Teenage Dream (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Færdig
Carla er 17 år og enebarn.
Hendes familie er hårdt ramt af kræft.
Det der har taget hårdest på hende er da hendes fætter som havde været som en slags bror for hende taber kampen mod kræft den 31. januar 2013.
Hun begynder at være mere og mere hos hendes bedste ven Niall Horan fra det verdensberømte boyband One Direction. Da hun for at vide at de skal på Tour vælger hun at tage med og lære de andre drenge at kende. Det bliver en Tour som vil vende op og ned på deres hver dag.

49Likes
163Kommentarer
20180Visninger
AA

44. Morfar! (Carla's synsvinkel)

I dag skulle vi holde familie dag. Bare Noah, Zayn og mig. Vi skulle hygge hele dagen. Se film, bage, lege vandkamp, og alt sådan noget. Det skulle nok blive sjovt.

 

"Moar! Mig lave banan kage!" sagde Noah, og tog bananerne. "Okay." svarede jeg. Zayn kom ind i køkkenet. "Hvad er der sket her?!" grinte han. "Øhm. Ikke noget sket her." sagde Noah, og smilte uskyldigt. Men vi var afslørede. Der var mel over alt, på mig, Noah og i køkkenet. "I ligner to spøgelser." grinte han videre. "Vi også meget farlige. Waargh." sagde Noah, og løb efter Zayn. "Aargh. Åh nej spøgelset Noah er efter mig. Hjælp." grinte Zayn, og løb rundt om bordet. De havde løbet lidt da Zayn løftede Noah op bag fra. "Nej. Far fange MIG!" grinte Noah. "Det ikke være mening." "Nå ikke det." grinte Zayn, og kildede Noah. "Haha." grinte Noah, og baskede med arme og ben. "Skal vi ikke se en film?" spurgte jeg. "Jo mig vælge." sagde Noah. Zayn satte ham ned, så Noah kunne løbe ind og vælge en film. "Vi se den her." sagde Noah, og kom hen til os med, Peter Plys Tigerdyrets familiefest. Det er en special udgave. "Skal jeg sætte den på?" spurgte Zayn, og tog filmen. "Ja skal du." sagde Noah, og fulgte efter Zayn ind i stuen. Jeg lagde mig i vores dejlige sofa. Den var heldigvis ikke af læder, det er så ulækkert at ligge på, men til gengæld er vores stofsofa ikke så let at gøre ren. Heldigvis er den sort og ikke hvid. Men jeg lagde mig i den, og trak tæppet op over mig. "Moar. Må mig sidde dig ved?" spurgte Noah. "Ja da, kom her." sagde jeg, og klappede under tæppet. Han lagde sig ind til mig, mens Zayn lagde sig ved siden af os. Vi blev afbrudt midt i filmen af at min mobil ringede. "Jeg går lige ind i køkkenet." sagde jeg, og rejste mig for at gå ud i køkkenet.

"Mor?"

"Hej Carla." man kunne høre hun græd eller havde grædt.

"Hvad er der galt?"

"Det.. Det er... Fordi at din... Din morfar.. Er død." hun brød ud i gråd.

"DET KAN IKKE PASSE!" jeg skreg det. Det var ligesom da Natasja havde fået at vide at Bonzo var død. Hun var hos mig, hendes mor ringede, og sagde det, Natasja havde sat på højtaler så jeg hørte det også. Først skreg hun, så græd hun også råbte hun.

"Fald ned Carla."

"Vel vil jeg da ej falde ned."

"Carla."

"Jeg kan ikke fatte det." nu græd jeg.

"Bare rolig Carla."

"Du skal ikke bede mig om at tage det roligt." jeg råbte nu.

"Carla.."

"STOP! JEG VIL IKKE TALE MED DIG!"

Da jeg havde sagt det lagde jeg på, og løb ind på værelset, som da jeg var teenager smækkede jeg med døren, men ikke af vrede, men af sorg. Det var ikke til at fatte, at hun kunne tage det så roligt. Ja hun græd en smule, men hun skulle da ikke sige jeg skulle tage det roligt. Jeg græd helt vildt højt. Og længe. "Moar? Du ikke græde må. Så mig også." hviskede Noah, og lagde sig stille og roligt ved siden af mig. "Skat, hvad skete der?" spurgte Zayn. "Min morfar er lige død." græd jeg. Zayn satte sig i sengen, og trak mig ind til sig. "Sååh skat shh. Det er i orden at græde." hviskede han, og vuggede mig stille og roligt. "Sååh." "Sååh mor. Du ikke græde." trøstede Noah. "Mig går nu. Så du være stoppe græde, når mig tilbage." Noah kiggede seriøst på mig, og gik så. "Shhh." trøstede Zayn. Han blev ved med at vugge mig. Jeg tror endte vidst med at falde i søvn. For da jeg vågnede lå jeg med dynene over mig, lyset slukket, og Zayn var gået uden jeg havde opdaget det. Eller hov, han lå og sov. Noah lå i mellem os. Nuurh, hvor sødt. De sov sammen med mig. Det blev alligevel en hyggelig dag selvom at jeg fik det lort at vide af min mor. Jeg vil ringe til Natasja. Hun siger altid at jeg kan ringe til hende uanset hvad klokken er. Der lød nogle bib og jeg var lige ved lægge på.

"Hej." hun lød ret træt.

"Hej."

 

_________________________________________________________________________

Øv bad news!

Undskyld jeg ikke har skrevet i weekenden.

Jeg skriver bare ikke så meget når jeg er hos min far.

Hvad sys i?

Hver sød at skrive en kommentar!

I må også meget gerne gøre den grønne like knap grå, hvis i ikke allerede har gjort det.

lots of love from

duuh. Mig... <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...