Survivior - One Direction

Sorgen ødelægger Faith Brooks. Den syttenårige pige bliver mobbet, bliver kaldt tyk, bliver bedt om at dø. Hendes mor ignorerer hende, og hendes far er i krig i udlandet. Hendes kæreste er et svin, men hun ved det bare ikke, fordi hun er blind af kærlighed. Men vil noget af det her ændre sig, når fem kendte drenge træder ind i hendes liv? Vil hun indse, at Brad behandler hende dårligt? Og vil hun få sin selvtillid tilbage?

69Likes
105Kommentarer
7206Visninger
AA

4. More than this

 

Episoden fra i går kører rundt i hovedet på mig, fra jeg ser skyggen, til jeg bliver fanget, til jeg får revet trøjen af, til selveste One Direction kom og reddede mig.

Det hele har bare været sådan en mundfuld, at det er for hårdt for mig, bare at tænke på hvad jeg føler.

Derfor har jeg taget dagen fri, ikke arbejdet, men min skole. At skulle håndtere at blive mobbet og episoden fra i går på samme tid, vil jeg ikke kunne klare, derfor er det bedst jeg bliver hjemme.

Den eneste gode ting ved episoden i går, er at jeg så One Direction, og jeg talte med Harry. Et lille smil gled hen over mine læber, og jeg tager fat i trøjen, der ligger på mit lille natbord. Det er underligt, at have Harrys trøje. Men hvis jeg nogensinde skulle møde ham, vil jeg give den til ham. Jeg ligger den hurtigt ned under bordet, da det begynder at banke på døren.

 

Jeg når ikke at sige noget, før Brad træder ind ad døren. Jeg smiler stille til ham, og kigger på ham, imens han sætter sig ved siden af mig på min seng. “Hey babe,” siger han med et lille smil. “Hvorfor er du ikke i skole? Pjækker man igen?” Han blinker med det ene øje, og skubber blidt - eller noget - til mig. Jeg ryster på hovedet, men uden et smil. Det var ikke engang sjovt, det var kun en gang, det ved han. “Ikke tag alting så tungt! Men der er en grund til jeg er kommet, ser du, jeg har brug for lidt penge.” Han kigger lidt rundt, og kiggede så på mig igen, med et charmerende smil.

“Til hvad?” Spørger jeg undrende, det plejer han aldrig at spørge om, så det må være noget specielt. “Ikke noget specielt, må jeg?” Han siger det med en træt stemme, og det betyder han er ved at blive irriteret. “Jeg har kun 50, du ved, vi var jo i biografen i går.” Siger jeg med et lille smil. Han sukker, og rejser sig så. “Tak for ingenting, det er ikke nok.” Han kigger opgivende på mig, og går så surt ud af døren, og smækker den efter sig.

 

Jeg kigger trist efter ham, jeg ville ikke gøre ham sur, jeg har bare ikke flere penge. Jeg lægger mig træt ned i sengen igen, og kigger op i loftet.

 

Hvorfor er livet også så besværligt?

 

 

Jeg går hen ad vejen, med hænderne i lommen, jeg var faldet i søvn tidligere, og det havde været så dejligt ikke at skulle tænke over alle de ting, som jeg nu altid tænker over.

Musikken kører rundt i hovedet på mig, den gjorde et eller andet ved mig, men den fik mig også at tænke på igår, men kun på den del, hvor jeg snakkede med Harry.

 

I’m broken, do you hear me. I am blinded, but you are everything I see. I’m dancing, alone... Jeg elsker bare den sang, uden at have nogen forklaring hvorfor.

 

Sukkende går jeg ind af døren til Caféen. Det er virkelig en dårlig vane, med det sukken, men jeg kan bare ikke lade være. Der er allerede et par kunder - men ikke mange. Jeg går om bag disken, og hænger min jakke på en knage, og tager høretelefonerne og mobilen i lommen. Jeg er allerede klar på endnu en kedelig dag på arbejdet, især når Alissa ikke skal arbejde i dag.

 

En gruppe piger kommer ind af døren, fnisende, smilende og alt det der. Jeg ruller med øjnene, da det går op for mig at det er mobberne fra skolen. Jeg sukker stort, jeg ved at jeg skal tage dem, fordi de to andre tjenere der er her, ser heller ikke ud som om de gider at tage det bord. Jeg tager nogle menukort og går hen til bordet, de kigger op på mig da jeg aflevere dem. De fniser lidt.

 

“Hey taber. Smukt hår, er du lige stået op?” De andre fniser over Britneys kommentar, og jeg går hurtigt væk fra dem. Jeg går om i køkkenet, så de ikke kan se mig, og sætter en hestehale. Jeg troede ikke mit hår var så slemt, jeg satte det da inden jeg tog afsted. Jeg puster lidt ud, og går om til disken igen. Den her dag, har kun været dårlig, først Brad og nu Britney.

 

I hate my life.

 

 

Jeg går ind i en Café, jeg er sammen med drengene, der griner over et eller andet, men jeg kan ikke få mig selv til at deltage i samtalen. Mine tanker hænger stadig på den pige fra i går. Jeg sukker lidt for mig selv, og kigger rundt.

 

Et par tøser sidder og snakker sammen ved et bord, det var sådan nogle jeg ikke rigtig kan lide. De ligner nogen der gør nar af alle, og er snobbede. Ud over dem er der nogen voksne, og et par andre drenge og piger. Jeg har aldrig været i den her Café, men jeg var gået forbi den i går, da vi hørte pigens skrig, som jeg igen tænker på. Men jeg har ikke kunne tænke på andet end hende, siden vi så hende gå så hurtigt afsted.

 

“Harry!” Bliver der råbt ind i mit øre, og jeg får et chok, og jeg kommer hurtigt til mig selv. Jeg kigger over på Louis, der står med et stort smil, han morer sig over min forskrækkelse. Jeg smiler lidt for mig selv, og jeg kan godt se at jeg virkelig var begravet i mine tanker.

Jeg sætter mig ned ved siden af Zayn, i den bås de andre har valgt at sætte sig i. Jeg kigger lidt rundt, og mit blik lander hurtigt på en af pigerne, og jeg får hurtigt øjenkontakt. Hun kigger dog hurtigt væk, og begynder at prikke til de andre.

 

Busted.

 

Pigerne kommer hurtigt over til os, og beder om en autograf, i mens de mumler noget i munden på hinanden. Jeg griner stille, og skriver autografer, da pigen jeg havde øjenkontakt med, sætter sig ved siden af mig.

“Det gør vel ikke noget, Harry, at jeg sætter mig her. Vel?” Jeg kigger på de andre som trækker på skuldrene, og jeg ryster lidt på hovedet, selvom jeg inden i ikke rigtig har lyst til at hun skal sidde her.

“Jeg hedder Britney, jeg er en stor fan.” Jeg nikker lidt, og smiler til hende.

Jeg kigger op da en kommer hen til os, hun lægger nogen menukort foran os. Hendes krøllede brune hår er i en hestehale, jeg fanger hendes øjne, og wow, hun har nogle smukke brune øjne. Hun minder mig om...

 

Mine tanker bliver igen afbrudt, da Britney - ikke? - begynder at sige noget. “Faith, du har lagt menukortene. Kryb tilbage i dit hul, ikke?” Faith som hun nu hedder, nikker lidt, og går tilbage til disken. Hvad handlede det dog om?

“Hvad handlede det om?” Spurgte Louis, som om han lige havde læst mine tanker. Jeg kigger undrende på Britney, men vender så min opmærksomhed over på Faith.

 

Kan det være pigen fra i går?

 

“Det er ikke noget, det er bare noget... vi gør for sjov. Hun ved godt det er for sjov, så det skal i ikke tage jer af.” Hun smiler lidt, og kigger skiftevis på os, de andre nikker stille, men det er tydeligt at ingen af os, tror hundrede procent på hende.

 

Jeg kigger ned på menukortet, men jeg kan ikke fokusere, jeg er virkelig nysgerrig efter at få at vide om Faith, er den pige, jeg ikke kan lade være med at tænke på hele tiden. Et spørgsmål slår mig, måske kan jeg få lidt at vide om Faith.

“Er dig og Faith så gode venner, Britney?” Hun fniser lidt, hvilket giver mig et forvirret udtryk. “Det kan man ikke sige, Faith er ikke tæt på at være min veninde.”

Jeg tror ikke at det var meningen at hun skulle sige det, for hun bider sig lidt i læben. Jeg kigger rundt på de andre, og de kigger også lidt forvirret på hinanden.

“Men lad os lade det ligge, det har jo ikke noget med jer at gøre, så det kan være lidt ligemeget, ikke?” Prøver hun, men jeg vil ikke bare lade det ligge, jeg vil gerne have en forklaring. “Harry lad det ligge.” Hvisker Zayn i mit øre, jeg kigger på ham lidt chokeret, men han har ret. Jeg kan ikke gå amok, ikke her, og især ikke på en fan, men alligevel. Jeg tror ikke på at Britney og Faith bare siger sådan noget til hinanden for sjov.

 

“Men jeg har hørt i har en konkurrence, og den bliver holdt på vores skole!” Jeg kigger på Britney, der lyser af spænding. “Ja, det er en synge konkurrence, den der vinder skal synge med på en af sangene til det nye album.” Siger Liam med et lille smil, jeg nikker lidt. Gad vide om Faith også går på den skole Britney går på. Hvis hun gør håber jeg hun tilmelder sig.

Jeg kigger igen over på Faith, som også kigger den her vej. Et smil breder sig på mine læber, hun kigger genert ned, med et lille smil.

 

Det kan kun være hende. Faith er pigen.

 

More than this - One Direction.

 

Jeg håber i kan lide det her kapitel, jeg er selv ret tilfreds. ;)

Vær’ sød at læg en kommentar og et like. Så er i søde! ♥

 

xoxo,


HeythereimHelene

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...