VI er fjenden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2013
  • Status: Igang
Menneskeheden er tilintetgjort. DE har fået fat på os alle. DE har dræbt os alle. VI har skabt dem. VI er selv uden om det.

11Likes
30Kommentarer
812Visninger
AA

4. Jeg er

”Hvem er du?”

Det våde hår og tøj var allerede ved at blive tørt. Pigen så nysgerrigt på drengen, da hun stillede sit spørgsmål. Hun gav sig selv en mental lussing for at tillade sig at, at føle sådan en gammel næsten ukendt følelse, som nysgerrighed. Det var bedre at vide for lidt end for meget.

”Eller. Vil jeg vide hvem du er?”
 Usikkerheden havde overtaget talerøret. Endnu en mental lussing blev givet. Ingen følelser! To ord hun blev ved med at gentage for sig selv. Hun prøvede igen.

”Hvad hedder du?” Det var et uskyldigt spørgsmål, der ingen følelser behøvede, for at kunne spørge. Drengen smilede fjoget og pigen nev sig. Ingen følelser! Gentog hun stædigt.

”Elijah. Mit navn er Elijah – Hvad jeg hedder til efternavn, kan jeg ikke huske. Jeg slog hovedet og meget har jeg glemt,” Elijah så på pigen.

”Hvem er du så?”

Pigen kiggede væk.

”Jeg er mig.”

”Hvem er mig?”

”Find ud af det.”

”Jeg forsøger.”

Pigen rev i sit hår. Ingen følelser!

”Hvad hedder du?”

Det kunne hun godt fortælle ham.

”Clairesse. Men du kan kalde mig for Claire.”

Av, følelser. Kælenavnet Claire vakte følelser. Riv, niv, smerte, og det skulle være nu.

”Stop med det der,” afbrød Elijah og tog fast om begge hendes hænder. ”Med hvad?” Claire forsøgte stædigt at trække sine hænder til sig, men Elijah var for stærk. ”Godt nok er min hukommelse ikke den bedste, men mine øjne fejler intet. Du straffer dig selv. Hold op med det.”

”Du kender mig ikke. Jeg må godt.” De mange mængder vand, havde nu gjort det muligt for hende, at gøre noget, hun længe ikke havde været i stand til. Den saltede smag spredte sig i hendes mund og varme dråber gled ned ad hendes kinder. Hun græd.

Elijah trak Claire ind til sig. Sagde intet, holdte hende blot tæt. Længe sad de sådan, med sandet omkring sig, der varmede og tørrede. Indimellem tyssede han beroligende, på hendes højlydte hulk og strøg forsigtigt, prøvende hånden henover hendes hår.

Til sidst var der ikke flere tårer og trætheden tog over, samt mørket sænkede sig. Elijah bar den sovende Claire hen til under et træ, hvor han lod hende blive i sine arme, da han slog sig under dens ly, for den ubarmhjertige sol, der næste dag ville stå højt og tydeligt på himlen. Han lænede sig opad barken, satte sig til rette, strøg Claire hen over kinden, mens han hviskede en godnat vise, som han hver nat gjorde, før han selv overgav sig til søvnen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...