Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

432Likes
370Kommentarer
59860Visninger
AA

11. 8 - All over me

So don't tell me it's cool

That I'm tattooed

How can I get over you, over you

When you're all over me

 

Tattoo  Jason Derulo


4 dage senere / 8. februar

Fire dage var gået siden jeg havde fået ordren fra managementet, men først nu skulle det rigtigt gå i gang. Jeg havde med vilje prøvet at ignorere Eve i lejligheden, noget der irriterende hende, men samtidig slappede hun også mere af. Det var først i går, da jeg skulle til awardshow, at vi havde fået os endnu en diskussion. Hun mente (og hendes mening var jo altid rigtig) at hun skulle med. Det var jo fyldt med rige mennesker, som hun havde forklaret det. Men jeg havde givet hende den besked, at det ikke kunne lade sig gøre, og at hun måtte blive i lejligheden. Den del af aftalen, havde jeg da holdt. Spørgsmålet var nu bare, om jeg kunne gå videre med managementets plan. Det var nu, at jeg skulle ses offentlig med Eve.

”Kom nu, Kyle!” hørte jeg hendes stemme råbe fra stuen, da jeg kom hjem fra at have sovet hos Louis. Vi var ret smadrede efter awardshowet, og alle havde vi overnattet der. ”Jeg troede vi var familie, og så lader du mig ikke engang tage hjem? Du lovede at passe på mig efter mor,” hørte jeg Eve påminde sin bror om. Hun regnede nok ikke med, at jeg var hjemme, og havde nok ikke ønsket, at jeg lyttede med på denne samtale, hvis hun anede min tilstedeværelse. ”Jeg vil hjem, Kyle. Harry lader mig ikke engang opleve Londons natteliv. Jeg skal bare stene i hans lejlighed,” brokkede hun sig. Og som jeg kiggede ned, og så pakken jeg havde mast mellem min krop og arm, tænkte jeg, at jeg måske skulle give managementets plan en chance. Eve ville sikkert være med på den, uden hun vidste det foregik.

For hendes egen skyld, åbnede jeg igen hoveddøren, og smækkede den lidt hårdere denne gang. Hurtigt hørte jeg Eve sige et panisk farvel til sin bror, før hun sluttede samtalen. Egentlig undrede det mig, hvorfor hun overhovedet prøvede at overtale sin bror. Hans ord havde været helt klare.

 Jeg hængte smokingen, jeg havde over armen på en af barstolens ryg, inden hun mødte mig. ”Hvor har du været henne, Harry? Jeg troede du var blevet spist af bjørne, så jeg skulle klare alt det her med mad alene, ikke fedt altså,” kommenterede hun på min hjemkomst, da hun satte sig på den frie barstol. Og nå ja, én ting, der faktisk havde ændret sig i løbet af de sidste dage. Hun var begyndt at kalde mig Harry - også når hun ikke var ude på at slå mig ihjel.

”Der er ikke bjørne i London, Eve.” Jeg stemplede en fact, mens jeg rakte ud efter noget morgenmad i et af køkkenskabene.

Hun sukkede højlydt, ”så det er dér, du gemmer alle godterne. Jeg har ledt hele lejligheden igennem, for at finde noget af spise.” Hun tog pakken med morgenmaden fra mig uden tilladelse, samt den ene skål jeg havde fundet frem, og hældte hurtigt indholdet ud i den. ”Ske?” Først da jeg havde drejet rundt på hælen, rullede jeg med øjnene. Tænk at jeg havde klaret otte dage med hende allerede.

”Hvad mener du for resten med, at du har ledt hele lejligheden igennem?” spurgte jeg, efter at have grublet over hendes ord.

Hun grinede kort, ”alle steder, Harry. Du har i hvert fald ikke flere hemmeligheder for mig,” forklarede hun. Idét jeg skulle til at skælde ud, forsvarede hun sig selv. ”Bare rolig, jeg joker. Men er du gal dit ansigt var alt det værd,” grinede hun for sig selv. ”Og så husk lige, at jeg også bor her nu, så teknisk set havde jeg lov, hvis jeg havde gjort det.”

Hvem var denne pige? Er du gal jeg ønskede at kende til hendes tanker. Tanken om den samtale hun havde haft med sin bror kom frem i mine tanker, og jeg overvejede hvad det med hendes mor mon havde omhandlet. Jeg ønskede at vide det, men kunne jeg spørge hende? Ikke hvis jeg ønskede at få hende med på den her date. ”Jeg har for resten en gave med til dig,” sagde jeg og pegede på pakken, der var blevet placeret på sofabordet i dette stuekøkkenalrum.

Før hun rejste sig fra stolen, gav hun mig et løftet øjenbryn, som om pakken kunne være en bombe eller noget. Men hvis hun troede det, ville hun få sig noget af en overraskelse. Og så straks hun gled ned fra stolen, stjal jeg hendes morgenmadsskål og ske, da hun ikke havde nået at spise noget endnu. Ha.

”Wow, jeg tror aldrig jeg har set noget så dyrt,” måbede hun, som hun holdt kjolen, jeg endnu ikke havde set, op foran hendes krop. Jeg måtte indrømme, at Lou havde valgt rigtigt, som jeg forestillede mig Eve bære den dyre designerkjole. Med en sort underdel blev det øverste gulmønstrede design nedtonet, og derfor var kjolen ikke for meget til en date på en restaurant. ”Hvorfor?”

Jeg ønskede ikke at svare, at det hele var managements idé, så derfor fortalte jeg hende bare noget andet, der stadig omhandlede stoffet i hendes hænder. ”Mit bands stylist kommer over om lidt, for at give dig resten og style dig op.” For første gang i lang tid så jeg en glæde i Eves øjne, og det var ikke tit. Der skulle noget helt specielt til, for at se hende bløde op og faktisk nyde hendes omgivelser.

”Jeg spørger igen, hvorfor?”

”Fordi vi skal på date.” Mere end det sagde jeg ikke, før jeg med skålen og morgenmaden gik tværs igennem rummet, for at sætte mig ned i sofaen og tænde fjernsynet. Og efter det forblev der til min overraskelse stille. Eve havde forladt rummet, uden et argument mod min plan, der indeholdt hende, uden jeg havde aftalt noget som helst. Den havde jeg ikke set komme, men jeg nød fandme, at jeg ikke behøvede at diskutere noget, da jeg havde nok med det mod managementet.

***

Timerne var gået, og som jeg knappede den nederst knap i min skjorte, kunne jeg gå ud til hoveddøren og vente. Lou var kommet for godt og vel en time siden, men de to piger var stadig ikke færdige. Enten havde Eve ladet sin dårlige opdragelse gå ud over Lou, og ellers gjorde Lou sig bare ekstrem umage, da dette jo var planlagt og vi skulle i landets aviser. Så vidt jeg vidste, havde selv paparazzierne fået besked på forhånd, hvor Eve og jeg ville befinde os. Kunne det være værre? Det var det nok, eftersom Eve stadig ikke vidste noget, og jeg ønskede heller ikke at sige det til hende endnu. Hvis bare hun troede, at jeg var sød mod hende, så hun droppede den hårde tone, var jeg til freds.

Jeg fik ikke mere end tre minutter at underholde mig selv i, da Lou henvendte sig. ”Eve er klar til at gå,” meddelte hun med et smil, inden hun samlede sine ting, for selv at smutte ud af døren. Men før det stillede hun et par stilletter ved døren. Jeg havde aldrig forstået hvordan kvinder kunne gå i noget så højt med sådan en lille hæl.

”Jeg håber hun var fin nok at arbejde med.” Jeg valgte at undskylde på forhånd på Eves opførsel over for Lou, da det sikkert ikke var noget, hun havde oplevet før.

Men til min overraskelse rystede hun på hovedet. ”Hvad snakker du om, Harry? Hun var skøn. I skal nok få en hyggelig dag,” smilede hun, inden hun smuttede ud af døren. Jeg blev efterladt i mine egne tanker: Eve, skøn? Det kunne jeg slet ikke forestille mig. Hvordan kunne hun pludselig skifte hum-

”Hvad laver du, Harry?” Jeg hørte hendes stemme, og blev trukket ud af min trance og det gik op for mig, at jeg stod og stirrede ind i døren. Mens jeg drejede rundt, prøvede jeg at glemme det. Og så straks jeg så Eve, måtte jeg indrømme at hendes outfit hurtigt var det eneste, jeg tænkte på.

Wow.

Jeg burde ikke tænke sådan, men jeg kunne ikke komme udenom, at hun var smuk. Kjolen sad perfekt på hendes spinkle krop, og jeg kunne kun smile. ”Du er pæn, Eve,” komplimenterede jeg, og så detaljerne Lou havde eksperimenteret med i hendes hår. I en høj hestehale, hang hendes brune lokker ned langs ryggen, med hovedbundens hår, der sad i fletninger, som selvfølgelig endte ved elastikken.

”Det er jeg glad for, at du også er, eftersom vi skal ses sammen,” jokede hun. Hun jokede faktisk. Havde Lou haft en eller anden effekt på hende, eftersom hun først smilede med et grin, og på vej hen til stiletterne blidt kyssede min kind. Hun kyssede min kind.

Hurtigt fik hun de høje stilletter på, hvorefter hun tog tasken fra køkkenbordet. Da jeg nærmede mig hende, opdagede jeg hvor højere hun indlysende nok var blevet. Vi var lige høje og hun kiggede mig direkte ind i øjnene – det brød jeg mig ikke om. ”Jeg kan meget bedre lide, når du er lavere end mig,” kommenterede jeg, som jeg lukkede døren bag mig.

Eve rystede på hovedet, men stadig havde hendes humør ikke skiftet. ”Aldrig nedgør en piges sko, Harry. Vi er nødt til at bruge dem,” prøvede hun at overbevise mig om, men hun fik mig ikke. ”Hvordan ville du måske have det, hvis jeg sagde, at dine tatoveringer var grimme og meningsløse?” Hun holdt en kort pause og opfattede mit forvirrede ansigtsudtryk, mente hun det? ”Præcis, kan du se hvad jeg mener? Og bare rolig, jeg elsker fyre med mange tatoveringer,” komplimenterede hun, og tog armen indenunder min.

Hvad havde hun gang i?

”Hvordan ved du, at jeg har mange tatoveringer?” spurgte jeg hende om, som elevatoren begyndte at køre ned. Jeg huskede ikke, at have vist hende det. Men jeg fik intet svar, da hun blot trak på skuldrene med et legende smil. Hun legede med mig, og jeg hadede det.

***

”Hvor tager det altså bare lang tid,” brokkede hun sig endnu en gang til mig. Jeg havde virkelig droppet håbet om en forandring, så snart vi havde gået gennem Londons gader. Med minutterne havde Eve af en eller anden grund ændret sig tilbage til den pige, der altid diskuterede til hun fik ret. Jeg fattede det virkelig ikke, men sådan måtte det jo være.

”Der er også andre gæster her, Eve,” påmindede jeg hende om, men det hjalp ikke rigtigt. Jeg havde mistet glæden i min stemme, efter hun begyndte at blive selvcentreret, og hun kunne godt mærke det.

”Ikke så sur, Harry,” kommenterede hun. ”Jeg synes bare det går langsomt, i forhold til det er en femstjernet restaurant.” Hun pillede ved sit vinglas, der var tomt for væske, eftersom hun havde drukket det. Jeg anede ikke, at hun var til vin, men så straks tjeneren havde skænket det, var det væk. Jeg forstod det ikke, for jeg følte ikke, at der var sket noget på vejen herhen. Det eneste jeg kunne komme på, skulle være i taxaen, hvor hun vendte ryggen til mig i nogle minutter. Jeg havde bare troet hun havde studeret trafikken, men havde hun mon lavet noget andet? Set noget?

Jeg måtte finde ud af det.

”Eve, hvorfor blev du lige pludselig sådan … mopset?” spurgte jeg hende som tjeneren endelig kom med vores mad. Heldigvis skænkede Eve det ikke en tanke endnu, for hendes øjne stirrede kun på mig.

Hun sukkede, ”har man ikke lyst til at skifte humør i løbet af dagen?”

Jeg nikkede, ”jo selvfølgelig, men det kom bare så pludseligt,” kommenterede jeg, og håbede på at få en forklaring ud af hende. Hun gik altid udenom.

Men da hun begyndte at spise sin mad, måtte jeg indse, at den pige jeg havde oplevet i mindre end et kvarter, ikke var til stede mere. Og er du gal jeg ønskede at vide hvorfor.

”Åh nej, paparazzier,” mumlede jeg kort efter, da jeg mærkede lysene komme udefra. Jeg savnede at være ukendt, når det kom til dette. Men Eve så ud til at elske det, for pludselig kiggede hun op med øjnene fyldt af spænding. Og faktisk var det rart, for så skulle jeg ikke tvinge hende til at smile. ”Har du virkelig ikke noget i mod dem?” spurgte jeg hende med et forsigtigt smil. Skuespillet var startet.

Hun kiggede mig ind i øjnene, ”jeg har altid ønsket at komme i blade. En gang ønskede jeg det som kunstner, men da det ikke gik, er det her bedre end ingen ting.” Igen i dag overraskede hun mig, for dette var nok det første jeg fik at vide om hende ud over alder og navn. Egentlig overraskede det mig, at hun bare sådan sagde det. Desværre kunne kunstner indeholde mange forskellige hobbyer, og mere havde hun nok ikke tænkt at give mig. Så det var det eneste jeg havde. ”Men jeg smutter lige på badeværelset,” sagde hun pludselig. Hun trak sin stol ud og jeg følte, at jeg hørte en vibration, der kom fra tasken. Der var en, der ringede til hende.

Pludselig gik det op for mig, at det tidligere sikkert havde været en besked. Og hvis jeg ikke tog fejl, var begge aktioner sikkert Kyle, der var ude på at spolere Eves humør. Jeg ønskede det skulle stoppe. ”Eve, kan du ikke blive, og-” hun afbrød mig, som hun gik forbi, og forsigtigt plantede et kys med min kind for anden gang i dag. Derefter forsvandt hun ud på badeværelset.

Hun. Havde. Kysset. Mig. Igen – og jeg kunne godt lide det. Okay, stop Harry. Stop, stop, stop, stop. Eve var en manipulerende Vegaspige, man ikke skulle rode sig ud i problemer med. Og selvfølgelig var det, hvad jeg fandt tiltrækkende. Alle hendes hemmeligheder og hendes mystik. Fuck det.

Mine tanker eksploderede inderst inde, men jeg blev stadig nødt til at have et smil om læberne, da der blev taget billeder udefra. Selv om jeg var så forvirret over den virkning Eve havde på mig, blev jeg nødt til at blive i min karakter. Den karakter, hvor jeg skulle foregive at være super forelsket i Eve. Desværre måtte jeg indrømme, at det nok gik bedre for Eve, når man talte om at være foran kameraerne.

Jeg tænkte på hvor Eve blev af, da hun nu havde været væk i nogle minutter. Ret mærkeligt. Derfor valgte jeg at rejse mig fra min stol, så jeg da kunne spille med på, at jeg i hvert faldt tænkte på min ’kæreste’ og hvad der kunne være sket med hende. Forhåbentlig fik kameraerne da fat i det, når de skrev historierne i morgen. Når jeg alligevel skulle skrives om, ville jeg da hellere have, at det var positivt end negativt.

Jeg nærmede mig badeværelserne, da jeg pludselig hørte et højt skrig, og personligt som mig selv, ikke som min karakter, blev jeg urolig. Selv om jeg ikke havde hørt Eve skrige, kunne jeg ikke se andre muligheder end det var hende, og løb straks mod badeværelset. Hurtigt var jeg henne ved dametoilettet, og overvejede slet ikke konsekvenser ved det, da jeg åbnede døren for at få mig et chok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...