You changed me. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Hvis du siger navnet ''Justin Bieber'' på Stratford high, vil de fleste piger vrimle rundt om dig, drenge vil mumle utydelige ting som ''gid det var mig.'' Og nørder ville løbe. Ingen tør sige ham imod, han er lækker, han får hvad han peger på, han har ingen frygt, han har piger, han er populær, han er Justin Bieber.
Men når Ariana Grande starter på Stratford high, og er den eneste på hele skolen der kan fucke Justin's følser op, svare ham igen, og være ligeglad med ham, gøre Justin hende automatisk til hans nye offer, hvilket automatisk sætter et spil igang. Men når Ariana og Justin's venner rotter sig sammen og fortæller dem hver især en løgn, for at de skal stoppe med at snakke med hinanden ødelægges alt, drama bliver sat igang, følser bliver sat på spil, men der er kun én der ender med at være såret i sidste ende.
En movella med spænding, drama, og vores alle sammens Justin Bieber og Ariana Grande.
*Ingen af dem er kendte*

69Likes
67Kommentarer
5612Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Ariana's synsvinkel.


Jeg havde ikke ligefrem heldet med mig, da jeg kom hjem igår. Da jeg kom op på mit værelse fandt jeg mine forældre i fuld gang med at ringe rundt for at finde mig, og de fik ikke lige det gladeste utryk da de så mig komme op med et reb. Great isn't it?


 Jeg sukkede irriteret, jeg havde siddet her med mine fysik lektier i flere timer nu, faktisk havde jeg ikke lavet andet end at glo på papiret, hvor der stod ''Global opvarmning'' på. Jeg rejste mig opgivende og fandt min iPhone frem.


5 ubesvaret opkald. 2 fra Saraye, 3 fra ukendtStod der på den lille skærm.

Jeg tastede hurtigt min bedste venindes nummer ind, og ringede hende op. 

''det Saraye?'' Kunne jeg høre hende sige med hendes sødeste stemme. ''Har du ikke lært at tjekke displayed endu?'' Grinte jeg ukontrolleret, hun tjekker ikke engang hvem der ringer. ''dammit, jeg troede du var Casper.'' hørte jeg hende sige irriteret med hendes normale stemme. ''damn baby, jeg troede jeg var bedre end Casper?'' svarede jeg hende flabet igen. ''det er du også'' sagde hun bestemt i det andet ende af røret. Et ukontrolleret smil rullede hen over mine læber. ''aww baby'' grinte jeg. Jeg kunne forstille mig hende lægge i sengen, og ordne hendes negle imens hun snakkede med mig, det var typisk Saraye.

''Men jeg bliver nød til at smutte, venter på Caspers opkald.'' Svarede hun tilsidst. Jeg nikkede, ikke fordi hun kunne se det. Bare ren refleks. ''Vi ses baby'' fik jeg sagt inden jeg lagde på, uden svar fra hende. Saraye boede 1 time væk fra mig, vi blev bedsteveninder igennem vores mødre, og vi ser ikke hinanden så tit mere - men bedsteveninder det vil vi altid være.


Jeg fik efter noget tid med besvær rejst mig op fra min ellers så bløde seng, for at begive mig nedenunder for at spise. Du ved hvad man siger, mad er pigernes bedsteven - eller noget. Mad er i hvert fald min bedste ven.

Jeg nåede hen til enden af trappen, hvor jeg ikke så andet end min mors forvirrede ansigt. ''Vil du snakke med Ari?'' spurgte hun ind i telefonrøret. Jeg lavede en grimasse for mig selv, hvem ville snakke med mig, som ringede til min mor og ikke mig?

Hun lavede hurtigt en grimasse inden hun rakte mig hendes telefon, jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op. Jeg tør vædde med at forvirring stod i mine øjne. Jeg tog hurtigt langsomt hendes telefon op til øret. ''Det Ari.'' Sagde jeg svagt. ''Mød mig i parken om 10 minutter.'' Andet hørte jeg ikke, før han lagde på. Var det? Justin? Jeg havde forhelvede fortalt drengen jeg var grounded, og han vil stadigvæk have mig til at snige mig ud?

Og hvordan i alverden havde han fået fat på min mors nummer? Drengen skræmte mig ærligtalt fra vid og sans nogengange. Jeg sukkede irriteret.

Hvis det er sådan du vil spille Bieber, så lad spillet begynde.

''Mor? Jeg går op og sover, og jeg låser døren så lad hver med at banke på.'' Sagde jeg i en lang køre. Jeg ventede ikke engang på min mors svar, før jeg var forsvundet op på mit værelse, låst døren og været helt sikker på den var låst.

Jeg skiftede hurtigt mit tøj ud, med et par højdetaljeret shorts, en croop top, og mine elskede sneakers. Hvis mine forældre finder ud af at jeg er sneget ud  2 gange på 2 dage, hugger de hovedet af mig, bogstavligtalt. Jeg fik hurtigt fat i det reb, Mr. Bieber var så elendig til at sætte op her den anden dag, og fik med besvær klatret ned af det fandens reb der sagtens kunne give mig huller i tøjet, eller falde ned når som helst, stabilt så det ikke helt ud.

Også var det afsted ned til parken.


Nu er spillet for alvor begyndt Bieber.
                                                               ******************
Jeg kom hurtigt ned til den velkendte park, hvor familierne normalt sad og nød deres mad, og små børn løb rundt, og andre ville bare lægge og tage sol.

Jeg lod mit blik falde rundt omkring, på jagt efter en flot dreng med brunt hår og brune øjne. Ja Justin var da i hvert fald ikke grim, men hans personlighed sagde mig ikke noget.

Efter at have prøvet at spotte idioten i mere end 2 minutter, gav jeg mig til at sætte mig ned. Jeg mener hvis han vil mødes må han selv finde mig.

Jeg mærkede hurtigt nogle arme kramme mig hårdt bagfra. Jeg kom op at stå, og det første jeg ser er Justin og hans kæreste - Steph. Fedt, idioten havde også tænkt det her igennem, han tog sin kæreste med så det kun kunne være ham, der spillede spillet, og jeg kunne gøre intet - eller jo det kunne jeg somregl godt.

Jeg kastede et hurtigt blik på Steph, og synet af hendes pinke stiletter gav mig gåsehud. Jeg ville ikke ture at nærme mig Justin, pigen ville jo slå mig ned med de hæle.

''Justin'' Sagde jeg og tvang et smil frem, han nåede lige at tvinge et smil frem, før Steph havde vendt ham rundt og stukket tungen ned i halsen på ham. Jeg havde en virkelig stor trang til at brække mig, drengen stod og tog på pigen i offenlighed, og jeg stod og gloede på dem. ''Get a hotel room'' mumlede jeg utydeligt. ''Jaloux arisana?'' hørte jeg en lille skinger stemme spørge mig om. Arisana? var hun seriøst seriøs? 

''Det er Ariana, og nej ikke i dine vildeste drømme.'' vrissede jeg af hende. Hun tøvede ikke et sekund med at løfte det ene øjenbryn. ''Du øns-'' mere nåede hun ikke at sige, før Justin havde taget hårdt fat i hende, og taget hende med væk.

Hvor blev de af? Har jeg nævnt at drengen har de sygeste humørsvingninger? Der gik ikke langtid før skikkelsen af Justin dukkede op - alene.

''Er du jaloux Ari? Vil du have hende væk? for så får jeg hende væk.'' sagde han charmerende. Okay hvor mange gange havde han lige spurgt mig om jeg var jaloux? 2? 3 gange? dammit Bieber. Jeg stod og overvejede hvad jeg skulle svare i et sekund. ''Ja jeg er jaloux.'' Sagde jeg overbevisende og kiggede ned på det ellers så grønne græs. ''Jeg vil have hende væk, nu.'' Jeg skyndte mig at løfte mit hoved og se hans reaktion. Forvirring stod ud af øjnene på ham, han lignede en der stod og overvejde hvad han skulle svare. Jeg var ved at eksplodere af grin over hans ansigtsudtryk, det shit skulle nogen have filmet - eller noget. ''Vi ses Justin'' sagde jeg frækt, og vendte mig hurtigt om for at gå. Stakkels dreng, han havde endu ikke lært at man ikke spiller rundt med Ariana Grande.


Jeg havde efterladt ham tilbage alene og forvirret - Og jeg nød det, i den grad.

 

                                         ****************************************

MINDFUCKER ARIANA JER? HAHAH xx

Ej fik alligevel like tid til at skrive et kapitel idag, har arbejdet på det her kapitel i 4-5 tror jeg, pyha! Nyd det xx

Husk at smide et like og kommentere hvad i synes om Justin haha xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...