Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

432Likes
370Kommentarer
59838Visninger
AA

24. 21 - I've finally found my way

I found a man I can trust and boy, I believe in us

I am terrified to love for the first time

Can't you see that I'm bound in chains?

I've finally found my way

I am bound to you

 

Bound To You  Christina Aguilera


1 måned senere  

Det var en mærkværdig følelse, da jeg for anden gang åbnede hoveddøren til mit eget hjem. Tanken om, at jeg endelig efter flere års kamp kunne have tag over hovedet sammen med min bror var ubeskriveligt. Efter alle de års kamp mod alting, der var imod os, kunne jeg nu endelig sige, at jeg havde overvundet alt modstand. Fra at blive tvunget ud på gaden som hjemløse, til at bo hos Kyles ven, der prøvede at voldtage mig, til at bo hos en gammel mand, til at få arbejde på Majesty, hvor jeg blot skulle forestille at være betalende mænds præmie. Til nu at bo her i et smukt, nydeligt hus i Lima, min fødeby.

Alt takket være Harry.

Jeg måtte indrømme, at der ikke gik én dag, uden jeg tænkte på ham. Han havde gjort så meget for Kyle og jeg, og alligevel havde jeg valgt at skuffe ham ved at blive her. I de uger vi havde lært hinanden at kende, var det ikke svært for mig at genkende smerten i hans ansigt, da han havde vendt ryggen til mig på hospitalet. Han havde fortalt mig, hvordan han følte omkring mig, og i al den tid ønskede han blot at hjælpe mig. Jeg havde dog ikke regnet med, at han ville ende med at købe et hus til Kyle, jeg og nu også Patricia. Kyle havde spurgt mig, om jeg havde noget imod, at hun flyttede med os. Hvad kunne jeg sige? Nej, Kyle, hvis jeg skal se på jeres kærlighed hver dag, vil jeg dø. Jeg havde endt med at sige, at hun selvfølgelig skulle med os, for de to havde været kærester i lang tid efterhånden. Så måtte jeg klare udfordringen med at se på dem hver dag senere. For jeg kunne ikke komme udenom, at jeg stadig holdte fast i den lille del kærlighed, jeg havde oplevet med Harry. Hans navn dukkede op i mine tanker igen, og fortvivlet satte jeg mig ned på en af de mange flyttekasser.

Det havde været en hel måned siden jeg sidst havde set hans ansigt. De brune krøller, der altid sad pjusket og ikke mindst hans flotte, grønne øjne. Aldrig havde jeg set had i de øjne, altid havde de været fyldt med glæde eller sorg. Hver gang vi havde talt, kunne jeg føle hans humør i øjnene, undtagen den gang, jeg fortalte ham om min fortid. Jeg havde dog senere fundet ud af, hvad der gemte sig inden i ham. Kærligheden. Den måde Kyle og Patricia kiggede på hinanden, selv efter han nu var i kørestol, havde fået mig til at indse det. Harry kunne virkelig lide mig, og jeg vidste, at jeg kunne stole på ham. Alligevel havde jeg ladet ham gå, og det irriterede mig hver evig eneste dag. Hans nærvær – jeg savnede det.

Jeg hørte døren åbne igen og huskede, at jeg havde forladt Kyle og Patricia ved bilen. Vi havde været i indkøbscenteret og brugt nogle af de penge, Kyle havde sat til side i de mange år, vi havde arbejdet på Majesty. Det var faktisk blevet til en del. ”Hey Eve, kan du lige hjælpe?” Patricia smilede til mig, som hun havde en tung pose fra supermarked i hænderne, mens hun prøvede at skubbe Kyles kørestol over dørtrinnet. Jeg var hurtigt ved hendes side.

”Undskyld, at jeg efterlod jer,” sagde jeg med et forsigtigt smil og tog posen med ud i det smukke køkken. Jeg havde aldrig set et hus, der var bygget flottere end dette, så at Harry havde foræret os det, glædede os alle hver dag.

Kyle kom kort efter rullende ind i køkkenet og gav mig et smil. ”Vi har købt ind til din livret. Forhåbentlig kan du lave det sammen med Patricia senere?” spurgte han, og jeg kunne let se, hvor såret han var over, ikke selv at kunne sådanne ting længere.

”Selvfølgelig,” smilede jeg og kyssede ham hurtigt på håret. ”Men hun skal først på arbejde ikke?” spurgte jeg og puttede varerne ind i køleskabet, der endelig var blevet køligt nok til at komme i brug.

Kyle nikkede, ”hun tager af sted om et kvarter, så vi kan lige nå at pakke lidt ud. Kommer du ud, når du har sat tingene på plads?” Jeg svarede ham med et ’ja’, da Kyle rullede sig selv ud af køkkenet. Det var forfærdeligt at se ham i den kørestol, for det var det sidste han fortjente. Til gengæld vidste jeg godt, at det var i erstatning for døden, så jeg var lykkelig over stadig at have ham her. Ærligtalt anede jeg ikke, hvad jeg ville gøre, hvis han ikke var hos mig. Han var mit lys og vidste præcis, når jeg var trist og hvad, der skulle gøres. Han kendte til alt, og vidste altid, hvordan jeg havde det, før jeg selv gjorde.

Efter at have sat varerne på plads gik jeg ud i den store stue, og så hvordan Patricia rakte cd’er til Kyle, som han heldigvis godt kunne rulle hen til hylden og sætte på plads. Det betød alverdens for ham, når der var noget, han kunne gøre. ”Eve, kan du lige tage over her, så sætter jeg noget musik på?” Patricia kiggede op på mig og smilede, da jeg kom hen til hende og tog i mod cd’erne, jeg gav videre  til Kyle.

Jeg vidste ikke, at Patricia havde installeret en højtaler, før en stille melodi fyldte stuen. Der var noget over det, der fangede min opmærksom. Det måtte være tanken om, at det var første gang, jeg havde ejet sådan en højtaler, og at lyden kom ud til sådan et fredfyldt sted. Jeg hørte kun musik på Majesty, og der var der så meget larm, så jeg aldrig kunne lytte efter teksten.

Sweet love, sweet love, trapped in your love

I've opened up, unsure I can trust

My heart and I were buried in dust

Free me, free us

Patricia tog over mit arbejde, da hun kunne se, jeg var opslugt af sangen, og gav mig derfor muligheden for virkelig at lytte efter. Jeg var allerede helt inde i sangen, da en helt speciel dreng viste sig for mig. Harry.

So much, so young, I've faced on my own

Walls I built up became my home

I'm strong and I'm sure there's a fire in us

Sweet love, so pure

Alle vores minder viste sig pludselig for sig i mine tanker. Vores første date, vores kys, mit nedbrud foran ham, hans støtte, hans smil, ham. Det gik op for mig, hvor meget jeg manglede Harry i mit liv. Han gav mig støtte, opbyggede mit selvværd og han ønskede blot det bedste for mig. Hvordan kunne jeg bare have ladet ham gå?

I found a man I can trust and boy, I believe in us

I am terrified to love for the first time

Can't you see that I'm bound in chains?
I've finally found my way
I am bound to you
I am bound to

Jeg var  målløs og forundret over, hvordan en sang kunne forklare mit liv og forhold til Harry så perfekt og ordret. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde hørt mere musik i mit liv, for det her var … ubeskriveligt. Så meget af det passede på mig. Jeg havde nemlig også efter lang tid ladet mig selv stole på Harry. Hvad havde jeg haft gang i, da jeg lod ham vende ryggen til mig på hospitalet?

Suddenly the moment's here, I embrace my fears

All that I have been carrying all these years

Do I risk it all? Come this far just to fall? Fall
I can trust, and boy, I believe in us

I am terrified to love for the first time

Can't you see that I'm bound in chains?

And finally found my way

Jeg mærkede pludselig hvordan min verden virkede til at falde sammen omkring mig, da det stille gik op for mig, hvor dum jeg havde været. Jeg havde skubbet den eneste person, der nogen sinde havde elsket mig, væk. Han havde elsket mig, selv den pige, jeg havde gemt bag vægge, der var så tygge, at det havde taget ham uger at nedbryde nogle få af dem. Jeg var en kujon, ganske enkelt, og jeg forstod nu, hvilken kæmpe fejltagelse, jeg havde gjort.

Da sangen sluttede og et vildt rock-nummer efterfølgende kom, følte jeg mig sårbar. Jeg havde indset, hvilken fejl jeg havde begået, og prøvede ihærdigt at finde ud af, hvad jeg kunne gøre. For jeg fortjente på ingen måde at få en chance til hos ham. Harry havde gjort så meget, men gang på gang, havde jeg skubbet ham væk.

”Eve?” Min brors stemme lød bag mig, og da jeg langsomt vendte mig om, bemærkede jeg, at Patricia var taget på arbejde. ”Er du okay?”

Jeg kunne ligeså godt droppe facaden over for min bror, for han ville kunne gennemskue mig med det samme. ”Jeg … jeg føler, at der mangler noget,” mumlede jeg og satte mig ned på en af flyttekasserne, så Kyle kunne være på øjenhøjde med mig.

Han tog fat om min hånd og aede den. ”Det er ham, ikke?”

Det kom ikke bag på mig, at han regnede den ud med det samme. Var det virkelig så let for ham? ”Det er bare, sangen, den … Jeg lod ham gå, Kyle. Jeg er en idiot.”

”Du er ikke nogen idiot,” var han hurtig til at forsikre mig om. ”Du har bare været igennem så meget, at det er svært for dig. Men nu indser du endelig, at I to var perfekte for hinanden.”

Hans ord fik mig til at kigge på ham. ”Mener du det?” spurgte jeg ham og tørrede en tårer væk, der var trillet ned ad min kind.

Han smilede, ”da du kom tilbage fra London, kunne jeg mærke, hvordan du var forandret. Det var ikke meget, du viste, men jeg kunne mærke, at der var et eller andet. Jeg havde dog ikke regnet med, at det var kærligheden, der havde overvundet dig.” Han aede igen min hånd og prøvede at få mig til at indse, hvad jeg ikke havde set før nu. ”Du burde tage til London, Eve. Du hører ikke til her i Lima, det ved jeg med sikkerhed.”

”Men …” Jeg tøvede og studerede min bror. Han havde været der for mig hele livet, hvordan skulle jeg kunne efterlade ham, hvis altså Harry valgte at give mig en chance til. Min chance var lille, og var det det værd, når jeg kunne miste min bror ved min side hver dag? ”Vi har alligevel ikke pengene til det, du skal ikke bruge din opsparing på mig,” forsikrede jeg ham, og rejste mig, da jeg ønskede at hvile mig på mit værelse og prøve at glemme den engelske dreng, der betød mere for mig, end jeg lige havde regnet med.

Men jeg nåede ikke langt, før Kyle overbeviste mig. ”Du har stadig de penge, han gav dig til at ændre dit navn. Hvis du altså vil ofre det.” Jeg standsede op på vej hen mod trappen og var ikke et sekund i tvivl. Hele mit liv havde jeg ladet en usynlig væg stoppe mig for det jeg ønskede. Hele mit liv havde jeg været lavere end alle andre. Men nu havde jeg faktisk chancen, for at gøre noget for mig selv. Noget jeg virkelig ønskede. Om det skulle lykkedes, var Harry dog ene om at bestemme. Mit navn kunne være lige meget, for godt nok forbandt jeg Millie med fortiden, men nu forbandt jeg det også med ham.

Jeg var håbløs.

”Jeg gør det, men jeg er bange Kyle,” fortalte jeg ham, da jeg vendte mig om for at kigge på ham. Han var stolt, det kunne jeg se på ham.

”Du har været bange flere gange i dit liv, Eve, men jeg lover dig, at det behøver du ikke være denne gang.”

***

Med sagte skridt gik jeg hen til døren, jeg flere gang i løbet af februar havde passeret. Det var dog første gang, at den var lukket for mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne gå ind, men sådan var tingene ikke længere. Jeg var højst sandsynlig ikke velkommen. Men nu var jeg rejst så langt, så at give op for det eneste, jeg havde kæmpet for i mit liv, ville blot gøre mig til en endnu større kujon. Og det var præcis det, jeg prøvede at komme væk fra.

Med hele mit liv kørende rundt i mine tanker, bankede jeg på døren. Da jeg hørte lyden det medgav, stoppede alle tankestrømmene og det var nu kun nutiden, jeg brugte min energi på. Jeg havde nu taget det første skridt ud af mange, for at prøve at forklare, hvordan jeg havde det. Det gik op for mig, hvor latterlig denne plan var, for jeg havde aldrig kunne fortælle andre mine følelser, så hvordan ville det være muligt nu?

Jeg fik ikke nogen mulighed for at løbe fra min handling, da døren blev åbnet og mit hjerte langsomt sprang et slag over. Men til min overraskelse var det ikke Harry, der åbnede, men i stedet Louis. Det første han gjorde, da han genkendte mig, var at løfte sit øjenbryn. ”Eve?” Han hviskede og jeg kunne let se, hvor forundret han var over at se mig. Men ærligtalt var jeg selv ligeså forundret over, at jeg havde taget modet til mig og rejst over Atlanten for en dreng. ”Harry, der er en, der gerne vil snakke med dig.” Jeg behøvede ikke engang selv at forklare mig over for Louis, der heldigvis hurtigt forstod, hvorfor jeg var her. Nu skulle jeg så selv lige forstå, at han havde kaldt på Harry. Harry var på vej, om lidt ville han stå over for mig, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige til ham.

Jeg kiggede efter Louis, der gik tilbage i soveværelset, og ventede nu på at se de genkendelige krøller. Da de kom til syne, stoppede jeg helt med at trække vejret. Harry havde kort blikket rettet mod gulvet, men tiden føltes som sekunder. Hans hår var blevet længere og var sat op med en bandana. Det klædte ham. Jeg prøvede også at få øje på de grønne øjne, men først da han kiggede op, så jeg dem. De stirrede på mig. De nedstirrede mig. ”Eve …” Da mit navn erstattede stilheden, gik det op for mig, hvor meget jeg havde savnet at høre Harry sige det. ”Hvad … hvad laver du her?”

Da han gik tættere på mig, kunne jeg ikke helt gennemskue, hvordan han havde det med, at jeg stod her i hans dørkarm. Jeg kunne genkende hans øjne, de fortalte mig, hvor forundret han var, men mere kunne jeg ikke gennemskue. ”Jeg tog et sats.” Ordene forlod min mund før jeg havde tænkt det, og det overraskede mig, at jeg ikke skulle bruge så meget mod som forventet til at fortælle ham grunden til min visit. ”Nok det største og eneste sats i mit liv,” fortalte jeg ham og tøvede kort. ”Men det var en chance, jeg blev nødt til at tage, også selv om jeg ikke aner, hvor du er i livet lige nu.”

Jeg havde forventet, at Harry ville svare mig, da han gik helt tæt hen til mig, men i stedet tog han forsigtigt ud efter mit hår. ”Du har klippet det,” kommenterede han og jeg så, hvordan hans blik studerede min nye frisure, lige indtil de kiggede ind i mine.

”Jeg havde ikke været til frisøren i 3 år,” forklarede jeg ham. ”Du aner ikke hvor meget de penge, du gav os-”

”Hvorfor er du her, Eve?” Harrys ord overraskede mig, da han i en seriøs stemme delte sin underen med mig. Men det ville komme på et eller andet tidspunkt. Jeg kunne ikke gemme sandheden for evigt, også selv om episoden her kunne blive tilføjet til en af de værste i mit liv, måtte jeg tage chancen. Det var hvad Harry ville ønske, jeg havde gjort for en måned siden. Derfor tog jeg fat i mit pas, der lå i min bukselomme og gav ham det. Med et løftet øjenbryn åbnede han det og studerede indholdet. Han så ikke ud til at forstå, hvad jeg prøvede at signalere, før hans øjne blev store og kiggede på mig. ”Du har ikke fjernet Millie?” spurgte han forbløffet.

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg brugte pengene, du havde givet mig, på en flybillet hertil i stedet.”

”Mener du det?”

Harry virkede stadig til at være så overrasket over, at jeg var her lige nu, at han ikke kunne fjerne følelsen fra hans ansigt. ”Hør, Harry,” startede jeg og tøvede inden jeg gik videre. Jeg prøvede at samle alt det mod, jeg havde gemt fra tidligere episoder i livet til at fortælle ham, hvorfor jeg var her i London, hos ham. ”Jeg ved ikke, hvor du er i dit liv lige nu, men jeg tog chancen og kom tilbage. Det gik op for mig, hvilket fejl det var at lade dig gå.”

Mere fik jeg ikke sagt, før Harry til min glæde tog fat i min hånd. ”Der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke har tænkt på dig,” erklærede han og jeg så hvordan han forsigtigt løftede den ene mundvige. Jeg fik bekræftet, at jeg ikke var helt lige meget i hans liv, og jeg kunne mærke en mærkværdig følelse i kroppen, jeg aldrig havde følt før. Det måtte være præcis det, Kyle havde genkendt hos mig, da jeg var kommet tilbage til Las Vegas. Kærligheden.

”Jeg aner ikke, hvordan det her vil ende, Harry. Men hvis du har lyst, så vil jeg gerne give det en chance.” Jeg smilede til ham, og forstod ikke, hvor alt modet kom frem, til at få sådan nogle ord ud. For blot to måneder siden, havde jeg ikke engang troet, at jeg nogen sinde ville få muligheden for at sige dem. Men nu stod jeg her i London og snakkede på livet løs.

”Er du sikker?” Harrys øjne strålede, og jeg vidste, at jeg havde taget det rigtige valg, da jeg forlod Lima for nogle timer siden.

”Jeg har lært meget på de sidste to måneder,” smågrinede jeg og kunne næsten ikke genkende mig selv. ”Men der er stadig mange ting, du ikke ved om mig, Harry. Jeg ved ikke rigtigt, om du er klar til dem,” mumlede jeg og kiggede ned i jorden for at gemme den skam, jeg følte.

Men når jeg tænkte det igennem, overraskede det mig faktisk ikke, da Harry tog fat om min hage og tvang mig til at se på ham. ”Jeg har alt tiden i verden til at vente på, du bliver klar til at fortælle mig dem,” smilede han, hvorefter jeg mærkede hans læber ramme mine. En følelse jeg ikke troede, jeg havde savnet, men nu når det skete, indså hvor meget jeg havde manglet det. Hvordan havde jeg gået en hel måned uden Harrys nærvær og hans gode humør, der altid fortalte mig, at alting nok skulle blive okay? Jeg havde ærligtalt ikke svaret på det.

Da han trak sig væk, var jeg sikker på, at han kunne se en glød i mine øjne, som jeg kunne se det i hans, da vi kærligt kiggede på hinanden. ”Er det for meget at sige velkommen hjem?” smågrinede han, inden han lod sin hånd flytte en tot hår bag mit øre.

Jeg rystede på hovedet af ham, og glædede mig over, at han var den samme Harry, som ham jeg havde forladt. Jeg indså til gengæld også, at jeg aldrig nogen sinde ville forlade ham igen. For Harry fik mig til at se de kvaliteter, jeg ikke selv vidste, jeg havde. Han viste mig, at jeg faktisk duede til noget og kunne forfølge mine drømme, hvis jeg ønskede det. Og så vidste han også, når jeg kærligt drillede ham. ”Bare drop det, krøltop.”

 

***

Okay, jeg ved ikke om det her er godt eller dårligt, havde bare så svært ved at skrive det, da Royal Flush nu er slut (mangler dog stadig en epilog).. Har skrevet på den her siden oktober, så det er lidt mærkeligt..

Men ja omkring sangen, så var jeg hos en veninde her i torsdag, hvor vi så en film. Her hørte jeg så den her sang, hvor jeg bare allerede fra første vers var like: den her sang beskriver hele royal flush perfekt. Så jeg tjekkede teksten ud efter filmen og var sikker på, at jeg skulle have det med i sidste kapitel på den ene eller den anden måde, så det fik jeg gjort! :D

Men anyways! Hvad synes I om slutningen, var det godt de endte sammen?

Og ja, så vil der komme en epilog, og så vil Harry og Eves eventyr ellers fortsætte i resten af IDD-serien :)

TUSIND TAK FOR AT I HAR LÆST MED! DET BETYDER ALT!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...