Words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Igang
Denne movella er inspireret af sangen "Words" af Skylar Grey:
https://www.youtube.com/watch?v=eZku7yyALbc

15-årige Victoria ser ud til at have alt:
- Popularitet
- Penge
- En sød kæreste
- De bedste veninder nogensinde
- Den bedste ven nogensinde
- En dejlig familie

Men en dag bliver Victorias liv vendt op og ned da kæresten, Steffen, omkommer i en trafikulykke. Normalt ville man blive knust over en sådan tragedie, men det er slet ikke derfor, at Victoria bliver mere og mere indelukket... Den dag Steffen døde, var han nemlig på vej hen til Victoria, fordi hun skulle fortælle ham noget meget vigtigt, som ville have ændret deres forhold markant. Men nu får hun aldrig muligheden for at fortælle sandheden og drømmen om en lys fremtid smuldrer mere og mere for hver dag der går...

2Likes
0Kommentarer
359Visninger
AA

3. Dén dag

(En uge tidligere)

   "Hey, Vic!" sagde Brandon og trak mig ind i et kram. Det var hans sædvanlige hilsen til mig, lige meget hvornår han hilste på mig.

   "Hey, Brad!" svarede jeg og gengældte krammet. Han duftede vildt godt af den lækre Armani duft jeg havde givet ham i julegave for næsten fire måneder siden.

   "Hvordan går det?" spurgte han så snart vi havde sat os på min dejlige, bløde seng. Mit værelse var rimelig stort og oste af penge - ligesom resten af huset. Nogle gange kunne jeg godt føle at det var lidt for meget. Min far - eller vi - vadede i penge. Han var økonomichef og tjente kassen på det!

   "Brad, det går lige så godt som i går da du også var hjemme hos mig," grinede jeg. I dag var det søndag og Brandon havde også været hos mig lørdag. Vi havde ikke sovet sammen, fordi min far forbød mig at sove med en dreng når han ikke var hjemme - hvilket var alt for tit. Det var egentlig rimelig latterligt, for mit og Brandons venskab gik helt tilbage til børnehaven, og desuden var jeg jo kæreste med Steffen. Brandon og jeg var bare venner. Eller rettere sagt: vi var bedste venner.

   "Hvad skal vi lave?" spurgte han og lænede sig tilbage i sengen. Jeg lagde mig ved siden af ham.

   "Det ved jeg ikke. Hvad vil du lave?" spurgte jeg. Dette var en diskussion vi tit havde, for vi manglede altid et eller andet at lave. Det samme gjaldt når jeg var sammen med mine bedste veninder, Cathryn og Samantha - eller Cat og Sam, som jeg altid havde kaldt dem.

   "Hmm... Vi kunne se en film?" foreslog han. Det regnede voldsomt udenfor, så en film var vel helt okay. Vi endte med at vælge gyseren Børnehjemmet. For at gøre det endnu mere uhyggeligt, slukkede vi alt lyset og satte os på sengen.

   I starten var filmen helt okay hvad angik gyserniveauet, men da vi så kom længere hen blev den altså vildt creepy.

   "Argh!!!" skreg jeg på et tidspunkt, da jeg fik et mega stort chok. Automatisk greb jeg fat i Brandons hånd, men slap den hurtigt igen. Eller prøvede på det.

   "Brad, slip lige!" grinede jeg og prøvede at trække hånden til mig. Han trak bare igen, Jeg kunne se han smilede i mørket.

   "Brad!"

   "Vic!" svarede han igen og trak mig hen til sig, så jeg endte med at ligge halvvejs ovenpå hans brystkasse med hovedet tæt på hans. Alt for tæt efter min mening. Jeg kiggede op på ham for at vise at det altså ikke var i orden, men det skulle jeg aldrig have gjort. Hans læber ramte mine og opslugte mig i et kys. Jeg trak mig hurtigt væk, som havde jeg fået stød.

   "Brad, det går ikke," sagde jeg rejste mig. Han greb fat i min hånd og trak mig tilbage til ham.

   "Vic, du aner ikke hvor meget jeg holder af dig," hviskede han ind i mit øre og nappede kærligt i min øreflip. Det var forkert det her! Jeg havde Steffen, og dette kunne jeg aldrig gøre mod ham. Og det her lignede heller ikke Brandon! Han havde aldrig vist nogen form for interesse i mig på dén måde som han gjorde nu.

   "Brad, slip mig! Steffen..." længere nåede jeg ikke før han kyssede mig igen. Endnu en gang trak jeg mig væk og kiggede forskrækket på ham. Hans blik borede sig ind i mit med de nuttede nøddebrune øjne han havde. Jeg kiggede væk.

   "Steffen er en idiot og det ved du, Vic! Han er kun sammen med dig fordi du er den smukkeste og mest populære pige på skolen!" udbrød han og drejede mit hoved blidt så jeg igen så på ham.

   "Og det er måske også derfor du kun er sammen med mig eller hvad?" spurgte jeg irriteret.

   "Nej, Vic. Jeg er sammen med dig fordi jeg elsker dig. Jeg elsker dig, Victoria," sagde han blidt og kiggede igen på mig med det mest nuttede blik. Jeg smeltede indeni. Steffen havde aldrig sagt sådan nogle store ord til mig - i hvert fald ikke face2face. De tre ord. Og vi havde endda været sammen i halvandet år.

   Endnu en gang kyssede Brandon mig - og denne gang kyssede jeg med. Jeg mærkede hans smil da han opdagede at jeg gengældte det. Han lagde mig forsigtigt ned på ryggen så han var over mig - og så begyndte snaveriet ellers! Vi kunne jo næsten have vundet en Oskar for det her!

   "Åh, Vic," mumlede han flere gange og kyssede mig mere ivrigt. Pludselig mærkede jeg hans hånd på min mave. Det kildede en smule - men på den gode måde. Hånden tegnede små cirkler om min navle, indtil den bevægede sig opad. Og længede opad. Den var lige ved at ramme... Åh Gud! Det gik alt for stærkt det her!

   "Brad, stop!" sagde jeg bestemt og gav ham et ordentlig skub i brystkassen så han nærmest fløj ud af sengen. Han så forvirret og såret på mig. Jeg kiggede endnu en gang væk.

   "Jamen, jeg troede..."

   "Så troede du forkert! Jeg er sammen med Steffen og jeg elsker Steffen! Det her var forkert, og jeg synes bare, at vi skal glemme den her dag!" sagde jeg bestemt - stadig uden at kigge på ham.

   "Vic, det kan jeg ikke. Jeg ved at du ikke elsker Steffen og omvendt. Jeg kan ikke se på, at han ødelægger dig på den måde!"

   "Han ødelægger mig ikke, og hvis du ikke kan acceptere det, så kan vi ikke være venner længere," svarede jeg og mærkede tårerne presse på. Jeg ønskede ikke at miste Brandon som ven, men jeg kunne blive nødt til det, når han nu ikke kunne acceptere mine valg.

   "Fint! Men jeg vil stadig ikke lade ham ødelægge dig!" svarede han og gik med hurtige skridt ud ad døren. Lidt efter hørte jeg hoveddøren smække højlydt. Og så blev der stille.

   Der gik lidt tid inden alle mine følelser eksploderede inden i mig. Jeg faldt tilbage på sengen og begyndte at hulke. Han var bare gået! Min bedste ven havde forladt mig, efter han havde tvunget mig til at være utro mod min kæreste, som jeg elskede højt. Og så havde han endda været så fræk og sige at han ville få mig og Steffen til at slå op! Som om han kunne det! Med mindre... Med mindre han altså fortalte Steffen om det der lige var sket! Shit, jeg måtte få fat på ham inden Brandon gjorde!

   Jeg greb hurtigt min iPhone og skrev en besked til ham - jeg var for meget kujon til at ringe - imens jeg vredt tørrede mine tårer væk.

Hey skat <3

Har brug for at snakke med dig nu. Det er meget vigtigt <3

Love ya' <333

Kys <3

   Der gik et helt - og meget langt - minut inden min iPhone bippede med den velkendte beskedtone. Med rystende hænder tog jeg den og "svippede" besked ikonet.

Hey smukke <3

Lyder meget alvorligt, skal nok skynde mig <3

Er hos dig om fem minutter <3

Love ya' more ;P <333

Kys og kram, Stef <333333

   Hans besked fik mig bare til at græde endnu mere. Jeg fortjente ikke at have sådan en sød og dejlig kæreste. Han var for god til mig, men havde alligevel valgt mig af alle piger for halvandet år siden.

   I det samme så jeg mit spejlbillede på væggen. Shit, jeg lignede virkelig noget der var blevet hevet op fra en skraldespand! Sådan måtte Steffen ikke se mig! Hurtigt fløj jeg ud af sengen og ud på mit eget badeværelse - luksus, you name it! Hurtigt tog jeg et varmt bad og fjernede alt mit makeup. Nu så jeg mere præsentabel ud.

   Da jeg kom ud fra badeværelset tog jeg hurtigt mine grå joggingbukser og en løs top på. Jeg kiggede hurtigt på min iPhone. Der var allerede gået et kvarter! Men hvor fanden blev Steffen af?? Jeg havde jo skrevet at det var vigtigt! I det samme ringede det på nedenunder. Jeg sukkede lettet og skyndte mig ned ad trapperne. Men da jeg åbnede hoveddøren var det ikke Steffen der stod derude. Det var Brandon... Og han havde blod på hænderne. Jeg skreg...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...