Survivior - One Direction

Sorgen ødelægger Faith Brooks. Den syttenårige pige bliver mobbet, bliver kaldt tyk, bliver bedt om at dø. Hendes mor ignorerer hende, og hendes far er i krig i udlandet. Hendes kæreste er et svin, men hun ved det bare ikke, fordi hun er blind af kærlighed. Men vil noget af det her ændre sig, når fem kendte drenge træder ind i hendes liv? Vil hun indse, at Brad behandler hende dårligt? Og vil hun få sin selvtillid tilbage?

69Likes
105Kommentarer
7215Visninger
AA

17. Brad the douchebag

”Faith, koncentrer dig!” Jeg vågner op, og kigger ned på kaffekoppen hvor kaffen er begyndt at løbe over kanten. Jeg undskylder hurtigt for kunden, og skynder mig ud i køkkenet, og henter en klud. Jeg rødmer stort, da jeg tørrer kaffen op, og undskylder endnu en gang. Heldigvis er det en ældre mand, som siger at det er helt okay.
”Hvor har du dine tanker henne i dag?” Spørger Alissa, der giver mig et lille smil, imens hun tager en muffin ud på en tallerken. Jeg lukker en lille latter ud, og går hen til et andet bord, for at tage deres ordre.

Hele dagen har mine tanker været på Harry, som jeg ikke har set eller talt med i en uge nu. Drengene har travlt med interviews og hvad man nu ellers skal, når man er lige så kendt som dem, hvilket betød at jeg er overladt til mig selv, da jeg ingen venner har.
Heldigvis har Britney kun sendt en eller to beskeder, så lige nu slap jeg for problemer. Dog har jeg også gjort alt for at være usynlig. Jeg gemmer mig for hende, hvis jeg ser hende i gangene. Når vi har time sammen sætter jeg mig helt bagerst over i et hjørne, men hvem ville ikke gøre det, hvis de fik sådan en trussel og bare ignorerede den? Men at ignorer truslen var en af de bedste ting jeg havde gjort fordi det bragte mig og Harry sammen igen, men også en af de værste fordi nu lever jeg i frygt for Britney.

Jeg suser frem og tilbage, ind og ud af køkkenet, tager folks bestillinger, indtil jeg endelig for fri. Det er ikke helt mørkt udenfor, siden klokken er 21.06, men mørkt nok til at jeg alligevel går hurtigere end jeg plejer at gøre. Desuden er det altid lidt mere uhyggeligt at gå ude om aftenen, når man ikke har højt musik til at spille i ens høretelefoner.
En besked tjekker ind på min telefon, og jeg hiver den frem, da det sandsynligvis er Harry.

Jeg savner dig! Mødet er dødsygt..

Jeg griner kort for mig selv, og putter min mobil tilbage i min lomme, og går videre hen ad gaden. Jeg savner også ham så forfærdeligt meget, men som sagt ser jeg ham nok først næste uge.

Lyden af en bil får mig til at trække længere ind til siden, for ikke at blive kørt ned. Jeg prøver at forsvinde ind i min egen verden, da lyden af en bil stadig er der, men den kører ikke forbi mig. Jeg kigger tilbage, og jeg er rigtig nok. En sort Mercedes kører ikke så langt væk fra mig, og jeg er sikker på at jeg har set den et sted før. Jeg kan bare ikke finde ud af hvor jeg har set den, men jeg er bare sikker på at den køre efter mig, og om to sekunder stiger en person ud, og kidnapper mig eller noget i den stil. Men det sker ikke, for lidt efter drøner bilen lige forbi mig, og det er der, det går op for mig hvor jeg har set bilen før.

Bilen tilhører min ekskæreste Brad.

Jeg kigger efter bilen, som for længst er forsvundet ned af den snorede vej. Hvorfor fulgte Brad efter mig? Eller var det overhovedet Brad?
Jeg ryster på hovedet af mig selv, jeg tog helt sikkert fejl. Brad havde Britney nu, og hun var tydeligvis mere hans type. Det var helt sikkert bare noget jeg havde forestillede mig, men tanken sidder stadig i mit hoved at bilen lignede Brads.

Jeg tænder for min computer, og efter et stykke tid er den endelig startet op. Jeg går ind på Facebook, og kigger rundt, men jeg ved godt den virkelige grund, hvorfor jeg er inde på Facebook, for normalt hader jeg at være derinde, men jeg er for nysgerrig.
Jeg skriver ’Brad Rogers’ i søgefeltet, og jeg finder hurtigt hans profil. Jeg scroller kun et lille stykke ned, da jeg ser det seneste opslag: ’Brad ændrede sin status fra I et forhold til Single. Dette skete altså i går.
Jeg ryster på hovedet, hvorfor søgte jeg overhovedet på det her? Det var ikke fordi han havde fået følelser for mig eller noget igen, men hvis han overhovedet have følelser for mig igen, var jeg fuldstændig ligeglad. Harry var min kæreste nu, og han behandlede mig, som om jeg var en prinsesse.

Jeg lukker Facebook ned igen, jeg går til gengæld ind på Twitter, og det første der popper op er en af Harrys opslag. Jeg sukker for mig selv, jeg tager min mobil, og taster hurtigt hans nummer ind. Jeg skal lige til at trykke på ring, men jeg vælger at lade være. Det ville være dumt, han tager den sikkert ikke. Han har jo sagt, han har travlt hele ugen. Jeg skriver i stedet en besked til ham, som han kan svare, når han en gang har tid.

Jeg savner også dig! Hvornår kan vi ses igen? xx

Jeg lægger min mobil på maven i lidt tid, inden jeg kan høre en besked tjekke ind på min mobil. Jeg griber mobilen, og åbner straks beskeder. Jeg kigger skuffet på skærmen, da jeg ser navnet ’Britney the bitch’ poppe op på skærmen. Jeg ruller med øjnene, og ender så alligevel med at åbne beskeden.

Du kommer til at fortryde, at synge til den koncert! Jeg skal nok finde en måde at hævne mig på! Mærk dig mine ord, Brooks!! Jeg skal nok få dig til at fortryde, at du overhovedet lever!

Jeg sletter hurtigt beskeden, som jeg har gjort med resten de to andre. Jeg lægger min mobil på det lille natbord, og kigger op i loftet.
Gad jeg kan sige, jeg er fuldstændig ligeglad med hendes trusler, og hendes sårende ord, men det kan jeg ikke – ikke uden at lyve i hvert fald. Jeg ved hun kun siger det for at såre mig. Hvilket lykkedes, men jeg ville ikke bukke under og gøre skade på mig selv. Jeg ved hvor ked af det Harry bliver når jeg gør det, men også fordi han hele tiden skal se mine arme, for at være sikker på at jeg ikke gør det igen.

Jeg tager igen min mobil, men kun for at sætte noget musik på. Jeg griber mine høretelefoner, og tager dem i ørerne, og efter at finde noget musik, lyder sangen ’Me and My Brocken Heart’ med Rixton på. Sangens tekster beskriver den situation ret så godt:

All I need is a little love in my life, all I need is a little love in the dark. A little but I'm hoping it might kick start, me and my broken heart. I need a little loving tonight, hold me so I'm not falling apart.

Jeg ville ønske Harry var her, bare for at ligge her sammen med mig. Hvis han var her, ville vi helt sikkert se en film. Hvis jeg var hjemme hos drengene, ville vi have det sjovt, og se en film senere hen når vi var ved at være trætte, ville vi helt sikkert se en film.
Jeg savner dem så ufatteligt meget.
Det er utroligt hvor meget man kan savne nogen, selvom det kun er en uge siden man har set dem sidst, men jeg kan ikke benægte det. De var de eneste venner jeg har, og jeg vil være sammen med dem. Jeg vil være sammen med Harry, og glemme alle de problemer og bekymringer jeg har.
Efter lidt tid, og efter en masse tanker der bare kører rundt i hovedet på mig, falder jeg endelig hen i søvnen.

Klokken 7.05 bliver jeg vækket af mit vækkeur, og jeg trykker træt på snooze knappen, der tager alt for lang tid om at finde. Jeg sukker stort for mig selv, og tager mit tøj på, noget makeup på der skjuler nogen af alle de fejl jeg har i ansigtet, og da jeg endelig er tilfreds, suser jeg ned af trappen. Hurtigt griber jeg en banan, inden jeg svinger min tasker over skulderen, og suser ud af døren.
Jeg har valgt at tage bussen, da jeg ikke rigtig følte for at gå til skole i dag, men også fordi det vil tage for lang tid at gå hele vejen.
Jeg går forbi buschaufføren, der tydeligvis er helt ligeglad med mig. Et suk forlader igen mine læber, da jeg endelig finder en plads helt nede for enden af bussen.

Mine øjne bliver spærret op da jeg ser Brad komme ind i bussen, hvad lavede han nu her? Jeg hiver hætten op på min trøje, og kigger ud af vinduet, i håb om at han ikke kan genkende mig, men selvfølgelig sætter han sig ved siden af mig.
”Du behøves ikke gemme dig sådan-” god damn it. ”Jeg ved det er dig, Faith.” Et lille lydløst suk forlader mine læber, og jeg slår hætten ned igen.
”Hvad laver du her? Du har en bil.” Spørger jeg med en kold stemme, som jeg ikke selv kan genkende, men jeg vil ikke have ham til at sidde ved siden af mig.
”Jeg-” han kører sine fingre igennem hans hår, og bider kort i sin læbe. Nu hvor jeg har Harry, er det ligesom om at Brad har mistet alt hans charme. Dog vil jeg ikke benægte at han er pæn – for det er han skam – jeg er bare ikke tiltrukket af ham længere. ”Eh… jeg slog op med Britney, og
jeg-” han holder endnu en pause, og jeg kigger træt på ham. Jeg ville ønske jeg havde sat mig yderst, så han ikke kunne have sat sig der, så jeg ikke behøver at snakke med ham. ”Det var en fejl at slå op med dig, Faith. Vil du ikke nok have tilbage, jeg lover at være en meget bedre kæreste! Jeg har endda købt noget til dig,” han rakte hånden ned i sin lomme, og med lidt besvær fandt han en lille ring frem.

Jeg rystede kraftigt på hovedet, og så ned på ringen. ”Brad, jeg har en kæreste. Desuden,” jeg tager ringen, og kigger nærmere på den. ”Der står Britney inden i ringen.” Jeg giver ham ringen igen, og det lykkedes mig også at få mast mig forbi Brad, og trykke på stopknappen. Jeg kan sagtens gå her fra, for jeg gad i hvert fald ikke høre på mere af Brads pis.

Jeg er god træt af at, da han havde mig, var jeg ikke god nok. Nu hvor han ikke har mig, er jeg lige pludselig interessant igen. Douchebag.

Bussen stopper kort tid efter, og efter at have gået de sidste 500 meter, eller noget i den stil, var jeg fremme ved skolen.
Jeg løb hen til mit skab, tager mine bøger, smider min taske derind, men jeg er ikke hurtigt nok, for Britney kommer gående hen imod mig, denne gang med kun én af hendes to forfølgere. Jeg lukker skabet, og skal lige til at gå ind til timen der starter om 5 minutter, men hun er for hurtigt for mig, og har spærret døren for mig.
”Britney, jeg er virkelig nødt til at-” hun afbryder mig, og følelsen af at være lille og ubetydelig begynder at komme. ”Klap i.” Hun har det samme flabede smil på hendes lyserøde malet læber, og hendes lille forfølger Tori giver en lille latter fra sig. ”Jeg forstår godt hvorfor din far rejste til Afghanistan – han var træt af dig og din mor. Jeg skal nok få dig til at fortryde at du stillede op til konkurrencen, jeg skal nok få dig til at fortryde at du overhovedet blev født.”
Med hendes hånende smil, støder hun ind i min skulder, da hun går forbi, og selvfølgelig gør Tori det samme.

Resten af dagen er bare hvor vores lærer, forklarer om de eksamener vi skal op til og så videre. Jeg hørte ikke efter, fordi jeg blev ved med at tænke over hvad Britney havde sagt, og jeg hader hende for at irritere mig så meget, men selvom skolen var et rent helvede lige nu – takket være Britney – skulle jeg alligevel arbejde.

Bare for at gøre dagen endnu bedre – rent sarkastisk ment selvfølgelig – kommer  jeg for sent til min bus, og jeg er nødt til at løbe hele vejen fra skolen til Caféen, og derfor er jeg helt svedig og klam, da jeg kommer derhen.

Den her dag kan da ikke blive meget værre.

Jeg tager min mobil frem, og skriver en besked til Faith. Jeg havde travlt i går, og jeg havde derfor glemt alt om hendes besked. Jeg skynder mig at skrive tilbage, og 2 minutter efter får jeg en besked.

Jeg er på Caféen, du kan bare komme. Jeg har snart fri! x

Jeg smiler stort, jeg tager sko på, griber mine nøgler, og småløber ud til bilen. Jeg har allerede sagt til drengene at jeg vil hente hende, så da jeg stormer ud af døren, ved de allerede hvad grunden er.

Det er som om køreturen bliver længere end normalt, men jeg tror det er fordi jeg er så ivrig efter at se hende igen. Jeg savner hende alt for meget, selvom der kun er gået en uge, men det er også længere end jeg kan klare.
Da jeg endelig holder foran Caféen, når kun lige at gå et par skridt imod fordøren, da jeg ser Faith. Smilet på mine læber falmer, og jeg kan mærke vreden stige op i mig. Faith har læberne presset i mod en anden fyr.
Faith får øjenkontakt med mig, og skubber fyren væk. Hendes øjne bliver blanke, og hun ligner en der skal til at græde.

”Harry det her er ikke hvad det ser ud til!” Noget af vreden bliver forvandlet til sorg, hvordan kunne hun gøre det her? Jeg kigger ned på deres hænder, der er flettet sammen. Jeg nikker ned i mod dem, og kigger såret på hende. Hun river hånden til sig, imens fyren bare står med et flabet smil. Faith tager et skridt hen i mod mig, men jeg tager et tilbage. En tåre glider ned af hendes kind, men hvordan kan det være at hun er ked af det, når det er mig der ser min kæreste kysse og holde i hånden med en anden fyr.
”Harry,” siger hun igen, og prøver igen at komme tættere på mig, men jeg tager igen nogen skridt bagud. ”Undskyld, det her var ikke menin-” jeg afbryder hende, før hun når at gøre sætningen færdig.
”Så det var ikke meningen, at jeg skulle opdage at du kysser en anden fyr?” Hun kigger ned i jorden, og tørrer en tåre væk med sin ene hånd. ”Der er ikke noget i mellem os!” Hulker hun, og flere tårer strømmer ned af hendes kinder. ”Så det du fortalte mig om, at du havde fået følelser for mig igen, var bare en løgn?” Kom det pludselig fra ham fyren, og jeg får en stor lyst til at slå ham direkte i ansigtet.
”Skrid ad helvede til Brad,” råber hun, og han bakker tre skridt baglæns, og forsvinder så. ”Harry, det passer ikke, jeg har ikke følelser for ham! Jeg elsker dig, jeg kan ikke fordrage Brad.”
Jeg ryster på hovedet, og går hen imod min bil, men Faith stiller sig foran mig, og får mig til at stoppe op. Jeg har egentlig ikke lyst til at kigge på hende lige nu. Billedet af hende og Brad fyren sidder stadig fast i min hjerne, og jeg kan bare ikke forstå, hvordan hun kan gøre det mod mig. ”Harry, du må ikke gå. Jeg kyssede ikke ham, han kyssede mig!” Jeg ryster på hovedet, og ser trist på hende. ”Men det lignede ikke, at du havde tænkt dig at skubbe ham væk. I hvert fald ikke før jeg kom.” Med de ord går jeg forbi hende. Jeg sætter mig ind i bilen, og kaster et sidste blik på hende, inden jeg kører hjem ad.

Hey guys! ^^’
Det var så det kapitel, jeg håber virkelig i kan lide det. Jeg har brugt mange kræfter på det, og nu er det endelig færdigt!

Kommenter hvad du syntes, og om du kunne tænke dig at læse videre, og se hvad der sker næste gang! :)
Hvis du kunne lide den, vær’ sød at like og favoriser denne movella, det ville virkelig betyde meget for mig!


Peace out ya' all!

xx Helene

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...