Survivior - One Direction

Sorgen ødelægger Faith Brooks. Den syttenårige pige bliver mobbet, bliver kaldt tyk, bliver bedt om at dø. Hendes mor ignorerer hende, og hendes far er i krig i udlandet. Hendes kæreste er et svin, men hun ved det bare ikke, fordi hun er blind af kærlighed. Men vil noget af det her ændre sig, når fem kendte drenge træder ind i hendes liv? Vil hun indse, at Brad behandler hende dårligt? Og vil hun få sin selvtillid tilbage?

69Likes
105Kommentarer
7269Visninger
AA

7. Just tell me why

 

Jeg ved ikke, hvordan han kan finde på at spørge så meget indtil mine ar! Hvorfor skal han vide om det er mig der laver dem? Jeg kan ikke forstå hvorfor det betyder så meget for ham! Men det kan være lige meget for han kommer ikke til at se mig mere, og jeg kommer ikke til at se ham. Jeg gider ham ikke! Selvom jeg gerne vil…

 

Hvorfor skal det hele også være sådan noget lort? Like really? Kan jeg ikke bare få nogle gode stunder? Og hvorfor virkede han så overrasket over at jeg har en kæreste? Han skal bare blande sig uden om mit privatliv.

 

Men betyder det her så at jeg ikke kan hænge ud med ham og drengene? Jeg tager mig igen til hovedet, en stor hovedpine skyller ind over mig. Tankerne gør mig så forvirret, og efterlader mig med hovedpine.

En dråbe falder igen fra himmelen, og det overrasker mig ikke, det har været dårligt vejr hele dagen. Jeg gider ikke engang at blive vred over det, det kunne være lige meget. Alt er lige meget.

 

”Faith!” Jeg kigger mig hurtigt omkring og ser Harrys bil. ”Nej, nej. Nej!” Jeg begynder at løbe, jeg har ikke spor lyst til at snakke med Harry. Det er faktisk den ting jeg mindst gider lige nu.

Bilen kører op på siden af mig, som ren refleks ruller jeg med øjnene. Med blikket på vejen begynder jeg i stedet at gå.

”Faith, undskyld. Lad mig nu køre dig hjem!” Undskylder Harry, jeg ruller med øjnene, og begynder at løbe igen uden at sige et ord. ”Du ved godt du løber den forkerte vej. Ikke?” Jeg stønner irriteret og vender blikket mod Harry igen, og stopper helt op. ”Mange tak.”

Jeg vender mig om og begynder at gå den anden vej. Det værste er at jeg ikke ved hvor jeg er, for så kan jeg ringe til Brad, men det kan jeg ikke for jeg aner ikke hvor jeg er!

 

Et par arme tager fat i mig bagfra, og selvfølgelig skal jeg komme med det mest tøsede skrig. See, now I’m embarrassed.

”Harry, nu er det nok. Slip mig så!” Men som jeg godt ved slipper han mig ikke, og bære mig, for anden gang i dag, hen mod bilen. ”Harry, slip mig så! Jeg gider ikke det her mere! Hvorfor er du så opsat på at jeg skal køre med dig hjem?” Det mest uventede sker. Harry slipper mig, overrasket vender jeg mig rundt. Hans blik virker såret, men på en måde forstår jeg ham godt. Tidligere skred jeg fra ham, og det prøver jeg igen. Men han har også… nej okay det har han ikke.

 

Damn, jeg er en bitch. Men han skal bare lade være med at snuse i mit privatliv.

”Fordi jeg holder af dig, du er min… ven.” Jeg kigger undrende på ham, han lyder som om han ikke kan lide at sige ven.

Wait, stop right there!

 

Kan selveste Harry Styles lide mig. Like Faith Brooks, den tykke, kedelige, sære pige?

 

”Harry, kan du… kan du lide mig?” Harry kigger ned i jorden, hvilket jeg tager som et klart ja. ”Harry jeg-” Mere når jeg ikke at sige før han presser sine læber mod mine, sommerfuglene flyver rundt nede i min mave, og det er som om alle mine bekymringer forsvinder. Han læber er bløde, og kysset får mig til at glemme alt om mobberne, om Brad.

 

BRAD!

 

Jeg trækker mig hurtigt væk fra Harry, jeg har en kæreste. Det ved han! Jeg tager mig til hovedet, den kraftige hovedpine kom svingende tilbage. Som om en lige har slået mig i hovedet med et baseball bat.

 

”Undskyld, undskyld. Jeg skulle ikke have kysset dig.” Jeg nikker lidt, det skulle han ikke, men jeg kan ikke være meget sur på ham. Jeg nød kysset lige meget som han gjorde, men det er forkert. ”Hey,” Jeg retter mit blik op mod hans, og jeg fanger hurtigt hans øjne, og det går op for mig at han ser ret glad ud. Jeg ruller hurtigt med øjnene, det er faktisk irriterende at have en ven der er så lækker imens man har kæreste der er lige så lækker. ”Du er ikke stukket af! Vi er allerede i fremskridt!” Jeg griner lidt, han ved virkelig hvordan han kan få mig til at glemme bekymringerne. Brad behøver ikke at få noget at vide om mit og Harrys kys, desuden skubbede jeg Harry væk.

 

”Harry?” Han kigger opmærksomt på mig, jeg kigger hurtigt ned i jorden og kigger så igen op på ham. ”Undskyld, for at… løbe væk. Jeg er lidt af en kylling, når jeg skal konfrontere problemer.” Indrømmer jeg, han smiler et skævt smil, og jeg bliver helt blød i knæene, at det ikke skal undre mig hvis jeg ligger på jorden lige om lidt.

”Vil du nu køre med mig?” Jeg griner lidt, og nikker som svar. ”Men, vent. Harry, de andre tror jeg er en diva, eller en totalt idiot for at lave sådan en scene!” Han ryster på et hoved, og begynder at grine. Harry, lad være med at være nuttet! Jeg har en kæreste!

”De tænker ikke andet om dig, end at du er en sød pige. Tro mig.” Jeg nikker lidt, men jeg forstår dog ikke hvorfor de ikke syntes jeg er en diva, efter helt klart at have opført mig som en.

 

 

Det overdådige hus kommer til syne, og jeg smiler lidt, men mine ben begynder at ryste, uden jeg ved hvorfor. Jeg børster noget af mit hår væk fra mine øjne, og kigger jeg ved ikke hvilken gang på Harry.

“Men Harry,” Han åbner døren, men vælger ikke at træde ud af den endnu. “Jeg skal i skole i morgen, kan du ikke køre mig hjem i aften. Eller i mindste forklare mig hvilken vej jeg skal gå?” Han ryster på hovedet, med et skævt smil, som - og jeg lyver ikke - gør mine ben til gele. Hvis jeg stod op, ville jeg sikkert falde.
“Eller du kunne sove hos mig og drengene? Vi skal alligevel hen på Westwood High i mogen, vi kan smide dig af på vejen.” Jeg overvejer tilbuddet, for jeg går jo på Westwood High, men jeg har lige kysset med Harry, og jeg har en kæreste, jeg lige har fået tilbage. Jeg vil ikke begynde at fucke alt op igen.

“Harry, jeg kan ikke. Denne gang, vær’ sød at forstå det.” Beder jeg, han nikker lidt men denne gang med et mere skuffet udtryk. “Okay.”

 

 

En bildør bliver klappet i, og jeg vender mig derfor om, og ser Harry og Faith komme hen mod huset.
“Faith er tilbage!” Råber jeg, og der kommer hujen og råben tilbage. Jeg griner lidt, Faith er rigtig sød, selvom vi lige har mødt hende. Men Harry er så glad for hende, at det virkelig varmer om hjertet, men hun har en kæreste, og som Harry sagde, æder det ham op indefra. Men han må bare vente til at Faith vågner op og ser hvem Brad virkelig er, han skal ikke begynde at blande sig i deres forhold.

 

Døren bliver åbnet op, Niall kommer susende forbi mig, og direkte mod døren. Jeg griner lidt, og går hen til døren, og finder Niall der står og stor krammer med Faith. Jeg begynder at grine, og Harry slutter sig hurtigt til, med et lille hæst grin. “Okay Niall. Du krammer livet ud af mig.” Kommer det halvkvalt fra Faith. Niall begynder at grine, men slipper hende så. Jeg går hen til hende, og giver hende et kram, men gør så hun kan få luft. Jeg slipper hende igen, og kigger lidt på hende, men træder så til side, så hun kan gå indenfor.

 

Jeg kan ikke sige jeg ikke har fået et andet syn på hende, efter hvad Harry har sagt, men det skal ikke menes på nogen slem måde, bare at jeg har fået mere respekt for hende. Det lader til hun har været igennem meget, men trods alt, ved Harry ikke meget mere, end at det var hende der var ved at blive voldtaget, at hun har en dårlig kæreste, og Britney og hende ikke er tæt på at være venner. Mere ved han og jeg ikke, selvom det er mere end drengene ved.

Harry vil stadig holde sit løfte over for Faith, om ikke at sige det til nogen. Men han ville have et råd, og han kunne kun gøre det, ved at fortælle én eller anden om problemet.

 

Jeg følger med Harry, Niall og Faith ind i stuen, efter at lukke døren. Louis kommer farende ligesom Niall, og trækker både Harry og Faith i et gruppekram. “I’ve missed you guys!” Mig og Niall slår os ned i sofaen med et grin, og lidt efter kommer Zayn, og kigger undrende på dem. “Louis har savnet dem.” Forklarer jeg, og han nikker, og lader det være. Han slår sig ned hos os, og de tre slipper hinanden. Faith er den første til at sætte sig ned, hun giver Zayn et kram, og det beviser bare at hun er mere tryg hos os.


“Så,” begynder Louis, med en trommehvirvel. “Det store spørgsmål går til Faith,” Louis prøver tydeligvis at lege en fra et mærkeligt quizshow, som får Niall til at græde af grin. “Bliver du og sover?” Faith kigger ned i jorden, og det er tydeligt at hun ikke kan lide det spørgsmål. “Hun har ikke løst i dag.” Kommer det lidt sørgmodigt fra Harry. Jeg nikker forstående, jeg kan godt forstå at han er lidt skuffet. Han har endelig fundet en han virkelig kan lide, men hun har en kæreste.

Hun retter blikket op igen, men hvad hun kigger på er ikke til at vide. Tavsheden ligger sig over os, det er sjældent at, det er stille.

 

“Nå, men jeg begynder at lave mad, Harry gider du hjælpe mig?” Kommer det fra Louis, Harry nikker og går med Louis ud i køkkenet. Zayn rejser sig og dasker til Niall, jeg vil meget gerne snakke med Faith, så jeg ser taknemmeligt over på Zayn og Niall, der er på vej ud i køkkenet til de andre. Det er som om de kan læse mine tanker.

 

“Faith, for at være ærlig har Harry fortalt mig om det i to har talt om. Og han har advaret mig om at du stikker af, men det her er kun snak, jeg vil ikke gøre dig noget. Hvis det bliver for meget for dig, sig stop, og så stopper jeg.” Hun sidder mundlam, og kigger rundt som et søgen på et svar. Hun retter blikket mod mig, og jeg får endelig et udsyn til hendes brun-grønne øjne, de er smukke, og jeg forstår hvorfor Harry elsker at få øjenkontakt med hende.

“Jeg stikker ikke af, ikke lige nu i hvert fald, men Liam, hvad er det du vil snakke om?” Hun lyder lidt træt, men hun har været meget igennem på en dag. “Faith, der er to ting jeg virkelig gerne vil snakke med dig om to ting, og du ved hvad.”

 

Hun kigger ned, på hendes foldede hænder, og hun tænker meget over et svar. Jeg lægger en hånd på hendes, og jeg møder igen hendes brun-grønne øjne. “Husk, jeg er for at hjælpe, ikke andet.” Beroliger jeg hende, hun sidder tavs i lidt tid. “Liam, der er intet galt, jeg-” jeg tager min hånd til mig, hvilket afbryder hende.

“Faith,” sukker jeg. “Jeg vil bare hjælpe, men du er ikke parat. jeg respektere det, men når du er klar. Så bare sig til, både mig og Harry og de andre drenge er klar til at hjælpe.” Jeg rejser mig op, og skal til at gå ud i køkkenet til drengene, men en hånd griber fast i min. “Liam, jeg ved ikke hvem jeg skal vælge.” Hun kigger ned igen, men jeg ved hvad hun mener.

“Du ved ikke om du vil have Harry eller din nuværende kæreste?” Hun nikker stille, jeg vil gerne sige at hun skal vælge Harry, at hun burde slå op med Brad nu. Men jeg burde ikke blande mig, det er en ting hun skal finde ud af. “Jeg kan ikke sige hvem du skal vælge, det kan kun du bestemme, ved at lytte til dit hjerte.” Hun sukker og kigger opgivende på mig, men alligevel med et smil, hvilket gør mig ret forvirret. “Tak for den far snak. Den har jeg ikke haft længe.” Jeg nikker og giver hende et lille smil. Jeg vil helst ikke spørge indtil hvorfor, hun ikke har haft sådan en snak med sin far.

 

Harrys grin bryder tavsheden. Jeg tror Harry vil blive glad for at vide hun er bare lidt i tvivl. “Men ikke sig noget til de andre. Please Liam!” Jeg har lyst til at sige at jeg ikke kan love noget, Harry ville blive glad for de nyheder.

 

“Okay, jeg siger intet om at du er i tvivl. Hvis du fortæller mig eller Harry om de ar. Please Faith, vi vil hjælpe dig, lad være med at skubbe os væk!”

 

 

Der var der sørme endnu et kapitel til! :)

Jeg håber at i kan lide det, og når i nu har læst det, ville det være dejligt hvis i skrev en kommentar og gav den et like, selvfølgelig kun hvis du kan lide den! ;)

 

xoxo,


HeleneOfficial

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...