Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

431Likes
370Kommentarer
58830Visninger
AA

17. 14 - You treat me like a rose

You treat me like a rose

You give me room to grow

You shone the light of love on me

And gave me air so I can breathe

 

Like A Rose  Westlife


18. februar / Eve's synsvinkel

Blæsten angreb mig, da jeg nærmede mig lejlighedsbygningen. En ellers fredelig dag i Londons gader havde til sidst ændret sig, da vindstyrken havde taget til. Jeg fortrød virkelig, at jeg ikke medbragte halstørklædet, som Harry jo faktisk havde påmindet mig om. Jeg gad bare ikke lytte til ham lige nu. Når jeg ignorerede ham, gik det ikke, at jeg lyttede til hvad han havde at sige – også selv om det i den her situation havde været det kloge at gøre.

Døren til lejligheden var ulåst, da jeg ankom efter min halvlange gåtur. En blanding af ønsket om at komme væk og den konstatering, at jeg stadig ikke kunne finde rundt i Londons gader, havde forårsaget min dag nu var kortere. Det viste sig, at klokken allerede viste halv otte, men jeg havde egentlig ikke bemærket hvordan solen var gået ned. Lavt lukkede jeg døren og låste den, da jeg ikke følte mig særlig sikker, når alle og enhver kunne træde ind. Jakken fik jeg hurtigt lagt på stolen, da jeg i den her kulde blev nødt til at have en ekstra varm jakke, og det gjorde mig svedig. Jeg trængte til et bad.

Jeg håbede, at Harry var ude, men da jeg gik ind i stuen, var han det første jeg lagde mærke til. I sofaen sad han foran tv’et, og drak af sin øl. Uden jeg bemærkede det, løftede min ene mundvige sig, da børneserien i tv’et havde været mit yndlings som barn. Dengang jeg nu havde haft muligheden for at se tv. Men så straks jeg havde husket tilbage på det, droppede jeg smilet og viste Harry min irritation over for ham. Selvfølgelig var jeg ikke lige så sur nu, som da han lige havde fortalt mig sandheden om, hvad der skete rundt omkring mig. Han burde have sagt det fra start, men det havde han åbenbart været en for stor kujon til. Så nu måtte han leve med det her, til jeg ikke kunne klare det mere. Det var hårdt at skulle ignorere Harry, for jeg kunne jo ikke komme udenom, at han ikke var lige meget mere. I starten havde jeg haft det her had, hvilket der stadig gemte sig noget af, men efter vi var kommet til London, og han gav udtryk for et ønske om at hjælpe mig, kunne jeg ikke se ham som uinteressant mere. Men mere var der ikke i det.

”Helt seriøst, Harry?” Jeg kiggede irriteret på ham, da jeg var gået forbi sofaen og nu kunne kigge ham i øjnene, og altså havde set ølflasken i hans hånd. Det her havde stået på siden i går, og jeg havde ikke rigtigt haft mulighed for at få noget ud af ham. Det havde ikke været noget vildt drikkeri, men han havde da brugt timer på at sidde foran tv’et og drikke øl. Han virkede dog ikke til at have været så påvirket, som han var nu. ”Burde du ikke stoppe med det der?”

Harry bemærkede min tilstedeværelse, og da vores blikke mødtes følte jeg intet. Der var ingen sød tanke gemt bag de grønne øjne, men i stedet følte jeg, han var irriteret. Om det var den måde jeg havde opført mig på, eller at jeg forstyrrede ham, kunne jeg ikke helt komme frem til. I hvert fald svarede han mig ikke, men blev ved med at stirre på mig, mens han tog nogle tårer af sin øl. Et eller andet inden i mig følte noget, men resten var lige glad. Hvis han ville drikke, så kunne han gøre det. Faktisk var det længe siden, jeg selv havde drukket, hvilket jeg havde gjort meget i starten af min arbejdstid på Majesty. Jeg havde faktisk nydt det.

Alligevel kunne mine inderste følelser ikke holde deres mening tilbage. ”Harry, hvad har du helt præcis gang i?”

Først nu så han ud til faktisk at tænke over, hvad jeg havde spurgt ham om. Kort efter kom svaret. ”Jeg ved det ikke, men hvad end det er, så snakkede du til mig, så det hjalp vel.” Ordene forlod hans læber uden nogen form for følelser indblandet. Han var helt klart påvirket af væsken.

”Så du har ventet på, at jeg snakkede til dig?”

Han drak nogle tårer og lod nu sit blik følge med i børneshowet. ”Ja.”

”Hvorfor?” Jeg følte ikke, at han koncentrerede sig særlig meget om samtalen, da han nu så ud til at være helt opslugt af tv-skærmens videoklip.

Men igen overraskede han mig. ”En chance.”

Det var let for mig at mærke, at han var påvirket, men der var noget der til gengæld gik den anden vej, og fortalte mig, at han samtidig tænkte klart. Egentlig vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg burde tænke om hans tilstand, da han rejste sig op. Øllen blev stillet på bordet, og så gik han to skridt hen mod mig. Vi stod tæt. ”Vil du ikke give mig en ny chance?”

Han talte lavt, næsten som en hvisken, men jeg hørte det klart og tydeligt. Blikket stirrede igen ind i mit og så tæt på som han stod, gjorde det mig utryg. Jeg rystede på hovedet, ”jeg gider ikke snakke om det.” En latterlig undskyldning var det eneste jeg kunne komme frem til, da jeg gik ud på badeværelset og efterlod ham. Jeg hørte et bump.

Tilfreds efter at have taget et bad, tørrede jeg min krop, og puttede mit undertøj på, og så håndklædet udover. Når jeg skulle forbi Harry, der i hvert fald ikke var helt ædru, blev jeg nødt til sætte grænser for, hvad der var klogt, og hvad der var dumt. Dog havde jeg ikke tænkt det helt gennem, da jeg ikke havde fået dækket min ene skulder til, som jeg havde sørget for den var sidste gang. Og selvfølgelig var Harry så opmærksom, at han lagde mærke til det, jeg altid prøvede at dække.

Han kiggede forvirret på skulderen, til mig og tilbage til min skulder igen. Mit ar var desværre ret let at få øje på, når der var lys nok. ”Hvad er det?” spurgte han forundret og kiggede mig ind i øjnene – han var bekymret. ”Hvem har gjort det?”

Jeg ønskede ikke at tænke tilbage på min barndom, og sørgede for hurtigt at få sagt den løgn, jeg plejede at bruge, hvis folk så det. ”Det er hundebid.”

Desværre skulle det lige være Harry, der ikke troede på mig. Det var typisk. ”Hvorfor skulle jeg tro på det?” Den rigtige Harry viste sin bekymring og skinnede igennem ham, der lige nu var påvirket af alkohollen. ”Jeg kan jo godt se, at en har slået dig.”

Mit blik veg ned til jorden og jeg ønskede ikke at kigge på ham. Min fortid var noget, jeg aldrig ønskede at tænke tilbage på, især ikke den her episode. Det var nok, at jeg blev nødt til at se arret fra Kyles hånd på min skulder hver gang, jeg så mig selv i spejlet. ”Jeg gider ikke snakke om det.”

Harry sukkede og da jeg tog mod til at kigge på ham, så nikkede han. ”Fint.” Han rystede på hovedet, og tog hænderne op, for at køre dem igennem håret. ”Kan vi ikke starte forfra på en eller anden måde, Eve? Jeg ved ikke hvordan, men jeg ønsker det virkelig.”

Jeg vidste ikke, hvad jeg tænkte om hans idé. Men min holdning var sikker. ”Du er fuld Harry, du tænker ikke klart. Det vil ikke gå,” sagde jeg til ham, så han forstod det.

Men han lyttede ikke. ”Så bliv fuld med mig.” Mit øjenbryn blev straks løftet og jeg fattede ikke, hvad han mente. Hvad ville det gøre godt for? ”Så kunne vi for en gangs skyld glemme alt og have det sjovt.” Han tog en fuld øl fra bordet, åbnede den og rakte den til mig. Han mente det, og var dyb seriøs.

”Jeg ved altså ikke, Harry,” sagde jeg og studerede flasken foran mig. Det var længe siden, at jeg havde været fuld, og derfor kunne jeg ikke komme udenom, at jeg godt gad at genprøve følelsen. Men burde jeg gøre det?

Harry åbnede min hånd og puttede flasken der. ”Kom nu, tag en tår.”

Jeg kiggede for sidste gang på ham, før jeg blev overbevist om, at jeg skulle gøre det. Mest af alt for mig selv. Og da jeg smagte på drikken, blev jeg helt klar i mit svar. ”Så lad mig lige skifte til noget tøj,” sagde jeg forsigtigt, og påmindede Harry om, at jeg var iført et håndklæde.

Med lette skridt gik jeg ind i soveværelset, og puttede hurtigt et tøjsæt på, bestående af sorte bukser med rifter, en rød skjorte og min halskæde med ringen, jeg altid gik med. Den eneste ting jeg ønskede at huske ved min fortid. Som jeg havde iført mig tøjet, gik det op for mig, at det var præcis dette sæt, jeg havde på, da jeg mødte Harry.

Da jeg mødte ham i stuen og han sad i sofaen med musik fra tv’et, kiggede han på mig med et smil. ”Dit tøj,” kommenterede han, og skulle selvfølgelig huske det. Jeg burde have taget noget andet på. ”Jeg tænkte faktisk på, om vi ikke skulle spille poker, da det jo var sådan vi mødtes.” Idéen var egentlig sød nok, og da det var fint nok at have noget at lave, mens man drak, nikkede jeg.

Og sådan begyndte det, at Harry fandt en masse flasker af forskellige varianter frem, og vi skiftevis puttede vores jetoner ind til vores bunke. Jeg havde faktisk aldrig selv spillet poker før, jeg kendte bare så godt til spillet, da jeg havde tilbragt alt for meget af min tid ved siden af Kyle, når han arbejdede.

Jeg havde ikke længere en fornemmelse af, hvor lang tid der var gået, og generelt bare hvad klokken var, men jeg vidste, at jeg hyggede mig. Det var ingen hemmelighed at både Harry og jeg havde fået alt for meget at drikke, og ikke rigtigt kunne koncentrere os om spillet mere. Vi grinede, vi smilede, vi fjollede. Og lige nu kiggede Harry på mig, mens jeg prøvede at afgøre om mit par 3 var godt nok til en 10’er jeton.

”Du er smuk, Eve – ved du godt det?” Mine tanker droppede straks at tænke på kortene i min hånd, da jeg kiggede hen på Harry, og så hvordan hans øjne studerede på mig. Selv om jeg var fuld, vidste jeg stadig ikke, hvad jeg skulle sige. Harry rykkede tættere mod mig. ”Du er sød, når du er fuld,” smilede han og tog pludselig min hånd, så jeg blev tvunget til at lægge kortene fra mig. ”Du slapper meget mere af.”

Jeg løftede mit øjenbryn, men havde intet imod hans bevægelser. ”Og du er da bare lige på,” grinede jeg og forstod egentlig ikke mine egne ord.

Harry grinede og jeg nød sådan at høre hans dejlige latter, der forlod hans læber. Vent, hvad? Jeg kiggede nok lidt for håbefuldt på ham, for efter det flyttede hans hånd sig om bag min nakke og tvang os nu til at være helt tætte. Vores blikke låste sig fast til hinandens, og det var umuligt for mig at kigge væk. Harry begyndte at læne sig ind mod mig, så vores læber kun var centimeter adskilt. Og derefter skete det, at han kyssede mig. Ikke bare sådan et forsigtigt kys, vi udnyttede i hvert fald, at vi var fulde og ikke rigtigt tænkte klart. For det her havde ingen af os kunne finde på, hvis vi havde været ædru. Jeg havde i hvert fald været imod det.

Idét han gjorde kysset dybere, droppede jeg generelt bare at tænke, da jeg følte at vores bevægelser skete så naturligt, at jeg bare kunne gøre som jeg ville. Vi rullede lidt rundt i sofaen, indtil jeg lå nederst og Harry lå oven på mig. Med et smil fandt Harry sig til rette og gjorde kysset dybere, og jeg så intet andet end bare at følge med ham. Hans hænder fumlede med at finde det rigtige sted, og før jeg nåede at reagere lod han sine fingre glide hen ad min skulder, og jeg mærkede hvordan mit trøjeærme blev skubbet væk, så mit ar kom til syne. Dette fik mig til at stoppe.

Utilpas kiggede jeg direkte ind i Harrys øjne, men de smilede til mig, og han vidste altså godt, hvad der var galt. Men han måtte have planlagt det, for forsigtigt plantede han kys oven på arret. Det kildede, men at Harry forstod mig, gjorde mig glad og tilfreds. Så da hans øjne derefter bad om godkendelse til at kysse mine læber igen, lod jeg ham gøre det. Og før jeg vidste af det, fumlede han med min skjortes knapper, mens jeg formåede at kysse ham imens.

Fuck alkohol.

 

**
Nå nå, hvad er jeres tanker så om det her kapitel, samt at høre noget fra Eve's synsvinkel?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...