Kærlighedens Medgang og Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Færdig
Historien handler om pigen Alex. Hun er lige flyttet til New York fra L.A. sommerferien inden hun skulle starte på High School. Alex mor er død, og forholdet mellem hende og faren ændrede sig voldsomt da moren døde. Alex’ mors dø gjorde også at hun mistede sine venner, og at hun ændrede sig til en helt anden person.
I New York møder hun en fyr, der hedder Jack. Han har også mistet sin mor. Jack og Alex forelsker sig, men Jacks stedbror, Smith, prøver at komme i mellem dem. Men Alex's barndoms mindre spiller stadig en stor rolle for hende. Vil hun være i stand til at overkommen dem, og snakke med nogen om det hendes oplevede som barn...

0Likes
0Kommentarer
756Visninger
AA

12. Stormen

Det var midt i februar. Jeg var lige kommet hjem, efter at have været på en date med Jack. Da jeg åbnede døren ind til lejligheden, blev jeg ramt af en den kraftige lugt af alkohol. Det var den samme lugt, der var i huset, den gang min mor var gået bort, og min far prøvede at drikke sin sorg bort. Lige i det sekund jeg trådet ind, da ramte alkohollugten min næse, blev jeg også ramt af alle de forfærdelige minder, jeg havde oplevet, da min mor døde, da min far var knust. Jeg mindes de slag jeg havde fået, til præcis denne lugt. Jeg havde lyst til at vende om og gå, for at tage noget frisk luft, og hurtigt få udrenset alkohollugten og minderne. Men inden jeg kunne nå at vende om, sagde en hæs beruset stemme: ”Kom ind, der er noget vi skal snakke om, du og jeg”, jeg var frosset som is, den stemme, det var ikke til at tage fejl af, det var min fars, han havde lydt nøjagtigt på den selv samme måde år tilbage, hvor han havde drukket sorgen væk.

”Kom nu ind” blev der sagt hårdt. Utroligt nok lykkes det mig, at tage det sidste skridt indover dørtærsklen.
”Luk døren efter dig, og sæt dig ned i sofaen”, jeg gjorde som jeg fik besked på, min hals begyndte at blive tør, og slog knuder på sig selv.
”Når, vil du ikke fortælle mig hvad der forgår?”, jeg kunne kun lige få frem hvisket: ”Jeg v-ved ikke h-hvad du m-mener”
”Når så det gør du ikke?”
”Nej, hr.” jeg kunne ikke få mig selv til at kalde ham far, det virkede bare ikke rigtigt for mig i disse situationer.
”Jamen så lad mig forklare dig det. Du har en hemmelighed for mig”
”H-hemmelighed?”, han vidste at jeg havde holdt noget hemmeligt for ham, men vidste han at det var Jack, jeg havde holdt hemmeligt for ham?
”Du er sent ude hver anden weekend, du bruger flere penge end normalt. Jeg har regnet ud, at der er noget du skjuler for mig, og jeg vil gerne vide hvad det er”, pyha, han vidste ikke at det var Jack, der var hemmeligheden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svarer ham, så han forsatte: ”Troede du virkelig ikke at jeg ville lægge mærke til det, troede du at jeg var dum!”
”N-nej, hr.”
”Nårh, så det troede du ikke, hvorfor har du så ikke fortalt mig, hvad det er?”
”J-jeg ved ikke h-hvad du m-mener”
”Det tror jeg nu godt du gør”
”N-nej hr., det gør j-jeg ikke”
”Så du kender intet til den dreng du konstant er sammen med” sagde han sarkastisk. Han havde fundet ud af det var Jack, men hvordan? Jeg havde sørget for at gå stille med dørene, og være hjemme inden ham. Jeg havde endda også sørget for, at vi ikke var i nærheden af hans arbejde, når vi gik ud sammen. Jeg troede jeg havde styr på det hele, men det var gået galt et sted, men hvor? Jeg kunne bare ikke se det.
”Alex, tænkt ikke engang på at lyve overfor mig”
”Der kunne jeg aldrig finde på hr.”
”Så fortæl mig hvem drengen er!”
”Han er bare en fra kl-klassen”
”En fra klassen? Troede du virkelig jeg ville købe den!”
”Det er sandheden”
”Jeg ved at I gå ud sammen. Jeg ved at I er kærester!”. Jeg brød mig ikke om den måde, han sagde ordet kærester på. Og hvorfor gik han så meget op idet, og hvordan havde han i det hele taget, fundet ud af det? Jeg havde en brændende lyst til at spørge, men jeg turde bare ikke.
Han løftede truende hånden og sagde: ”Alex, fortæl mig det nu!”, mine øjne var frosset fast på hans hånd. Jeg huskede alle de gange, jeg var blevet ramt af den hånd, jeg huskede den smerte hånden havde forvalt mig, jeg havde ikke lyst til at opleve det igen. Ude af mig selv råbte jeg: ”VI ER KÆRESTER!”. Jeg holdt skarpt øje med hånden, den sænkede sig langsomt, og lage sig ned i hans skød, gudskelov. Jeg begyndte at slappe lidt mere af i kroppen, efter han havde sænket hånden.
Jeg kunne ikke styre min nysgerrighed mere, jeg måtte vide hvor jeg havde begået fejlen, der gjorde at han havde opdaget det. Den fejl der var skyld i denne situation.
”H-hvordan fandt du u-ud af d-det?”, spurgte jeg med en meget lav stemme.
”Det var en dag jeg var ude at ordne noget hos en kunde. Jeg kom kørende forbi og så jer sammen”, sagde min far stille, hvorefter han forsatte med en hård tone: ”Jeg vil ikke have du ser ham mere”, HVAD? Jeg kunne ikke se, hvordan det var noget han skulle bestemme, jeg kunne heller ikke se hvilken ret, han havde til at sige den slags. Han havde ALDRIG, været der for mig den gang min mor, hans kone. Siden dengang, havde han kun tænkt på sig selv, ikke på mine følelser, eller mig i det hele taget.
”Hv-hv-hvorfor?” fik jeg fremstammet, næsten mundlam over at han overhoved kunne befale det.
”For jeg vil ikke have det”
”Så bare fordi du ikke vil have det, så skal jeg ikke gøre det!” sagde jeg trodsigt.
”Du kan lige vove at bruge den tone overfor mig”, jeg kunne se vreden stige i hans øjne, men denne gang ville jeg ikke acceptere det, og bare gøre som han sagde, denne gang ville jeg give min mening til kende.
”Jeg bruger den tone jeg vil!”
”Alex stop så! Slå op med ham lige nu!” sagde han, mens han rakte mig telefonen
”Jeg gør det ikke!”
”ALEX! Gør som du for besked på!”
”NEJ!” nærmest skreg jeg
”Hvis du ikke ringer til ham lige nu, så, så…”
”Så, hvad? Vil du slå mig, præcis som du gjorde da jeg var lille. Da mor døde!”
”Du kan lige vove at blande hende ind i det her!”
”Det skal jeg nok selv bestemme!”
”Alex jeg advarer dig, hvis du ikke stopper lige nu, så vil du fortryde det!”. Jeg havde lyst til at stoppe, men en del af mig blev ved med at gå videre, for jeg kunne ikke, ikke nu hvor jeg var ved at fortælle ham, hvad jeg havde følt den gang, og hvordan jeg synes han havde svigtet mig. Jeg åbnede munden og sagde: ”Jeg stopper når jeg vil! Siden mor døde, har du aldrig, aldrig! Været der for mig, så du har ingen, jeg gentager ingen, ret til at fortælle mig, hvad jeg skal og ikke skal gøre!”. Lige da det sidste ord undslap mine læber, ramte hans hånd min kind, hurtigere end jeg kunne nå at blinke. Det var det hårdeste slag jeg nogensinde havde fået, men jeg græd ikke. Jeg havde lært det ikke hjalp at græde, når jeg blev slået, for det plejede at føre til flere slag. Jeg lage forsigtigt min hånd på kinden, så fast på ham. Jeg havde ikke tænkt mig at vise ham noget svaghedstegn. Vi stod og stigerede på hinanden i flere minutter, jeg endte med at se væk. Jeg kunne ikke holde ud at være i den her lejlighed mere. Jeg gik hen til døren, tog mine sko og jakke på, åbnede døren og gik ud, hvorefter jeg smækkede den med et brag. Jeg så mig ikke tilbage, jeg gik i et fast tempo uden helt at vide, hvor mine fødder ville føre mig hen, ude helt at forstå, hvad der lige var sket, og hvad jeg havde sagt til min far, som jeg havde frygtet i så mange år. Jeg ville gerne have sagt noget mere til ham, omkring min mors død, men jeg måtte bare væk derfra, jeg kunne ikke klare det mere.

Uden jeg havde opdaget det, havde mine fødder ført mig hen til Jacks lejlighedskompleks. Jeg stod udenfor og så op ad bygningen, overvejede om jeg burde ringe på, eller gå et andet sted hen, men hvor skulle jeg så gå hen. Jeg kunne ikke være hjemme hos Kate, for hun havde fået husarrest, for at have dumpet et fag i skolen. Hendes forældre var vildt strenge, når det galt hendes uddannelse. Hun måtte hvad hun ville, bare så længe det ikke havde nogen dårlig effekt, på hendes skolearbejde, men lige så snart det havde en dårlig effekt på skolen, blev der slået hårdt ned. Jeg ville ikke gøre tingene værre for hende, ind det allerede var. Jeg var stadig ikke klar til at tage hjem, og se min far i øjnene igen. Jeg besluttede at ringe til Jack, for at høre om han lavede noget vigtigt, inden jeg ringede på hans dør, for jeg ville ikke forstyrrer ham, hvis han havde gang i noget vigtigt. Telefonen ringede to gange, inden han svarede.
”Hallo, det Jack”, bare lyden af hans stemme, fik mig allerede til at få det bedre.
”Hej Jack, det er Alex”
”Alex, hva så?”
”Øhhh… Laver du noget vigtigt?”
”Nej ikke rigtigt. Hvorfor?”
”Ser du… Jeg står nede foran din dør”
”A hvad gør du?”, spurgte han uforstående, hvilket jeg godt forstod, for han havde lige fulgt mig hjem, og vi havde sagt farvel til hinanden.
”Jeg stå lige ude foran din bygning”
”Du tager ikke pis på mig vel?”
”Nej”, sagde jeg bestemt, så han ville tro mig
”Okay jeg kommer ned nu”
Et par minutter efter åbnede døren sig, det var Jack. Han var blevet helt forpustet, og hans kinder var blevet helt røde. Han gjorde store øjne, da han så mig. Han lagde blidt sine hænder på min forslået kind, det var en dejlig følelse.
”Hvad er der sket?” hviskede han blidt med en bekymret stemme
”Ikke noget…” sagde jeg stille for mig selv.
”Den køber jeg ikke. Kom lad os gå inden for” sagde han, mens han lagde sin arm beskyttende omkring mig.
Der var kun Jack, mig og Smith i lejligheden. Da Smith så mig, sagde han ingen ting. Jacks arm om mig, gjorde så Smith ikke kunne se mit ansigt. Jack førte mig hurtigt ind på sit værelse. Vi satte os på sengen. Han lagde igen sin hånd mod min sårede kind og spurgte: ”Hvad er der sket”
”Ikke noget” svarer jeg mere bestemt, og med en snært af irritation.
”Alex, var det din far igen?”, jeg svarede ham ikke. Jeg havde ikke lyst til at lyve overfor Jack, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at fortælle ham, hvad der lige var sket. Jack kunne mærke, at jeg ikke ville tale om det, så jeg blev lettet da han skiftede emnet
”Gør det ondt?”
”Kun lidt”
”Hmmm… Hvad skal vi gøre ved det” sagde han undrende, hvorefter han forsatte lidt efter ”Ahh jeg ved det”. Han lænede sig frem kyssede blidt min kind, derefter den anden, selvom den ikke var blevet slået, og til sidst mine læber. Denne gang var det ikke som de andre kys, det stoppede ikke, det forsatte. Jacks hænder begyndte at tage min jakke af, han kom tættere og tættere på mig med sin krop. Han lage mig forsigtigt ned på sengen, hans kys gik fra mine læber til ned over min hals, og videre ned til min bluses V-udskæring. Hans hænder gled op fra min lår til hofterne, og stille ind under min bluse, hvor de langsomt nærmede sig mine bryster. Han åbnede min bh, så det kun var hans hænder mod mine bare bryster. Et hvin undslap mine læber. Jeg blev nervøs, jeg kunne mærke, at jeg ikke var klar til dette. Jeg prøvede forsigtigt at skubbe ham væk, men han opdagede det ikke. Jeg skubbede hårdere og sagde i en høj tone: ”Jack stop”, han ænsede det ikke, jeg sagde det endnu højere: ”Jack, stop!”, han åbnede sine ellers lukkede øjne, og så på mig.
”Stop Jack. Jeg er ikke klar endnu, det er for pludseligt”, ham fjernede langsomt sine hænder modvilligt, men han gjorde det, og derefter sin krop. Satte mig på sengekanten, og sagde stille: ”Undskyld”
”Det er ikke din skyld, det er mig, jeg er bare ikke klar endnu”
”Nej Alex det er ikke din skyld. Jeg burde ikke have gjort det. Undskyld”, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
”Jeg kigger væk mens du lukker din bh”, jeg havde glemt alt om den, jeg skyldte mig at sætte den rigtigt og lukke den.
”Jeg tror det er bedst hvis jeg går hjem nu”
”Er du sikker på det er en god idé?”
”Mmmm… Bare rolig”
”Okay… Jeg følger dig hjem.”

På vej hjem, var der ingen af os som nævnte episoden, der havde udviklet sig i Jacks værelse. Jeg kunne ikke lide den stilhed, der var imellem os, men jeg kunne heller ikke finde på noget at snakke om. Det eneste der blev sagt var farvel, da vi var fremme ved mit lejlighedskompleks.
Min hånd rystede da jeg rakte ud, for at åbne døren. Jeg så gennem dørsprækken. Jeg kunne ikke se den mand, som jeg kaldte far. Det var helt mørkt, klokken var kun lidt over 8, mon han allerede var gået i seng? Hans sko og jakke hang på sin plads. Jeg lukkede døren lydløst efter mig, tog overtøjet af, gik ud i køkkenet og tog mig en skive brød, jeg havde ikke fået aftensmad endnu. Efter alt det der var sket i dag, skyndte mig ind på mit værelse, og spiste brødet der.
Jeg lå i min seng, lukkede øjne for at sove, men når jeg lukkede mine øjne udspillede episoden sig med min far, og derefter episoden mellem Jack og mig. Mine tanker begyndte at vandre fra hvad jeg skulle gøre næste gang dens slags ting skete, både når min far slog mig, og når tingene begyndte at udvikle sig med Jack. Jeg vidste simpelhed ikke hvad jeg skulle gøre, hvis eller når det ville ske igen. Jeg fik ikke meget søvn den nat med alle de spekulationer, der forgik inden i mit hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...