A Choice (1D & JB)

For to år siden gik en drøm, som alle teenage piger ville ønske sig i opfyldelse. Melanie Smith blev kærester med den verdensberømte Harry Styles fra boybandet One Direction.

Melanie har danset siden hun var lille. Og en dag får hun et opkald fra selveste Scooter Braun, som er Justin Bieber's manager. Han fortæller at Justin leder efter dansere til sin nye tour, næste år og at han gerne vil have hende med, som en del af crewet.
- Men vil det skabe splid mellem Melanie og Harry? Og vil Harry overhovedet acceptere at hun skal afsted med Justin Bieber, på en tour?

16Likes
12Kommentarer
949Visninger
AA

3. Kap. 3

Forfatterbesked:

For det første vil jeg lige sige: tak for de likes, fav. og visninger jeg har fået! 32 visninger? Waow! - 4 likes, dobbelt waow! 7 der har sat sig på favorit-liste? Tredobbelt waow! :-)).

Mange tak!

****

"Okay girls, en, to, tre og fire," råbte Melanie højt, ikke fordi musikken var høj, men bare en gammel vane. Hun trådte til siden en gang, og derefter to til den anden side. Hun kastede sin cap op i luften, drejede en gang rundt på hælene, greb sin cap igen og satte den på hovedet.

Melanie havde et par dansehold et par gange om ugen, hvor hun trænede nogle små og nogle på hendes egen alder. Denne gang var det et yngre hold på omkring ti til tolv år. 

Det var skønt at træne de små, og se dem gøre forbedringer. Og så elskede hun at danse, når hun havde brug for at skubbe tankerne væk.

Da de havde gennemgået dansen, satte de sig ned i en slags rundkreds med hver deres vanddunk og strakte ud, mens de snakkede om den kommende opvisning for forældrene. 

"Piger, det er jo snart opvisning, så er der nogle der har nogen ideer til tøjet og musikken og så videre?" spurgte Melanie og gjorde tegn til at de skulle strække højre lår ud.

En pige med blondt langt hår, og en rød cap rakte ivrigt sin hånd op.

"Ja Samantha?" sagde Melanie og kiggede smilende på hende.

"Jeg tænkte at vi kunne danse til noget One Direction, for eksempel deres nye sang, Best Song Ever?" sagde Samantha stolt og satte hænderne i siden.

Melanie kunne ikke lade være med at smile. Videoen var lige udkommet igår,  og den var allerede ved at slå rekorden for flest visninger på fireogtyve timer.

Melanie's telefon ringede ovre fra sin sportstaske. Hun undskyldte og sagde at de bare skulle fortsætte udstrækningen selv, mens hun tog sin iphone og gik ud fra hallen.

"Hallo. Det er Melanie?" sagde hun og satte sig på en bænk, så hun kunne se hvad pigerne lavede inde i hallen. Selvfølgelig pjattede de rundt og strakte ikke  ud.

"Hej. Jeg er Scooter Braun. Du kender mig nok ikke, men jeg har et tilbud til dig," sagde en stemme, som Melanie aldrig havde hørt før, men navnet lød bekendt. "Og hvis du skulle kende mig, skulle det nok være fordi jeg er Justin Bieber's manager," fortsatte han og der ringede en klokke for Melanie.

Men var det nu hun skulle fangirle? Hun havde da hørt hans musik, men var ikke fan af ham. Hun måtte nok hellere lade være..

Melanie tøvede og spurgte så: "Kan jeg hjælpe dig med noget?"

"Jeg har siddet og set dine videoer der ligger på youtube, hvor du danser. Og jeg må sige.. Jeg er imponeret," sagde han og grinede. "Justin mangler dansere til hans ny tour næste år. Og hvis det er ikke er for meget at bede om, vil jeg rigtig gerne spørge om du vil komme og danse for Justin, så han kan se hvad du kan,"

Melanie var helt forvirret. Havde ham Scooter lige spurgt om hun ville komme til en slags... Optagelses prøve for at komme med som en del af.. Crewet? Det kunne være hendes store chance, for at blive optaget som danser.

"Må jeg lige tænke over det.. Jeg har en kæreste jeg lige må snakke med," sagde hun og grinede nervøst.

"Selvfølgelig. Skal vi sige jeg ringer i aften?" spurgte han og lagde på, uden at vente på svar.

Melanie lagde telefonen i hendes løse hængerøvs bukser og gik ind for at sige farvel til pigerne.

****

"Hvordan gik danseundervisningen?" sagde Harry, da Melanie var kommet ind i køkkenet. Han smilede stort og trak hende ind til sig.

"Det gik fint. Vi er ved at gøre os klar til opvisningen," svarede Melanie og kyssede ham. Han gentog kysset, inden Melanie slap ham. "Og en af pigerne ville have vi skulle danse til Best Song Ever. Hun er simpelthen en af de største fans jeg kender," Melanie grinede og kiggede på ham, mens hun lænede sig op af køkkenbordet.

Harry grinede og fandt noget mad fra i går frem. Han varmede det kort i mikroovnen og satte det på bordet. "Bon appetit," sagde han og trak stolen ud for hende, inden han selv satte sig.

"Jeg fik et opkald fra en meget speciel person i dag," sagde Melanie og kiggede ned på sin mad. Hun var egentlig ikke sulten.

Harry kiggede interesseret på hende og gjorde tegn til hun skulle fortsætte, mens han langsomt tyggede maden igennem.

"Det var...," hun kiggede op på ham. "Scooter Braun. Justin Bieber's manager," sagde hun og grinede usikkert.

Harry stoppede med at tygge og kiggede på hendes med nysgerrige øjne. "Hvad ville han?"

"Han ville spørge om jeg ville komme og danse for Justin, så han kunne se om jeg muligvis kunne være en del af hans tour.. Næste år," sagde Melanie og tog en bid mad.

Harry lænede sig tilbage i stolen og lagde armene over kors. "Når...," han kiggede forvirret på hende.

Melanie kendte det udtryk. Han var jaloux, på hans.. Underlige Harry måde. "Harry, hvorfor er du ikke glad på mine vegne? Det er et skub i den rigtige retning,  til at jeg kan blive set som danser," hun rejste sig vredt og bar sin tallerken hen til vasken, så hun stod med ryggen til ham.

Der var stille et øjeblik, indtil Harry rejste sig og gik hen til hende. Han lagde armene om hende, og lagde hovedet på hendes ene skulder. "Selvfølgelig er jeg glad på dine vegne. Og stolt...," han drejede hende rundt og aede hende på kinden. "Men en verdens tour, er bare rigtig lang tid," han kyssede hende på kinden og krammede hende.

"Men Harry. Du har jo også været rigtig længe væk, mange gange," sagde Melanie og kørte begge hendes hænder igennem hans hår.

Han nikkede og kiggede væk fra hende. "Jeg kan ikke undvære dig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange øjne der vil være rettet mod dig, hele tiden," hviskede han og aede hende på kinden endnu en gang.

Hun trak sig væk fra ham og sagde: "Hør. Han ringer i aften, og så tager jeg til den danse optagelses ting. Jeg kommer jo helt sikkert heller ikke med? Der er sikkert tusinde andre end mig," hun smilede og gik hen for at tage resten af tingene fra bordet.

"Lad det stå," sagde han og smilede til hende. "Lad os gå ind og se en film," han trak hende med ind i stuen hvor de satte Love Actually på, hvilket egentlig var Harry's yndlingsfilm.

Melanie puttede sig ind til ham og trak benene op under sig. Han sagde den ene arm om hende, mens han var fuldt optaget af filmen.

Hun kiggede op på ham og tænkte kun på hvordan deres forhold ville blive, hvis hun blev en del af Justin Bieber's crew. Tænk hvis Harry ikke længere ville være sammen med hende? Og tænk hvis han fandt en ny. Hun ville ikke kunne klare at se billeder af Harry med en anden pige i hans arme. Hun elskede ham så inderligt, og hvis det ødelagde deres forhold, at hun tog på den tour, så lod hun være.

Hun snøftede lidt, og tørrede sine øjne i hendes ærme. Bare tanken om at skulle leve uden Harry gjorde hende ked af det.

"Er den sørgerlig?" sagde Harry og grinede. Han tørrede hendes tårer væk og smilede til hende.

Hun rystede på hovedet og smilede. Åh, hvor var han dog dejlig. Hun puttede sig længere ind til ham, og prøvede at følge med i filmen og skubbe tankerne væk.

****

"Er du frisk?" spurgte han og man kunne høre noget støj i baggrunden.

Melanie sank en klump og sagde så: "Ja. Ja, det er jeg," sagde hun, alt for lavt, så hun var bange for at hun skulle sige det igen, fordi han ikke kunne høre det.

"Godt. Du kan komme imorgen klokken halv to," sagde han og gav hende adressen.

"Må jeg tage min kæreste med?" spurgte hun hurtigt inden han lagde på. Hun undgik at nævne at hendes kæreste var Harry Styles.

"Ja. Hvis du vil," sagde han og grinede, inden han lagde på.

Melanie kiggede over på Harry og smilede. "Imorgen klokken halv to," sagde hun og knugede hænderne sammen.

Harry smilede til hende, og krammede hende. "Jeg er stolt af dig," hviskede han.

Forfatterbesked:

Hej igen alle sammen!

Igen mange tak for at I har gidet læse den!

((Jeg tror jeg har læst et sted at Love Actually var Harry's yndlingsfilm.. Weird fact))

Men håber I kan lide trejde kapitel!

Knus Amalie :-))

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...