Kærlighedens Medgang og Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Færdig
Historien handler om pigen Alex. Hun er lige flyttet til New York fra L.A. sommerferien inden hun skulle starte på High School. Alex mor er død, og forholdet mellem hende og faren ændrede sig voldsomt da moren døde. Alex’ mors dø gjorde også at hun mistede sine venner, og at hun ændrede sig til en helt anden person.
I New York møder hun en fyr, der hedder Jack. Han har også mistet sin mor. Jack og Alex forelsker sig, men Jacks stedbror, Smith, prøver at komme i mellem dem. Men Alex's barndoms mindre spiller stadig en stor rolle for hende. Vil hun være i stand til at overkommen dem, og snakke med nogen om det hendes oplevede som barn...

0Likes
0Kommentarer
732Visninger
AA

4. Skolestart

Der kom et brev ind gennem brevsprækken en morgen, hvor i der stod hvilken skole jeg skulle gå på. Jeg fandt adressen på nettet, og lavede et kort, så jeg kunne lære vejen til min nye skole. Inden det nye skoleår startede, gik jeg vejen hver dag, for at jeg ikke ville fare vild, og for at blive van til at se på skyskraberne, og for at finde ud af hvor lang tid det ville tage, så jeg kunne sørge for at være der i god tid, den første dag.

BIIIB, BIIIB, BIIIB, BIIIB, jeg trak langsomt og tungt min hånd ud af dynen, for at slukke vækkeuret. Det var i dag at skolen begyndte, jeg skulle starte i High School. Jeg havde været så nervøs sidste nat, at jeg ikke havde fået lukket et øje før klokken blev omkring 3, og nu var klokken 7. Jeg havde kun lige fået omkring 4 timers søvn. Jeg smed benene ud over sengekanten, jeg gned mig i øjnene, for at få søvnen væk. Jeg gik ud på toilettet, for at tage mig en skylder. Inde på mit værelse skulle jeg finde ud af hvilke tøj jeg skulle have på. Jeg ville ikke have noget på der var lårkort, for jeg ville ikke fremstå, som en der havde brug for at få opmærksomhed fra det modsatte køn, jeg ville heller ikke have kjole eller nederdel på, for at fremstå som en pige-pige, for jeg var mere en drenge-pige, og det var for varmt med lange bukser, det var 86 fahrenheit. Det endte med at jeg valgt tog et par mørke blå shorts på, der gik til lige over knæene, og en hvid neutral T-shirt, der havde en rund udskæring. Jeg satte mit mørkebrune hår op i en hestehale, for at det ikke skulle være i vejen for mig.

Jeg gik til skolen, for jeg ville ikke være dårlig den første dag, af at køre i skolebussen, og høre på folk i bussen, komme med hviskende kommentarer, om at hun måtte være en af dem der skulle starte dette år. Det var en behaglig gåtur, jeg var blevet van til at se på skyskraberne, de virkede ikke mere så uopnåelige, og man kunne stadig ikke andet end at beundre dem. De sidste par dage havde jeg spekuleret på, om Jack skulle gå på samme skole som mig, det håbede jeg inderligt han skulle, for jeg ville gerne se ham igen, også spørge ham om han vil være venner. Jeg havde også spekuleret over om der ville være nogen i min klasse, jeg kunne få som ven. Jeg håbede ikke at alle sammen var nogen der gik vildt meget op i deres udseende, og havde flere kilo make-up på, for den erfaring jeg havde med slags mennesker var ikke god, de prøvede altid på at få mig til at lave deres lektier, og tog mine noter fra timen. Jeg ved godt at man ikke må dømme folk på deres udseende, men nogle gange når man har været rundt om nogle folk, der alle har behandlet en ens, bliver man meget mistroisk overfor dem.

Jeg ankom til skolen 40 minutter før tid, og heldigvis virkede det til at ingen lage mærke til mig, og det var rart, for det var hvad jeg var van til. Jeg gik forvildet rundt i håb om at finde gymnastiksalen, hvor alle nye elever skulle møde, men skolen var bare så stor, så jeg anede ikke hvor jeg var. Jeg håbede man hurtigt ville kunne finde rundt, for ellers ville jeg komme for sent til rigtigt mange af mine timer, hvis jeg ikke havde en til at hjælpe mig, jeg var elendig til at finde rundt.
Efter jeg havde gået fra den ene ende af skolen, til den anden ende flere gange, fandt jeg ud af at salen lå udenfor, at det var en bygning der lå bag skolen. Jeg så der var et skilt der pegede hvilken retning man skulle gå. Det undrede mig ikke, at jeg ikke havde set det, for jeg havde gået med bøjet hoved, for at undgå øjenkontakt med nogle af de andre elever, så da jeg løftede hoved for at spørge om vej, så jeg skiltet. Jeg flugt dets forklaring, og endelig, langt om længe lykkes det mig at finde salen, hvor der allerede var kommet en del mennesker, jeg fandt mig selv en plads bagerst, i håb om at man ikke ville lægge mærke til mig.
En pige med nøddebrune øjne, og kraftigt rødt farvet hår med sorte farvede striber i, der gik til hendes talje, hun havde høretelefoner i ørene. Hendes musik var så højt at jeg kunne høre det, og jeg mener at jeg kunne høre hvad sangeren sang, ikke bare det der hvor man høre noget der ikke hænger sammen, man kunne virkelige høre hvert et ord sangeren sang. Hendes tøjstil var meget anderledes end hvad jeg ellers havde set. Hun havde højhælede skorte sko på med nitter, sorte leggings med store huller hist og pist, med et skrigende lyserødt skørt der gik til midt på lårende, sammen med en sort strop top, der havde en V-udskæring med blonder, hun havde en knald rød læbestift på, og en sort eyeliner, med en lyserød mascara. Mit første indtryk af hende var at man ikke skulle komme på hendes forkerte side, jeg synes hun virkede skrammende og rå, og hun satte sig ved siden af mig.
Rektoren gik op på scenen, det var en ældre mand han havde en lyseblå skjorte på, med at par sorte bukser, han bød os, alle de nye elever, velkommen til skolen, han håbede at vi ville få nogle gode år, og at han regnede med at vi ikke ville se så meget til ham på hans kontor, for vi så jo alle sammen så søde og rare ud, han sagde alt det man plejede at sige til nye elever. Pigen ved siden af mig, lyttede til sit musik under hele talen, det chikanede mig ikke, for jeg havde altid syntes at den form for taler blev meget lange i det og kedelige, så jeg smug lyttede med til hendes musik i stedet for at lytte til talen. Hendes musik lød faktisk meget godt, jeg blev overrasket over at jeg kendte nogle af sangene, jeg havde ikke troet at vi ville have samme smag i musik. Mens jeg smug lyttede kiggede jeg mig omkring for at se om jeg kunne få øje på Jack, det kunne jeg ikke. Jeg blev lidt skuffet, for jeg havde haft mine håbe højere end hvad havde været godt.

Langt om længe var talen endelig ovre, fandt jeg sedlen frem hvor der stod hvilket lokale jeg skulle være i. Min første time var engelsk, jeg gik hen til skole bygningen, det lykkes mig at finde lokalet okay hurtigt, taget i betragtning af, hvor dårlig jeg var til at find vej. Jeg så at der var et sæde tilbage på bagerste række, jeg skyndte mig derned uden at påkalde mig selv opmærksomhed, fra nogle af de andre i klassen. Pigen jeg havde siddet ved siden af, kom ind ad døren og satte sig foran mig, hun var højere end mig og det gjorde at jeg havde svært ved at se, men jeg ville helle ikke rykke mig længere frem, så jeg blev siddende på sædet, også måttet jeg rykke hoved mere til venstre eller højre, når det blev nødvendigt. På en måde var det også rart at hun sad der foran mig, for så kunne læren heller ikke se mig så godt, det betød så, at muligheden for at jeg blev spurgt, blev mindre, og det var en tanke der glædede mig.
Da læren kom ind, var der et sæde der ikke sad nogen ved, læren skulede til sæden og sukkede, inden han sagde: ”Goddag alle sammen, og velkommen til jeres første engelsk time, jeg hedder Tim. Jeg vil gerne have at i præsentere jer selv en ad gangen, så jeg og ikke mindst så I, kan få et indtryk af hvem hinanden er. Vi starter nede bagerst, til højre for mig, det vil sige jeres venstre”.
Folkene i klassen rejste sig op en ad gangen sagde deres navn, jeg fik ikke fat i navne, jeg var for nervøs for når det blev min tur. Jeg havde det ikke godt med at alles øjne så på mig, det fik mig altid til at tænke om de så på mig fordi jeg så mærkelig ud, eller der var noget på mig, eller at mit tøj ikke passede sammen. Der blev stille ingen sagde noget jeg kiggede rundt, alles blik faldt på mig, jeg kiggede ned i bordet af forlegenhed. Jeg hørte en hviskende stemme foran mig der sagde: ”Det er din tur”, var det min tur? Men jeg var ikke parat, jeg havde ikke lyst, men jeg ville heller ikke lave en scene, så jeg rejste mig op, lige da jeg åbnede munden, gik døren til lokale op med et brag, og der i døråbning stod Jack. Jeg blev glad for at se ham, der var noget inden i mig der begyndte at banke, jeg viste ikke hvad det var, men det var en rar følelse.
”Du kommer for sent” sagde Tim i en hård tone af irritation.
”Jaa, det kommer jo an på hvilken tidszone du tænker på”, svarede Jack med en drilsk tone.
”Tag og sid ned, og du bliver efter timen i dag, så vi kan få en lille snak”
”Javel hr.”
”Når, hvor kom vi fra, nårh jo det var den unge dame nede i enden, du må godt fortsætte” sagde Tim, mens han gjorde en indbydende bevægelse med hånden. Jeg sank klumpen jeg havde fået i halsen og sagde: ”Jeg hedder Alex”, jeg skyndte at sætte mig ned igen, alt i mens jeg undgik øjenkontakt med nogen, og sådan gik det videre til alle havde været igennem. Mens folk præsenterede sig, føltes det som om der var et par øjne der kiggede på mig, og jeg tro at det var Jacks øjne, men jeg turde ikke kigge op, for jeg viste ikke, hvad jeg skulle gøre vis vi fik øjenkontakt, og om han overhovedet huskede mig.
I timen lage jeg mærke til at næsten alle pigernes blik endte det samme sted, og det var ikke på tavlen eller læren, det var på Jack.
Efter timen var det frokost pause. Jeg viste ikke helt hvad jeg skulle gøre, jeg ville gerne sige tak til personen foran mig der hvad hjulpet mig, men jeg kunne ikke huske hendes navn, og hun skræmte mig lidt med hendes udseenden, men jeg ville også gerne hilse på Jack, for at se om han kunne huske mig. Jeg kunne enten vente til at læren var færdig med ham, eller også skulle jeg sige tak i stedet. Jeg bestemte mig for at jeg ville starte med at sige tak. Jeg skulle lige til at rejse mig for at gå hen til personen, der havde hjulpet mig, da der var en skygge ved min side. Jeg kiggede op, og så chokoret at det var hende, der havde hjulpet mig, som sagde: ”Hej, du hed Alex ikke?”,
”Og du er… Øhh?” sagde jeg mens jeg gennemrodede min hukommelse i håb om at finde hendes navn der.
”Katherine, men du kan bare kalde mig Kate hvis du vil… Jeg tænkte på om du ville med ud og have frokost, hvis du ikke havde andre at gå med?”, det var første gang nogen nogensinde havde spurgt mig om det. Jeg nikkede til hende og tilføjede: ”Tak fordi du hjalp mig”
”Hvad mener du?”
”Der hvor du sagde at det var… Øhh min tur”
”Nårh det, det var der ikke noget”, hun virkede ikke så skræmmende, når man snakkede med hende, hun virkede faktisk meget sød og blid.

Ude i kantinen var de fleste folk samlet i to grupper, en i høredel og en i venstredel af kantinen. Dem I den venstre del var samlet omkring Jack, de to nærmeste ved ham var to drenge, den ene var lidt lavere end Jack. Han havde grønne øjne, ligesom mig, og kort sort hår, han var også meget muskuløs. Den anden dreng han havde blå øjne og blond hår, der gik til mellem øre og skuldre, han var også meget muskuløs, han var den laveste af de 3 drengen, ud over dem var der en masse piger og drenge, men pigerne var i overtal.
I den højre del af kantinen, var menneskerne samlet omkring en dreng, han havde brune øjne, kort mørke blondt hår, hans højde var omtrent Jacks, måske et par centimeter lavere. De tættest mennesker på ham var en dreng og 2 piger, drengen havde grønne øjne, og sort hår der gik til hans skuldre, han var lidt lavere, end ham folk var samlet om, pige der var tættest på ham havde brune øjne, og hendes hår var lange blonde slangekrøller, der gik til lige under hendes bryster, den anden pige havde blå øjne, brunt hår der gik til lige over brystet.
Lige da jeg var blevet færdig med at studere dem, snakkede Katherine til mig, hun sagde: ”Hey Alex, hvad siger du til at vi sidder her henne og spiser?”, jeg kiggede hvor hun pegede, det var lige i mellem de to grupper, jeg nikkede til hende. Vi gik hen til vores bor. Da jeg skulle til at sætte mig ned hørte jeg en velkendt stemme der sagde: ”Hey Alex”, jeg vendte mig om, og så Jack komme gående hen mod mig, med de to drenge efter sig. De andre mennesker havde sat sig ved de omkring stående borde, så de kunne følge med i hvad der skete. Jeg kunne mærke hvordan alles øjne faldt på mig, jeg ville bare gerne forsvinde ud i den blå luft, så ingen kunne se mig. Jack var kommet hele vejen hen til mig, han smilede, hans smil var noget så sødt. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte begynde at banke, da han smilede til mig, og på det tidspunkt føltes det som om der kun var ham og mig. Jeg undrede mig over hvad der var galt med mig, for sådan her havde jeg aldrig haft det før, var jeg ved at blive syg?
”Hallo, er du der Alex?” spurgt Jack mig med et bekymret blik i hans dejlige krystal blå øjne. Jeg opdagede jeg havde stået og dagdrømt om hvordan han fik mig til at føle, jeg blev så forlegne at mine kinder blussede op. Jeg fik svaret: ”Øhh, jeg har det f-fint… Øhhh hej Jack”
”Du gik så hurtigt fra timen, at jeg ikke nåede at få fat på dig, men det var alligevel mig der kom først”
”Øh ja… Vent ville du have fat på mig?”
”Ja jeg ville, jeg ville høre hvordan du havde det, om du var blevet van til skyskraberen” sagde han ved et blink.
”Mmmmm”
”Hey, for resten den dag, var der noget jeg glemte at spørge dig om…” jeg kunne se at han tøvede så jeg sagde med et smile: ”Hvad glemte du at spørge mig om?”.
”Om, jeg… Øhhh kan få dit, øhh… Nummer?”, jeg havde ikke troet at Jack var en af de drenge der blev usikker, når han skulle spørge en pige om hendes nummer. Jeg kiggede på ham med øjne store af overraskelse.
”Så, øhhh, hvad er dit svar” forsatte Jack usikkert.
”Jo det må du godt” skyndte jeg at svarer inden han trak det tilbage.
”Super” sagde han mens han hæv mobilen frem ad lommen, og rakte den til mig. Da jeg havde skrevet mit nummer ind og givet telefonen tilbage til Jack, gik han igen.
Jeg kunne høre folk hviske spørgerende om hvem jeg var, og hvordan jeg kendte Jack, og hvad jeg var til ham. Jeg kunne mærke hvordan pigerne kiggede ondt på mig, og hvordan drengene gav mig elevator blikket, det virkede mærkeligt, for selvom skoleåret lige var startet, virkede det som om alle kendte Jack, eller bare viste hvem han var. Drengen der også hvad været omringet af en masse mennesker kiggede på mig, men ikke som alle de andre, han så på mig på en måde der fik mig til at føle mig meget usikker, og jeg fik følelsen af at han var en jeg burde undgå for en hver pris. Jeg havde lyst til at forsvinde ud i ingen tingen, med alle de øjne der så på mig.
Jeg satte mig overfor Katherine, hun kiggede på mig med sine store nøddebrune øjne, med munden åben, hun rystede på hoved og sagde med en lav stemme: ”Kender du Jack?”
”Øhhh, kender og kender vil jeg ikke kalde det”
”Hvad var så lige det der skete?”
”Jeg har øhh… Snakket med ham en gang før”
”Fortæl mig, vil du ikke nok? Please”, jeg kunne godt lide Katherine selvom hun så farlig ud, så var hun meget sød. Jeg ville gerne være venner med hende, så jeg begyndte at fortælle hende hvordan jeg mødte Jack.  Da jeg var færdig sagde Katherine: ”Er du klar over hvor mange piger, der ville gøre næsten hvad som helts, for at have været i dine sko på det tidspunkt”
”Nej, hvorfor ville de det?”
”Ved du ikke hvem Jack er?”
”Nej” sagde jeg forsigtigt, Katherine blev så overrasket at hun fløj tilbage i stolen.
”Katherine vil du fortælle mig hvem han er?”
”Jo nu skal du bare hø..” inden hun kunne nå at sige mere blev hun afbrudt af pigen med de brune øjne og blonde slangekrøller. Hun var gået hen til os, og sagde: ”Jamen dov, er det ikke Katherine Winther vi har siddende her”, Katherine kiggede ondt op på pigen og sagde: ”Hvad vil du Natalie?”
”Jeg vil skam ikke noget, altså andet end at se nærmere på pigen ved din side”, sagde Natalie i et toneleje, der var alt andet end venligt
”Gå din vej, bitch”
”Har din mor ikke lært dig at man skal tale ordenligt”
”Hvad kommer det dig ved?”
”Nu skal du ikke være ubehøvlet Katherine”
”Den ubehøvlede er dig, ikke mig!”.
Natalie vendte sig væk fra Katherine for at se på mig
”Nå da da, hvad har vi her” Der var noget over Natalie der skræmte mig, jeg ved ikke om det var hendes stikkende iskolde øjne, eller det at hun virkede som en af de piger, der prøvede at udnytte alle omkring hende. Mine farer signaler begyndte i hvert fald inden i mit hoved at ringe på højtryk. Hun lænede sig ind over mig, for at hviske mig i øret: ”Du kan tage Jack, men hvis du så meget som nærmer dig Smith er du død” hun lænede sig tilbage igen, hvor hun så fortsatte: ”Forstået?”. Jeg var skræmt fra hvid og sans, så jeg nikkede bare for at fortælle det var forstået. Derefter gik hun hen til hendes veninde, og de gik ud af kantinen.
Jeg kiggede på Katherine og spurgt: ”Hvem er Smith, og hvem var det?”.
”Bitch’en der var Natalie, hende skal du ikke lægge dig ud med. Og Smith er Natalies kæreste, og han er også Jack stedbror” havde Jack en stedbror, det havde han ikke fortalt den dag, men jeg havde heller ikke fortalt ham om min familie. Katherine fortsatte: ”Men inden Natalie blev Smiths kæreste, var hun kærester med Jack. Jack var helt skudt i Natalie, men Smith stjal Natalie væk fra ham”
”Hvorfor gjorde han det, er de ikke i familie?”
”Jo, men ikke blodrelateret. Jack og Smith han ikke udstå hinanden. Jack ignorere Smith, og Smith tager de piger Jack er forelsket i”
”Hvorfor gør han det?”
”Når folk spørg ham, svarer han det er fordi det er sjovt at se hvor hjerteknust Jack kan blive”
”Hvad ville du sige om Jack?”, jeg kom i tanke om at hun havde sagt ja til at fortælle mig omkring Jack.
”Jack er en rigmands søn, der er mange folk der vil tæt på ham, for at få en bid af de riges kage”
”Hvordan kan det være at du ved alt det om de forskellige mennesker?”
”En hver der har gået i skole med dem ved det. Jeg har gået på samme skole som Jack, Smith, Natalie, Natalies ven Naja, og Jacks venner Mike og Oliver, også med Smiths ven George”.
”Hvordan ser Naja, Mike, Oliver og George ud?”
”Naja det er hendes Natalie snakker med lige nu, hun er også en kæmpe bitch ligesom Natalie”. Jeg vendte mig om, så jeg kunne se hvem det var, det var pigen med de blå øjne, og det brune hår, der gik lige over brystet.
”Mike, er ham med det blonde hår, der gå mellem skuldre og øre, og de blå øjne, han er også pisse klog, og han kan se lige gennem folk. Oliver er ham med de grønne øjne og kort sort hår. Han er pigernes ven, han tror han kan score alle han vil, der er også en del piger der er skudt i ham. George, det var ham med de grønne øjne og sorte hår, der går til skuldrene, han er en rigtig festabe”. Jeg undrede mig over hvad der var imellem Natalie og Katherine så jeg spurgt Katherine: ”Øhhh, må jeg spørge dig om, hvad der er mellem dig og Natalie?”
”Åhhh det, det er ikke det helt store. Da jeg for 3 år siden flyttede her til, lod Natalie som om vi var venner, men det gjorde hun kun så hun kunne ydmyge mig offentligt, derefter begyndte hun at være en total bitch overfor mig, da hun ikke længere lod som om hun var sød. Du skal passe på med Natalie for hun kan få dig til at føle at I er venner, og kan gøre alt for hinanden, men hun er en ond, ond bitch, der ikke tænker på andre end sig selv”.
”Er det okay hvis jeg spørg hvordan hun ydmygede dig?” sagde jeg forsigtigt.
”Tja ser du, der var ligesom den her fyr jeg var helt vild, men jeg ville ikke have at han skulle vide det. Jeg havde fortalt det til Natalie, for jeg troede at vi var venner, hvor hun så havde sagt det til hele skolen, og fyren havde så selvfølgelig fundet ud af det, hvor han så havde afvist mig på det groveste. Efter det havde jeg ingen venner, for min eneste ven havde været Natalie og Naja, eller det troede jeg jo vi var, og ingen af de andre ville være venner med mig, på grund af min tøjstil”. Jeg forstod godt hvorfor Katherine ikke kunne lide Natalie, og jeg kendte også godt følelsen af, hvordan det er ikke at have nogen venner, og den ensomhed det kan give en, så jeg spurgt: ”Hey Katherine, Kate, øhh… Vil du være… V-venner, med mig?”
”Selvfølgelig hvorfor tror du ellers at jeg spurgt dig om du ville med ud at have frokost”, sagde hun med et glimt i øjet. Resten af frokost pausen hyggede vi bare og snakkede om alt muligt. Jeg opdaget at vi havde samme musik smag, vi var begge glad for blød rock, selvom hun også godt kunne lide det hårdere, og selv kunne jeg også godt kunne lide pop, vi var begge flyttet til New York fra L.A. og en masse andre ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...