The Styles twins

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om 17 årige Alex der lige er flyttet til Watford fra Manchester. Hun har svært ved at komme ind på de andre fra skolen men til en fest ser hun Harry og hans tvilling Edward. Deres far bor lige ved siden af Alex. Alex for et forhold til Harry som måske ikke var så smart da hun bliver rodet ud i en masse af Harrys problemer.

5Likes
2Kommentarer
568Visninger
AA

3. han duftede godt, han vuggede mig stille fra side til side

KAPITTEL 3.

”Og det her er så mit værelse” jeg åbnede døren og Harry gik ind. Jeg kunne se hvordan hans øjne flakkede rundt i rummet, og kiggede på alle mine ting. ”du kan lide at læse hva? ” sagde han mens han kiggede over på min boghylde. ”øhm ja” jeg strøg mine fingre gennem mit hår og fandt en knude jeg begyndte at filtre ud. Harry nikkede og kiggede videre. Jeg stod som naglet fast til stedet, jeg vidste at min mindste bevægelse ville blive opdaget. Harry fandt vej over til mine mapper med tegninger, ”må jeg kigge? ” jeg nikkede og Harry åbnede den første mappe. ”du tegner godt” sagde han og kiggede over på mig, som en listen bevægede jeg mig over mod ham, ”tak” Harry fortsatte interesseret med at kigge mine tegninger igennem, da han var færdig med to mapper gik han over til min seng og satte sig. Jeg tog min kontorstol og satte mig overfor ham. ”hvad syntes du som om Watford indtil nu? ” ”her er meget… anderledes mere stille og stort set alt er meget mindre” ”hvor er det du kommer fra?  ”Manchester” jeg kunne mærke et lille stik i mit hjerte da jeg tænkte på det derhjemme, og Harry havde tydeligvis set det. ”und… undskyld det var ikke for at… ” jeg rystede på hovedet ”det er lige meget, jeg føler bare ikke rigtig at jeg høre til her hvis du forstår” Harry begyndte at smile ”jeg forstår det godt, det er ligesom jeg føler mig mere tilpas her end i London” jeg kiggede overrasket på ham ”det samme med Edward, vi nyder tiden når vi nu er her! ” ”men hvis i savner det så meget så kom tilbage” ”vi ville ønske vi kunne men der er en lille detalje, vi må ikke komme tilbage på skolen” ”hvad er det da også der er så frygtligt ved London? ” ”altså på den skole vi går på er alle bare meget mere snobbet og, altså både Edward og jeg hader at bo ved vores mor og hendes mand” ”hvorfor… ” ”det kan være ligemeget” han svarede mig hårdt og jeg blev lidt bange. Der blev lidt akavet mellem os da jeg ko m i tanke om noget. ”hvor er Edward endelig? ”ham og vores far er oppe på hospitalet til sådan en tjek ting” ”hvad skal han tjekkes for? ” ”jeg… jeg ved det ikke rigtig” han blik begyndte at flakke, jeg kunne se at det var en løgn. Men hvorfor var han så hemmelighedsful overfor mig ”nu har du stillet mig en masse spørgsmål nu er det min tur til at stille dig et, hvorfor kan du ikke lide Watford” jeg forklarede ham om hvordan at jeg aldrig rigtig snakkede med nogen, om hvordan det var at se billeder af mine gamle venner fra Manchester og om hvordan jeg blev mere og mere indelukket, om hvordan Jennifer og Haley efter et par uger droppede mig ”du er den eneste jeg rigtig har talt med i lang tid” nærmest hviskede jeg. Jeg kiggede på ham og kunne mærke tårende presse på. Harry gik nærmest i chok og rejste sig som et lyn fra sengen, trak mig op ad stolen og krammede mig.

Jeg var meget mindre end ham og mit hoved gik knap til hans bryst, hans lange arme var rundt om mig og mine omkring ham, han duftede godt, han vuggede mig stille fra side til side mens jeg tog nogle dybe indåndinger ”undskyld” hviskede han. Vi trak os ligeså stille væk fra hinanden indtil vi nåede et punkt hvor at Harry kunne stå og kigge ned på mig og jeg kunne kigge op på ham. Mine hænder begyndte stille at køre op ad hans ryg og stoppede da de var omkring hans hals. Jeg kunne mærke at mit hjerte begyndte at slå lidt hurtigere. Harry slap med sin ene hånd for at sætte en lille klump løst hår om bag mine øre. Vi kom tættere og tættere på hinanden. Vi var så tæt på nu at jeg kunne mærke hans ånde, havde han børstet tænder inden han kom? Jeg stod på tæer og Harry bukkede sig ind over mig. Vi var nu meget tæt på, jeg lukkede mine øjne, jeg kunne næsten mærke hans læber og så…

Jeg sad på stolen og så på Harry, hvad det end var var det ikke godt nyt. Tårende pressede på og nu og da trillede der da også en ned af hans kinder. ”jeg kommer nu” sagde han og lagde på. Han kiggede på mig ”jeg bliver nødt til at løbe” Han tog min hånd gav den et klem og kiggede over på tegningerne ”du tegner godt” han fik fremtvunget et lille smil inden han gik. Jeg forstod selvfølgelig godt en hentydning og gik over til mine tegninger, Harry havde lagt den åben og havde skrevet ”skiv lige dit navn til mig –Harry” og så hans nummer. Jeg tastede hurtigt hans nummer ind og skrev ”Alex til ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...