Unknown In Reality | One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 2 okt. 2013
  • Status: Færdig
Den 18-årige Kamma Schmitt Goulding , - lillesøster af popstjernen Ellie Goulding, lever livet som den ukendte lillesøster, hvor dage føles som år. Mens Ellie får alt opmærksomheden fra de stinkende rige forældre, laver Kamma en plan over sit liv. Efterhånden som hun får sat flere og flere krydser i den livslange plan, bliver hun pludselig tvunget med til Brit Award med sin storesøster Ellie Goulding, og det er nok til, at få planen til at køre af sporet. Kamma møder nemlig det verdensberømte boyband One Direction, og aftenen går slet ikke som planlagt. En ret så fuld Kamma falder i armene på en af de 5 drenge, og næste dag er de 2 på alle forsider i London, og det er hverken godt for One Direction, Ellie Goulding eller Kammas ellers så velfungerende plan! Men kan de 7 få styr på det hele igen?

*læsning på eget ansvar*

21Likes
4Kommentarer
1067Visninger
AA

9. True Love

 


 

P!nk feat. Lily Allen - True Love

 

"Hvad sagde du?", spurgte jeg chokeret om.

"Undskyld", "undskyld for alt" sagde hun stille.

Jeg vidste ærligtalt ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg vidste ikke om jeg var vred eller glad, for den ene stemme indeni mig, fortalte mig, at hun ikke kunne rette op på noget som helst, og den anden side fortalte, at jeg endelig havde fået hvad jeg ville, og at jeg skulle give hende en chance. 

Jeg stod forstenet til gulvet, og jo tættere hun kom på mig, jo mere urolig og nervøs blev jeg. Vi stod nu så tæt, at jeg kunne mærke hendes ånde mod min pande. Ja, Ellie var højere end mig, og jeg hadede, at hun kunne bruge det imod mig. Hun stod og stirrede på mig i noget som føles som evigheder, indtil jeg tilsidst rømmede mig. Hvad gik der lige galt for hende?

Idet hun ville lægge sine blege arme om mig, trådte jeg hurtigt et skridt bagud. Nok var hun min søster, men efter hun selv valgte at fucke det hele op, havde jeg ikke brudt mig om nogen form for nærkontakt. Undtaget én slags, men det behøver vi ikke, at snakke om nu.

"Ellie hvad sker der?", spurgte jeg koldt og forvirret om. Jeg stirrede følelseløst på hende, og jeg kunne mærke, at hun snart ville bryde sammen, og lige som jeg tænkte det, var det hvad der skete. Der trillede en masse tårer ned af hendes kinder, og de blev ved, som om de ingen ende havde. Der kom hist og her et par små hulk, som efterhånden var begyndt at blive højere. 

Jeg havde virkelig ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre. Jeg plejede at have tænkt sådan nogle ting igennem, men det her var bare så nyt, og jeg havde aldrig troet, at det ville ske. Idet jeg skulle til at sige noget, faldt hun sammen, og landede som en klump på gulvet.

Som hun lå der, lignede hun den gamle kærlige og skrøbelige Ellie, som jeg holdte så meget af. Jeg satte mig ned på hug foran hende, og efter jeg havde betragtet hende i et stykke tid, strøg jeg mine hænder igennem hendes hår, og lagde armene om hende, hvilket resulterede i endnu højere hulk. 

"Shh.." var det eneste jeg kunne få frem. Jeg var fuldstændig chokeret, men inderstinde også glad. Glad for at den gamle Ellie i hvert fald ikke er forsvundet helt.

"Shh-shh Eli", blev det denne gang til, og det fik hende dog også til at stoppe, og kigge op på mig, med nogle helt rødsprængte øjne, jeg aldrig nogensinde havde set Ellie med. Det gjorde mig på en eller anden måde utrolig trist at se hende sådan. Det var ikke sådan Ellie var. 

"Du kaldte mig Eli", sagde Ellie, og kiggede med et ægte smil på mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det gik ikke til mine øjne, men det var i hvert fald ægte. Jeg nikkede kort, og kiggede med et hvad-sker-der-lige blik, og det fik hende til, at kigge ned i jorden. Hun løftede langsomt sit hovede, og åbnede munden, men der kom intet ud.

"Kom nu Ellie. Der må være noget galt, for vi ved vidst begge godt, at det ikke er en normal Ellie reaktion, ikke", sagde jeg stille og roligt, imens jeg kiggede forvirret men kærligt på hende. Jeg kunne ikke få mig selv til andet, da det gjorde mig ked af, at se min storesøster sådan. Godt nok skyldte jeg hende ingenting, men det at se hende sådan, var nok til at få mig på andre tanker.

"Jeg er så ked af det min skat" sagde hun, og tog sin hånd op til min kind, og begyndte at lave runde cirkler med sin tommeltot. Det var egentlig ret beroligende, men så alligevel ikke, og hun plejede da aldrig, at snakke sådan til mig. Hvad skete der lige?  Det her var slet ikke Ellie!

"Undskyld for alt", hviskede hun.

"Ellie vil du ikke nok fortælle mig hvad der foregår?", spurgte jeg bedende om, og kiggede forvirret på hende. Hun nikkede, trak mig op så at stå, og fik os sat hen i sengen, jeg for lidt siden havde siddet med min dagbog, og tænkt de daglige ting jeg tænkte om Ellie.

Hun sukkede højt, og jeg kunne se hun spændte i hele sin krop, hvilket hun aldrig plejede at gøre, da det jo ikke var sundt. Man skulle leve i nuet, og slappe af som hun så fint plejer at sige, når hun kommer traskende hjem fra yoga, som hun går til en gang om ugen, da det er bedst for "hendes cyklus". 

"Slap nu af Ellie, og kom til sagen", sagde jeg en smule irriteret over den lange pause, hun altid lavede, og kiggede spændt på hende. Hun nikkede, satte sig til rette, og så begyndte den lange talestrøm endelig.

"Undskyld Kamma. Undskyld for at være sådan en ulidelig storesøster. Ulidelig er ikke en gang ordet. Jeg tror slet ikke, at der findes et ord, der kan beskrive min opførsel overfor dig, siden jeg blev kendt. Da jeg så, hvor godt du klikkede med Niall igår," sagde hun, og holdte en kort men dramatisk pause. Da hun nævnte Niall, fik jeg en underlig fornemmelse i maven. Hvad skete der med dig Kamma?

"blev jeg bare så synder knust, for selvom du aldrig har mødt ham før, formår du alligevel, at komme bedre ind på ham, end jeg nogensinde har gjort. Det var der, jeg opdagede, hvor dumt det jeg har gjort er. At lukke dig ude, og håne dig med min berømmelse, er det dummeste jeg nogensinde har gjort, men da jeg endelig fandt noget, jeg var god til, vidste jeg, at jeg nok skulle blive til noget, og at jeg ikke bare, var en uduelig storesøster. Jeg havde aldrig følt mig god til noget, og jeg var altid jaloux på dig, for du er alt Kamma. Du er den mest fantastiske og livsglade pige, jeg nogensinde har kendt, og at jeg har gjort dig til den pige, jeg går og skændes med hver dag, den pige jeg engang stolt kaldte for min lillesøster, den pige jeg har lukket ude fra mit liv, er det mest forfærdelige jeg nogensinde har gjort, og det hele gik først op for mig idag, da jeg hentede dig hjemme hos Niall. I så begge så glade ud, og det er så længe siden, jeg har set dig sådan, hvilket nok i bund og grund er min egen skyld, men det fik mig til, at tænke over tingene. Det jeg har udsat dig for, er på ingen måde okay, og jeg ved godt, at du nok aldrig vil tilgive mig, men jeg fortryder, at have været så led, og vendt alt op og ned for dig, bare pga. jeg var jaloux på dig.", sluttede hun endelig af.

Jeg kiggede ned i gulvet, og min mund stod på vidt åbent gab. Hun satte to fingre under min hage, og drejede mit hovede, så jeg kiggede direkte ind i hendes våde øjne.

"Sig noget", hviskede hun, på randen til at bryde sammen. Jeg var stadig ligeså forvirret, men i det mindste havde jeg nu noget at sige.

"Jeg elskede den gamle Ellie. Du var på ingen måde en uduelig storesøster, jeg var så stolt over dig, lige indtil du ændrede dig, og gjorde mig til en stofmisbruger, ikke at det er din skyld, for det var mit eget valg, men det var din skyld, jeg er blevet til, hvem jeg er nu. Jeg forstår det ikke? Hvorfor var du jaloux, når du var som min tvilling? Du var min bedste veninde, jeg aldrig troede, jeg skulle skilles fra. Og det med Niall.. Jeg forstår det ikke Ellie!" svarede jeg, og rettede mit blik ned i jorden igen.

"Du var også min bedste veninde Kamma skat, og at det skulle ende sådan her, gør mig forfærdelig ked af det. Niall, søde dejlige Niall. I så begge så forelsket ud, og det værste er, at ingen af jer ved det, eller i dit tilfælde vil se det i øjnene". Endnu en gang kunne jeg mærke den underlige følelse i min mave. Jeg var forvirret. Man kan da ikke blive forelsket i en person, man kun har kendt en dag, eller kunne man?

Ellie kiggede undskylende på mig, og åbnede armene som en gestus til, at jeg skulle ligge mig ind i hendes favn, og så ligge armene om hende, og det var præcis hvad jeg gjorde. Hun væltede bagover, med mig liggende halvt ovenpå hende. Vi grinede begge to, og da vi igen fik sat op os, med en hel del besvær, kiggede jeg hende seriøst i øjnene, hvilket fik hende til, at se meget skrøbeligt på mig. Jeg tænkte mig hurtigt om, og lagde mine arme rundt om hende.

Jeg hviskede ned i hendes skulder, "du er tilgivet Eli", sagde jeg så, men tilføjede hurtigt, "men kun på en betingelse!". Hun nikkede og kiggede spændt på mig. "Du må aldrig lukke mig ude igen pga. af din berømmelse", sagde jeg lidt for skrøbeligt.

"Det sker aldrig igen Kamma, det lover jeg", svarede hun, og kyssede mig på kinden. Jeg trak mig fra hende, og hun kiggede forvirret på mig.

"Jeg har lige hurtigt et erne, jeg skal have fikset", svarede jeg på hendes nu endnu mere undrende blik. Jeg fniste kort, og løb så ud og tog mit overtøj på, og råbte igennem hele huset, "jeg er tilbage om lidt Eli", og mere nåede jeg ikke at sige, inden jeg smækkede døren, og forlod huset i et rask tempo.

Da jeg stod foran den velkendte dør, tog jeg en dyb indånding, før jeg bankede hurtigt men hårdt på. Der gik noget tid, inden jeg kunne høre nogen rumstere med et eller andet, på den anden side af døren. 

"Øjeblik", blev der råbt, og jeg genkendte straks stemmen, som endnu en gang fik smilet frem på mine læber. Døren blev åben, og der stod han, ligesom da jeg forlod ham i morges. Fuldstændig uimodståelig, og det var også derfor, jeg nu gjorde som jeg gjorde. Jeg tog et skridt frem, lagde mine hænder om hans nakke, og lukkede tilsidst afstanden imellem os. Til mit held, kyssede han med, og det virkede som om, at han nød det, lige så meget som jeg gjorde. Der lød pludselig nogle pift bag os, og der var en der sagde, "get a room guys". Jeg vidste ikke der var nogen, men jeg kunne tydeligt høre, at det var Zayn, Harry, Louis og Liam, og jeg kunne ikke lade være med at smile imellem kyssene. Vi trak os fra hinanden, og jeg kiggede dybt forelsket på Niall, som kiggede præcis på samme måde på mig. 

"Vil du være min Kamma?", spurgte Niall håbefuldt men nervøst om. Jeg kunne ikke lade være med at smile endnu mere, hvis det overhovedet var muligt. Jeg nikkede ivrigt på hovedet, gav et hvin fra mig, og så blev vores læber ellers smeltet sammen, som var vi skabt for hinanden. 

 

Jeg havde fået min storesøster tilbage, jeg havde fundet min drømmeprins, havde fået 4 bedste venner, og jeg fik helt sikkert også styr på det med mine forældre, så snart jeg så dem igen.

 

Jeg havde aldrig været mere lykkelig!

 

* * *

 

SLUUUUUT!

Undskyld den lange lange ventetiden, men 8. klasse er virkelig hårdt.

Vi ved godt, at den ikke er særlig lang, men vi har begge haft skriveblokade, og vi har haft svært ved, at finde ud af, hvad der længere fremme skulle ske. Vi har også en blog, som i kan tjekke ud  på dette link, hvis I har lyst. Bloggen er lige nu første prioritet, men vi vender helt sikkert tilbage med nye noveller, om ikke så lang tid. 

Kapitlet er forresten ikke rette igennem, så vi undskylder stav- eller tastefejl.

Vi håber I har nydt at læse vores novelle, og at i vil tjekke vores kommende ud.

 

Lots of love,

Aiim & Sofff <3

 

P.S: Her er linket til vores blog, som I er meget velkomne til at følge! ;-)

http://siastyles.blogspot.dk

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...