Dødsspillet (BBCs Sherlock)

Sherlock er tilbage. Denne bliver hans første sag, efter et liv i eksil, hvor han skal løse nye gåder og møde gamle fjender. Jeg er sprunget let og elefant hen over genforeningen, og på nuværende tidspunkt kender alle til Sherlocks tilbagevenden. Samtidig, et andet sted i London, keder Moriarty sig, og beslutter at sætte endnu et lille, meningsløst spil op for Sherlock. En række indbrud bliver begået uden spor af hvordan, og præcis 24 timer et indbruddet, får indbrudsofferet et massivt anfald med selvmordsforsøg. Sherlock skal finde sammenhængen og dermed Moriarty, men kan det lykkes ham at vinde denne gang? Dette er min anden Sherlock-fanfiction - kommenter gerne noget konstruktiv kritik.

1Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

3. Blod, kaos og død

"Det er slut! Det her er enden på Scotland Yard!" mumlede Lestrade fortvivlet. Vi sad på hans kontor, Sherlock og jeg, for der havde netop været to indbrud mere: et i Barnby Street og et i Howland Street. Det samme ord, Jeg er tilbage, var blevet efterladt henholdsvis skrevet med sprittus på spejlet i badeværelset, og i Howland Street på toppen af et åbent dokument i Word på computeren. Lestrade lavede ikke andet end at svare på mails og opkald og berolige folk selvom der ikke var nogen grund til at være rolig. "Sherlock Holmes er sat på sagen," gentog han igen og igen, men til det svarede folk skeptisk: "Ham den sindssyge som sætter sine egne forbrydelser op og løser dem?"

Vi tog ikke ud til gerningsstederne denne gang. Nu hvor vi vidste hvem der stod bag, var de ringen grund til det. Men på vej hjem til Baker Street spurgte jeg Sherlock: "I går, da Moriarty kom, vidste du at han ville komme?" Sherlock nikkede. "Hvordan?" "Der var jo ingen spor. Og det er i sig selv et spor. Ingen andre end Moriarty ville kunne begå indbrud uden at efterlade nogen som helst form for spor. En lille slags intern besked. Det var meningen at jeg skulle regne det ud. Vi må regne med at alt hvad der sker i det her spil, sker fordi Moriarty vil have det til at ske. Vi må bare følge med." Jeg havde for længst accepteret at jeg ikke forstod hverken Sherlocks eller Moriartys tankegang.

Men vi var knap nok kommet ind i lejligheden før min mobil ringede. "Dr. John Wason." "Det er Lestrade. Jeg har netop fået besked om at Ulla Pulver er blevet fundet død, og at både Li Lowe og Oliver Murs  er blevet fundet midt i et slags psykotisk anfald. Kan I ikke komme tilbage på stationen?"

Det gjorde vi så. Lestrade forklarede nærmere: at frk. Pulver var blevet fundet hængt i lejligheden - selvmord - og at hr. Murs var blevet fundet på toppen af en bygning, på vej til at springe ud, og frk. Lowe i deres lejlighed midt i et anfald hvor hun tydeligvis så folk som ikke var der og led. Lestrade var meget oprørt.

"Hvad er klokken?" spurgte Sherlock mig. "Hvad klokken...? Den er to," svarede jeg forvirret. "Aha!" Sherlock forlod kontoret uden yderligere forklaring. Jeg fulgte med.

Jeg vidste ikke hvor vi var på vej hen, men vi sad endnu engang i en sort London-taxi. Det viste sig at vi bare var på vej tilbage til Baker Street, men Sherlock kig ind på Speedy's i stedet for op i lejligheden, og jeg fulgte efter som en anden hundehvalp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...