Again - Justin Bieber

Den kendte sanger Justin Bieber plejer at kunne score lige den pige han vil have. Men hvad sker der når han bliver forelsket i sin barndomsveninde som senere hen er blevet en af han haters..
Den 17 årige Emily er stukket af hjememfra for at følge sin drøm som sanger, da hendes forældre er imod det. Emily tar det første fly til USA, det flyver til New York. New York er et fint sted at begynde, selvom hun hellere ville til los Angeles. Det viser sig at den person som Emily hader mest når det kommer til kendte bor på samme hotel som hende. Og hvad skal man så gøre når alle barndoms minderne komme tilbage.

83Likes
57Kommentarer
7950Visninger
AA

4. Sidste aften..

Justin vækkede mig ved at ringe til den telefon der var på hotel værelset "Emily" kom det fra ham "hvad" sagde jeg træt, "det irriterer mig at jeg ikke ved hvad jeg har gjort forkert" sagde han morgen frisk, "ik nu Justin," sagde jeg og lagde på. Jeg prøvede at ligge mig til at sove igen, hvilket mislykkede. Min mave rumlede så jeg måtte se at finde noget mad, jeg tog et hurtigt skyl under bruseren og trak i tøj. ”Godmorgen” sagde damen i receptionen, jeg smilede bare til hende. Det var allerede varmt ude på gaderne, jeg traskede lidt rundt, jeg elskede tanken ved at det bare var mig i denne storby, ingen til at bestemme hvad jeg skulle gøre. Jeg stoppede ved en café som reklamerede med morgenmad, det så ud som om der var fyldt og at de havde travlt, en tjener kom over til mig ”Bor til en eller?” spurgte han, ”Bor til en” svarede jeg og smilede, han sagde jeg var heldig for de havde et bord tilbage. Da jeg blev sat til bords kom der en enlig ung mor med 2 små børn ind af døren, da jeg hverken havde nået at bestille eller bare kigge i menukortet bestemte jeg mig for at give bordet til dem, ”Tjener! De kan bare få mit bord,” Sagde jeg, da jeg vidste hvor slemt det ville være at finde en ordentlig morgenmads restaurant på denne tid om morgenen, og børnene så trætte ud, ”Tusind tak, det er virkelig sødt af dig” sagde moren til mig, ”Det skal du ikke tænke på” sagde jeg og gik ud. Gaderne var fyldt med mennesker, den ene halvdel på vej til arbejde, den anden leder efter et morgenmads sted. Alle steder var fyldte, på nær Mc Donald, jeg hader deres morgenmad, men det eller ingen ting. Det var min sidste dag her i New York, hvert fald efter min plan, jeg ville tage af sted i morgen tidligt. Min morgenmad sejlede i fedt, hvilket ikke kom bag på mig, det var umuligt for mig at spise op, det var bare for ulækkert. Jeg tog over til Central Park, jeg ville afslutte min tid i New York, på samme måde som jeg startede den. Jeg fandt kruset frem, og begyndte at synge, jeg hittede ikke ligeså meget som jeg gjorde den første gang, men det gjorde ikke noget. Jeg tog metroen tilbage til hotellet hvor jeg sad inde på værelset i et par timer. Jeg sad hele tiden med kladdehæftet fremme, hvis nu der skulle dukke nogle nye linjer op og jeg måtte skrive dem ned.

Jeg tog ned i klubben, mest for at få aftenen til at gå med noget. Jeg satte mig på en bænk i nærheden af toiletterne. Der var ikke så mange hernede i aften, som der havde været nogle af de andre aftner. Jeg bestemte mig for at se hvad der skete de andre steder i klubben, hvilket var en dårlig ide, for efter kort tid hørte jeg en stemme jeg ikke havde lyst til at høre ”Emily!” Jeg ignorerede ham først, men han greb fat i min arm, ”Jeg ved du kunne høre mig første gang” sagde Justin, ”Kan du ikke bare lade mig være” sagde jeg, ”Og hvad laver du egentlig her?” tilføjede jeg, og prøve at gå ”Det er det eneste sted jeg kan være uden tusindvis af fans og paparazzier går amok, og så ledte jeg faktisk efter dig” sagde han og strammede grebet om min arm, jeg kiggede bare på ham ”Kan du ikke bare glemme mig igen” sagde jeg, han kiggede underligt på mig, ”Jeg har aldrig glemt dig” sagde han, ”Du svarede aldrig på mine mails efter jeg flyttede, og du vidste ikke hvem jeg var for få dage siden, jo du havde glemt mig” sagde jeg surt, ”Jeg troede dine mails var fra en sindssyg fan” sagde han uskyldigt, ”Du var ikke engang kendt den gang. ”vrissede jeg og prøvede at rive mig løs, ”Det er grunden til du hader mig, har jeg ret?” sagde han og rev mig tættere på ham, jeg forsvandt kort ind i hans store brune øjne, ”Du tror det er okay at du glemte din bedste ven fordi du er blevet kendt, det er nok mest mit problem” sagde jeg, og fik revet mig løs, jeg blev stående, ”Undskyld” sagde han, ”Vi alle laver fejl” tilføjede han, jeg havde ikke lyst til at tilgive ham, ”Du smiler” sagde han lavt, jeg vidste det ikke engang selv jeg at jeg smilede, smilede jeg virkelig til Justin, jeg kom faktisk til at tænke på sidst jeg så ham, den aften med Mike og det hele, hvilket fik mit smil til at blive en lille smule større, ”Ja, det gør jeg vidst” sagde jeg, ”Skal vi tage et spil?” Han nikkede over mod pool bordene, ”Hvorfor ik” sagde jeg, og var allerede begyndt at gå derover. ”Helle for at starte” sagde jeg som en lille pige, ”Lås for at starte” sagde Justin for at lave sjov med mig, ”Haha” sagde jeg bare og sendte ham hvor-er-du-bare-sjov blikket, og tog det første skud, ”Ik så ringe” kom det som en kort kommentar fra Justin, ”Det skud er bedre end din personlighed” sagde jeg og hoppede op på kanten af pool bordet. Jeg nød faktisk at spille mod Justin, selvom jeg tabte, det var som om jeg var en lille pige igen. Vi satte os over i et af de hjørner i klubben hvor der var tømt for mennesker, ”Hvornår tar’ du hjem?” spurgte Justin, ”Det ved jeg ikke, jeg rejser fra New York i morgen,” sagde jeg, ”Har du fået set det du ville?” spurgte han, ”Jeg er ikke kommet for at se New York” sagde jeg, ”Den er ellers smuk om aftenen” sagde han og smilede kært, en stemme inde i mit hoved blev ved med at minde mig om jeg var sur på ham, ”Virkelig” sagde jeg, ”Kom med, så skal du se” jeg greb hans hånd, og sammen løb vi rundt i New Yorks gader, han stoppede ved et høj hus, han kiggede op mod toppen, ”Jeg håber du kan li’ trapper” sagde han og gik indenfor. Jeg har ingen anelse om hvor mange trin der var, men der var mange, hvor mange etager vi var oppe anede jeg heller ikke, men hvad jeg vidste, var at vi stop på toppen af højhuset og så ud over hele Manhattan, ”Kan du huske den dag vi stak af?” spurgte jeg Justin, han nikkede, ”Vi vendte om da det begyndte at regne” sagde han, vi grinede lidt, ”Hvorfor er du her egentligt Emily?” spurgte han, jeg satte mig ved kanten af taget og så ud over byen, ”Jeg vil være sanger” sagde jeg, han satte sig ved siden af mig, ”Er du stukket af?” han så over på mig, jeg vendte mit hoved over mod ham, ”Ja, men regn kan ikke slå mig ud denne gang” sagde jeg, jeg puttede mig ind til Justin ”Intet kan slå mig ud denne gang” tilføjede jeg lavt, Justin nød denne aften, mens jeg bare gerne ville få en lille smule sjov ud af den. ”Skal vi ikke tage tilbage til hotellet?” spurgte jeg, og rejste mig, og begyndte at gå ned af trapperne, ”Jeg kommer nu” kunne jeg høre Justin råbe efter mig. ”Hvem kommer først ned!” råbte jeg da jeg kunne se Justin, og satte farten op, ”Hey du snyder!” råbte han efter mig, og susede af sted. Det begyndte at syre i mine ben da jeg snart var nede ved bunden. Mig og Justin var dernede sammentidig, selvom han vil mene han kom først. Vi gik ned ad gaderne, og ind på hotellet, jeg trykkede på 25 i stedet for 3, Justin smilede bare og lagde armene rundt om mig, ”Denne vej” sagde han da dørene i elevatoren åbnede, han låste op og jeg smed mig i hans seng, hans værelse var tusind gange federe end mit. Han fandt sin guitar frem ”spil for mig” sagde han og rakte den over til mig, jeg tænkte hurtigt på hvad jeg skulle spille, ” Waiting to put my feet on the ground, I'm tired of going up and down, but sometimes it feels safer, waiting” sang jeg og begyndte at spille, jeg sang videre på sangen, ”Hvad hedder den?” spurgte Justin og tog guitaren, ”Riding elevator” sagde jeg, ”Smuk sang” sagde han, og begyndte at spille en af hans egne sange, hvad den hed, vidste jeg ikke og var faktisk ligeglad. ”Du er så selvglad du kun spiller dine egne sange” sagde jeg for sjov, han smilede, ”sådan er jeg jo.” ”Jeg må hellere gå” sagde jeg og rejste mig for at gå over til døren, ”Bliver du ik?” sagde han og kiggede på mig med hundeøjne, ”Okay, så lad gå” sagde jeg, selvom jeg helst ville tilbage til mit eget værelse…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...