Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

431Likes
370Kommentarer
58832Visninger
AA

23. 20 - Millie don't worry

Millie don't worry

No one knows our pain

Being in love is crazy not alone that way

I know you're worried today

 

Millie and Billie  Alice Cooper


26. februar

Lyden af regn prikkede mod ruderne, da jeg vendte mig rundt i den store seng på hotelværelset. Det var mærkeligt at ligge her uden Eve for anden dag i træk, efter jeg direkte havde fortalt hende, hvordan jeg følte. Hun havde ikke rigtigt kommenteret det, men da alt hendes tid gik med at være hos Kyle, var det vel forståeligt nok. Det var generelt bare latterligt af mig, bare sådan at have spyttet det ud. For Eve var kærlighed en stor ting, og noget hun tog meget seriøst – det havde jeg lært med tiden. Efter at have været ude for al den svigt og sorg, virkede hun ikke som en, der turde tage chancen. Hun virkede til at være færdig med det, men jeg vidste, at kærlighed var præcis det, hun trængte til. Hun behøvede en til at fortælle hende, hvor skøn hun var, hvordan alting nok skulle gå og hvor smuk hun var. Desværre som timerne gik for hver dag, blev jeg mere og mere usikker på, om nogen, nogen sinde ville få muligheden, og om det så ville blive mig. Jeg regnede ikke med det, men ønskede heller ikke at give op. Efter at have brugt så meget tid med hende, kunne jeg bare ikke gemme følelserne væk længere. Jeg kunne prøve, men glemt kunne de ikke blive. Ikke før alt håb var ude, og hun havde givet mig et endeligt svar. Indtil da ville jeg vente og håbe.

Hvordan var det lykkedes mig at blive så langt ude at høre på? For satan altså, det var Eve, jeg snakkede om. Pigen, der som lettere end ingen ting kunne få vredesudbrud, samt pigen, der var så ødelagt inden i, at hun virkede umulig at fikse. Der måtte være noget galt med mig, for det var normalt aldrig disse slags piger, jeg faldt for. Jeg troede faktisk aldrig, jeg havde mødt en pige som Eve, der var så usikker og indelukket. Godt nok havde hun lige fortalt mig sin livshistorie, hvilket var et stort skridt. Var det virkelig så dumt? Måske ville mange mene lige det, men jeg troede aldrig, at de ville få mig overbevist.

Med et tungt suk, der hang i den kolde luft omkring mig, satte jeg mig op på den bløde madras og studerede rummet. Store (og sikkert dyre) malerier hang på de lavendelfarvede vægge, der ikke havde træk af skræmmer eller ældning. Hotelværelset bar ikke præg af noget, der kunne komme under kategorien uperfekt. Alle detaljer og udsmykning var specielt udpeget og sat præcis der, hvor det ville være pænest. Det irriterede mig. Jeg hadede det.

Alt i verden behøvede ikke at være perfekt. Et sted uden skrammer og sår ville være forfærdelig at leve i. Det gik pludselig op for mig, hvorfor jeg fandt Eve så speciel. Hun havde fejl: efter at have oplevet slemme ting i livet, havde hun fået skrammer og evige sår i hjertet, der gjorde, at hun ikke var perfekt. Og det var præcis det, jeg godt kunne lide. Hun gjorde min hverdag speciel, og det havde jeg vidst gået og længtes efter længere end jeg lige troede.

Pludselig blev jeg revet ud af mine tanker, da min mobil lød fra kommoden ved døren. Jeg havde næsten helt glemt, at der fandtes en verden uden for Las Vegas, for jeg havde slet ikke været i kontakt med nogle af drengene, siden jeg tog af sted. Jeg skyldte dem ellers et ring, men alt det herovre havde taget mit overskud, så jeg ikke havde magtet noget andet.

Men da jeg så, at det ikke var drengene, der ringede, sukkede jeg irriteret. Det kunne ikke blive meget værre. ”Hallo?”

”Harry!” Den irriterende stemme, jeg godt vidste, ville ødelægge mit humør lige om lidt, sagde mit navn. ”Nu skal du høre, jeg har nogle halvdårlige nyheder. Vi har skaffet jer et interview, da det er vigtigt, nu mens i pause, så du skal flyve hjem om fire timer.”

”Fire timer?!” Mine øjne blev store og en irritation voksede sig stor. ”Det kan du da ikke mene?!” Det var ikke muligt, at jeg allerede kunne af sted. Kyle var så kort henne i sit helbred, at jeg ikke kunne lade ham være her alene, nu da jeg havde lovet at tage Eve med mig hjem. Jeg ønskede dog ikke, at hun allerede skulle væk fra sin bror. Når først det ene interview var overstået, var der blot flere i vente, så der ville gå lang tid, før hun havde muligheden for at komme tilbage. Det ville jeg ikke udsætte hende for, men jeg ville heller ikke væk fra hende.

Vores maneger virkede til at have haft denne samtale før. ”Hør, jeg gider ikke have den samme samtale som jeg lige har haft med Liam. Han kommer hjem fra Barcelona, og derfor kommer du også hjem fra Las Vegas.”

Jeg sukkede, ”I forstår ikke, jeg bliver nødt til at være hos Eve.”

”Det har vi faktisk snakket om,” afbrød han. ”Vi har besluttet du kan tage hende med hjem, hvis du ønsker det, selv om det ville være bedst at lade hende blive, men vi er lige glade med hende, vi vil bare have du er i London tids nok til interviewet.”

Jeg havde rejst mig op fra sengen og kiggede ud over Las Vegas. Jeg vidste godt, da han havde nævnt det, at jeg ikke havde mulighed for at vinde. Det var allerede afgjort, men jeg kunne bare ikke klare, at der kun var fire timer til. ”Tak for forståelsen,” sagde jeg ironisk og rullede med øjnene. Det var forkert af mig at sige sådan noget til dem, men for en gangs skyld kunne jeg ikke holde det tilbage. ”Hvornår letter flyet så?”

En tilfreds maneger smilede i den anden ende. ”Godt, du kunne se logikken for en gangs skyld, Harry. Flyet letter 16:12 i din tid, og så er interviewet live klokken 20:00 herhjemme. Kom nu ikke for sent.” Han lagde på og forventede nu, at jeg ville befinde mig i Londons lufthavn senere på dagen. Hvordan kunne det være, at drengene og jeg gang på gang måtte bukke under for deres ønsker? Det pinte mig, men jeg vidste også, at sagde jeg nej for mange gange, kunne jeg ende med at se resten af drengene spille deres koncerter uden selv at være på scenen. Jeg måtte tage det fly, selv om det var det sidste, jeg ønskede. Nu var spørgsmålet bare, hvad jeg skulle sige til Eve, og hvad jeg skulle vælge. På den ene side kunne jeg holde Kyles og mit løfte og tage hende med hjem til London. På den måde ville jeg være lykkelig, men hun ville være ulykkelig. Det andet valg ville være at gå i mod Kyle og lade Eve blive her og passe på ham. Så ville hun højst sandsynlig være lykkelig, men jeg ville være ulykkelig. Hvorfor var kærlighed altid så kompliceret?

Usikker, irriteret og trist gik jeg hen ad hospitalsgangen som jeg havde gjort det få gange før. Tankerne plagede mig, og jeg havde stadig ikke besluttet mig, hvad jeg skulle stille op. Jeg kunne såre Kyle og mig selv, men gøre Eve glad, eller jeg kunne gøre Kyle og jeg lykkelige, hvorimod Eve ville være trist. Det var 2 mod 1 eller 1 mod 2 lige meget, hvad jeg gjorde, og inderst inde vidste jeg godt, at jeg for alt i verden ikke ønskede at såre Eve en gang til. Dog vidste jeg også, at det bedste for hende ville være at flytte til London med mig og komme væk fra Las Vegas, men hvis hun ikke ønskede det?

Nervøst bankede jeg på døren til Kyles værelse, og prøvede at forberede mig på, hvad der om lidt kunne ske. Jeg hørte samtalen stoppe, og da jeg gik ind i rummet, løftede Eve sit øjenbryn. ”Hvad laver du her?” spurgte hun forvirret, og havde ikke regnet med at se mig her. Jeg havde heller ikke selv regnet med det, hvis jeg ikke havde fået det opkald for snart en halv time siden.

”Jeg kommer for at sige farvel, tror jeg,” fik jeg sagt uden rigtigt at tænke det igennem, og så straks hvordan både Kyle og Eve var forvirrede omkring mine ord. ”Min chef ringede, jeg skal tilbage til London til et interview om snart tre timer.” Jeg kunne slet ikke klare tanken, og det at sige det, gjorde blot det hele værre. Jeg ville ikke forlade Eve, jeg ville ikke såre hende.

”Så du skrider bare?” Eve kiggede mig skarpt ind i øjnene, og som altid havde jeg svært ved at tyde, hvilke tanker hun gemte. ”Jeg troede- bare glem det,” sukkede hun.

Mit blik fjernede sig fra hende for at studere Kyle, der blot lå i sengen og ventede på mine næste ord. Det var nu jeg skulle vælge, hvad jeg ville gøre. ”Eve, kan du for en gangs skyld lytte ordentlig til mig, uden at afbryde?” spurgte jeg hende forsigtigt, for at give mig selv mere tid.

Hun kiggede forvirret hen på sin bror, der heldigvis til min fordel gav hende et blik, der fik hende overtalt til at nikke. ”Hvad vil du så gerne sige?” spurgte hun, nu med en blidere stemme.

”Da vi var her og besøgte Kyle første gang, lovede jeg ham noget. Jeg lovede ham, at jeg ville sørge for, at du kom væk fra Majesty og væk fra Las Vegas. Jeg lovede ham, at jeg ville sørge for at tage dig med hjem til London, når jeg forlod Las Vegas, men-” Jeg afbrød mig selv, og kunne mærke hvor dårligt, jeg havde det. Jeg ønskede ikke at gøre det her, men vidste godt, at det var det bedste. Hun fortjente et godt liv, og lige nu kunne jeg ikke give hende det. ”Jeg er ked af det, Kyle, men jeg vil lade Eve bestemme, hvad hun vil.”

Mit blik kiggede hen på Eve, der studerede mig. Hun lyttede faktisk for en gangs skyld, og hvis jeg kendte hende godt nok, lignede det, at hun var en smule trist over det, der skete lige nu. ”Jeg vil tage til London om lidt, forlade Las Vegas og forlade USA. Jeg vil ikke tvinge dig til at tage med mig, for jeg ved hvor vigtig din bror er for dig, og jeg ønsker, at du kan blive her hos ham, hvis det er hvad du ønsker. Jeg vil bare ikke tvinge dig til noget efter alt det, du har oplevet. Hvis du skulle ønske at blive, skal jeg nok love at I får tag over hovedet, endda i Lima, hvis det er hvad I ønsker.”

Jeg holdt en kort pause og kiggede skiftevis på dem begge. Kyle virkede til min overraskelse ikke sur, som jeg havde frygtet han ville være. Jeg troede, at han ville smadre mig for ikke at holde mit løfte, men jeg kunne ikke klare, at Eve skulle være ulykkelig endnu engang. Jeg kiggede hen på hende og så hvor smukt hendes brune hår hang ned over skuldrene, mens hendes flotte øjne kiggede ned i gulvet. ”Og Eve, hvis det stadig er et stort problem for dig, vil jeg endda også give dig pengene til at fjerne dit fornavn. Jeg håber ikke du gør det, men hvis du ønsker at kunne starte fuldkommen forfra, har du muligheden.” Efter flere sekunder hvor jeg havde snakket løs, var jeg tilfreds med at kunne stoppe og indse, hvad jeg havde sagt. Jeg havde givet hende muligheden for at blive, hvilket kunne ende i, at jeg mistede hende.

”Tak, Harry.” Det var Kyle, der afbrød stilheden, da han takkede mig og sendte et venligt smil mod mig. Havde han det virkelig fint med, at jeg ikke holdte vores løfte? ”Jeg ved ikke, hvordan vi nogen sinde skal give dig igen.” 

Jeg rystede på hovedet, ”det skal I ikke tænke på. I fortjener mere end nogle andre at kunne starte på en frisk og forfølge jeres drømme.”

Endnu engang kiggede jeg over på Eve, og bemærkede først nu, at hendes øjne var våde. Hun rejste sig forsigtigt og rystede på hovedet, da hun tørrede øjnene fri fra tårer. Det var hårdt at se hende sådan, og det gik op for mig, at valgte hun at blive, kunne jeg ikke mere være der til at trøste hende. Heldigvis fik jeg en sikker sidste mulighed, da hun langsomt gik hen til mig. Kærligt tog jeg mine arme omkring hende og håbede, at jeg aldrig behøvede at give slip. ”Det her er det sværeste valg,” mumlede hun, og at hun faktisk havde svært ved valget, gjorde mig en smule glad. Så var hun ikke fuldkommen lige glad med mig. ”Men jeg bliver nødt til at blive. Jeg tror, det er her, jeg hører til.”

Hendes ord ramte mig hårdt, og jeg følte mit hjerte splintrede i flere stykker. Hun havde valgt mig fra. Jeg trak mig væk fra hende og så, hvordan tårerne trillede ned af hendes kinder. Derfor nød jeg for en sidste gang at kunne tørre tårerne væk med mine fingre.

”Farvel, Eve.”

Ulykkelig vendte jeg ryggen til hende og en af de bedste måneder i mit liv, da jeg åbnede hospitalsdøren og forlod værelset. Det hele gik så hurtigt, og før jeg vidste det, gik det op for mig, at jeg nok aldrig ville se hende igen. Eve var ikke pigen, der pludselig skiftede mening. Hun havde ikke modet til pludselig at flyve til London. Jeg ville aldrig se hende igen. Alligevel holdt jeg fast i den sidste del af mit håb, da jeg vendte mig om, og håbede at kunne høre hende løbe ned ad gangen om lidt for at omfavne mig. Men der skete ingen ting. Hun var væk.

***

Jeg havde aldrig haft en værre flyvetur i hele mit liv. Sorgen havde plaget mig i de mange timer og dem, hvor jeg ikke havde sovet, kunne jeg ikke tænke på andet end hende. Jeg så hendes brune hår for mig, hendes øjne, og ikke mindst hendes smil, jeg havde haft æren af at se nogle få gange. Men nu var det hele slut, og da jeg satte mig ind i taxaen, der skulle køre mig videre, havde jeg ingen anelse om, hvordan jeg skulle komme igennem de næste uger, hvis ikke måneder. Jeg havde prøvet at fået mit hjerte ødelagt før, men det her var ti gange værre. Det vildeste var, at jeg kun havde kendt den her pige i en måned – alligevel havde hun givet mig så meget, jeg ikke kunne give slip på.

Da jeg nåede frem til kontoret, hvor jeg ville møde de andre drenge, ventede jeg lidt med at åbne døren. Vi var de bedste venner, og derfor skulle jeg gøre mig klar på alle de spørgsmål, jeg ville få, og som de forventede svar til. Men samtidig var de også mine bedste venner, jeg vidste ville være der for mig og trøste mig. Derfor åbnede jeg døren.

Vores maneger smilede tilfreds, da jeg satte mig i den sidste ledige stol, hvilket gjorde mig vred. Han var fuldkommen lige glad med, hvordan jeg havde det, det eneste han tænkte på, var at jeg nu var fremme. Til gengæld hjalp det lidt, da jeg så fire bekymrende blikke fra de andre drenge.

”Hvor er Eve?” Selvfølgelig var det spørgsmålet, der skulle bryde stilheden. Men hvad havde jeg ellers forventet? Jeg skulle til at svare, da Louis afbrød mig. ”Nej, ikke sig, at hun er i-”

”-Hun blev i Las Vegas, jo. Jeg lod hende gå.” Jeg havde svært ved at ligne en, der var fuldkommen upåvirket af det, for jeg ønskede ikke at græde foran dem.

Drengene kiggede chokeret på mig. ”Men I, jeg mener, Harry, hvorfor?”

Først nu kiggede jeg ordentlig på dem, og glædede mig over, at de tænkte på mig, og prøvede at hjælpe mig. Lige nu var der bare ingen chance for at hjælpe mig. ”Jeg havde valget om, at jeg blev lykkelig, men hun var ulykkelig. Ellers havde jeg valget om at jeg blev ulykkelig og hun blev lykkelig.”

”Så du satte hendes lykke højere end din egen?”

Jeg nikkede og begravede mit ansigt i mine hænder. Jeg savnede hende allerede, og tanken om, at hun for alvor var ude af mit liv, var et mareridt. ”Hun har været igennem så meget, og jeg ønskede, at hun skulle have muligheden for at forfølge hendes drømme.”

Liam, der sad ved siden af mig, lagde sin hånd på mit lår for at vise mig sin støtte. ”Tro mig, Harry. Mit forhold med Valentina har været noget af det sværeste at få til at fungere, men sammen endte det lykkeligt. Jeg er sikker på, at det nok skal gå. Og hvem ved? Måske vil hun banke på din dør om nogle måneder, fordi hun indser, hvor meget hun elsker dig.”

Forsigtigt kiggede jeg op på Liam, der venligt smilede til mig, men jeg kunne ikke tro ham. Jeg turde ikke holde fast ved den lille chance, der var, for at Eve måske kom tilbage. Hun var i USA, og som hun selv havde sagt det, var det i USA hun hørte til. Ikke hos mig. 

 

**

Aw stakkels, Harry :( Hvad tænker I om Eve's valg?

Og nu er der så kun et kapitel tilbage og en epilog, så er Royal Flush for alvor slut :( Hvad tror I, der vil sker i næste kapitel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...