Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

432Likes
370Kommentarer
59248Visninger
AA

14. 11 - Wounds will heal eventually

Building up your binded thoughts

Our bodies tied be steel cords

Break a chain to set them free

Wounds will heal eventually

 

Bone Will Break Metal  Ginger Ninja


 

Jeg hørte hvordan de sidste dråber med lange mellemrum ramte bruserens gulv, mens badeforhænget blev trukket til side. Jeg var fastfrosset ved siden af Eves kuffert, som mine øjne studerede det amerikanske pas. Var det forfalsket? Idéerne fór rundt i hovedet som en tankestrøm, der ikke ville stoppe.

Idét jeg skulle til smide passet tilbage, blev døren åbnet og jeg blev fanget i min bevægelse. Mit blik mødte Eve iført intet andet end et håndklæde om hendes spinkle krop. Jeg skulle tvinge mig selv, for ikke at tabe mælet for meget. Selv om det var hende, havde alle drenge et ømt punkt, når det kom til at se en pige med så lidt påklædning. Hun trak derfor også godt i håndklædet, så det ikke ville falde af, og stirrede på mig. ”Hvad har du gang i, Harry?” spurgte hun stilfærdigt, men jeg følte straks på hendes kropssprog, at den tone snart forlod hende. ”Det er mit pas, ikke?” vrissede hun.

Jeg havde planlagt, at mit svar skulle lyde uskyldigt, men et eller andet greb over mig, og fik mig til at snerre. ”Nu ikke så stædig, Millie.” En følelse af nag voksede sig stor indeni mig, og jeg glemte alt andet, end den formodning jeg havde. Hvem var denne pige overhovedet?

”Du kan-” Eve stammede, mens irritationen voksede sig større og større indeni hende. ”Aldrig kig i mine ting,” vrissede hun, og tog passet ud af min hånd. ”Hvordan ville du have det, hvis jeg kiggede på dine lægejournaler, og fortalte hele verden, at du havde en sygdom?” Hendes øjne stirrede ind i mine, og for første gang var det yndefulde blik ikke til at finde. Hele blikket var fyldt med vrede mod mig.

Jeg tog hænderne op ved sidenerne, ”slap nu af, er det så slemt?” Jeg ønskede at få hende til at falde ned, så hun ville forklare mig, hvad det hele handlede om.

”Det lyder som noget Disney, jeg hader det,” brokkede hun sig og satte sig i huk, for at låse kufferten og få passet ude af syne.

”Så vidt jeg husker, er der ikke nogen Disney karakter, der hedder Millie,” informerede jeg, mens jeg gentagende gange prikkede pegefingeren mod mine læber. Jeg kunne faktisk godt lide navnet. Det havde en sødme over sig, der ellers ikke så godt passede til Eve. Det blødte helheden op.

Hun himlede med øjnene. ”Jo, hende der pigen fra Kit vs. Kat,” kommenterede hun, men jeg så ingen ting for mig. Aldrig havde jeg set det show. ”Og hun var grim, Harry.”

”Men du er altså ikke grim, Eve,” komplimenterede jeg, uden jeg nåede at afbryde min handling. Sådanne ord skulle altid komme fra mig – jeg havde stadig ikke lært at styre det. ”Men må jeg kalde dig Millie eller hvad?” spurgte jeg hende, da jeg ønskede at finde frem til sandheden.

”Aldrig, det er for personligt.” I det sekund hun sagde det, sørgede jeg for virkelig at studere hendes ydre. Hendes vrede blik havde hun mindsket, nok uden at styre det, for nu stod hun og åbnede op. Hun var i hvert fald på vej derhen. Faktisk overraskede det mig, at hun ikke havde overreageret mere, men som vores samtale havde skredet frem, havde jeg fået den forestilling om hun igen gav op.

”For personligt?”

Hun rystede på hovedet, og viftede mig væk med en hånd. ”Lige meget, Harry. Gå ud så jeg kan skifte,” bad hun, og det gik op for mig, at hun stadig stod i et håndklæde omkring sin krop.

”Nej, Eve. Jeg vil gerne vide,” protesterede jeg og lod mit blik fange hendes, mens sekunder langsomt gik.

Til sidst sukkede hun endelig. ”Fint. Kort fortalt så begyndte min mor at kalde mig Eve, da jeg var lille. Smut så,” forklarede hun uden nogen følelser, og tog nu den metode at skubbe mig ud af rummet. Jeg havde altså intet valg, end nu at overgive mig til hende.

Men lige inden min krop blev skubbet ind i dørkarmen på grund af Eves fejlforsøg, modtog jeg en sms. Jeg vidste straks, hvem den var fra. Management. ”Eve,” kaldte jeg og trak på sidste vokal. Irriteret sukkede hun og forstod ikke, hvad jeg nu ville. ”Find noget pænt tøj på, vi skal ud.”

***

”Harry helt seriøst, kunne du ikke have sagt, at det var et freaking modeshow vi skulle til?” brokkede Eve sig, mens hun samtidig måbede, da vi steg ud af bilen. Paparazzier med deres blitzene kameraer var straks over os, så det ikke var muligt med et flugtforsøg. Jeg måtte altså tage Eves hånd og give folket mit pæneste smil. ”Jeg er jo slet ikke pæn nok, Harry,” hviskede hun og kiggede ned af sig selv. Hun havde sit hår løst i nogle smukke bølger, der endte ved hendes barm, og en smuk blå kjole til knæene, der perfekt passede til hende.

”Ti dog stille,” brokkede jeg mig med et smil, da jeg ikke gad høre på det, da hun ikke havde ret. Hun var virkelig smuk, som altid. ”Du er skøn, Eve,” smilede jeg og valgte forsigtigt at kysse hende på kinden.

Blitzene gik amok.

”Hvorfor gjorde du nu det?” vrissede hun stille ind i mit øre. ”Der er jo mennesker overalt,” tilføjede hun og prøvede også at give hendes mest ægte smil. Jeg måtte indrømme hun gjorde et godt job, og jeg fortabte mig næsten, da jeg aldrig havde set hende smile så fantastisk. Godt nok var det skuespil, men den måde det fik hele hendes ansigt til at lyse op på var fortryllende. 

”Harry, Eve!” Det havde altså lykkedes dem at få fat i navnet, men efter management havde givet det ud, overraskede det mig ikke. Jeg kunne ikke mærke på Eve om hun ønskede at blive interviewet eller ej. Umiddelbart ønskede jeg at føre hende væk fra det hele, men hun så allerede ud til at elske kameraerne. Måske krævede det bare at hun var sikret plads væk fra paparazzierne, så var hun perfekt tilpas? I hvert fald tog jeg hende med over til en interviewer fra et af de der tv-shows. ”Nå ser man det,” smilede hun til os, selv om jeg følte det grimme skuespil komme frem. Det var meget få værter og interviewere jeg faktisk kunne lide, hende her var ikke inkluderet. ”Må jeg spørge hvad du har på, Eve?”

Straks som spørgsmålet blev stillet, så jeg hvordan Eves øjne blev blanke. Hun anede ikke, hvad det spørgsmål skulle betyde. ”Den er designet af min kusine,” løj jeg hurtigt, og håbede ikke man kunne se det løgnen skinne igennem. Eve fattede den i hvert fald, ikke overraskende, og skulle tage sig sammen for ikke at afsløre noget.

”Den er virkelig flot! Men må jeg så høre, hvor I to egentlig mødte hinanden henne? Alle vil gerne vide det,” smilede hun, og jeg følte mig ikke tilpas, når jeg skulle svare på dette spørgsmål. Alle forbandt vel Las Vegas med præcis det, der nu egentlig var hændt.

Til min overraskelse reddede Eve os dog fra den akavede situation. ”Harry var på ferie i USA, og mødte så min bror, og så mødtes vi to så,” hun smilede og jeg valgte at prøve med en forsigtig bevægelse, hvor jeg lagde min arm omkring hendes hofte. Det lykkedes. ”Og så sagde det bare klik.”

I starten opfattede jeg ikke direkte hvad hun sagde, men da mine tanker havde gentaget ordene, måtte jeg indrømme at et ægte smil dannede sig på mine læber. Selv om hun løj, så betød det en hel del for mig.

Vi havde forladt intervieweren, og jeg var ikke andet end lettet. Vi var allerede noget ind i bygningen og en masse kendte var omkring os. Jeg var sikker på, at Eve sikkert ikke kendte så mange af dem, da hun totalt afslappet gik forbi selveste Orlando Bloom og Zac Efron. ”Hvornår starter-” Eve startede på sin sætning, og fik også afsluttet den, men jeg hørte ikke mere end de første ord, da jeg fik øje på en genkendelig brunnette.

”Harry?” Eve kiggede på mig og forstod ikke, hvorfor jeg pludselig stoppede med at give hende nogen opmærksomhed. Det skete ikke særlig tit, men det her ændrede det hele. Det var Cassidy. ”Hvad sker der?”

Mit blik havde ikke fjernet sig fra brunetten, så det var ikke svært for Eve at finde frem til grunden for min opførsel. ”Kender du hende, er det din veninde?” Eve blev pludselig helt energisk, hvilket gjorde mig forundret. Hun havde tydeligvis ikke nogen opfattelse af, hvad der egentlig skete. ”Kom lad os gå hen og sige hej, nu skal du ikke være så genert,” bestemte hun for os, og fordi jeg var sådan i chok over at se min ekskæreste for første gang i flere måneder, nåede jeg ikke at bekæmpe Eve, før vi allerede var der.

Cassidy drejede hovedet væk fra den person hun havde snakket til, og løftede øjenbrynet af mig, som vi stoppede op. ”Harry?” Hun var tydeligvis forundret over min ankomst, hvilket var helt forståeligt. Vi havde ingen kontakt haft, udover de få gange vi drenge var blevet tvunget til noget, der havde med Kitty at gøre, hvor Cassidy så også havde deltaget. ”Hvad laver du her?” spurgte hun, hvorefter hendes blik studerede Eve fra top til tå, uden at være særlig begejstret – forhåbentlig fordi jalousien steg hende til hovedet. Noget jeg havde lært ved at være sammen med hende, var at hun skulle være den bedste, hvilket let skinnede igennem i denne situation.

”Eve og jeg skal se modeshow.” Jeg gad ikke vise noget sympati, og lod stemmelejet være hårdt og koldt.

”Fedt nok, Kitty er med i dag, så pas på ikke at fortabe dig for meget i hendes skønhed, ikke Harry?” Cassidy fornøjede sig i den grad, som hun indirekte dissede Eve. Jeg kiggede straks på hende ved min side, og så hvordan vreden begyndte at komme frem til overfladen. ”Eve her, kan jo let overgås. Jeg forstår ikke at hun er min efterfølger, Harry,” fablede hun videre, og det var for meget for Eve, men i den grad også for mig. Havde det ikke været for Eve, havde jeg helt klart selv sagt hende igen.

”Var din mund, din-” Eve fumlede efter det perfekte ord. ”Tøjte.”

Et gisp undslap Cassidys læber med vilje som hun lod som hun var fornærmet. ”Sådan noget kan du ikke bare sige, lille frøken sukkersød,” snerrede hun. Jeg følte allerede noget af en diskussion blive startet lige her. Derfor var jeg lige hurtig til at søge efter nogle kameraer, men da jeg ingen så, lod jeg dem bare disse videre, for jeg ville elske at se Cassidy blive tværet i gulvet. Endelig var Eves personlighed guld værd.

”Hold din mund, idiot. Du skal ikke tro, at du bare sådan kan disse mig til, forstår du det? Hvem tror du egentlig du er?” vrissede Eve og gik et skridt tættere på. Men selv ikke det viste et tegn af foragt hos Cassidy.

”Jeg er Cassidy Barry, anerkendt og talentfuld sanger. Spørgsmålet er nok mere, hvem du er søde Eve?” Cassidy morede sig i den grad, og jeg kunne snart ikke klare det længere.

Jeg blev dog super tilfreds, da Eve fandt Cassidys svage punkt, hvilket var at droppe hendes spørgsmål, og i stedet finde et nyt frem. ”Cassidy Barry? Aldrig hørt om det, eller vent nu lige …” Eve lod sin pegefinger føres op til ansigtet og lavede nogle bevægelser, der signalerede hun tænkte for sjov. ”Var det ikke den der reklame for luderakademiet?”

Som ordene havde forladt Eves mund, krakelerede Cassidys facade og hun lod et fornærmet ”fuck da lige dig,” forlade hendes mund. Jeg kunne ikke have moret mig bedre. ”Harry, din kæreste fornærmer mig,” surmulede hun og prøvede at få noget anerkendelse fra mig af. Men den var forsvundet for flere måneder siden.

”Glem det, Cassidy. Du har altid været en opmærksomhedssøgende bitch. Det var forfærdeligt, at jeg ikke opdagede det noget før.” Og med de ord følte jeg at mit sidste farvel var givet, da jeg tilfreds tog Eves hånd for at forlade en fejltagelse i mit liv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...