Survivior - One Direction

Sorgen ødelægger Faith Brooks. Den syttenårige pige bliver mobbet, bliver kaldt tyk, bliver bedt om at dø. Hendes mor ignorerer hende, og hendes far er i krig i udlandet. Hendes kæreste er et svin, men hun ved det bare ikke, fordi hun er blind af kærlighed. Men vil noget af det her ændre sig, når fem kendte drenge træder ind i hendes liv? Vil hun indse, at Brad behandler hende dårligt? Og vil hun få sin selvtillid tilbage?

69Likes
105Kommentarer
7271Visninger
AA

14. Another lie

 

En besked tjekker ind på min mobil, og i håbet om at det er Faith, river jeg den frem. Jeg kigger på mobilen, men nummeret tilhører Britney. Jeg lægger min mobil ned i lommen igen, og sukker irriteret for mig selv. Hvad er det jeg har gjort? Jeg syntes ikke jeg har gjort noget der har fået hende til at hade mig, det giver bare ikke nogen mening.

 

Noget af det værste er, at jeg ikke ved om hun stiller op til konkurrencen. Hun har en fantastisk stemme, men siden hun ignorer mig, er det jo overhovedet ikke sikkert at hun overhovedet gider komme.

 

Jeg rejser mig, og går hen og tager mine sko på. Men før jeg åbner døren, kan jeg høre en hoste bag mig. Jeg vender mig om, og der står Niall. ”Harry, gør nu ikke noget du kommer til at fortryde.” Siger han, med et hævet øjenbryn, men jeg gider ikke til at tage mig af det.

 

Min plan er simpel, jeg må vel hellere tage hen på skolen. Selvom hun måske ikke vil se mig, må jeg vil bare få hende overbevist til at komme til konkurrencen i morgen. Hun har for god en stemme, til at bare gemme den væk.

 

Jeg tager en hættetrøje fra knagen, og trækker den over hovedet, slår hætten op, og går ud af døren til bilen.

Jeg håber bare at folk ikke genkender mig. Det eneste jeg vil lige nu, er bare at snakke med Faith, og forhåbentlig løse alt det her shit.

 

Jeg stiger ud af bilen, da jeg når hen til skolen. Jeg går indenfor, og heldigvis er der ingen der går amok over mig eller noget.

Jeg kigger rundt, og tjekker igen klokken. 12.56, hvilket betyder hun har time, og det har hun i et af de her 100 rum. Måske ikke 100, men tæt på.

 

Endnu en besked tjekker ind på min mobil, og jeg tager den op af min lomme med et tungt suk. Som om det er en overraskelse, er det igen Britney. Dog er det her faktisk en besked der er nyttig, og ikke irriterende.

 

Ikke ignorer den her besked! Kom på Caféen nu, og så vil jeg forklare hvorfor Faith ignorere dig.

 

Jeg kaster et blik på en af dørene, men går så hen mod udgangen,og hen mod min bil. Hvis hun har en finger med i spillet, som jeg er rimelig sikker på hun har, skal hun bøde for det.

 

 

“Hvorfor ignorerer hun mig?” Spørger jeg med en hård tone, da jeg ankommer til Caféen, og ser Britney. Hun sidder med et lille smil, og en varm kop kakao. “Hvem, Harry?” Jeg sukker tungt, og sætter mig overfor hende i den lille bås.

“Du ved det godt, Britney.” Snære jeg, og kigger irriteret på hende. Men hun beholder det lille smil på læben, og lægger sin ene hånd på bordet. “Tag min hånd, Harry. Det her bliver en hel del virkelighed.” Siger hun. Jeg ryster på hovedet, og gør hvad hun siger. Bare jeg får at vide, hvad det er hun har gjort. “Harry,” siger hun med et større smil, og jeg finder hurtigt ud hvorfor. En flok fotografer, eller skulle jeg sige paparazzier kommer stormende ind af døren. Jeg kniber øjnene sammen på grund af blitzen, og trækker min hånd til mig.

 

Jeg trækker min hånd til mig, stormer ud af døren, jeg gider ikke til at besvare spørgsmålene.. Jeg sukker stort, da jeg når hen til min bil, og sparker hårdt til en sten, som lander langt over i græsset.

 

Hvis de billeder lander i avisen, og Faith ser at jeg holdte hånd med Britney, snakker hun aldrig til mig igen. Selvom det overhovedet ikke er tæt på at være sandheden, hvad der end kommer til at stå i bladene.

 

 

“Hvis i bladre om på 146, så vil i se …” Mr. Fitz stemme dør hen, jeg er for optaget af mine tanker til at høre efter, men det ligger han heldigvis ikke rigtig mærke til.

 

Jeg forstår bare ikke noget efterhånden, først får jeg en besked fra Harry, hvor der står at han aldrig vil se mig igen, og så får jeg endnu en trussel fra Britney, og så får jeg beskeder fra Harry hvor der står, om jeg ikke nok vil tage min telefon. Jeg er ved at være godt og træt af det her cirkus. Britney har været på nakken af mig non stop, for at være med i konkurrencen. Jeg er ikke engang sikker på, jeg gider at være med i konkurrencen, når der er så mange konsekvenser ved det.

Jeg har stærke følelser for Harry - det har jeg, men hvis jeg skal blive ved med at få dødstrusler, hvad er meningen så?

Måske skal jeg bare ringe eller skrive til Harry, og sige hvorfor vi ikke kan være sammen. Eller ved han allerede det? Britney er her ikke, hun er sikkert igang med at bilde ham noget ind.

 

Suk.

 

Hvorfor kan livet ikke være som i en film, de finder hinanden, der er bøvl, og så ender den vildt godt, og så er der virkeligheden. Man finder hinanden, alt bliver fucked up, slut. Sådan er det i hvert fald i mit liv, damn jeg er træt af det.

 

“Mrs. Brooks! Følg med nu!” Jeg får et chok, og resten af klassen begynder at smågrine. Jeg dækker mit hoved med mine hænder, hvorfor skal de også kigge på mig. Suk, suk, og atter suk!


 

Jeg tager mine bøger i min taske, og stormer ud af klassen, da klokken ringer. Jeg småløber hen ad gangen, med musikken på fuld skrue i mine høretelefoner. Jeg havde fået et link til en artikel af Harry og Britney holde i hånden, med overskriften Harry Styles’ nye pige?. What the fuck?

 

Jeg gider det ikke mere, jeg er træt af alt det her pis, det er for besværligt med mit liv og hans. Men så uheldig man kan være, stormer jeg lige ind i Harry. Den person jeg aftalte med mig selv, jeg ikke vil se mere. Jeg kigger kort op, men da jeg møder hans øjne, begynder jeg at løbe videre. Han når at gribe fat i min arm, men ikke hurtigt nok til at han kan nå at standse mig. Jeg river armen til mig, og så hurtigt jeg kan løber ud på parkeringspladsen, med musikken skrålende i mine øre.

 

Tell them I was happy, and my heart is broken, all my scars are open. Tell them, what I hoped would be impossible.

 

Nogen løber efter mig, det ved jeg, og jeg ved at det er Harry. Men denne gang kan han ikke nå mig, denne gang kan han ikke få fat i mig. Det tillader jeg ikke, det er for stort et kaos, og jeg orker det ikke mere. Det skal stoppe, uanset om jeg skal cutte den person af, jeg elsker mest i verden. For den person jeg elsker mest, koster mig alt balladen. Desuden har jeg levet uden Harry i flere år, jeg kan vel klare det i 70-80 til… håber jeg.

 

 

Jeg sidder og græder mine øjne ud, er det ikke sådan ordsproget lyder? Jeg er ligeglad, jeg har siddet og grædt i næsten en time.

 

Jeg kaster et blik på min blottede hofte, denne gang virker brænde metoden ikke, jeg har det lige så forfærdeligt, som før jeg lavede det nye mærke. Jeg kaster vredt lighteren ind i væggen, og tager mine hænder op for mine øjne. Lighteren lander med et bump på gulvet, og jeg begynder at hulke igen. Jeg lader mit hoved banke ind i væggen, og lader mine hænder falde ned på min mave igen.

 

Måske skal jeg prøve en ny metode, jeg rejser mig og går nedenunder. En ny metode? Tænker i nok, i finder ud af hvad jeg mener.

Jeg går ud i køkkenet, tager en kniv fra skuffen, og sætter mig op på bordet. Et lille snit, og så burde jeg få det bedre. Ikke fordi jeg vil begå selvmord, men bare cutte på en anden måde.

 

Da snittet er lavet, lader jeg ærmet falde ned over det blødende ar, ligeglad med at ærmet bliver smurt ind i blod. Jeg smiler stille, og hopper ned fra bordet. Det er en bedre måde, den gør mig bedre tilpas end den anden.

Jeg går ovenpå igen til mit værelse, jeg finder fjernbetjeningen frem, og tænder for tv’et, og finder noget tegnefilm.

Jeg har brudt mit løfte til Harry, men den kan også være ligemeget, jeg skal alligevel ikke se ham. Og med de tanker synker mit humør i bund igen. Hvorfor er jeg forelsket i en fyr, jeg ikke kan få?

 

 

Så er der et nyt kapitel, undskyld for ventetiden, og at det er lidt kort!

Jeg lover højt og helligt, at næste gang vil jeg lave et laaaaaaangt et! :)

 

Hvad synes i så? Læg en kommentar - ikke være genert - og et like, fordi det betyder enormt meget for mig! ;)

 

xoxo


HeleneOfficial

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...