Unknown In Reality | One Direction

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 2 okt. 2013
  • Status: Færdig
Den 18-årige Kamma Schmitt Goulding , - lillesøster af popstjernen Ellie Goulding, lever livet som den ukendte lillesøster, hvor dage føles som år. Mens Ellie får alt opmærksomheden fra de stinkende rige forældre, laver Kamma en plan over sit liv. Efterhånden som hun får sat flere og flere krydser i den livslange plan, bliver hun pludselig tvunget med til Brit Award med sin storesøster Ellie Goulding, og det er nok til, at få planen til at køre af sporet. Kamma møder nemlig det verdensberømte boyband One Direction, og aftenen går slet ikke som planlagt. En ret så fuld Kamma falder i armene på en af de 5 drenge, og næste dag er de 2 på alle forsider i London, og det er hverken godt for One Direction, Ellie Goulding eller Kammas ellers så velfungerende plan! Men kan de 7 få styr på det hele igen?

*læsning på eget ansvar*

21Likes
4Kommentarer
1036Visninger
AA

5. DJ got us fallin' in love


 

Usher ft. Pitbull - DJ Got Us Fallin' In Love

 

Eftersom jeg ikke havde en jordisk chance, for at overtale mine forældre, var jeg nu på shoppingtur.

Jeg havde hele dagen igår plaget dem om, ikke at skulle til Brit Award med Ellie, men det var ikke lykkedes mig at overtale dem endnu, og jeg havde indset, at det nok heller aldrig skete.

Mit skab var fyldt med en masse kedeligt tøj, så derfor havde jeg besluttet mig for, at jeg hvis jeg absolut skulle med, skulle jeg også se ordenligt ud, så derfor var jeg endt inde i Topshop.

Jeg havde fundet en masse lækre ting, men var kun endt med at købe, en sort lårkort kjole, hvor der var et lille ekstra lag stof, som struttede ud som et skørt. Foroven sad den stramt, og fik mine bryster til at se flotte og store ud. For at den ikke var alt for fin, var der på det øverste stykke en masse guldnitter, som fik kjolen til, at se mere rå og sexet ud, - lige det der skulle til, for at min plan ville være i top!

Jeg gik længere hen af gaden, med de masse butikker på, og stoppede op ved den store butik, hvorpå der med store bogstaver stod "Mango".

Jeg gik hurtigt derind, da vejret ikke så for godt ud.

Da jeg havde gået en omgang rundt i den store butik, tog jeg fat i de højeste sorte sko der stod på hylden, og tjekkede om det var den rigtige størrelse. Jeg fik dem uden besvær på, og gik lidt frem og tilbage. De var overraskende behagelige at have på, og da der var åbent til tæerne, var de heller ikke for varme.

Jeg gik hen til kassen, og snuppede en paraply med på vejen, da det stod ned i stænger udenfor.

Da jeg havde fået betalt, gik jeg hen til udgangen, slog min paraply op, og i det jeg åbnede døren, lød et ordenligt brag. Hvorfor skulle det absolut ske nu?

Hvis det kom ud i offenligheden, at jeg var bange for torden, ville den facade jeg havde brugt så lang tid på at bygge op, gå i tusinde små stykker, og det måtte bare ikke ske.

Jeg tog mig sammen, og bevægede mig med hurtige skridt hjemad.

 

 

* * *

 

Jeg smækkede computeren sammen, og smed den foran mig på sengen.

Jeg kiggede op på skabet, hvor min kjole hang klar på en bøjle.

Om tre timer ville jeg blive hentet af en limousine, - hvor Ellie agtigt, thh! Derefter ville jeg blive kørt til det der Award Show, hvor jeg ville blive placeret på en stol, indtil at min skønne, skønne storesøster var færdig på den røde løber, hvor hun skulle spille ih-åh så lækker. Så når hun var blevet færdig med det, skulle jeg være en del af showet sammen med Ellie, og tilsidst skal vi til afterparty.

Jeg kom til mig selv, da det bankede på døren. "Kom ind!". Min mor stak hovedet ind, og kom over og satte sig ved siden af mig på sengen.

Jeg hadede nærkontakt, og det vidste hun udemærket godt, så hvorfor skulle hun gøre så meget ud af det?

Hun rakte mig en pose, og nej det var ikke bare en Netto pose, - det siger da sig selv, når det kommer til min familie. Uden på stod der GUCCI.

Jeg kiggede kort ned i posen, men rakte den så tilbage til hende. "Ellers tak, jeg har en kjole", sagde jeg, og rejste mig for at finde mine smykker.

"Jamen Kamma skat, du kan da ikke møde op i en kjole fra en billig butik. Vi skulle nødig blive set som fattige," sluttede hun af, efter sin lange prædiken.

Lige siden jeg havde købt kjolen og skoene til showet, havde min mor prøvet at få mig i noget andet, for vi kunne jo simpelthen ikke have, at det var en billig kjole.

Det ragede mig! Jeg gik i det jeg ville, og hvad jeg følte mig godt tilpas i.

"Nå, men jeg er for hundrede syvogtyvende gang fuldstændig og aldeles LIGEGLAD", svarede jeg en anelse hårdt, med tryk på ligeglad, så hun kunne høre, hvor ligeglad jeg var.

Jeg rodede videre i mine skuffer, og hørte døren lukke. Automatisk kiggede jeg over på sengen, hvor min mor for kort tid siden havde siddet. Posen lå der stadig.

 

* * *

 

Jeg kiggede mig endnu en gang i spejlet. Jeg havde sat mit hår op i en rodet knold, men havde ladt nogle totter hænge nede, så de kunne indramme mit ansigt, på en flot måde.

Som make-up, havde jeg valgt at være neutral. En lys og mørk øjenskygge, en mascara, - som gjorde mine vipper lange og fyldige, flydenden eyeliner, blush og en lys pink læbestift.

Udover kjolen havde jeg valgt en hvid blazer, og så min sorte clutch, - selvfølgelig gik jeg ingen steder uden den.

Jeg så overraskende godt ud. Well done Kamma!

Min mor rev mig endnu en gang ud af mine egne tanker, da hun råbte mit navn ude fra gangen af.

Det måtte betyde at de var her nu, så jeg skyndte mig at proppe min ny-opladet hvide iPhone ned i tasken, og så var jeg ellers godt på vej.

Jeg skyndte mig ud i limousinen, uden at skænke mine forældre et blik, hvorefter at vi kørte mod det latterlige show, jeg var blevet tvunget med til.

 

* * *

 

"Bare tag plads her, så kommer Ellie lige straks", sagde damen, der havde vist mig vej til bordet. The O2 Arena var kæmpe stort.

Der var stillede borde op midt inde i arenaen, og der skulle jeg sidde. Jeg fandt mit navn, og satte mig ned.

Jeg sad lidt, og kiggede rundt i salen, da jeg fik øje på Ellie, og hun kom gående med.. fem drenge!? Hvem fanden var de nu?

Da de kom tættere på, kunne jeg dog godt se, at det var det eftertragtede boyband One Direction.

"Heej søs", sagde Ellie alt for sukkersødt, og gav mig et stort kram.

"Du skal da bare klemme alt mit indvolde ud", hilste jeg, så høflig som jeg nu er.

Jeg rejste mig op, for at hilse på de fem drenge. Når jeg nu alligevel var her, kunne jeg vel godt få noget godt ud af det.

"Hej Kamma. Vi har hørt en masse om dig. Jeg er Louis", sagde den første dreng med nøddebrunt hår, og rakte hånden frem, som jeg tog imod.

Great! Hvad havde Ellie nu fortalt om mig? Det kunne langt fra være noget godt. God start på aftenen!

"Jeg er Zayn", sagde drengen med sort hår.

"Liam", kom det fra den tredje, som også havde brunt hår.

"Harry", sagde en dreng med krøller.

Ham havde jeg set et sted før. Helt sikkert!

"Har jeg ikke set dig før?", spurgte jeg høfligt om.

De begyndte alle sammen at grine i kor, og jeg havde åbenbart formåget endnu en gang, at gøre mig selv til grin.

"Jo du var pisse fuld, og sur på Ellie engang da du var i byen", svarede den såkaldte Harry med et grin.

Var det ham? Ham jeg havde snakket med, og som bare havde siddet og gloet på Ellie og jeg, da vi skændtes.

"Nååh ja. Det er dig, der ikke er så god til, at løse problemer, ik'?" gav jeg igen, med et falsk smil.

De andre drenge grinede højlydt, og Harry satte sig ned.

"Og jeg er Niall", sagde den sidste, og helt klart flotteste. Lyst hår, krystalblå øjne og den mest sexede irske accent.

Da jeg havde givet hånd til dem alle, satte vi os ned, og showet begyndte.

 

* * *

 

Showet var godt igång, og jeg snakkede rigtig godt med alle drengene. Men det var jo perfekt, for det så ud som om, at Ellie var en lille smule jaloux.

Jeg var igang med en samtale med Niall, og jeg kunne mærke Ellies onde blik i nakken. Men jeg var som altid ligeglad.

Jeg prøvede at flirte med Niall, sendte ham frække blikke, og mit mest sexede smil, og han gengældte det hele.

 

* * *

 

Drengene var gået ud backstage, for at gøre sig klar til deres show, og jeg sad og stirrede ud på alle de kendte mennesker i arenaen.

"Du holder dig langt væk fra de drenge, du gør Kamma!", sagde Ellie pludselig vredt.

Jeg kiggede så koldt jeg kunne på hende.

"Jeg kan ikke være mere ligeglad lige nu Ellie".

Når vi havde vores daglige skænderier, var det blevet til en vane, at vi hele tiden skulle sige hinandens navne, - egentlig ret komisk, nu hvor man tænker nærmere over det.

"De drenge, de er mine venner. Mine venner! Forstår du Kamma?".

"Det var dig, der slæbte mig med til det her lort, og forventer du så, at jeg bare vil sidde for mig selv, og ligne en totalt outsider? Fandme nej Ellie!".

Vi havde været så optaget af, at råbe af hinanden, og sende hinanden de værste blikke, at vi slet ikke havde lagt mærke til, at drengene var gået på.

Jeg besluttede mig for, at nyde resten af showet, og det kunne Ellie ikke bestemme om jeg skulle eller ej.

 

Nok var hun min storesøster, men bestemme hvem jeg skulle snakke med, og ikke skulle, det kunne hun godt glemme alt om!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...