Royal Flush | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
1 ☯ Da Harry på hans 21 års fødselsdag tager på kasinoet Majesty, handlede det blot om at have en god aften og hygge sig med vennerne. Alt det bliver dog vendt på hovedet, da han bliver tilbudt at deltage i et pokerspil. Han ved ikke, hvad han har meldt sig til, før spillet allerede er i gang. Og prisen? Den 20-årige Eve Waters. Men hvem er denne pige, der bliver tilbudt som pris i en måned af hendes egen storebror Kyle? Det prøver Harry at finde ud af, da han får det specielle Royal Flush og dermed vinder. Men alting virker ikke så let for Eve og ham, da Eve viser sig at være en manipulerende bitch - det er i hvert fald den side hun viser af sig selv. Er der mon mere bag de mange ar, hun dækker til med tøj?

431Likes
370Kommentarer
59180Visninger
AA

4. 1 - Someone's bound to get burned

Where there is desire

There is gonna be a flame

Where there is a flame

Someone's bound to get burned

Try - Pink


31. januar 2015

”Harry, tror du snart, de er færdige?” Mables hviskende stemme fik min opmærksom. Vi havde længe iagttaget hendes bedste veninde, Robin, snakke i telefon med sin kæreste, og tro mig, det var ikke nogen positiv samtale. Derfor prøvede jeg at støtte Mable, der  tydeligvis var påvirket af sin venindes toneleje, mens samtalen fortsatte:

”Ethan Jace Andrews, det er ikke din beslutning. Vi deler, husker du?” Robins ophidsede stemme fyldte stuen, mens Mable og jeg sad uden at fortrække en mine. ”Kan du ikke bare vente, til jeg kommer hjem?” sukkede hun til sin kæreste i den anden ende, og prøvede ikke på at skjule de mange problemer i deres nær så gode forhold.

Mable var klart mere påvirket af situationen end jeg var, men alligevel sad hun roligt i sofaen og prøvede at få hestehalen til at sidde helt rigtigt. Hendes fingre fumlede med at få snoet elastikken rundt om det brune hår, og da det lykkedes, kunne hun med et forsigtigt smil lægge hænderne i sit skød igen. Kort efter kiggede hun på mig, og med det ene blik så jeg alt den nervøsitet, hun følte over for sin bedste veninde. Hun ønskede ikke, at Robin og Ethan skulle gå fra hinanden. Det var der ingen af os, der gjorde. De havde været sammen lige siden, jeg lærte de to piger at kende, hvilket var noget tid siden nu. Jeg huskede stadig den dag, min bedste ven Zayn havde præsenteret mig for sin kommende kæreste Mable Hamilton. Siden de første ord, vi udvekslede, havde hun vist sig fra sin uskyldige side, klart modsat hendes højtråbende veninde, Robin Evans. Det var stadig et mysterium for mig, hvordan de to var som pot og pande.

Telefonsamtalen var kun lige begyndt, da Robin irritabelt afsluttede den, og udmattet dumpede ned ved siden af Mable i sofaen. ”Han er også bare så besværlig,” brokkede hun sig, da de to veninder stille udvekslede blikke. Jeg så, hvordan Mable blidt klemte Robins hånd. Et ægte venskab.

”Det hele skal nok gå, Rob,” smilede Mable og fik det hurtigt gengældt, da Robin løftede den ene mundvig, inden hendes blik igen faldt på mig.

Hendes grønne øjne stirrede intenst ind i mine, og gav mig en spændt fornemmelse. ”Hvordan får man jer drenge til at forstå, at os piger også bestemmer lidt i forholdet?” Hun valgte at spørge mig lige ud, og fik både Mable og jeg til at løfte et øjenbryn. ”Altså, hvad kan jeg sige til Ethan?” prøvede hun.

Jeg trak på skuldrene, og var egentlig ikke så overrasket som i starten. Robin sagde tingene som de var, det havde hun altid gjort. Også dengang hun gav os drenge lussinger, så snart vi gjorde grin med Mable, men se på os nu – nu sad vi i min lejlighed og snakkede om kærlighedsproblemer.

”Øhm, altså,” mumlede jeg. Det tog ikke lang tid for mig at indse, at jeg ikke var i stand til at give hende nogle råd. Det var efterhånden et halvt år siden, jeg sidst havde været kæreste med min nuværende ekskæreste, Cassidy, og man kunne roligt sige, at det dengang var hende, der styrede vores forhold. Helt omvendt af Robins situation. 

Jeg slog tanken om Cassidy væk, og kiggede på Robin igen. ”Jeg ved det ærligtalt ikke.” Mit svar kom hende ikke til gode, det vidste jeg, men hellere det, end at lyve. Robin Evans var ikke en person man løj for.

”Nå, Harry, skal vi ikke hjælpe dig med at pakke – det var ligesom det, vi var kommet for.” Mable tog initiativet og rejste sig fra den bløde sofa, efterfulgt af Robin og jeg, der gjorde det samme. Man skulle tro, at jeg var en idiot, når det kom til at pakke kufferter, eftersom jeg havde to piger i min lejlighed, men sådan var det ikke i realiteten. Sandheden var, hvilket de selvfølgelig ikke måtte vide, at Zayn planlagde en lille overraskelse for Mable, og derfor havde han bedt mig om at få pigerne ud af deres lejlighed. 

Nogle timer efter at opføre mig som en idiot, når det kom til at pakke, tikkede Zayns sms endelig ind, om at jeg nu kunne lade pigerne gå. ”Jeg tror, at jeg klarer pakningen alene fra nu af," meddelte jeg med et smil. Pigerne nikkede taknemmeligt, da ingen af dem egentlig gad pakke i flere timer. Især ikke, når jeg blev ved med at ombestemme mig, for at få tiden til at gå. Vi sagde hurtigt vores farvel, og jeg kunne med et smil lukke døren bag dem. Endelig alene.

Det var en ret speciel dag for mig i dag, og jeg trængte til at tænke. Være alene og tænke tilbage, havde været min plan, indtil Zayn havde bedt om en hjælpende hånd. I morgen ville jeg blive 21 år. Tænk, at tiden gik så hurtigt.

Et kig på min kuffert fik mig til at tænke på, hvad jeg rent faktisk skulle i morgen. Jeg skulle til New York. Det var ingen hemmelig, at jeg elskede USA, så det var oplagt at bruge min 21-års fødselsdag på den anden side af Atlanterhavet. Det havde faktisk længe været en drøm, men jeg troede ærligtalt ikke, at det ville blive en realitet. Jeg brugte så tit min tid med bandet og med at turnere, at der skulle et held til, for at jeg ikke var optaget på min fødseldag. Men som om management havde hørt mine skjulte tanker, havde de altså givet os nogle fridage lige omkring dagen. Noget jeg vidste, de andre drenge var lige så glade for.

Jeg gik ind i mit soveværelse og begyndte at samle nogle tøjsæt sammen til turen, og puttede det i kufferten. En handling, der gjorde, at jeg lagde mærke til musikpriserne over min seng på den brune hylde. Alle tankerne om mit liv i One Direction kom væltende. Fra min første audition som sekstenårig, til vores første album, optræden til OL, MSG og vores stadium-turné. Det hele passerede revy på få sekunder i en tankestrøm af tusinder billeder, og gav mig automatisk et stort smil på læberne. Tænk, at det var for fem år siden mit liv for alvor forandrede sig. Og nu stod jeg i min egen lejlighed i Londons centrum og så frem til endnu flere år med mine bedste venner og bandkammerater. Jeg følte bare, at der manglede noget, og hvis jeg dykkede dybt nok ned i mine tanker, vidste jeg godt, hvad det var.

Idét jeg fik lagt min sidste trøje i kufferten, ringede det til min overraskelse på døren. Hvem besøgte mig nu? Men da jeg åbnede døren og så en af mine tætteste venner, overraskede det mig egentlig ikke. ”Hej Nick,” hilste jeg og lod ham komme indenfor.

Han havde et mærkeligt smil klistret på læberne, og det forsvandt ikke. Selv da han talte, kunne jeg se de løftede mundviger følge med hans munds bevægelser. ”Godt, du har pakket,” påpegede han og rakte mig en kuvert.

Med et løftet øjenbryn studerede jeg den hvide konvolut og kiggede på min gode ven. ”Hvad er det her?”

Nick rystede på hovedet, ”det er jo meningen du skal åbne den, og finde ud af det.” Smilet var stadig på hans læber, og da jeg åbnede kuverten, blev det blot større.

Det var en flybillet. Tre flybilletter faktisk – men han vidste jo godt, at jeg skulle til New York. Hvad havde han dog gang i?

Jeg læste nærmere på teksten og så, hvorfor han havde givet mig lige disse flybilletter. De var til Las Vegas med afgang allerede i aften. Modsatte side af USA, end det jeg ellers havde planlagt.

”Hotel er allerede betalt, og så er vi blevet inviteret på et kasino, der hedder Majesty, der ligger lige i nærheden.” Nicks udstråling viste, at han kendte mig for alt godt. Han vidste godt, at jeg allerede var enig med mig selv om, at vi selvfølgelig skulle til Las Vegas. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før? En 21 års fødselsdag skulle da selvfølgelig fejres i Vegas med kasinoer. Det kunne ikke blive bedre.

”Men hvem er den tredje billet så til?” spurgte jeg undrende, da jeg allerede havde regnet ud, Nick var min ene ledsager.

Nick tog min kuffert og gjorde klar til at rulle den ud af lejligheden. ”Det finder du ud af i lufthavnen.” Og med det sagt, efterlod han mig stående måbende tilbage. Jeg nåede ikke engang at sikre mig, at alt var pakket. Jeg måtte bare sætte min tillid til pigerne. Nick tvang mig simpelthen bare ud af døren, men jeg var nu tilfreds nok med det. Det var jo Las Vegas. Der skulle nok ske et eller andet specielt derovre.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...