You changed me. - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Færdig
Hvis du siger navnet ''Justin Bieber'' på Stratford high, vil de fleste piger vrimle rundt om dig, drenge vil mumle utydelige ting som ''gid det var mig.'' Og nørder ville løbe. Ingen tør sige ham imod, han er lækker, han får hvad han peger på, han har ingen frygt, han har piger, han er populær, han er Justin Bieber.
Men når Ariana Grande starter på Stratford high, og er den eneste på hele skolen der kan fucke Justin's følser op, svare ham igen, og være ligeglad med ham, gøre Justin hende automatisk til hans nye offer, hvilket automatisk sætter et spil igang. Men når Ariana og Justin's venner rotter sig sammen og fortæller dem hver især en løgn, for at de skal stoppe med at snakke med hinanden ødelægges alt, drama bliver sat igang, følser bliver sat på spil, men der er kun én der ender med at være såret i sidste ende.
En movella med spænding, drama, og vores alle sammens Justin Bieber og Ariana Grande.
*Ingen af dem er kendte*

69Likes
67Kommentarer
5600Visninger
AA

15. Kapitel 13.

Justin's synsvinkel, igen.


Jeg var som fanget i et hul, i et stort dybt hul, jeg ikke engang selv vidste hvordan jeg skulle komme ud af. Mit blik fangede Ariana, sidde trist og nippe til sin cola, jeg havde købt til hende, på vej hjem fra hendes forældre. Alt var gået galt, alt.


''Er du klar?'' Smilede jeg, og sendte hende et varmt smil, så hun vidste jeg var her. Hun nikkede langsomt med hovedet, og et nervøst, skævt smil rullede hen over hendes læber. 
''Det tror jeg.'' Fik hun sagt med intet andet, end nervøsitet i stemmen, inden hun bankede på døren, og ikke mange sekunder efter dukkede Mrs. Grande op i døren.

Et forvirret ansigtsudtryk rullede hen over hendes ansigt, inden hun hurtigt trak Ariana ind i et langt kram.
''Er du uskadt skat? Hvor mange måneder er du henne? Vi kan nå at få en...'' Ariana trak sig hurtigt ud af hendes kram, og tyssede hurtigt på hende, hvilket hurtigt fik Mrs. Grande til at stoppe med at snakke.
''Mor jeg er ikke gravid, I swear.'' Fik hun sagt med gråd i stemmen, hun var på kanten til at bryde sammen, da hun sikkert ikke troede hendes forældre ville tro på hende. Ariana fik hurtigt trak, Mrs. Grande ind i et kram, og efter er par sekunder hørte en velkendt stemme bagved mig.

''Jeg troede jeg sagde i skulle holde jer væk.'' Skældte han ud, og trak Mrs. Grande væk fra Ariana. Hun gik med tårer i øjnene, hen til mig - og jeg var ikke langsomt, til at tørre hendes tårer væk. Efter sådan en omgang, kan jeg ikke være andet end følsom.
''Hun er ikke gravid.'' Fik jeg sagt med en høj, og tydelig stemme, og trådte hen til ham.
''Hold kæft knægt, og hold dig væk fra min datter.'' Sagde han og trådte helt tæt på mig et stykke papir, kunne ikke være imellem os, så tæt var vi. Jeg lagde hurtigt armene over kors, og hovedet på skrå, over han's latterlige come back.

''Jeg troede du ikke ville have din såkaldte datter boende alligevel.'' Fik jeg sagt hårdt, stadig med hovedet på skrå, bare fordi jeg vidste hvilken irriterende betydning, det havde for de fleste. Han løftede hurtigt knytnæven, og smaskede den i næsen på mig, jeg hørte hurtigt Ariana's skrig, og Mrs. Grande's latterlig forsøg på at få Mr. Grande væk. Jeg var ikke langsom til at tage min hånd op til næsen, og derefter at kigge på den, kun for at spotte blod.


''Har du det godt med dig selv nu?'' Prøvede jeg igen, og løftede det ene øjenbryn, bare for at irritere ham lidt mere end han i forvejen var. Han trådte igen et skridt hen til mig, noget jeg følte der var umuligt, da vi allerede stod så tæt, han løftede hånden igen, jeg lukkede hurtigt øjnene, da jeg allerede var forberedt, men jeg fik intet klask. Jeg så Ariana, trække ham væk fra mig, modvilligt.


''Så længe du ser drengen er du ikke velkommen her Ariana.'' Råbte han af hende, tårende trillede ned af hendes kinder, og hun sendte mig hurtigt et såret blik.
''Edward?'' Skreg Mrs. Grande, og trak ham væk fra Ariana, han tyssede hurtigt på hende, og gik ind og smækkede med døren, og så var vi efterladt alene, igen - og denne gang var intet blevet bedre, tværtimod. 


Vi stod i et par minutter, og hørte på deres utydelige skænderi, inden jeg med besvær fik bevæget mig hen til Ariana.
''Det er jeg ked af babe...'' Sagde jeg og strøg en finger over hendes kind. Hun sendte mig et smil, et smil jeg vidste, hun kun smilte når hun ville berolige folk.
''Det er jeg også.'' Sagde hun, inden hun bevægede sig hen til min bil, for derefter at sætte sig i den.
Jeg kunne ikke fatte hvad der lige var sket. - Bogstavligtalt.


Jeg følte ikke andet en sår for hende, alt det her var min skyld. Jeg skævede til hende. 
''Det er okay hvis du ikke vil se mig Ariana.'' Sagde jeg, og kiggede ned på gulvet. En forvirret Ariana dukkede op ved siden af mig, og betragtede mig.
''Du plejer næsten aldrig at kalde mig Ariana?'' sagde hun forvirret, inden hun slog sig ned i min sorte sofa, jeg så mange gange havde spillet den af på, ups. - Sidespring.

Jeg trak hurtigt på skuldrene, og kiggede kort på hende.
''Jeg gør bare hvad der er bedst for dig.'' Sagde jeg, og sendte hende et skævt, trist smil.

Hun satte hendes hånd på min arm, der fik føelserne til at eksplodere inden i mig, trangen til at kysse hende var stor, jeg kunne bare smide mig over hende damn.


''Jeg vil ikke havde de skal styre mit liv.'' Sagde hun opgivende, og strøg sin hånd over min arm. Jeg sendte hende et blik, der fik et ukontrolleret smil til at rulle over hendes læber. Jeg lænede mig tilbage i sofaen, og pustede langsomt ud.
''Hvad tænker du på?'' Spurgte hun nervøst om, og kløede sig hurtigt på armen. - Et typisk tegn på at piger var nervøse.
''Hvad vi skal gøre.'' Mumlede jeg utydeligt, der tydeligt fik hårene på hendes arme til at rejse sig. Hun nikkede varmt til mig, og lagde sit hovede på min skulder. En dejlig stilhed tog over, og ingen af os kunne bryde den.


Jeg kløede mig lidt i nakken, og kiggede på hende. Skulle jeg sige det til hende? Ville hun blive skræmt? Eller ville hun føle det samme? Eller hvad? Jeg trak mig lidt væk fra hende, der automatisk fik hende til at sætte sig op.


''Ariana, vi bliver nød til at snakke sammen.'' Sagde jeg og tog hendes langsomt hendes hånd ind i min. Hun slog blikket ned på vores hænder, da de var flettede sammen.
''Jeg kan rigtig godt lide dig, og øhh hvis du vil.. må du gerne bo hos mig.. øøøhh jeg ved godt det lyder dumt, men...'' Fik jeg sagt i en lang køre, og prøvede at undgå øjenkontakt med hende, da det her var første gang jeg fortalte en pige hvordan jeg følte.
 ''Jeg kan også godt lide dig.'' Afbrød hun mig, og et smil rullede hen over hendes læber. Jeg smilte ukontrolleret, og rykkede mig tæt på hende, og i ét ramte vores læber hinanden, i et langsomt, følsomt kys. Følserne eksploderede inde i mig. Jeg følte jeg havde vundet lotto.


But I guess that's how you feel, when you're in love.

 

                                    ******************

SÅ ER DEN SLUT.

Jeg ved godt det var et meget kort slut kapitel, men jeg synes det ville være latterligt at trække den længere ud, så her har i så slutningen.

Jeg har elsket at skrive på den, tusind tak for alle dem der læste med, det betyder rigtig meget for mig.

Husk at smide et sidste like, så ville jeg blive rigtig glad. xx

LOVEEE xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...