Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

431Likes
370Kommentarer
58942Visninger
AA

7. 4 - What about the shadows?

Follow the lights that’s how it goes 

But what about the shadows? 

They hide the secrets that no one knows

I’m feeling scared for what I see

 

In The Shadows Tonight  Megan and Liz


 

Jeg vågnede til lyden af hård regn, der skød mod værelset altandør. Med blinkende øjne, så jeg glimt af lyn, og gættede på det var tordenvejret, der medførte skybruddet over Lon- nej vent, Las Vegas’ gader. Vejret mindede mig så meget om Londons efterårsvejr, at jeg i starten ikke ænsede lyset, der også kunne ses gennem vinduet. Skyer dækkede morgensolens skær, og gjorde rummet dystert, men ikke uhyggeligt.

I et forsøg på at vende mig i dobbeltsengen, fik jeg mig et godt chok, da jeg pludselig lå på gulvet. Forundret lod jeg blikket vandre hen ad gulvet, og så sengen nogle meter væk fra mig. Jeg var altså på mit hotelværelse, men havde ikke lagt mig til at sove på sengen? Åndsvagt. Jeg børstede fnuller af mine sorte bukser og fik rejst mig op. Og da jeg så pigen i sengen, huskede jeg det meste af aftenen forinden, grunden til hvorfor jeg også havde sovet i mit tøj.

Jeg havde fandme vundet en pige en hel måned, hvad fuck havde jeg tænkt? Irriteret over mig selv gik jeg hen til sengekanten, og måtte indrømme det var noget af en skønhed, der lå foran mig. Stop Harry, du kan ikke tænke sådan. Med et ryst på hovedet gik jeg ud på badeværelset, for at få vand kastet i hovedet. Det her gik bare ikke. Hun måtte tilbage til kasinoet.

Jeg havde fået taget et bad med hovedet under bruseren i længere tid, for at håbe jeg kunne se sengen tom, når jeg havde fået et nyt sæt tøj på. Måske var det bare et forlænget mareridt? Måske var hun ikke virkelig?

Der var gået en time og klokken viste otte, da jeg gik ind i soveværelset, for at nå ind til hotelværelsets stue. Men stadigvæk lå hun der. Hendes hår lå perfekt ved siden af hendes krop, der lå på sin venstre med ansigtet væk fra mig. Med et suk mærkede jeg mit hoved ryste på sig, som jeg passerede sengen og indviede stuen som et tænkerum. Jeg smilede af mine latterlige tanker, og fik hivet mobilen frem. Ja, han befandt sig lige ved siden af, men jeg var doven og alt, alt for forvirret.

”Harry,” sukkede Louis med et suk og jeg hørte ham gabe. ”Det er tidlig morgen,” brokkede han sig også, og fortalte mig, at det sidste han ville, var at være vågen på denne tid, når man tænkte på vores aften i går.

”Louis, husker du, hvad der skete i går?” spurgte jeg og bed mig i læben. Hvad ville Louis ikke tænke, når han huskede det? Han havde godt nok presset mig til at se på en masse piger, men ikke Eve. Hun var den eneste, han med vilje ikke havde skænket mere end et blik og en negativ tanke. Han havde jo selv sagt, at hun var problemer, og nu forstod jeg måske endelig hvorfor. Og det tænkte jeg, uden overhovedet at have givet hende en chance. Flot, Harry.

Louis gabte endnu en gang, ”vi var på kasino, så drak vi og så … nej jeg husker det ikke,” forklarede han søvnigt og ventede på jeg kunne konkludere aftenens oplevelser. Hvis bare jeg kunne finde modet. ”Hallooo. Harry?”

”Ja, undskyld,” stammede jeg kort og kiggede hen mod Eve, jeg kunne se gennem døren. Hun lå nu på ryggen. ”Kan du huske jeg spillede poker?”

Jeg kunne nærmest se ham nikke for mig. ”Ja mod ham Kyle der eller noget, fik du ikke et hus?” spurgte han og jeg rystede på hovedet.

Han var helt væk …

”Mere end det, Louis. Jeg fik en royal flush.”

Og pludselig huskede han det hele. ”No way, det husker jeg godt nu! Åh gud nej, Harry, ikke sig, at hun-”

”-ligger i min seng, jo. Det var derfor jeg ringede.”

Louis sukkede hårdt, ”hvad tænker du dog på, Harry?! Hvad vil management ikke sige?”

Mit blik kiggede igen hen mod Eve, og som mit blik prøvede at se hendes ansigtstræk, åbnede hun øjnene. Balladen skulle til at starte. Det blev jeg også mindet om, da Louis advarede mig om management hjemme i London. ”Jeg mener, når jeg siger, at jeg vil gøre alt, for at få hende tilbage til kasinoet igen. Lige meget vejret,” lovede jeg og lagde på, så Eve kunne få alt min opmærksomhed. Denne her fejl skulle der laves om på.

”Er du gal den her seng er som en drøm,” kommenterede hun, da hun slog benene ud over sengekanten. ”Dog kunne puderne godt have mere fyld, da du jo lovede mig et femstjerners hotel,” brokkede hun sig straks, da hun strakte hele sin krop i en yndefuld bevægelse, før hun lod sine øjne lande på mig. ”Du ligner et spøgelse.” Hun løftede det ene øjenbryn, og studerede mig.

Af den grund sørgede jeg for at lade min hånd køre igennem håret, for at give hende det bedste indtryk af mig selv. ”Jeg tror det er vejret,” forklarede jeg, og først nu så hun ud til at bemærke den hårde regn grundet af skyerne. Noget der tydeligvis påvirkede hendes humør negativt, ellers var hun bare altid sådan.

”Det burde ikke regne i Las Vegas,” kommenterede hun og gik i hendes korte shorts og top hen til vinduet, for irriteret at trække gardinet for det store vindue. ”Nå, Henry, kan du fortælle mig noget om dine planer for i dag?” Med en hurtig bevægelse, havde hun fået sit hår op at sidde i en højtsiddende hestehale.

”Mit program er at tage dig med tilbage til Majesty,” planlagde jeg spontant, og var faktisk ret tilfreds med mit forslag, selv om man nu ikke kunne kalde det et forslag, eftersom hun intet valg havde, for at ændre det.  ”Og for resten, så er mit navn Harry.”

”Harry,” hun nærmest tyggede på mit navn og prøvede at bestemme sig for om det var accepteret eller forfærdeligt. ”Jeg foretrækker nu Henry.” Hun sagde det med sådan en klang, at jeg regnede med, at det blot var for at tirre mig, hun fortalte mig det.

”Whatever,” sukkede jeg. ”Men i hvert fald så skal du tilbage til din bror, så kan du ikke gøre dig klar eller noget?” spurgte jeg hende, da jeg allerede nu følte Louis’ ord fra i går. Hun var problemer.

Dette faktum viste hun også, da hun med krydsede arme løftede sit øjenbryn. ”Tror du virkelig, at Kyle vil tage mig tilbage?” Hendes spørgsmål kom bag på mig, da der ikke var noget håb i hendes stemme. Hvilken bror ville ikke ønske at få sin søster tilbage?

”Han er din bror, selvfølgelig vil han det. Kom nu, gør dig klar.” Jeg ønskede ikke at tale på denne måde til en pige, men eftersom hendes udstråling ikke just var positiv, følte jeg, at det var hvad der skulle til, for at få hende til at fatte, at jeg ikke jokede. Jeg skulle nok få hende tilbage dertil.

”Hvis du siger det, Henry, men tro mig, du får intet ud af det.”

***

I vores taxi hen mod Majesty kastede skyerne regn rundt omkring os, og lod en masse vand løbe ned langs ruderne. Det hjalp helt sikkert ikke på det positive humør. Hvorfor skulle vejret også være så skidt, mens jeg var her? En ferie burde ikke være fyldt af en grå himmel (og dårligt selskab). Jeg mener det virkelig, når jeg siger, at Eve har været så provokerende hele vejen herhen. Okay måske havde hun også et eller andet ved sig, som fascinerede mig, men hun prøvede at gemme alt bag en mystik, jeg ikke kunne gennemskue. Hun kunne umuligt altid være så hård.

”Hvor længe har du arbejdet på kasinoet?” spurgte jeg hende for at bryde stilheden.

Heldigvis var hun åben for at svare på det spørgsmål. ”Det er nogle år efterhånden,” afslørede hun, mens hendes blik studerede vejene udenfor. Nogle veje hun nok kunne udenad, da det lød til hele hendes liv havde foregået i Vegas.

Bilen stoppede pludselig, og jeg så kasinoet til min højre. Skiltet Majesty hang blot på bygnings front, og lignede et ufærdigt projekt, eftersom det intet lys havde i sig, da formiddagen var ved sin begyndelse. Stedet var nærmest øde, hvilket regnen nok var grunden til, for der var ikke engang forbipasserende turister tilstede. ”Hvis du bare bliver her, så går jeg ind og finder din bror,” forklarede jeg, da jeg skulle til at tage i døren.

Men for første gang lavede hun fysisk kontakt. ”Harry, det er ikke en god idé.” Hendes stemme var helt anderledes, end når hun ellers havde snakket. Den rystede og hun var nervøs for, hvad der mon kom ud af det.

Hun havde nemlig kaldt mig Harry.

Idét jeg skulle til at svare hende, opfattede hun det ændrede toneleje, og gjorde straks om på det igen. ”Du får intet ud af det,” sagde hun derefter og krydsede sine arme. Hun var godt nok en speciel pige.

”Eve, ingen bror ønsker at lade sin søster i stikken,” lovede jeg hende, og tog igen i håndtaget. Jeg åbnede døren, og huskede pludselig det regnede. Så meget jeg gjorde, for at hjælpe hende. Jeg gik ud og tog straks hætten over hovedet, men inden jeg løb mod kasinoet, følte jeg, at jeg hørte hende sige noget. Hun hviskede, men det lød som om, hun prøvede at fortælle mig, at jeg skulle holde mig væk fra Kyle: ”Du kender ikke min bror,” havde hun mumlet. Dét var jeg sikker på.

De tunge døre, der på dette tidspunkt ikke var åbnet for gæsterne, krævede en del kraft at få åbnet. Der var nok en klog idé bag det, men det tænkte jeg ikke på lige nu. Jeg skulle bare ind. Straks som jeg kom ind, blev jeg mødt af en vagt. Jeg fik fortalt ham, hvem jeg var her for at besøge. Dog var det noget af en proces at komme videre derfra, da jeg kun kendte til de to søskendes fornavn, og ikke efternavn. Heldigvis lykkedes det.

”Mr. Waters er på sit værelse. 217.” At det var så let at få en information, gjorde mig en smule nervøs for dette sted. Det var på ingen måde sikkert. Men jeg vidste altså nu, hvor jeg skulle finde Kyle Waters. Så måtte Eve hedde Waters også – pænt. Stop nu.

Med tre bank, der mindede mig om en musiklektion fornylig, hvor jeg havde lært om Beethovens skæbnesymfonien, der lød som om det var døden, der bankede på døren, bankede jeg selv på det brune træ. Og fra Kyles synsvinkel, var det måske på en måde døden han ventede, da jeg var meget, meget skuffet over hans opførsler over for søsteren. Hvem gjorde sådan noget?

”Jamen, jamen, der kan man bare se,” morede han sig, bare ved at se mig på den anden side, da han åbnede døren. ”Hvad laver du dog her, Styles?” Ved at kigge forbi ham, så jeg et værelse taget ud fra et IKEA-katalog. Ikke de dyreste møbler, men han havde i hvert fald alt, hvad han behøvede. Han måtte altså bo her på kasinoet.

”Jeg kommer for at give dig din søster tilbage. Er du fuldkommen sindssyg bare at give hende væk?” spurgte jeg ham forundret og løftede mit øjenbryn.

Han smilede fornøjet og lænede sig op af dørkarmen, men hans arme var krydsede. ”Jeg troede du vidste, at en deal er en deal,” sagde han og studerede mig. ”Bare fordi du er superstar, skal du ikke tro, at du kan få alt,” kommenterede han, hvilket gjorde mig virkelig sur.

”Kyle fat nu bare, at jeg er her, for at gøre det bedste for Eve. Hun burde være med dig, du er hendes bror forhelved,” brokkede jeg mig og slog ud med armene, for at vise mine aggressioner.

Kyle rystede på hovedet og virkede skuffet over mig. ”Du burde have regnet ud, at alt andet end at være her, er bedre for hende. Har du set det her sted? Det vrimler med sexsøgende mænd, Harry. Og en pige som Eve bliver tit deres mål.”

”Så du ønsker faktisk, at hun skal væk fra dig?” spurgte jeg forvirret, selv om jeg godt kunne se hans argumenter.

Han trak på skuldrene, ”det sagde jeg ikke. Men en måned, ikke en dag mindre eller mere. Så vil jeg gerne se min søster igen,” kommenterede han med et smil.

”Men Kyle det er jo for sindssygt. Hvad har du tænkt dig hun skal med mig? Vi har kun lige mødt hinanden!”

Kyle gik lidt tilbage og tog fat i døren, og signalerede, at han ønskede at afslutte vores samtale. ”Det må du selv finde ud af, Styles. Vi ses om en måned, bare husk ikke at falde for hendes fælder,” advarede han som det sidste, før han lukkede døren.

Irriteret bankede jeg på døren og prøvede at få ham til at lytte. ”Kyle, forhelved. Så luk dog op!” brokkede jeg mig, men efter flere forsøg, måtte jeg indse, at han ikke gav sig.

Jeg havde altså fået den opgave at være sammen med Eve den næste måned. Det skulle nok blive nogle lange dage.

Stadig irriteret over, at jeg ikke havde snøret Kyle, så jeg dørene for mig, da jeg nærmede mig dem. Jeg mærkede, at jeg stoppede med at gå, da dørene blev åbnet og jeg så Eve komme ind. Hvad havde hun nu gang i?

Jeg sukkede og gik hurtigt hen til hende – jeg havde jo bedt hende om at blive i bilen. ”Eve, jeg sagde du skulle blive i bilen, du skulle jo ikke blive våd-” Jeg stoppede mig selv, da jeg kom helt hen til hende. Hun var slet ikke våd. ”Er regnen stoppet?” spurgte jeg nysgerrigt og prøvede at kigge igennem dørene, men man kunne nærmest intet se.

Eve rullede med sine øjne, ”hvad tror du selv, ellers var jeg jo aldrig gået herind.” Hun gav mig endnu engang elevatorblikket og prøvede nu at gå forbi mig.

”Hvor skal du hen?”

”Jeg skal gøre mig klar til i aften,” forklarede hun mig. ”Altså til mit job du ved.” Idét hun forklarede mig sine planer, kom den selvsamme vagt, jeg havde mødt, hen til os. ”Hey Albert, hvad sker der?” spurgte hun, og jeg nød at se hende slappe af mellem hendes bekendte. Egentlig overraskede det mig, at hun så hurtigt kunne skifte mellem at være en bitch, til at være omsorgsfuld. Endnu engang viste hun sin mystik.

”Miss Waters, jeg er ked af at meddele dig, at du er blevet fyret. Du har intet at komme her efter længere.” Beskeden kom bag på hende, og fik især mig til at sukke. Kyle ønskede virkelig, at hun skulle være hos mig, men hvorfor? Hun var hans søster.

”Fyret?! Hvad snakker du om?” spurgte hun forfærdet, hvilket automatisk fik mig til at tage fat i hende, for at ekskortere hende ud af bygningen, inden jeg ville blive publikum til et show. ”Harry, slip mig, det her kan ikke være rigtigt, der må være sket en fejl!” råbte hun, men havde intet valg, da jeg heldigvis var stærkere end hende, og fik hende med.

Vi kom udenfor i det stadig kølige, men regnfrie vejr. ”Det ser ud til, at du skal bo med mig, Eve,” sagde jeg forsigtigt, for ikke at gøre hende alt for aggressiv.

Hun løftede sit øjenbryn og kiggede på mig. ”Jeg sagde jo, at du ikke ville få noget ud af min bror,” påmindede hun mig og satte sig hurtigt ind i bilen uden det store postyr. Dog var hun sikkert såret.

”Din bror er skudt i låget, hvis jeg har lov til at sige det,” kommenterede jeg, da jeg satte mig ind ved siden af hende.

Pludselig skiftede hun fra at være sur, til mere at være skuffet. Hun slog ud med armene, og kiggede ikke på mig, mens hun talte. ”Sådan har han altid været, nogle gange tror jeg ikke, at han kan lide mig.”

Det var efter hun sagde dette, at jeg indså, hvad jeg måtte gøre. Selv om det kun var en måned ud af hendes liv, blev jeg nødt til at gøre den god på den ene eller den anden måde. Bare bedre end, hvad hun hidtil havde oplevet. Med en bror som Kyle måtte hun have levet efter hans regler det meste af sit liv. Havde hun mon nogen kontakt med forældrene?

Så mange spørgsmål dukkede op i mine tanker, ved blot at kigge på hende, og jeg bestemte mig for, at jeg måtte lære hende at kende. Nu skulle vi jo også bruge en hel måned sammen, og forhåbentlig (hvis jeg var heldig) ville hun en dag droppe den hårde attitude og vise mig et ægte smil. Måske. Der skulle en del til. Et mirakel for at være ærlig.

”Er du okay med at tilbringe en hel måned med mig?” spurgte jeg hende.

”Lad os bare sige det sådan, at du har en fordel ved at være kendt.” I starten troede jeg at hun jokede, men forstod kort efter hun havde skiftet tilbage til hendes kolde jeg, og virkelig mente, at det var positivt. Hvad var det jeg havde rodet mig ud i? Det ville jeg nok spørge mig selv om flere gange de næste tredive dage.

”Ved du overhovedet, hvor jeg bor?”

”Er det ikke Canada? Nej vent, det er vist Justin Bieber,” gættede hende og blev til sidst nødt til at ryste på hovedet. ”Bare det er varmt,” bad hun.

Jeg nikkede, ”det er det.” (Hvis man altså tænkte på sommermånederne). ”Men du finder ud af det i morgen.” Jeg afventede hendes reaktion, men der kom ingen. Derfor blev jeg nødt til at give hende et andet forslag.

Men da jeg spurgte: ”Dagen er stadig lang, vil du ikke vise mig Las Vegas?”

Sukkede hun: ”Har jeg noget valg?”   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...