Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

432Likes
370Kommentarer
59242Visninger
AA

19. 16 - There's a silent storm inside me

I'm here to use my heart and my hands

Somehow the bruises changed my plans

And there's a silent storm inside me

Looking for a home

 

Silent Storm  Carl Espen


22. februar

Der var gået tre dage. Eve var her stadig mod sin vilje. Kunne hun, var hun allerede i Las Vegas, desværre var der ingen ledige fly før den 25. februar, hvilket var om hele tre dage. Selv om jeg ikke kunne lade Eve rejse alene, og var egoistisk om, at hun skulle blive hos mig, havde jeg dog prøvet at hjælpe. Desværre var managementet i mod mit forslag om, at Eve kunne låne et af vores fly. Det var pjat, mente de. Grunden var selvfølgelig baseret på den detalje, at de stadig var sure over, hvad jeg havde gjort. De mente Eve ødelagde mit omdømme.

”Eve, jeg har sendt penge derover, det hele skal nok gå,” lovede jeg hende endnu engang, mens vi sad foran fjernsynet i stuen. Det var første dag siden nyheden, at hun faktisk havde været i andre værelser end toilettet og soveværelset. Selv om hun ikke havde sagt meget indtil videre, var hendes nærvær skønt. Jeg havde endda fået lov til at have armen om hende, og nød hendes varme. Det var egentlig utroligt, hvad få dage ”væk” fra hende kunne gøre. Nu når hun var hos mig, følte jeg en langt større glæde, når jeg så hendes øjne kigge på mig.

”Jeg er bange, Harry.” Hun sukkede, og jeg følte ikke, at hun fulgte med i det kokkeprogram, der lige nu var i gang i fjernsynet. Og eftersom jeg heller ikke gjorde det, slukkede jeg. ”Hvad nu, hvis han dør i dag. Hvad gør jeg så?”

Jeg gav hende et forsigtigt kys på panden, og var så ond at udnytte hendes svaghed. ”Eve, det hele skal nok gå. Jeg lover dig af hele mit hjerte, at han overlever.” Det overraskede mig ikke, at hun ikke stolede på mine ord. Toogtyve dage efter vi havde mødtes første gang, manglede hun stadig troskaben til mig. Det pinte mig, for jeg ville jo bare hjælpe hende. Hun kunne stole på mig.

”Hvad med at vi går en tur og får noget frisk luft?” spurgte jeg spontant, uden rigtigt at overveje konsekvenserne ved den idé. London var fyldt med paparazzier og alle var de ude efter mig, og den pige, jeg i dette tilfælde ville have med mig. Indtil videre havde vi været heldige. Kun få billeder af Eve og jeg havde fået plads på de største blades forsider. ”Vi kan også tage over til din kusine, hvis det vil hjælpe?”

Pludselig virkede Eve rent faktisk interesseret i mine ord, og hun nikkede hurtigt. Det var rart, at en af mine idéer endelig havde fået hende overbevist om at komme ud fra lejligheden. Hun havde tilbragt alt for lang tid i træk herinde, og jeg vidste frisk luft ville hjælpe en smule på hendes humør. Det eneste, der ville få hende tilbage til normal, var selvfølgelig, hvis hun kunne komme af sted.

Efter en tur igennem Londons mylder, kom vi uskadt frem til kusinens bosted. Eve overraskede mig på ny, da hun hurtigt løb væk fra mig, så snart vi kom ind til lejlighedernes trapper. Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke var kommet på den her idé bare en dag før. Så kunne det være, at jeg havde været mindre udsat for Eves opførsel.

Eve sad allerede i sofaen, da jeg kom ind, mens tårerne løb ned langs hendes kinder. Vanessa var placeret over for hende, og lyttede bravt til Eve’s ord. Hun vidste selvfølgelig intet om sin fætter før nu. Hun græd også.

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle stille op med mig selv, og derfor var det skønt, da jeg så Donny vinke mig ud i køkkenet. ”Du bør nok ikke gå derind lige nu,” sagde han til mig, så snart vi var gemt fra pigerne, så de ikke kunne høre os.

”Hvorfor?” spurgte jeg.

Han løftede øjenbrynet af mig. ”Harry, hvor meget ved du egentlig om Eve?” Han lænede sig op ad køkkenskufferne og havde armene over kors.

Jeg lavede nogle bevægelser med armene, mens jeg trak på skuldrene. ”Øhm, hendes fornavn er Millie. Hvorfor da?”

Donny virkede overrasket i et kort sekund, inden han kiggede hen mod en billedecollage, der han på en af væggene. ”Jeg fortæller dig kun det her, fordi du er den første, der i lang tid har virket oprigtigt interesseret i Eve som person.” Han holdt en kort pause og gik hen mod billederne, jeg i forvejen studerede. En lille pige og dreng stod foran deres forældre i et fotostudie. ”Det her er Eve og Kyle, eller Millie og George, og deres forældre.” Allerede efter den information, blev jeg overrasket og ekstra interesseret. Hvorfor havde begge valgt at bruge et andet navn? ”Deres far forlod familien for en anden kvinde, da Eve var 11 og Kyle 15. Det var en rigtig hård tid for familien, og Vanessa har fortalt mig, at hun brugte meget af sin tid med sine egne forældre i Ohio, for at være der for dem. Desværre var det et alt hård tab for moren, der begyndte på stoffer og druk, og to år efter forlod hun selv børnene til en rig mand, hvor det eneste hun efterlader er en note på deres køkkenbord.” Donny kiggede på billedet under hele samtalen, hvorimod jeg havde bevæget mit frem og tilbage. Jeg var sur, indebrændt, forvirret og ikke mindst overrasket. Havde Eve oplevet alt det? At være alene som 13 årig? Jeg kunne ikke tro det.

”Men hvad ske-”

Jeg nåede ikke at stille noget spørgsmål, da Donny afbrød mig. ”Det var en del, jeg gav dig der, Harry. Jeg ved, at Eve aldrig selv ville kunne komme ud med det, men selv om der er meget mere til historien, fortæller jeg dig ikke mere. Hvis du virkelig tænker på Eve, så er resten af detaljerne ikke noget, du vil vente på. Det vil bare komme.” Derefter gik han ud af køkkenet.

Tilbage stod jeg, og prøvede at sætte det hele sammen. Eve var blevet forrådt som barn. Pludselig forstod jeg hendes opførsel, og pludselig gik det op for mig, at jeg måtte hjælpe hende. Om det så ville ende med, at jeg ville miste hende og aldrig se hende igen, så var det, det eneste rigtige, jeg kunne bidrage med.

Hurtigt gik jeg ud i køkkenet, og var heldig igen at finde Donny i gangen. ”Jeg bliver nødt til at ordne noget, og vil hente Eve senere, kan du passe på hende og forklare hende, at jeg lige skulle klare noget?”

”Øh, ja okay,” svarede Donny lettere forvirret, hvorefter jeg løb ned ad trapperne, og fik et frisk vindpust af blæsten, da jeg nåede udenfor.

Jeg havde på et kvarter fået bekræftet, at jeg havde verdens bedste venner, da Louis og Liam nu havde mødt mig inde ved vores managements kontor. Jeg vidste ikke, om det var fordi jeg havde kaldt det en nødssituation, at de var kommet herhen så hurtigt, men i hvert fald gjorde de mig virkelig glad. Selv om de ikke anede, hvad det her handlede om, var de klar til at støtte mig.

Sammen tog vi elevatoren op til femte sal, hvilket var meget normalt for os, når der var møder. Dog var det sjældent, at jeg kom, når vi ikke var blevet kaldt ind. Døren til kontoret var ulåst, hvilket var heldigt for mig, da de så ikke var i gang med nogle møder.

”Harry?” spurgte vores maneger, da han så mig. ”Og Liam og Louis? Hvad sker der?” tilføjede han, da vi alle tre stod på række foran skrivebordet. ”Nu ikke noget med Eve igen, vel?” sagde han kort efter, da han havde tænkt det igennem. Jeg nikkede. Det var præcis, hvad det her skulle handle om.

”Jeg vil have, at I skaffer hende en flybillet til Las Vegas.”

Han rystede på hovedet, ”Harry, vi har fortalt dig, at det ikke kommer til at ske. Vi gider ikke bruge penge det.”

”Jeg kan selv betale,” prøvede jeg.

Igen var han fuldkommen imod forslaget. ”Jeg er ked af det, Harry.”

Jeg var målløs. Vores band var grunden til, at han tjente så meget. Grunden til, at han sad her som chef. Alligevel lod han mig ikke få skaffet én enkel billet til Las Vegas. ”Hvad så, hvis jeg bad om en billet til mig selv?”

Han rullede med øjnene. ”Det er jo noget andet, men dit navn vil stå på, så de vil tro pigen har stjålet.” Selvfølgelig havde han udvej.

Lige som jeg skulle til at gå af ren frustration, viste Liam sig fra sin bedste side og konfronterede for min skyld. ”Åh Gud, så giv dog Eve den billet, du kan jo selv høre, hvad glad han er for hende.”

Hans ord overraskede mig så meget, så havde Louis ikke tilføjet noget til erklæring, var jeg kommet med en forundrende kommentar. ”Hvad skader det, helt seriøst? Det vil jo ikke skade vores omdømme, at Eve tager til Las Vegas, og du kan jo se, hvor meget Harry ønsker det.”

Med et stort smil fik jeg øjenkontakt med begge drenge, og takkede dem. Jeg var stadig overrasket over, at de lige frem havde beskrevet mine følelser for Eve på den måde, men måske havde de ret. Jeg var selv så forvirret omkring de, så de måtte se noget andet, end jeg selv gjorde.

”Drenge, I forstår ikke,” begyndte vores maneger igen. ”Vi vil gerne beholde Eve her i London med Harry så længe som muligt. Harrys omdømme er bedst med en pige ved hans side, nu når de allerede er blevet set sammen. Hvis hun lige pludselig er væk, så vil pressen igen gå amok, og skrive om Harry, som de førhen har gjort.”

Det sidste jeg havde regnet med, var faktisk at de prøvede at beskytte mig. Det virkede slet ikke sådan, før han nu forklarede det. Det gav faktisk en lille smule mening, men ærligtalt så var jeg ligeglad med pressens omtale. Det havde jeg altid været, for de kendte mig ikke.

”Så lad ham dog tage med hende. Vi har alligevel pause fra det hele lige nu,” kom det fra Louis.

Først nu, så det faktisk ud til, at vi havde fået ham til at overveje en mulighed. ”I drenge er forfærdelige at arbejde sammen med,” jokede han, men var stadig seriøs. ”Hvornår vil du gerne af sted, Harry?”

Da de ord forlod hans mund, kunne jeg ikke fatte, at vi havde fået ham overtalt. Jeg var lykkelig. Om så Eve ville blive sur, når jeg fortalt hende, at jeg skulle med, så havde jeg skaffet hende en flybillet.

Efter at have ordnet alt og takket Louis og Liam en milliongange, var jeg igen henne ved Vanessas lejlighed og kunne åbne døren til lejligheden. Donny kiggede straks hen mod døren fra stuen og smilede til mig. Jeg hang hverken min jakke eller halstørklæde på knagen, men gik direkte ind i stuen. Eve og Vanessa var i gang med at bære noget aftensmad hen på bordet, og det gik op for mig, hvor sulten jeg var. Desværre var der ikke tid for hverken Eve eller jeg til at blive her.

”Vil du ikke spise med, Harry?” spurgte Vanessa med et forsigtigt smil, hvilket viste, at hun stadig var påvirket af nyheden om Kyle. Begge piger var utrolig stærke.

Jeg smilede forsigtigt, ”det ville jeg med glæde, desværre har jeg lige ordnet noget, så jeg bliver nødt til at bede Eve om at komme med mig,” svarede jeg hende.

Eve reagerede ved hendes navn og løftede øjenbrynet. ”Hvor skal vi hen?”

”Las Vegas. Flyet letter om to timer.”

 

**

Endelig et nyt kapitel! Har godt nok savnet at skrive på den her, så undskyld ventetiden! :D

Håber stadig I læser med, og at I er spændte på, at både Eve og Harry nu skal til Las Vegas :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...