Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

431Likes
370Kommentarer
58837Visninger
AA

22. 19 - I know that we'll never break

No matter what the people say

I know that we'll never break

'Cause our love was made,

Made in the USA

 

Made in the  Demi Lovato


24. februar

Svigt, død, alkoholmisbrug, hjemløse, offer … Det var blot nogle af ordene, der fór rundt i min strøm af tanker. Efter at Eve for få timer siden havde fortalt en del af sin livshistorie, havde jeg ikke kunne tænke på andet. Hvordan kunne sådan en pige blive udsat for sådan nogle ting? Det pinte mig, og selv om jeg ikke burde føle det, var jeg sur på mig selv, over ikke at have været der for hende. Jeg vidste godt inderst inde, at jeg aldrig ville have haft muligheden for at hjælpe hende dengang, men bare ved at forestille mig episoderne, gjorde det ondt i hele kroppen. Det kunne godt være hun fredeligt sov ved siden af mig lige nu, men der måtte være så meget had indeni hende. Alt det had, der påvirkede hendes humør og hendes tillidsevner fra dag til dag. Det slog mig pludselig, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at få Kyles ønske opfyldt. Hun skulle ikke blive i Las Vegas.

Spontant og uden at tænke over om min nye idé var klog, rejste jeg mig fra sengen. Mørket udefra gav mig ikke de bedste muligheder for at se hotelværelset foran mig, så jeg gjorde mit bedste forsøg på ikke at ramme noget, da jeg nærmede mig døren. Jeg havde ikke sovet endnu og det påvirkede mine muligheder for at gøre det perfekt. Men jeg ville gøre det her for Eve – det fortjente hun.

Selv om klokken var 5 om morgenen, skulle der intet til for at finde en taxa, da jeg trods alt stadig befandt mig i Vegas. Derfor overraskede det mig heller ikke, at personalet på Majesty var i gang med at rydde op, da jeg ankom. Atmosfæren var ikke noget, jeg ønskede at befinde mig i særlig længe, og håbede derfor at kunne gøre min visit kort.

Det første jeg fik øje på, da jeg rigtigt kom ind i lobbyen, var pokerbordet. Alkohol var blevet spildt ud over det, og kortene flød i væsken, så de var helt ubrugelige. Jeg forestille mig Kyle sidde og dele kort ud, mens jeg sad over for og studerede hans teknikker. Louis og Nick havde jeg ved min side og der ved siden af Kyle stod hun. I sin røde skjorte lignede hun en, der ikke følte sig tilpas. Det var først nu, at jeg kunne se det for mig, hvor slemt hun havde haft det, og at jeg nu forstod hvorfor, var rart. Synet fik mig til at huske, hvorfor jeg var kommet, og jeg valgte at søge hen til den nærmeste medarbejder, der pudsigt nok var nået til det selvsamme pokerbord, jeg lige havde fantaseret omkring.

”Arbejder Eve Waters her?” spurgte jeg manden, der så ud til at være i sine sene 20’ere. Forvirret kiggede han op på mig og lod kortene ligge i væsken, jeg nu kunne lugte var øl, lidt længere.

Han kiggede på mig, og så ud til at blive forundret over min optræden. Men jeg fik dog et svar: ”Ja. Hun har dog haft ferie den sidste måned, hvorfor?” Han fjernede sit blik fra mig og gik videre til at samle de slatende kort op og smide dem i en sort plastik pose. Mon de gjorde det hver aften?

”Jeg kender hende.”

Nogle få sekunder gik, før han mærkværdigt kiggede på mig og udstødte et grin. ”Dig? Du kender Eve?” Jeg løftede mit øjenbryn, og kunne ikke se det morsomme i den sandhed. ”Det tror jeg sku ikke på, knægt,” svarede han med et fjoget smil omkring læberne.

”Og hvorfor ikke det?”

Han sukkede, og var tydeligvis irritabel over, at jeg ikke kunne lade ham gøre sit arbejde færdigt. ”Eve snakker kun med sin bror, og det har hun altid gjort. Den pige var besynderlig,” kommenterede han, mens jeg mærkede hvordan mine knoer strammede sig.

For at komme videre med min plan overvejede jeg mit næste træk, og det gik op for mig, at jeg aldrig havde elsket Eves fornavn mere end jeg gjorde lige nu. Hvor dumt det end lød. ”Hvis jeg kan sige hendes fornavn, tror du så på mig?”

Mistroisk løftede han sit højre øjenbryn, der var præget af nogle sting fra et dybt sår. ”Prøv du bare, knægt.”

Jeg ventede ikke mere end to sekunder, før navnet forlod mine læber. ”Millie.” Det var skønt at sige, nu da jeg også vidste, hvorfor Eve hadede det så meget, som hun gjorde. Hun forbandt det med fortiden, hvilket jeg faktisk godt kunne forstå. Alligevel synes jeg det var ærgerligt, for personligt elskede jeg navnet.

Manden foran mig trak på skuldrene, da han indså, jeg rent faktisk kendte Eve, men nok var ligeglad, da jeg han ikke vidste, hvor jeg ville hen med det. Men jeg ville snart være ham til meget mere besvær, end han lige regnede med. ”Jeg er ikke færdig, jeg-”

”-Hør, knægt. Hvis du ikke skulle have set det, så er jeg i gang med at arbejde, du ved tjene penge, og du forstyrrer mig ligesom i det, så hvad end du vil, kan du så ikke gøre det hurtigt?”

Hans stemmeleje steg en smule, men han råbte ikke. Han var blot træt og udmattet, hvilket gav mig en triumf. Det var ikke noget, jeg ønskede at prale med, men når jeg havde muligheden, så brugte jeg den. Især når det var så vigtigt, som det her var. ”Jeg er kommet for at fortælle, at hun siger op.” Det røg egentlig ud af mig, men da jeg havde sagt det, gjorde det mig så glad. Jeg vidste, at det her var det bedste for Eve, men jeg vidste samtidig også, at hun aldrig selv kunne fuldføre drømmen.

”Helt ærligt, knægt? Du kan ikke bare få fyret Eve, fordi du kommer og siger det.” Irriteret over hvor lang tid det her tog, og hvor besværligt det virkede til at være, fandt jeg mit bedste våben frem: penge. Den her mand virkede til, at penge ikke var det letteste for ham at tjene, så at kunne hjælpe ham lidt på vejen, og samtidig få mit ønske opfyldt, lød egentlig ikke så skidt i mine ører. Derfor rakte jeg ham 3000 dollars. Straks da han så, hvad jeg stod med i hånden, fik han store øjne. ”Hvad fanden?”

Jeg gav dem til ham. ”Vil du så gå ind på det kontor, eller hvad I har, og sørge for Eve bliver slettet som ansat?” Han smed posen og gik op mod trappen. Min plan så ud til at lykkedes, da jeg så ham putte sedlerne i baglommen. De penge gav ham en helt anden mulighed.

Den lange gang, jeg håbede førte til kontoret, gav mig myrekryb. Flere døre havde vi passeret, flere dårlige tanker havde jeg om rummene bag. Så da vi endelige stoppede, åndede jeg lettet ud. Manden åbnede døren og en kvinde bag en computerskærm kom til syne. ”Hey, jeg har lige fået et opkald,” løj han, og det overraskede mig, hvor meget han kæmpede for at få Eve fyret lige nu.

Kvinden kiggede op på os, og lignede en, der brugte alt for mange timer foran den skærm. ”Om hvad?”

”Eve Waters. Hun vil gerne sige op.”

Desværre blev mit ønske i at fuldføre det her stoppet. ”Hun skal selv komme til kontoret, det står i reglementet. Ved hun ikke det?”

Manden vidste ikke rigtigt, hvordan han nu skulle formulere sig, og kiggede tilbage på mig med et sørgmodigt blik. Han var nok bange for, at jeg ville tage pengene fra ham igen. Derfor valgte jeg selv at træde ind i rummet og fik et mærkeligt blik fra kvinden. ”Hvad kan jeg gøre, for at Eve bliver slettet fra det system?” spurgte jeg irriteret kvinden, da jeg ikke havde regnet med at bruge så lang tid herinde. ”Vil du have penge, nyt tøj? Jeg vil gøre alt, helt seriøst.” Jeg kunne godt høre hvor latterlig, jeg selv lød, men nu når jeg var kommet så langt, ville jeg også gerne have det afsluttet.

Kvinden studerede mig et kort sekund og lignende en, der tænkte dybe tanker. Det var heldigvis til min fordel, for kort efter fandt et smil frem til hendes læber. ”Jeg skal ikke bruge dine penge. Hvis du skriver en autograf til min datter, vil jeg være tilfreds,” sagde hun forsigtigt. Det overraskede mig faktisk, hvordan disse to ansatte, jeg lige havde mødt, fuldkommen havde ændret mit syn på dem, der arbejdede her. Det virkede som et koldt og egoistisk sted, men så snart man viste noget positiv indstilling og kæmpede for noget, var det som om det smittede videre på de andre. Så da jeg derefter skrev min autograf på et papir og så kvinden fjerne Eve fra listen over ansatte, havde jeg aldrig været gladere.

”Tusind tak,” smilede jeg, hvorefter jeg sammen med manden gik ud af rummet. Jeg havde gjort det, min plan var lykkedes. Nu kunne jeg endelig komme-

”-Jeg formoder, at du også vil hente hendes ting så?”

Forundret og overrasket kiggede jeg på ham. ”Bor hun her?”

Han rystede på hovedet, ”jeg troede, du kendte hende. Så burde du da vide, at hun har boet her de sidste år.” Mere sagde han ikke, før han gik tilbage af den vej, vi kom fra, og låste op til et af værelserne. Herefter forlod han mig til et rum med to senge. Den ene seng var pæn redt og der stod kun et par sko tilbage. Den anden seng var rodet, og der lå nogle få bluser ved siden af den åbne sportstaske. Det måtte være Eves taske, som hun hurtigt havde skulle pakke over i den kuffert, hun havde medbragt til London. Det der dog til min opmærksom mest var billedrammen på natbordet. Indrammet var et billede af to forældre og to børn, jeg hurtigt genkendte som Eve og Kyle. Hvorfor havde hun sådan et billede stående, hvis emnet familie og minderne var så hårde for hende? Tankerne tog overhånd, og jeg fandt på en masse påstande, mens jeg tog de få stykker tøj og puttede det i tasken sammen med billedet. Jeg havde allerede været her på stedet alt for længe, og jeg ønskede ikke at bruge mere tid her.

Da jeg kom frem til hotelværelset og åbnede døren, lagde jeg mærke til, at Eve ikke lå i sengen. Jeg havde for kort tid siden tjekket mit armbåndsur, og der havde den ikke været meget over seks. Det var kun få timer siden hun grådkvalt var faldet i søvn, så jeg havde troet, at hun ville sove ud. Jeg mærkede pludselig hvor træt jeg selv var, og jeg trængte i den grad til en god lur. Dog var der noget, jeg skulle ordne først. ”Eve!” råbte jeg, og tænkte først bagefter, at der var andre gæster på hotellet. Heldigvis hørte jeg kort efter skridt og så en træt brunette vise sig. Hendes hår var sat op i en pjusket hestehale, mens en lang natbluse dækkede det øverste af hendes lår. Selv om hun var træt og udmattet, var hun altid så naturlig smuk.

”Hvor har du været?” spurgte hun, inden et gab kunne høres i rummet. Hun holdt hånden for munden, og prøvede at få det til at stoppe, men det lykkedes ikke, da jeg kort efter også gabte. Hun smilede forsigtigt.

”Jeg har ordnet nogle ting,” forklarede jeg og sparkede til tasken med min fod, så den gled hen til hendes fødder.

Eve satte sig ned og behøvede ikke engang åbne tasken, da det gik op for hende. ”Er det min taske?” spurgte hun forvirret, for lige at få et helt afklaret svar. Hun lynede lynlåsen op, og efter at have rodet igennem genstandene dernede, kiggede hun forvirret op. ”Hvorfor har du den med?”

Jeg smilede, ”fra nu af arbejder du ikke længere på Majesty.”

Aldrig havde jeg set Eve så forvirret og fyldt af tanker, som da hun rejste sig op og stirrede på mig. Hendes flotte øjne var fyldt med en blanding af tristhed, men jeg følte også, at jeg kunne ane noget glæde. ”Har du gjort det?” Hendes stemme var rolig. Med et nik smilede jeg forsigtigt til hende. ”Hvorfor har du dog gjort det, Harry? Altså ikke at jeg er sur på dig, jeg er bare … overrasket,” afsluttede hun sin tankestrøm med og jeg var så glad for at høre hende udtrykke sig om sine følelser. Det var så sjældent, hun selv erkendte, hvordan hun havde det. Hun kunne have været lykkelig, men jeg kunne helt klart godt leve med overrasket. Det var vel en positiv ting?

”Jeg tror begge, at vi gav Kyle nogle løfter. Et af mine var blandt andet, at jeg skulle sørge for at du kom væk fra det rædselsfulde sted. Det var dog ikke den eneste grund til, at jeg gjorde det.” Jeg holdt en kort pause, og overvejede om jeg burde sige mine sidste ord. Det var nærmest direkte at fortælle hende, hvordan jeg følte, og jeg vidste ikke, om hun var klar til det. Men igen, jeg måtte vel tage chancen? ”Jeg gjorde det også, fordi jeg … fordi jeg holder af dig, og jeg ønsker ikke at du skal arbejde sådan et sted.” Mens jeg havde snakket til hende, så jeg, hvordan hendes blik havde dalet ned til jorden, men så straks de sidste ord forlod mine læber, fór hendes blik op og kiggede på mig. Jeg kunne ikke læse hende, men hun virkede ikke til at vide, hvad hun skulle stille op med sig selv.

”Jeg …” Hendes stemme knækkede, og automatisk mærkede jeg, hvordan jeg tog et ekstra skridt hen mod hende, for at være der, hvis det skulle blive værre. ”Jeg forstår det ikke. Intet af det, jeg har gjort, mens vi har kendt hinanden, har været sødt. Jeg været en idiot over for dig, Harry.”

Jeg trak på skuldrene, og følte ikke, at jeg skulle trække mit svar hen særlig længe. Jeg kunne ligeså godt fortælle hende sandheden, når jeg havde taget emnet op allerede. Om hun så kunne håndtere det, måtte jeg klare bagefter. ”Man kan ikke altid kontrollere sine egne følelser. Tit så sker det bare, uden man selv forventer det.” 

 

***

Så er der kun 2 kapitler tilbage :( Jeg har været i gang med denne movella så længe, at det er ret mærkeligt, at jeg snart er færdig.. Men så er der jo resten af serien, som I virkede til stadig at være interessere i, derfor tænkte jeg, at give jer resumeet til del 2, der vil være Zayns historie :)

 

Det er fredag d. 13 – altså er oddsene høje for, at noget vil gå galt. Denne dag er det Zayn Malik, der bliver ramt af dagens forbandelse, da han ved en fejl kører den jævnaldrene Mable Hamilton ned. Medierne fylder straks aviser og internetsider med historien og Zayn bliver hurtigt sat i et dårligt lys. Mables forældre beslutter samtidig at lægge sag an, og derefter går alting imod One Directions sangfugl. Selv om Mable tilgiver Zayn for ulykken, udnytter forældrene episoden til prøve at få en stor erstatning ved hjælp af en retssag. Men blandt alt dramaet om penge og værdighed, begynder følelserne at blomstre mellem de to unge hovedpersoner. Kan det begyndende forhold holde stik, når det er imod alt, hvad Mables forældre fortæller hende: ”Du skal holde dig langt væk fra Zayn Malik.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...