be afraid, fear only lives in your mind, de ord skrev jeg ind i mit hæfte, og før jeg vidste af fik jeg skrevet mere ned, Even when all your feeling is pain, Even when things ain’t going your way, Is a test that we all have to take, You have to fall before you can learn how to fly. 

______________________________________________________________________

Unskyld vente tiden, har ikke rigtig haft tid til at skrive..

Og undskyld hvis det er kort, men føler ikke jeg kan skirve mere til dette kapitel, så hellere gøre det næste længere, for tro mig det næste bliver interesant.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...