Midnight blues

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 22 jul. 2013
  • Status: Færdig
I mørket kommer alle de melankolske sange frem. De sætter sig i dit hår og ligger sig på dit ansigt, som snefnug eller regn. De siver ind igennem din næse, øjne og øre. De trænger helt ind i dig, hvor de planter deres sorte frø.

3Likes
7Kommentarer
247Visninger

1. Tik tok

I takt med mørket, der langsomt spredte sig over mit soveværelse, syntes al lyd af forstumme. Tilbage var min computers lave summen, blandet sammen den skiftende lyd af mine fingre mod tasterne og tuschen der strøg over hud. Jeg sad en smule akavet, med det ene ben vandret, lagt i mellemrummet mellem min seng og mit sengebord.

Igen rev jeg proppen af tuschen med mine tænder. Lugten af sort blæk fyldte mine næsebor kort, før den sorte filt blev presset mod mit ben. Det tynde printer papir, der udgjorde min stencil, ville ikke ligge stille på mit ben.

Jeg kunne mærke den lille rynke i min pande vokse sig større. Det var da også for besværligt! Fra start havde det været min ide, at tegne rosen på mit håndled, men den var for stor og jeg var for klodset med tuschen.

I stedet endte den på mit ben, hvor den egenlig også sad meget godt.

Jeg sukkede lettet, da jeg endelig ligger tuschen fra mig. Det blev faktisk en nydelig rose. Et højlydt blip fra min computer fortæller mig, at jeg har fået en besked. Da jeg ruller over den, kan jeg konkludere at den er fra en veninde. Hun vil gerne aflyse en aftale. Et andet bip fortæller mig, at jeg har fået endnu en besked. Hurtigt tørrer jeg skuffelse af mit ansigt. Jeg havde nu glædet mig til den aftale, men hun havde sine grunde. Jeg laver et hastigt svar, før jeg bevæger mig videre til den næste besked.

En fyr skriver til mig. Han er selvfølgelig ikke ukendt for mig, men han havde været andetsteds på ferie. Jeg ser at han kun har svaret på en meget gammel mail fra mig, men starter alligevel en samtale.

Han svarer igen, men kun i underlige og tørre bemærkninger. Noget har ændret sig. Jeg sidder og føler mig utilpas, da han kommer med en halv sjofel bemærkning, som jeg kan genkende. Vi aftaler at kigge på nogle dage vi kan mødes, før jeg lukkede min computer ned.

Nu er der helt mørkt. Jeg ligger mig ned i sengen. Noget føleles forkert. Det kryber og kravler i mig, omkring mig.

I mørket kommer alle de melankolske sange frem. De sætter sig i dit hår og ligger sig på dit ansigt, som snefnug eller regn. De siver ind igennem din næse, øjne og øre. De trænger helt ind i dig, hvor de planter deres sorte frø.

Pludselig føler jeg mig meget alene. Jeg kan ikke sove. I stedet sætter jeg mig op, uden at tænde for lyset. Der er ingen lyde nu. Tomheden runger igennem mit værelse og giver ekko, da den rammer mig.

En pludselig indskydelse får mig til at find skalpellen frem igen. Den jeg brugte til at lave min stencil med tidligere på aftenen. Den skinner i mørket, som om den også reflekterer de sorte følelser i mig.

Det ville ikke være første gang jeg skar i mig selv. En anden gang havde jeg lavet tre parelle streger på min arm, men på den forkerte side. Jeg var vel for stor en kujon til at gøre det rigtigt.

Bladet gør ikke ondt, men skaber nærmere en irriteret reaktion mod min hud. Jeg giver det næsten intet pres. Åbenbart var jeg en kujon alligevel. Det nager mig.

De små snit bliver hurtigt fyldt med blod. Det lugter, sammen med jernet fra bladet. Dryp, dryp. Røde dråber former sig på min arm. Det er egentlig meningen, at jeg ligger bladet væk nu og finder på en løgn, hvis nu nogen skulle være så interesserede at de spørg til såret.

Dog kan jeg ikke slippe blandet. De små pinefulde stik fra kniven, de var slet ikke så pinefulde alligevel. Faktisk var det ret rart. Måske bare engang mere?

 

Da jeg endelig smider bladet fra mig på mit skrivebord har jeg kvalme. Jeg magter stadig ikke søvn, men ligger bare om mærke hvordan det svier i hånden. Til sidst finder jeg mine hovedtelefoner og mp3 afspiller frem. Med dem finder jeg et stykke tilfældigt blues musik.

Som jeg tænder for musikken, slå uret i stuen midnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...