Healeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 29 okt. 2013
  • Status: Igang
Fantasy konkurrence - 1. skriv en historie

Kongen hersker over sit folk og passer godt på sine døtre Nadia og Katja.
Prinsesse Nadia er healer.
Som 13 årig bringer hun en af kongens døende hunde til live igen. Healere er meget sjældne og de skal ikke havne i de forkerte hænder, og det ved hendes far. Han giver hende 5 livvagter Emmet, Louis, Justin, Storm og Derek.

5Likes
0Kommentarer
580Visninger
AA

4. Rejsen

Det bliver hurtigt aften, og vi tager af sted 2 timer før planlagt fordi vores far er bekymret. Jeg er på ved ud til de to kongelige vogne der holder klar. Jeg går hen og aer en af enhjørningerne som trækker vognene. Den vrinsker, da jeg vender mig for at gå. Louis, Lukas og Chris satte sig ind i den forreste vogn sammen med en af slotsvagterne, han hedder vidst nok Oliver.

To andre vagter sætter sig op for at styrer vognen, og dem kender jeg. Det er Daniel og Charlie, de havde hjulpet med at træne livvagterne til os. Elias stiger ind i den anden og hjælper Katja op.

Jeg skynder mig hen til vognen som Katja er kommet ind i. Elias hjælper mig op og Justin kommer ind efter mig og lukker døren. Han har nogle tæpper med, han ligger den på hylden over mig.

Storm, William og Marco sidder ved førersædet og holder i enhjørningernes tøjler.

Kort efter kommer Morgan med Bonnie og Lily, og Bonnie har fået en sele på der sidder en snor i. Jeg trækker kurven under mit sæde ud og Morgan rækker Lily til Katja og løfter så Bonnie op i kurven. Katja skubber kurven tilbage med fødderne og aer Lily. Jeg gaber, og ligger mig op af Justins skulder, jeg falder i søvn lidt efter. Jeg var alt for træt til at tænke på hvad Justin tænkte om mig.

 

Dæmonkongen stod for enden af gyden. Man kunne ikke se hans ansigt kun silhuetten af ham i mørket. Men jeg vidste det var ham. Jeg vender mig og løber. Jeg løber så hurtigt jeg kan. Forbi en cafe der er ved og lukke og hen mod skoven. ”Løb lille pige løb din vej jeg skal nok finde dig” lyder en dyb ondskabsfuld latter i det fjerne. Jeg løber ind i skoven. Mine fødder gør ondt og jeg har mistet mine sko. Men jeg må gennem skoven. Der venter Katja i en vogn. Jeg hopper over en rod der stikker op af jorden og går hele vejen over kløften. Pludselig står Dæmonen foran mig, jeg løber tilbage og ud på roden. Den er tyk og let at gå på. Pludselig ryster den voldsomt, og jeg glider ned og når lige at få fat i en gren inden jeg styrter i dybet. Mine hænder gør ondt, og hvis jeg slipper er der nok 95 % chance for at jeg dør. En tåre triller ned af min kind. Jeg ignorerer den og koncentrere mig i at holde fast i grenen. ”så så ikke græde min ven” lyder en dyb, men også rar stemme til højre for mig. Jeg kigger ind en jordvæg, der er intet. ”her oppe” lyder stemmen igen over mig. Jeg kigger op og lige over mit hoved, er et stort firkantet hul hvor der ligger et levende skelet og taler til mig i. Jeg giver et forskrækket gisp fra mig.

”hvem, hvem er du” spørger jeg og strammer grebet om grenen så det gør ondt i fingrene.

”frygten selv” siger han og griner hæst.

”og hvad er mig frygt” spørg jeg tvivlsomt.

”din egen død” siger han og tager en kniv der ligger ved siden af sig. Den havde jeg slet ikke lagt mærke til før han svinger med den og skærer den gren jeg holder fast i over. Jeg falder. Den eneste lyd jeg hører er mit eget skrig.

 

Jeg slår øjnene op og ser jeg ligger i vognen. Nogen har lagt et tæppe over mig. Jeg fryser.

”Er du okay prinsesse”. Jeg sætter mig med besvær op og ser at Katja sover.

”Nej det var bare onde drømme” siger jeg og pakker mig mere ind i tæppet.

”Er de sikker prinsesse” spørger han igen.

”Hvorfor er her så koldt” spørger jeg og kigger forvirret på ham, han har kun T-shirt på. Han sætter sig lidt tættere på og mærker min pande.

”Jeg tror de har feber prinsesse” siger han og rejser sig. Han tager et ekstra tæppe ned fra hylden oven over os, og pakker mig ind i det. Jeg sætter mig op af væggen ved siden af vinduet. Gardinet var trukket for, og der var kun to lamper i loftet. En ugle tuder et sted i det fjerne, og jeg kan ikke lade være med at tænke på dæmonkongen i min drøm eller skelettet. Mine nakkehår rejser sig.  

”Sov lidt, det bliver en lang tur” siger han.

”Men…” siger jeg, men så rækker han mig en aflang æske. Det er en pilleæske, med syv rum. Det skulle nok have stået ugedage på, men der står hovedpinepiller og sovepiller på de to første rum i æsken. Jeg når ikke at læse videre før han peger på sovepillerne.

”Du vil sove bedre hvis du tager en af dem prinsesse”. Han smiler. Jeg åbner andet låg og tager en pille op. Jeg kigger på den som om jeg aldrig havde set sådan før. Han rækker mig et glas med vand, jeg tager det. Mener han virkelig at jeg skal tage piller for at sove godt. Jeg tager den i munden og drikker et par mundfulde vand før jeg har sunket den. Jeg ligger mig til rette som før, og lukker øjnene.

”Sov godt, og drøm sødt prinsesse” siger han. Jeg vil vædde med at han kunne lide mig, men jeg syntes stadig at jeg var ret ung, jeg var 17 år og han var 20 år, der er ca. 3 år i mellem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...