Undercover - One Direction *pause*

Beskrivelsen står som første kapitel, da det fylde for meget til at stå her...

12Likes
4Kommentarer
768Visninger
AA

3. Kapitel 1. Accidently!


<< I made his dream came true, and he made sure that my dream will come true >>

One Direction? Hmm… Jeg havde hørt om dem før. De var tit med i TIGER. Jeg ved ikke hvorfor, men de var interessent for pressen, hvilket jeg jo også var, så de er teknisk set, også interessante for mig. Men mentalt… Langt fra. Jeg indrømmer at gud havde nogen gode dage, da han lavede dem og at puppeteten, virkelig har været på deres side, men for mig er de bare endnu en opgave der skal løses. Deres fejl, er lønforhøjelse for mig.  

Jeg smed mig træt og udmattet i min seng, som stod i hjørnet af min lille lejlighed, som kun bestod af et badeværelse og stuen, som også var soveværelset, køkkenet og gang. Jeg fandt papirerne frem, som min chef, tidligere havde smidt på sit skrivebord til mig. Et suk undslap min læber, mens jeg bladrede igennem de mange sider. Et stort billede fangede min opmærksomhed og derved fik mig til at stoppe med at bladre. Jeg kiggede nøje på billedet, mens jeg tænkte over hvorfor lige netop dette billede var trykt mellem de mange papir og hvorfor så stort. Som journalist, vidste jeg at stort mente opmærksomheds krævende. Jeg fik ledt mit bliv ned i højre hjørne af siden, hvor tallet ’103’ vidste sig, som skæve slidte tal. Jeg genkendte måden at skrive side talende på. Dette måtte være fra år 2012.

Hvert år skrifter TIGER ’skrift’ og stil. I år var det stor røde, skinnende tal, og skræve billeder. Hvad min chef vil kalde ’teenagere stil’.

Mit blik vente kort tilbage til billedet, der forstillede en dreng med brune krøller der stod og ravede og kyssede med en slank pige, hvis brune hår bølgende lage sig på hendes skuldre. Ud fra baggrunden og den lilla/blå nuance som lå blødt over billedet, antog jeg at de var på en pub. Jeg fik ledt mit blik hen mod teksten og begynde at læse den.

One Direction’s Harry Styles, blev i går set med en pige, som vi alle kender som Eleanor Calder. Billedet beviser at de ikke kun var taget på pub som de venner de er, men fik også hygget på andre måder.. En kilde fortæller, at ganske kort efter billedet blev taget, forvildede de to unge mennesker sig hjem i Harry’s lejlighed og kom først ud igen dagen efter.

Er Eleanor Calder, virkelig Louis utro… Med hans bedste ven? Læs mere i næste uges udgave, eller gå ind på www.TIGER_UK. com/1D.

Nogen gange hadet jeg bare måden TIGER skrev på. Men det var ikke os journalisterne, der fik lov at bestemme, det var idiotiske chef.

Jeg trak kort på skulderne, inden jeg gik tilbage til forsiden og gav mig til at læse, fra starten af. For hver side jeg bladrede, undslap et suk mine læber. Mine øjne blev tungere og tungere, hver gang jeg skulle løfte min arm. Bogstaverne blev mere sløret for hver gang jeg blinkede og mit ånddrag blev langsommere hver gang jeg åndede ud. Jeg havde ikke længere kontrol over min krop, så træt var jeg. Jeg prøvede konstant at holde mig vågn, det lykkes for kort, men efter lidt tid måtte jeg opgive og mine øjne lukkede sig.

 

Lyset fra det store vindue irriteret mine øjne. Jeg blikkede i et forsøg på at åbne dem helt. Hvor længe havde jeg lige sovet? Mit blik flakkede rundt, og fandt uret der stod ved siden af min seng, den vidste 4:00. Jeg sukkede lydløst, selvom jeg godt viste at der ikke var nogen der kunne høre mig. Jeg fik svingede mine lange ben, ned på det kolde gulv. Selvom jeg arbejdede for en af de største sladreblade i verden, var det stadig begrænset hvad jeg havde råd til. Jeg fik rejst mig op og gik med tunge skridt, ud mod badeværelset. Jeg var træt og udmattet, selvom jeg havde sovet så længe. Det var nok netop på grund af de mange timer jeg havde sovet. Jeg fik min røde Louis Vuitton kjole af og smed det bare på gulvet. Med hurtige bevægelser fik jeg mine smykker af og pillet mit hår ud af dens før formelle hestehale, som i løbet af mine timers søvn, var blev helt ødelagt. Jeg trådte ind under bruseren og lod det varme vand, løbe ned af min nøgne krop. Et suk forlod mine læber. Jeg lukkede mine øjne i og vippede mit hoved bagud, så jeg derved fik vand i hovedet.

Hvordan havde han lige tænkt sig jeg skulle gøre det her? Men han var selvfølgelig ligeglad, det var jo ikke ham der skulle gøre arbejdet. Men hvis jeg skulle, skulle jeg gøre det ordenligt. Jeg måtte tænke, en form for strategi igennem. Men hvad? Jeg kunne jo ikke bare rode i alle deres sager, for at lede efter beviser. Og nu jeg tænkte på beviser… Hvad fanden var det for nogen beviser? Hvad var de beviser på?

Jeg slukkede for bruseren og trådte ud, for derefter at tørrer min våde krop. Mit blik kiggede rundt på det lille badeværelse, men stoppede da de fik øje på pigen i spejlet. Den pige jeg godt bare vidste var et spejlbillede, men alligevel overhoved ikke kunne genkende. Jeg sukkede over mit humor, som endnu engang var skriftet. Jeg fik taget det undertøj på, som jeg havde fundet frem og gik ud af badeværelset, for i stedet bare at smide mig i sengen. Efter at havde lagt lidt, blev jeg enig med mig selv om, at det da var for dumt at bruge sin lørdag på at flenner den på sengen, som faktisk også var min sofa. Derfor rejste jeg mig op og gik over mod kommoden for at finde noget tøj at tage på. Efter bare at havde kigget tomt ned i den fyldte kommode, tog jeg en blomstret sommerkjole op og tog den på. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og blev enig om at det nemt kunne gå. Jeg fandt et par hvide ballerinaer under min seng, som jeg tog på, for derefter at forlade lejligheden.

Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle gå hen, eller hvad jeg skulle lave, så jeg gik bare rundt. Jeg gik ned mod parken, i et langsomt tempo. Jeg havde ikke travlt, så hvorfor ikke nyde der dejlige solskins vejr, som så sjællet var her om foråret. Jeg fik øje på en bænk, lidt længere fremme og besluttede mig for at holde en lille pause og kigge på alle de glade børn som rendte rundt og spille fodboldt, mens deres forældre enten kiggede på, eller var med.

Jeg satte mig på bænken og kiggede ud over parken. Børne var det første der fangede mit blik. Jeg kunne tydelig huske, da jeg var lille og rendte rundt, som dem. Jeg tog tit her ned med min mor og far, da jeg var lille. Hvilket mindede mig om at jeg skulle havde ringet til min mor. Jeg fiskede min mobil op af lommen, hvorefter jeg gik ind under favoritter og fandt min mor.

”Kates kontor, det er Freya, hvad kan jeg hjælpe med” sagde damen i den anden ende, som jeg kendte lige så godt som min egen mor. Hun havde været veninder med min mor siden de var omkring min aldre. Hvilket jeg bare var glad for.

”Hej Freya, det er Linetta.. Kan jeg kom til at snakke med mor?” Jeg sad og pillede ved en af mine knapper på min kjole. Jeg ved ikke hvorfor jeg var så nevøs over at skulle snakke med min mor?

”Hej Linetta” sagde hun overrasket og forsatte, ”Ja, selvfølelig. Jeg stiller dig lige om til hende.” Hun lød overraskende glad.

”Tak” svarede jeg kort, for derefter at side og vente. Mit blik der før havde lagt på mine hænder, fangede nu kort en dreng som satte sig ved siden af mig. Han så bekendt ud, men jeg nået ikke at tænke med over det, før den stemme igen kunne høres.

”Hej Linetta” Jeg kunne tydelig høre glæden i min mores stemme, da hun sagde mit navn.

”Hej mor” sagde jeg mens mit blik igen faldt på mine hænder.

”Har du det godt, min skat?” spurgte hun.

”Jeg har det fint… Hvad med dig?” Jeg vidste ærligtalt ikke hvad jeg skulle sige, eller hvorfor jeg ringede. Jeg havde ikke rigtig noget at snakke med hende om. Jeg elsker min mor, men det er bare som om at alt ved mit liv kede hende.

”Jeg har det undermærket. Hvordan går det med arbejdet?” Jeg vidste bare at hun ville spørger. Hun har altid synes at jeg var for ung til at bliver journalist i en aldre af 16.

”Det går godt… Jeg har lige fået en ny opgave i går” sagde jeg og begyndte igen at pille ved en knap.

”Når, hvad er det så for en?” Det spørgsmål overraskede mig, jeg havde ikke forventet at hun ville spørger mere ind til det. Det overraskede mig også at kun rent faktisk formodet og lyde interesseret.

”Jeg skal i praktisk, som assisent hos et band der hedder One Direction” Drengen ved siden af mig drejede kort sit blik og jeg kunne mærke at det nu lå på mig. ”Jeg er faktisk lidt nervøs” Jeg fatter ikke lige jeg sagde det. Efter lidt til, hvor hun ikke svaret, kom jeg frem til at hun nok ikke havde mere at sige om den sag, så derfor rømmede jeg mig, og skriftede derefter emne. ”Hvordan har obersten det?”

”Han har det vist meget godt… Ved hvad Linetta, hvorfor ringer du ikke til ham selv, og spørger? Jeg har faktisk lidt travlt.” Jeg kunne høre at kun var begyndt og blive lidt irriteret, og som alle andre gange , gik det ud over mig.

”Okay, så gør jeg det. Vi snakkes ved mor” sagde jeg hvorefter jeg lage på. Jeg sukkede tungt og lænede mig tilbage i bænken.

Jeg vidste at jeg ikke kunne ringe til ham før i aften, så det var spild af tid og prøve nu. Jeg tænkte tilbage til da jeg boede hjemme og kom i tanke om hvorfor jeg kaldte ham oberst. Jeg kan huske næsten alt fra den dag, det startede. Jeg sad på gulvet og legede med mit legetøj…

 

Jeg sad og lyttede efter skridt, som var nemme at høre på grund af gruset, uden foran døren. Jeg sad og legede med en masse små tinsoldater, som far havde givet mig. Selvom at mine hænder og øjne var på tinsoldaterne, så var min koncentration og hørelse på gruset som gerne snart skulle lyde, med fodskridt. Et smil røg op på mine læber da jeg endelig hørte dem. Jeg rejste mig op, mens jeg smæd tinsoldaterne som jeg havde i hånden, fra mig og løb ud i gangen til døren. En skikkelse viste jeg bag det slørede glas og langsom blev døren åbnet og en velkendt ansigt viste sig.

”Farmand” sagde jeg højt og glad.

”Hej prinsesse” svarede han og tog mig ind i et langt kram.

”Hej skat,” sagde min mor og forsatte, ”Når hvad sagde de så?” Hendes ansigtsudtryk og krops holdning, fortalte mig at hun var nervøs for svaret, men alligevel smilede hun.

”Jeg fik det ikke” svarede han,  hvorefter han satte sig på huk foran mig og fuldstændig ignorerede mor og hendes blafren om hvor dårligt det var og hvorfor han dov ikke tog sig mere sammen, eller fandt et andet job. Lige nu var jeg det eneste i hans verden, som betød noget for ham. Det fik mig til at føle mig speciel.

”Hvad fik du ikke farmand?” spurgte jeg og blikkede med øjne, da jeg vidste han ikke kunne stå for det blik. Han smilte til mig, mens han fjernede en tot hår fra mit ansigt.

”Jobbet,” sagde han stille.

”Hvilket job?” Min stemme var svag, men det var lige meget i dette tilfælde.

”Som oberst.”

”Er det din drøm?” spurgte jeg og lagde min hånd på hans kind, som lige netop passede.. Han nikkede som svar, mens han sendte mig endnu et smil. ”Jeg vil opfylde din drøm, oberst” sagde jeg med et smil, hvilket fik et endnu større smil frem på hans læber.

”Hvad er din drøm prinsesse?” spurgte han.

”Jeg vil være en rigtig prinsesse” Han lavede en bevægelse med hans hånd, som om han svingede med en tryllestav.

”Så, nu skal din drøm nok blive opfyldt” sagde han og prikkede mig på næsen.

 

Det var sådan det hele startede. Siden den dag kaldte jeg ham oberst. Jeg var ikke andet end 6 år på det tidspunkt. Men alligevel føles det som var det i går.

Drengen ved siden af mig, rømmede sig, hvorefter han vendte sig mod mig. Han så forvirret ud, som han sad der og kiggede på mig.

”Undskyld,” sagde han og forsatte, ”Sagde du lige at du skulle være assistent, for One Direction?” Jeg kiggede bare på ham. Det var jo ikke lige fordi det skulle interesser ham.

”Hvorfor?” spurgte jeg, men en tone jeg ikke rigtig kunne sætte ord på. Den var en blanding af forvirring og en ton som skulle hentyde til at det ikke ragede ham… Bare sådan uden at sige det til ham, da det ikke lige var min stil.

”Undskyld, min nærmest ubehøvlethed,” sagde han og rak hånden frem, ”Jeg er Liam Payne… Fra One Direction” Jeg tog mod hans hånd, men sagde ikke mit navn. Han sende mig et blik som sagde mig at han gerne vil havde svaret på hans spørgsmål nu.

”Ja, jeg fik lige jobbet i går” Jeg nikkede flovt til ham, men heldig for mig, tror jeg ikke han lade mærke til noget, eller også lod han som ingenting.

”Det bare mærkeligt at vi ikke har fået noget af vide om det.” Det virkede nærmest som om han sagde det til sig selv, Jeg trak bare på skuldrende da han kiggede på mig igen. ”Jeg fik ikke sit navn” sagde han med et svagt smil. Jeg kunne tydelig skimme at forvirringen overhoved ikke var forsvundet.

”Linetta Brown” svarede jeg han og rakte min hånd frem, ”Men bare kald mig Lin” Han tog i mod min og en tanke slog mig. Den var dumt af mig at bruge mit eget navn, hvis nu de kunne genkende det fra andre artikler jeg har lavet eller sådan noget, men det virkede ikke som om der ringede nogen klokke, hos ham. ”Det virker lidt mærkeligt at i ikke har hørt noget om det” sagde jeg som han slap min hånd.

”ja, det synes jeg også” Han ansigt var ulæseligt, jeg kunne ikke læse det, hvilket var først gang jeg havde oplevet det.

Vi sad og snakkede i lidt tid, indtil han blev nød til at gå. Han virkede meget rar, en jeg faktisk godt kunne gå hen og bliver venner med, hvilket desværre ikke rigtigt var muligligt. Jeg havde forsøgt ikke at lyve for meget, men stadig prøvet at undgå ting som kunne afslører mig. Det eneste jeg faktisk havde løget om overfor Liam, var mit tidligere job og grunden til jeg ville være assistent.

Jeg var blevet sidende lidt til efter Liam var gået, men det var så småt ved at være sent og tiden til at komme hjem. Det var faktisk først nu at det var gået op for mig, at mig og Liam ikke kun havde snakket sammen i par minutter men vi havde snakket sammen i et par timer.

 

Døren blev lukket og låst efter mig. Et suk forlod mine læber, mens jeg gik over mod sengen for at smide mine sko under den. Med tunge skridt gik jeg ud på badeværelset og børstede mine tænder. Mine øjne var tunge, hele min krop var tung. Jeg var på få sekunder blevet træt, i det sekund jeg trådte ind af døren. Jeg havde været frisk som fisk, lige enden da, men nu var jeg bare smadret. Et smil blev dov placeret på mine læber da jeg kom i tanke om, min og Liam samtale. Ikke så meget det vi snakkede om, men mere det at vi snakkede sammen. Jeg blev lidt overrasket over hvor godt vi endelig snakkede sammen.

Jeg smed mig på sengen og tændte for fjernsynet. Jeg sappede lidt igennem de få kanaler som jeg havde, i håber om at finde noget der var værd at se. Da der ikek rigtig var noget, gik jeg bare over på musik kanalen. Jeg lukkede mig øjne og lyttede til musikken, som jeg havde skruet ned for, da jeg viste at den ikke blev slukket før i morgen.

Jeg kom i tanke om at jeg ikke havde fået ringet til min far. Men jeg orkede det bare ikke lige nu. Hvis nu jeg bare sætter vækkeuret til i morgen meget tideliget, kan jeg nå at fange han. Jeg rakte ud efter min mobil, og satte alarmen til klokken 4:30, så havde jeg lige en halv time til at vågne på. Jeg smed min mobil tilbage på bordet, hvorefter jeg vente mig om, så mig hoved nu lå mod væggen. Musikken spillede stadig og var nu en stille melodi. Der gik ikke længe før mine øjne lukkede så meget i, at jeg ikke kunne åbne dem igen og sov.

----------------------------------------------------------------------------------------

Det var så første kapitel...

Jeg undskylder for at der først er kommet ud nu. Det var meningen at der skulle havde været publiceret i fredags, men da jeg vågnede havde jeg travlt, da jeg skulle ned og besøge min far og derfor havde jeg ikke noget internet på min engen computer, derfor kunne jeg ikke publicer det.

Men det kom nu og jeg håber i kunne lide det, men som man siger, så er første kapitel altid lidt tarmt, da man lige skal igang. 

Tak fordi i læser med, en kommentar, et like eller en favor, vil betyde meget for mig.

- Kristina xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...