Survivior - One Direction

Sorgen ødelægger Faith Brooks. Den syttenårige pige bliver mobbet, bliver kaldt tyk, bliver bedt om at dø. Hendes mor ignorerer hende, og hendes far er i krig i udlandet. Hendes kæreste er et svin, men hun ved det bare ikke, fordi hun er blind af kærlighed. Men vil noget af det her ændre sig, når fem kendte drenge træder ind i hendes liv? Vil hun indse, at Brad behandler hende dårligt? Og vil hun få sin selvtillid tilbage?

69Likes
105Kommentarer
7204Visninger
AA

15. Time to live my life

 

Min mobil ringer igen, og jeg kaster kun et lille blik på den, og som de andre 20 gange er det Harrys navn der kommer op. Jeg sukker igen, og trykker på afvis, selvom jeg ved om 5 minutter ringer den igen. Tydeligvis vil han være med Britney, og jeg har fået for mange dødstrusler af hende her på det seneste, og hver gang er jeg bange for at noget sker. Desuden nu hvor jeg ikke har Harry til at beskytte mig, hvem vil så redde mig?

 

Jeg sætter mig op i sengen, og kaster et blik på min telefon, der igen ringer. Jeg sukker stort, men tager den så. “Hallo?” Siger jeg med en ligegyldig stemme, Harry er tydeligvis overrasket over jeg har taget den, for han er stille i noget tid. “Hej, kan vi ikke tale om det her?” Spørger han, jeg ryster på hovedet, selvom han ikke kan se det. “Snakke om hvad?”

“Hold op Faith. Vil du være sød at åbne døren?” Jeg skyder det ene øjenbryn op, og kigger forvirret ud af vinduet.

 

Der står Harry, jeg lukker vinduet op, og det får ham til at kigge op mod mig. “Harry, gå hjem, eller bedre gå hen til Britney.” Råber jeg, og lukker så mit vindue igen. Jeg kan høre han råber noget tilbage, men jeg gider ham bare ikke mere. Hvorfor skal jeg gå igennem så meget, for at have en kæreste? Jeg vil hellere have Brad så, der havde jeg i hvert fald mindre bøvl end det her.

 

En dør åbner, og bliver lukket i nedenunder. Jeg rejser mig op, hvis det er Harry… så dræber jeg ham. Eller jeg dræber ham ikke, men noget lignene.

Vreden stiger op i mig, og jeg skynder mig ned af trappen, og der står Harry. “Harry forhelvede! Gå!” Råber jeg, og kigger rasende på ham. “Ikke før jeg har forklaret hvad der er sket.” Siger han overraskende roligt, men det gør ikke noget af alt det her okay.

“At du forklare at du og Britney er sammen, at du undskylder selvom det sker igen, at det-” jeg når ikke at sige mere, før han presser sine læber mod mine.

 

Jeg får en blandet følelse, den ene side af mig, siger jeg skal trække mig fra ham, og give ham en lussing. Den anden side, siger at jeg skal lade ham gøre det. Jeg må indrømme… den anden side vinder.

Jeg ligger mine arme rundt om hans nakke, og han ligger sine hænder på mine hofter. Følelsen af sommerfugle der flyver rundt i maven, er der, hvis det overhovedet er en beskrivelse af hvad jeg føler.

 

Harry trækker sig lidt fra mig, men jeg har stadig mine arme rundt om hans nakke, og hans hænder hviler stadig på mine hofter.

“Der er ikke noget imellem mig og Britney, det er der ikke nu, og det kommer der heller aldrig til at blive. Stop med at tro hvad der står om mig, fordi det eneste Britney prøver på, er at få dig til at hade mig.”

 

Der skete det.

Jeg rammer jorden, jeg var lykkelig under kysset, men jeg skulle helt klart bare have givet ham en lussing. Jeg trækker mine arme til mig, og ryster på hovedet, samtidig med et suk undslipper mine læber.

“Harry, jeg syntes du skal-”  han griber fat i min arm, og trækker op i mit ærme. Han har sikkert set blodet på min trøje. “Har du gjort det her?” Spørger han med et lidt trist udtryk. “Faith,” jeg trækker min arm til mig, og river ned i ærmet. “Jeg syntes du skal gå, der er ingen grund til du er her.” Siger jeg med blikket mod jorden. “Jeg har ikke lyst til at-”
“Harry, gå nu.” Siger jeg, med blikket sømmet fast til jorden. Jeg kan høre ham gå hen mod døren, et par trin mere, og et smæk lyder.

 

Det værste af alt det her, jeg ved ikke engang om jeg er sur på Harry eller mig selv. Fordi… jeg ville ikke have ham til at gå, men igen… Jeg ville ikke have ham til at blive.

Jeg tager mig sammen til at gå hen til vinduet, og se Harry køre væk. Jeg følger ham med øjnene, indtil han er helt væk.

 

Jeg når kun lige ovenpå, før det begynder at banke på døren. Jeg sukker stort, og går så ned ad trappen igen.

Jeg åbner døren, og uden nogen invitation, træder Britney ind. “Kom ind.” Siger jeg sarkastisk, og lukker døren igen. Jeg vender mig om mod Britney, og lægger armene på kryds. “Hvad har jeg nu gjort?” Spørger jeg opgivende, og kigger irriteret på hende.

“Du stiller ikke op til konkurrencen i morgen vel?” Jeg bider mig i læben. Det spørgsmål har jeg stillet mig selv alt for mange gange i dag. Det er som om, jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre i dag. “Det ved jeg-”

“Hør her, du stiller ikke op. Og du vil vel ikke have en demonstration, hvad der vil ske, hvis du stiller op. Vil du?” Spørger hun, med et lumsk smil, der hurtigt får mig til at ryste på hovedet. “Jeg må vel gerne komme, bare og kigge?” Der har vi det. Jeg er en stor joke lige nu, for at spørge hende om jeg må komme. Det her er helt nede på 0 klasses level. Hun nikker på hovedet, og stormer så ud af døren.

Jeg går op ad trappen, bare der ikke er flere der har lyst, til at bryde ind i mit hjem.

 

 

Jeg træder ind af døren, og heldigvis er der så mange mennesker, at der ikke er nogen der ligger mærke til mig. Jeg stiller mig over i et hjørnet, forholdsvis tæt på scenen, så det er nemmere at se.

 

“Hej alle sammen!” Siger Louis muntert, med et stort smil. Der bliver stille i salen, eller nogenlunde stille. “Hvordan har vi det?” En masse hujen går i gang, men jeg kan ikke stå og sige, at jeg er en del af den, selvom jeg stadig har et smil på læben, over at se ham igen. “Uden at sige for meget, vil jeg introducere den første sanger, Britney Benedict! Giv hende en hånd!” Alle hujer og klapper, mens Louis løber ned af scenen, og ned til sin dommerstol. Britney kommer ud på scenen, og vinker. Men ikke til publikum, men til til Harry. Jalousien stiger op i mig, og den eneste grund til jeg holder mig væk fra Harry, er fordi Britney hele tiden skal blande sig.

 

Bitch.

 

Ups, ups, upss. Glem jeg lige sagde det, okay? Thank you!

 

Salen bliver stille, i et godt stykke tid. Men da hun er ved slutningen, begynder alle at klappe i takt. Jeg ville gerne klappe, hvis ikke jeg synes hun er dårlig. Trangen til at stå op råbe buh er stor, men jeg vil til gengæld ikke have opmærksomheden, så jeg lader bare være.

 

1, 2, 3, 4 sanger træder ned fra scenen, og denne gang er det Harrys tur, til at træde op på scenen. Sådan har de skiftet, først Louis, så Liam, så Niall, så Zayn og nu Harry. En klapsalve går i gang da Melodi går ned fra scenen, og Harry tager over i stedet. “Og nu, til aftenens sidste deltager, Faith Brooks!” Siger han med et stort smil, og kigger rundt. Folk holder så småt op med at klappe, da ingen træder op på scenen. Jeg stiller mig tættere op ad væggen, i håb ingen kan se det mig. “Faith, jeg ved du er derude.” Kommer det sukkende fra Harry, som kigger rundt.
“Og der har vi dig.” Nervøst kigger jeg op, og der står Harry med en løftet pegefinger, imens alle blikke er på mig.

 

Damn it.

 

“Jeg springer over, ellers tak.” Råber jeg nervøst, og trækker mig så meget jeg kan op ad væggen, i håb om at jeg lige pludselig får superkræfter, og kan kamuflere mig, så jeg ligner væggen. Det kunne være brugbart.

“Kom nu. Alle regner med dig, du vil ikke skuffe dem vil du?” Lokker Harry, jeg sender et træt blik til ham, men han smiler bare. Idiot, få mig ikke til at elske dig. Jeg gider det ikke. “De overlever uden min stemme.” Råber jeg tilbage, publikum har det underholdende med at se mig og Harry råbe. Eller det må vi håbe, for ellers er jeg lidt af en tåbe. HEY! Det rimer, fuck jeg er god.

“Kom op på scenen!” Er der pludselig en der råber. “Ja, vi vil høre dig synge!” Lyder det fra en anden. “Det skader ikke noget! Du blev valgt til at synge, spild ikke din chance!” Lyder det fra den tredje, og råbende bliver ved.

“Det lyder som om, de gerne vil høre din stemme,” lyder det fra Harry, og rækker mikrofonen frem. “Kom nu.”

Jeg sukker, og går op på scenen. Det er som om, jeg allerede kan mærke, det dræbende blik fra Britney. “Giv Faith Brooks en hånd!” Klapsalven går i gang igen, og jeg tager i mod mikrofonen. Harry fjerner sin mikrofon fra munden, og stiller sit hoved helt tæt på mit øre. Hans mund er så tæt på mit øre, at jeg kan mærke hans ånde. “Når du vinder, får du måske et kys.” Hvisker Harry forførende i mit øre, og trækker sig så væk, og går ned fra scenen.

Tro mig, hvis jeg kunne stå at sige at det ingen effekt havde på mig, ville jeg sige det. Men det ville nok være en af de største løgne, jeg har sagt.

Klapsalven går i stå, og salen bliver igen stille. Melodien til den sang jeg spillede, begynder og jeg tager en dyb indånding.

 

Jeg begynder med at synge, og da jeg er mod slutningen, begynder folk at klappe med. Et lettet smil sætter sig på mine læber, da jeg slutter sangen. En stor klapsalve - måske endda større end Britneys - begynder.

 

Harry kommer løbende op på scenen, og jeg går ned ad scenen igen.Men jeg ligger først mikrofonen på gulvet, stadig med smilet. Britney kan rende mig kan hun.

 

Sorry for sproget, but seriously det kan hun.

 

Efter 4-5 minutter, løber Niall op på scenen. De er ikke så hurtige til at finde en vinder, men jaja, hvis man gerne vil have en grundig afgørelse.

 

“Her er resultatet, er i spændte?” Smiler Niall, og alle råber ja. Inklusiv mig. Hehehehe. “Jamen så lad os finde ud af det!” Han åbner langsomt papiret, og læser svaret.

“Vinderen er,” en trommehvirvel kommer fra højtalerne, og stopper så brat. “Faith Brooks!”

 

PAUSE IT.

 

Vandt jeg? Den generte pige, der sidder bagerst i klassen, og hader alt med opmærksomhed? Hende der ikke kan have folk kigge på hende mere end 2 sekunder? Mig?

Et stort smil breder sig på mine læber, og jeg løber op på scenen. En stor klapsalve går i gang, og jeg begynder at grine stille. Mest fordi jeg ikke kan forstå, jeg vandt.

 

 

“Faith, vent lige!” Jeg vender mig om, og der kommer Harry Styles løbende. Det er et par dage siden konkurrencen, og jeg har ikke talt med Harry siden.

“Du ignorer mig ikke igen?” Spørger han smilende. “Hvis jeg ignorerer dig,” jeg kigger op, så jeg møder hans øjne. “Ville jeg så være stoppet?” Han trækker på skuldrene, og smiler smørret. “Faith, jeg har tænkt så meget, over om vi ikke snart bliver til noget.” Jeg kigger lidt forbløffet, og stopper så med at gå. “Du er nødt til at uddybe dig Styles.” Siger jeg uforstående, og ligger hovedet lidt på skrå.

“Om vi ikke snart kan kalde os, you know, for kærester.” Jeg smiler et fjoget smil, og begynder at gå videre, med Harry lige ved siden af. “Måske, måske ikke.” Siger jeg med en lille latter.
“Brooks,” siger Harry langtrukkent, og stopper mig. “Jeg vil have et svar. Et ja ville være fint.” Siger han med et smil, imens de grønne øjne kigger ind i mine.

“Jeg tror, jeg holder mig til måske.” Siger jeg med hovedet på skrå. “Der har vi så problemet Brooks. For det svar, kan jeg ikke bruge.” Siger han og træder tættere på, eller meget tættere på. “Men det betyder bare, jeg må svare for dig.” Først kigger jeg undrende på ham, men jeg forstår det, da han trækker mig til sig, og kysser mig.

 

JEG ER SÅ KED AF DET!

Jeg har haft helt vildt travlt med lektier - som jeg faktisk stadig har :p - og derfor glemte jeg alt om nyt kapitel, I'm sooooooooooo sorry! 
Jeg lover, jeg ikke vil vente så lang tid igen. Det er jeg så ked af, sorry, sorry, sorry! <3

Like and comment, 'cause it would make my day. <3

 

Peace out ya' all.

 

HeleneOfficial

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...