Again - Justin Bieber

Den kendte sanger Justin Bieber plejer at kunne score lige den pige han vil have. Men hvad sker der når han bliver forelsket i sin barndomsveninde som senere hen er blevet en af han haters..
Den 17 årige Emily er stukket af hjememfra for at følge sin drøm som sanger, da hendes forældre er imod det. Emily tar det første fly til USA, det flyver til New York. New York er et fint sted at begynde, selvom hun hellere ville til los Angeles. Det viser sig at den person som Emily hader mest når det kommer til kendte bor på samme hotel som hende. Og hvad skal man så gøre når alle barndoms minderne komme tilbage.

83Likes
57Kommentarer
7920Visninger
AA

11. Barndoms minder

Det var ikke så meget problemet at folk nu havde hørt min stemme, hørt hvem jeg var. Problemet var mere mine forældre nu havde chancen for at finde mig, hits 99 var en radiokanal man også kunne hører over nettet, hvilket ville sige at du kunne have hørt det. Men det havde de ikke, for de havde ikke prøvet at kontakte mig, udover den sms jeg får fra dem hver dag, hvor de beder mig om at komme hjem.

Det der var sket med Justins stemme var planlagt, han havde planlagt at han ville have mig til at synge i radioen, så det var rent skuespil. Han havde valgt at gøre det for at hjælpe mig med at opfylde mit ønske. Han sagde til mig, det er bare en lille hjælp til at begynde med. Men jeg blev virkelig sur på ham over at jeg troede der var sket noget med hans stemme.

Om aftenen havde hans forældre fundet nogle gamle videobånd frem fra den gang vi var små, det mente nemlig at vi stadig opførte os sådan, så de ville have vi skulle se dem.

Okay, måske havde de lidt ret, for eksempel kan i husker her forleden dag, hvor Justin slæbte mig igennem hele huset? De havde et klip hvor Justin gjorde præcis det samme, bare han hev i mit hår og jeg græd, okay måske var det ikke lige det sødeste klip med os, men det var jo et eksempel på at vi stadig opførte os sådan. Der var også et klip fra den gang Justin blev sur på mig på legepladsen, og så ville jeg sige undskyld, hvor jeg kyssede ham på munden, hvilket var virkelig sødt. Justin lagde en arm rundt om mine skuldre mit i det klip, jeg orkede ikke at sige til ham han skulle fjerne den så jeg lod den ligge.

Det var virkelig hyggeligt at se de klip, alle ens minder kom bare frem igen. Der var også et klip hvor vi stod og sang imens vi dansede, hvor vi havde øvet os helt vildt meget på den dans og sang kan jeg huske, og så gad Justin ikke tage det seriøst da vi skulle optræde for vores forældre med den dans. Jeg kan huske jeg blev så sur på ham at jeg sagde vi ikke skulle være venner mere, ”Jeg kan huske det” sagde jeg og så op på Justin, ”Det tror jeg vi begge kan” sagde han. Jeg var faktisk blevet lidt træt på det tidspunkt, så jeg puttede mig lidt ind til Justin. Justins forældre var gået i seng, men vi manglede stadig nogle klip.

Da jeg vågnede næste morgen, lå jeg ovenpå Justin i sofaen, og tv’et stod tændt. Vi faldt i søvn imens vi så de sidste klip. Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen på sofabordet og slukkede for tv’et. ”Justin” sagde jeg. Han åbnede langsom sine øjne søvnigt, ”Hvad” han gabte en enkelt gang. ”Vi faldt i søvn på sofaen” sagde jeg, ”Hvad er klokken?” spurgte han om, jeg kiggede over på uret, ”kvart i syv, cirka” svarede jeg ham. Jeg rejste mig op, ”Jeg smutter ind over sover videre” sagde jeg og gik ind i min egen seng.

Jeg blev vækket omkring 2 timer senere, ved min mobil ringede. Jeg ignorerede den, det var garanteret bare mine forældre, den ringede en gang til, og stadig lod jeg den bare ringe, da den ringede tredje gang kom Justin brasende ind ad døren, ”Skal jeg tag den for dig eller hvad” kom det bare fra ham, han var garanteret sovet videre i stuen, ellers ville han ikke have hørt den ringe. Han gik over til skrivebordet, og tog den, ”Hallo, det er Justin” sagde han, han smilede til mig, ”Nej, Emily er ikke til stede” løj han, ”Skal jeg give hende en besked?” tilføjede han kort, ”Det godt, det skal jeg nok sige til hende. Hej” Han lagde på. ”Hvem var det?” mumlede jeg søvnigt, Justin gik over mod mig, ”Du har fået en pladekontrakt, skat” sagde han, ”Hvad har jeg? Og jeg er ikke din skat” Han satte sig op på mig, godt nok med min dyne imellem os, ”Kan det ikke være lige meget, du har en pladekontrakt” han virkede meget gladere end mig. ”Du vejer Justin” sagde jeg bare, Justin lagde sig ned ved siden ad mig ”Er du slet ikke glad?” han kravlede ind under min dyne, og lagde sine arme rundt om mig, han kyssede mig på skulderen, ”Justin” sagde jeg bare, for at hentyde til at det var for meget. Jeg vendte mig om mod ham, ”Selvfølgelig er jeg glad, jeg er ekstremt glad. Men jeg er træt, selvom klokken snart er ni” jeg kiggede ham ind i øjnene, det var så kønne, det havde de altid været, den perfekte brune farve. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere indså jeg det, jeg havde elsket ham hele tiden. Jeg var sur på ham fordi han glemte mig, og jeg kunne ikke glemme ham fordi jeg holdte for meget af ham. Hvad havde jeg tænkt på når jeg afviste ham, jeg havde gjort det for at straffe ham for at glemme mig. Justin var jo stort set perfekt i mine øjne, den eneste fejl han nogensinde havde begået var at glemme mig. Jeg havde nået så langt i mit liv, jeg havde næsten opfyldt min drøm på grund af Justin, intet af det jeg havde forstillet mig der ville ske den gang jeg satte mig på flyveren er sket, men alligevel har jeg næsten opnået mit mål. Men jeg var bange for at hvis der skete mere mellem mig og Justin ville det gå galt, ”Hvem har givet mig en pladekontrakt?” spurgte jeg, ”LA Records” svarede han kort, ”Så jeg skal til LA?” han nikkede som et svar på mit spørgsmål, ”Men du skal ringe tilbage til dem, de er allerede ved at kigge på flybilletter til dig” sagde han, ”Du kommer til at opfylde din drøm,”  ”Det ved jeg” jeg smilede, ”Du lever allerede i din” tilføjede jeg, han rystede på hovedet, ”Hvad mener du, man kan ikke blive mere berømt end dig,” sagde jeg, ”Berømmelse er ikke alt. Jeg kan huske den gang jeg var lille, inden jeg begyndte at ville være sange, der skulle vi tegne en tegning om ens drøm. Jeg tegnede en lille lykkelig tændstiksmand familie. Hvilket du kan se jeg ikke har, jeg har ingen partner eller børn” sagde han, ”Du har da børn, der er hende som mente du var faren til hendes barn” sagde jeg for sjov, ”Du ved hvad jeg mener. Og den kvinde var syg i hovedet” ”Jeg ved nu ikke helt, det kunne jo godt være” Vi grinte kort af min kommentar. Jeg steg ud af sengen og gik over til min mobil, ”Jeg er tilbage om lidt” sagde jeg til Justin, jeg gik ud på gangen, ”Hej, det er Emily Parker, i har haft ringet angående en pladekontrakt” sagde jeg, ”Ja, det er såmænd rigtigt. Justin hed ham fyren vi snakkede med før” ”Ja det er sandt” sagde jeg, ”Vi tænkte på om det kunne være muligt om du ville kunne tage et fly” ”Kan jeg få en ven med til LA?” afbrød jeg ham, ”Ja, naturligvis” Jeg smilede til spejlet som hang på væggen, sjovt nok sendte pigen i spejlet et smil tilbage til mig. ”Så skal vi bare lige bruge navnet på personen” sagde manden, ”Justin Drew Bieber” svarede jeg og blev helt glad ved tanken om Justin skulle med mig, jeg ahvde ligesom indset, uden ham ville det aldrig gå godt.

Efter samtalen med manden fra LA Records, løb jeg ind i min seng og kastede mig over Justin, jeg kyssede ham lige midt på munden, ”Du skal med mig til LA” sagde jeg hurtigt inden jeg kyssede ham igen, hans dejlige bløde læber mod mine, vi kyssede i noget som føltes som en evighed, men jeg var lige glad. Det var endelig gået op for mig hvad Justin virkelig betød, jeg havde endelig åbnet mit hjerte helt for Justin. ”Hvad sker der?” kom det ud af Justin efter vores læber skilte sig ad, ”Jeg prøver at opfylde både min og din drøm” sagde jeg, ”Men jeg troede ikke du havde følelser for mig?” ”Det har jeg haft hele tiden” sagde jeg lykkeligt, ”Men det først nu jeg indser det”

 

 

___________________________________________________________________________

Jeg ved ikke om i ville have haft det længere, men følte jeg skulle slutte kapitlet her.

Selv syntes jeg det er en af de bedste kapitler der er, da Emily indser at hun elsker Justin.

Desværre må jeg meddele jer at der kun er få kapitler tilbage af denne movella, og jeg måske laver en 2'er..

 

Men hvad syntes i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...