Survivior - One Direction

Sorgen ødelægger Faith Brooks. Den syttenårige pige bliver mobbet, bliver kaldt tyk, bliver bedt om at dø. Hendes mor ignorerer hende, og hendes far er i krig i udlandet. Hendes kæreste er et svin, men hun ved det bare ikke, fordi hun er blind af kærlighed. Men vil noget af det her ændre sig, når fem kendte drenge træder ind i hendes liv? Vil hun indse, at Brad behandler hende dårligt? Og vil hun få sin selvtillid tilbage?

69Likes
105Kommentarer
7200Visninger
AA

12. The answer is yes

 

Drengene havde insisteret på at vi skulle i biografen, og til sidst havde jeg givet mig. Tankerne om Faith på scenen, sidder fast i mit hoved, og de er ikke til at slippe. Hun sang så flot, og jeg-

 

"Harry? Hvilket et sammentræf!" Afbryder en skinger stemme, der får mig til at kigge i alle retninger, og til sidst lander mit blik lander på en høj, lyshåret pige. Eller skal jeg sige Britney? "Oh, hej Britney." Siger jeg, hvilket får en lille latter frem hos drengene. "Vi venter ved udgangen." Siger Niall, og de går sammen hen mod udgangen af salen.

"Såå.. Harry," jeg vender min opmærksomhed mod Britney, der er uhyggelig tæt på. “Hvad skal du lave nu, hvor filmen er slut?” Hun ligger en hånd på mit bryst, der giver mig de sygeste kuldegysninger. Jeg tager blidt fat i hendes håndled, og fjerner det fra mit bryst.

“Britney, jeg skal være sammen med drengene.” Jeg klør mig kort i nakken, før jeg slipper hendes håndled og går mod udgangen. Jeg kan dog hurtigt mærke en gå lige bag mig, hurtigt sætter jeg farten op, men Britney er hurtigt oppe ved siden af mig.

Et lydløst suk slipper ud, og jeg vender hovedet mod Britney, som lige pludselig slår en latter op, og griber fat i min arm. Med et undrende blik kigger jeg ned på hende, og hun stopper latteren og erstatter den, med et smil. Men ikke mod mig, men i retningen mod, en mørkhåret pige. Dog ikke en hvilken som helst pige.

 

Faith.

 

Hun skynder sig væk, og jeg kigger træt hen på Britney. “Hør Britney, lad være med det der skuespil. Vi har ikke noget mellem os, det har jeg allerede fortalt dig i skolen.” Siger jeg irriteret, og trækker min arm til mig, og skænker hende et blik inden jeg går mod drengene.

Trangen til at gå hen til Faith er stor - tro mig. Men det virker forkert lige nu, hele situationen er forkert.

 

“Hvad ville hun?” Kommer det nysgerrigt fra Niall, men jeg vælger bare at ignorere spørgsmålet. Jeg går ud af døren, og hen mod bilen. En lille hvisken kommer bagfra, og jeg ved at de snakker om mig, men jeg vælger at ignorere dem.

Jeg tager i stedet min mobil frem, og taster Faiths nummer ind. Jeg havde taget det fra hendes mobil, men det er lige meget lige nu. Mine fingre glider hurtigt over tasterne, og efter jeg har læst beskeden igennem, trykker jeg send.

Jeg lader min mobil glide ned i min baglomme, og med en hurtig bevægelse sætte mig ind i bilen. Kort efter kommer Zayn ind ved siden af mig, og efter noget tid er alle inde i bilen, og vi forlader parkeringspladsen.

 

Efter et godt stykke tid er vi fremme ved en fremmed bygning, og det går op for mig at vi skal til et interview, som jeg har glemt alt om.

Med et suk stiger jeg ud af bilen, og følger med drengene ind i bygningen. Da en pige tager imod os, smiler jeg venligt til hende. Hun har langt mørkebrunt hår, brune øjne og et stort smil. Hun minder mig en smule om Faith, dog er Faith mere min type. “Bare tag for jer af lækkerierne, vi er på om et kvarter.” Smiler hun til os, og går ud af rummet.

 

 

Med et suk smækker jeg døren i til mit værelse, jeg dumper ned i min seng, og tænder for det ret så gamle fjernsyn. Jeg bladre et par gange indtil noget fanger mit øje. Hurtigt spoler jeg tilbage, og ser et interview med One Direction. Jeg overvejer om det er et gammelt et, men i hjørnet står der ‘live’, og det får mig til at smide fjernbetjeningen fra mig.

 

“Vi har en mail fra en fan, der står: Harry jeg er en stor fan, og der er rygter om en ny kæreste. Er det rigtigt?” Siger intervieweren, jeg holder vejret lidt. Jeg ved ikke om fanen mener mig, eller Britney. Jeg bider mig i indersiden af min kind, og venter på svaret. “Nej der er ingen kæreste.” Kommer det fra Harry, og en lille glæde skyller ind over mig.

 

Irriteret går jeg nedenunder, en frygtelig larm har været der, i jeg ved ikke hvor lang tid. Med faste skridt går jeg ind i stuen og ser min mor ligge sovende på sofaen, og fjernsynet er på fuld lyd, imens Geordie Shore køre. Jeg skruer ned, med et suk, og kigger over på min mor. Jeg ryster på hovedet, og går ind på hendes kontor.


Jeg ved ikke hvordan det kan være, hun er blevet sådan en heks. Da min far var her, var hun mit forbillede, hun var den sødeste og generøse menneske nogensinde. Nu er hun djævlen selv.

Jeg trækker ud i skuffen, og løfter op i nogle papirer, og som jeg havde tænkt, ligger min mobil der. Min mor er ikke for klog.

Hun har taget min mobil fra min igen, fordi hun er utilfreds over et eller andet, som ikke engang var noget at gøre med mig. Men det forhindre hende ikke at være en led heks. Jeg tager den op, og tænder den. En besked tjekker ind på min mobil, og så hurtigt jeg kan, går jeg ind på beskeder.

 

Okay, jeg må indrømme det lyder sært, og desperat for den sags skyld. Men hvis du aldrig fik en besked, okay måske en gang om ugen. Men hvor du bliver skuffet fordi det er en hade besked. Ville du så ikke også blive glad for at se det er fra en anden?

Jeg tjekker ind på beskeden, og læser den igennem.

 

Hey Faith. Vi er virkelig nødt til at tale! Skriv tilbage når du har set min besked.

Harry

 

Jeg læser beskeden igennem et par gange, før jeg får taget mig sammen til at skrive tilbage. Jeg bider mig kort i læben inden jeg sender beskeden.

 

Okay… mød mig ved Caféen klokken 20. Så kan vi snakke.

 

Med en hurtig bevægelse ligger jeg min mobil ned i skuffen igen, så min mor ikke opdager noget. Jeg kigger på det store ur, der hænger på væggen. 19.37. Med stille skridt går jeg ud af kontoret, og lukker døren, før jeg går op i stuen, hvor min mor stadig ligger og savler på puden. Jeg ruller med øjnene, inden jeg går ud og tager mine sko på. Hvis jeg skal gå derhen, kommer det til at tage lidt tid, og hellere komme tidligere end for sent.

 

Irritationen bobler indeni mig, og - for jeg ved ikke hvilken gang - kigger jeg rundt, i håb om at finde Harry et sted. Men nej, han gad tydeligvis ikke at komme, og nu har jeg stået her i 26 minutter. Jeg sukker tungt og går hen ad gaden, men jeg når ikke at gå langt før en kalder efter mig. Jeg vender hovedet lidt, og jeg kan se Harry små løbe hen til mig. Jeg vender mig rundt, og ser Harry nærme sig.

“Det i biografen var en misforståelse,” han stopper med at snakke, og kigger undersøgende på mig. “Der er ikke flere ar, vel?” Jeg skyder mit øjenbryn lidt i vejret, men lader det så falde igen. “Nej, der er ikke flere. Men Harry jeg-”

“Der er ikke noget mellem mig og Britney, hun var fulgt efter mig ud i biografen. Jeg sværger, jeg har ikke noget med hende at gøre.” Siger han hurtigt. “Jeg tror på dig.” Siger jeg med et lille smil, som hurtigt smitter af på ham.


Efter nogle minutter hvor vi har stået og snakket om alt og ingenting, tysser jeg hurtigt på Harry. Jeg tager fat i hans arm, og trækker ham med hen til en af de mange buske. Jeg dukker mig lidt, men kun sådan at jeg lige kan se de to kysse.

“Hvad er der?” Lyder det forvirret fra Harrys side af, men jeg er i for stort et chok til at svare.

 

Brad og Britney.

 

Brad og Britney, selv at tænke på det gør ondt. Jeg peger hen på dem, og han opdager hurtigt hvorfor jeg er i chok. Min kæreste og min værste fjende kysser. Niv mig en eller anden, sig det her er en frygtelig drøm!

De trækker sig fra hinanden, og jeg lister lidt tættere på, i håb om at høre hvad de taler om. Harry er hurtig efter.

“Jeg har købt den her til dig. Den har været virkelig dyr, så dyr at jeg har været nødt til at låne penge.” Kommer det far Brad, og jeg løfter hovedet, så jeg kan se Britney stå med en lille smykkeæske.

 

Han lånte penge af mig, så han kunne købe en gave til Britney? Sorgen skyller ind over mig, og jeg sætter mig ned på jorden. Harry lægger trøstende hånden på min skulder, men det ændre ikke noget. Brad har været mig utro, og kommer sammen med Britney.

Jeg tager mine knæer op til mig, og lægger mit hoved på dem, imens tårerne render frit ned ad mine kinder. Et par arme omfavner mig, og hjælper mig op at stå. Jeg krammer ham, og der går ikke et sekund før Harry lægger sine arme rundt om mig. Jeg løsner mig dog ud af grebet, og tøre mine tåre væk, selvom der allerede er flere på vej. Jeg går væk fra Harry, men ikke for at gå hjem. Men for at gå hen til Britney og Brad.

De opdager mig hurtigt, men det er ikke sådan at de trækker sig fra hinanden. De står stadig meget tæt på hinanden. “Hvordan kunne du?” Får jeg sagt med en skrøbelig stemme. Han skyder bare et øjenbryn i vejret, hvilket får mig til at føle mig lille. Virkelig lille.

“Hvordan kunne jeg? Jeg er ikke den der har været utro siden Harry kom.” Siger han, med en hånlig stemme. “Indse det Faith, Brad er for god til dig, og det er Harry også. Han er sikkert kun sød ved dig, fordi han ikke vil knuse dit lille nørde jeg.” Griner hun, og jeg går dermed et par skridt tilbage. “Forresten,” jeg kigger fra Brad til Britney også tilbage igen. “Vi eksistere ikke mere. Det er slut.” Siger Brad med et lille skuldertræk, som om det ikke betyder noget. Jeg vender mig hurtigt om, og løber væk fra dem. Jeg kan hurtigt høre skridt bag mig, men det stopper mig ikke. I hvert fald ikke før en tager fat i mit håndled.

 

 

“Faith?” Jeg kigger hen mod Harry, humøret til at snakke er væk, og Brads ord køre rundt i hovedet på mig. Vi eksistere ikke mere. Det er slut. Tanken om de ord, gør forfærdelig ondt. Jeg har ikke haft noget kørende med Harry, eller måske har jeg.Jeg har jo følelser for knægten, men det ved ingen. Kun Liam, og sikkert også Harry. Måske har Britney sagt en løgn til Brad.

Det er helt sikkert Britneys værk.

 

“Han fortjener dig ikke, han er et stort fjols.” Siger han opmuntrende. Jeg møder kort hans grønne øjne, men han vender blikket mod vejen. Han ligger en hånd på mit lår, og nusser det lidt.

Et lille smil glider hen over mine læber, da det får mig til at føle mig tryg. Harry opdager det hurtigt, og han smiler derfor stort. “Ja.” Siger jeg pludseligt, som får ham til at kigge undrende på mig. “Ja til hvad?” Siger han med et smil, men det er tydeligt at han ikke aner hvad jeg snakker om.

 

“Jeg har følelser for dig.”

 

 

Draaaaaaaaaaama!

 

Jeg håber i kan lide kapitlet. Hvis i kan, så er i velkommen til at like og kommentere! :)

 

xoxo,


HeleneOfficial

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...