Kærlighedens Medgang og Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Færdig
Historien handler om pigen Alex. Hun er lige flyttet til New York fra L.A. sommerferien inden hun skulle starte på High School. Alex mor er død, og forholdet mellem hende og faren ændrede sig voldsomt da moren døde. Alex’ mors dø gjorde også at hun mistede sine venner, og at hun ændrede sig til en helt anden person.
I New York møder hun en fyr, der hedder Jack. Han har også mistet sin mor. Jack og Alex forelsker sig, men Jacks stedbror, Smith, prøver at komme i mellem dem. Men Alex's barndoms mindre spiller stadig en stor rolle for hende. Vil hun være i stand til at overkommen dem, og snakke med nogen om det hendes oplevede som barn...

0Likes
0Kommentarer
754Visninger
AA

5. Opkaldet

Jeg havde nu været i gang med skole i tre uge. Jeg var blevet venner med Katherine, og Jack ham hilste jeg på, når vi gik forbi hinanden, vi snakkede desværre ikke rigtigt sammen. Jeg ville ellers gerne lære ham bedre at kende, men jeg var for sky til selv at tage initiativet. Katherine havde lagt mærke til, at jeg godt ville lære Jack bedre at kende, for hun prøvede at skubbe lidt til mig, så der skete noget, men det endte altid med at han smilede sit søde dejlige smil jeg ikke kunne få nok af, hvor vi talte sammen, omkring hvordan vi havde det.

Jeg sad der hjemme på mit værelse og læste lektier. RIIING, RIING, RIIING, jeg kiggede på telefonen, så det var Katherine. Hun ringede til mig, når hun fandt sig selv helt håbeløst fortabt, i sine lektier, og ikke viste hvad hun skulle gøre, eller når hun ikke kunne tage sig sammen til at lave dem. Det fik mig altid til at grine den måde hun kunne gå helt i fortvivlelse, når hun ikke kunne finde ud af det. Hun sagde hun hadede når jeg grinte ad hende, men hun begyndte selv at grine med, når jeg først rigtigt var begyndt. Jeg tog telefonen og sagde: ”Hej Kate, hva’ så?”
”Hej Alex, jeg keder mig
”Har du allerede lavet alle lektierne til i morgen?”
”Nej, det er jo derfor vi har natten. Jeg ville høre om du ville med ud og se en film”
”Nu?”
”Nej ved midnat når jeg skal lave de lektier jeg magter. Selvfølgelig nu”
”Desværre, det kan jeg ikke”
”Hvorfor ikke?”
”Klokken er allerede 5, jeg skal lave aftensmad”
”Kan du ikke bare sige til din far han selv skal finde på noget?”
”Han er ikke hjemme nu, og han vil ikke forstyrres på hans arbejde, og han er for træt til selv at lave noget”. Jeg havde ikke fortalt Kate at jeg var bange for min egen far.
”Men jeg vil ikke se en film alene, jeg vil ha’ dig med mig”
”En anden gang”
”Lover du det?”
”Ja”
”Okay så, farvel, vi ses i morgen”
”Farvel, ses”
Jeg ville gerne havde gået med hende, men jeg turde ikke spørge min far om lov, og om han selv kunne finde på noget mad, så jeg kunne gå i biografen. RIIING, RIIING, RIIING, jeg tog telefonen og sagde: ”Nej Kate, jeg kan stadig ikke gå med dig i biografen” i den tro at det var hende, der havde ringet til mig, for at tikke mig om at gå med i biografen, som hun plejede at gøre. Så da stemmen i den anden ende sagde: ”Jeg er ikke Kate, og hvem er det?”, det var Jack, der havde ringet til mig, og han grinede af at jeg havde taget fejl. Han havde aldrig ringet til mig før, vent jeg havde lige kaldt ham for Kate, hvor var det bare pinligt, mine kinder blev røde som tomater, gudskelov man ikke kan se den anden i telefonen, når man taler sammen.
”Hallo er du der endnu… Alex?”
”Ja, ja jeg er her” sagde jeg hurtigt, for at han ikke skulle lægge på.
”Når, øhh hvem er Kate?”
”Det er Katherine, du ved, fra engelsk”
”Nårh hende, din ven?”
”Jah, min ven”
”Alex skal du noget på lørdag klokken 7”
”Næh, ikke lige hvad jeg kan komme i tanke om”
”Super, for så skal du noget nu”
”Hvad skal jeg da?”
”Du skal komme til min fest, også skal du også invitere Katherine for mig, for jeg har ikke hendes nummer”
”Øhhh, hvem kommer?”
”Tja det er jeg ikke helt sikker på, for Smith synes også lige pludselig, at han skulle holde fest på lørdag”. Jeg kom i tanke om, at jeg nok aldrig ville få lov til at tage med for min far, og jeg var også bange for at spørge om jeg måtte.
”Øhhh… Jack, jeg øhhh, er ikke sikker på at jeg kan komme på lørdag, men jeg skal nok invitere Katherine for dig”
”HVAD! Hvorfor?”, han tilføjede: ”Der har bare om at være en god grund, for ellers kommer jeg hjem til dig, og tvinger dig med, husk nu jeg ved hvor du bor”, utroligt hvis han virkelig stadig kunne huske det.
”Jeg tror ikke jeg kan få lov af min far til at tage med”
”Tror, du bliver nød til at prøve inden du gir op, så spørg ham nu, jeg venter i telefonen”
”Det bliver lidt svært, Jack”
”Hvorfor?”
”For han er ikke hjemme”
”Så når han kommer hjem, så spørg du ham lige med det samme, og ringer eller skriver tilbage til mig, og husk nu, du skal ikke give op før du har prøvet, lover du det?”
”Ja, okay så”, det var anden gang i dag jeg lovet noget. Jeg plejede normalt ikke love folk ting, men jeg havde heller aldrig kendt nogen, der ville have mig til det før. Jeg ville afslå Jacks tilbud om fest, for jeg havde ikke lyst til at bringe det på banen overfor min far, men der var noget ved Jack, der ikke kunne få mig til at sige nej til ham, jeg vidste ikke om det var en god ting eller en dårlig ting.

Jeg stod i køkkenet lavede det sidste klar til aftensmaden. Jeg havde været ude at købe nogle gode bøffer, i håb om at en god bøf, ville gøre min far lidt mere blød, og lade mig tage med til festen. Jeg viste ikke hvordan jeg skulle bringe det på banden overfor ham. Jeg var bange for, hvis jeg gjorde det forkert, så ville han sige nej, og måske noget som den gang, hvor alting i familien gik galt, hvor jeg ikke havde holdt min mund da jeg skulle. Jeg ville sige det helt rigtige første gang, for jeg viste allerede nu, at jeg ikke turde spørge mere end en gang. Jeg måtte bare acceptere det, hvis han sagde nej.

Døren gik op, ind kom min far. Han så træt ud, måske skulle jeg vente med at spørge ham, men hvornår skulle det være, det var fredag i morgen og festen skulle holdes på lørdag, så hvis jeg fik lov, blev jeg nød til at købe noget tøj i morgen. Min far kom gående ind, spurgte: ”Hvor lang tid er der til maden er klar?”
”10 minutter”
”Jeg er på mit værelse indtil da”, han vendte sig om og gik, hver gang han vendte rygge til mig, uden at sige farvel, eller en anden form for afsked, blev jeg trist inden i, man ville tro at det var noget man blev van til efterhånden, som årene gik med det, men det blev jeg aldrig. For selvom der var sket noget forfærdeligt, kan man ikke lade vær med at bekymre sig om de mennesker, der er familie.

Vi sad ved bordet og spiste i stilhed, som vi plejede. Jeg rømmede mig for at få hans opmærksomhed, men der skete ikke noget, så i stedet spurgte jeg nervøst: ”Hvordan har din dag været?”
”Fint, dig?”
”Fint, jeg øhhh…”
”Du, hvad?”
”Jeg er øhhh… Blevet inviteret, til en øhhh…”
”Fest?”
”Ja, en fest, jeg øhhh tænkte på om jeg måtte tage med?”
”Mmmm, hvornår er det?”
”I overmorgen klokken 7”
”Du kan gå derover efter aftensmad, og du skal sove hos en af dine venner, for jeg vil ikke have at du kommer larmende hjem, fordi du har fået for meget at drikke. Jeg vil ikke forstyrres, og det skal heller ikke gå ud over din skole, forstået?”. Jeg var for chokket over, at jeg havde fået lov til at tage med, til at jeg kunne snakke. Jeg nikkede til ham for at fortælle at jeg havde forstået det. Resten af tiden spiste vi uden at nogle sagde noget. Han ville ikke vide hvem det var hos, og hvor det blev holdt henne, det eneste krav der var for at jeg måtte tage af sted, var at jeg skulle sove ude, og stadig passe min skole. Det gjorde mig trist, at han viste så lidt interesse i mit liv.
Efter jeg havde ryddet op efter maden, sendte jeg en sms til Jack for at fortælle at jeg godt kunne komme, men at jeg først ville komme senere, han svarede mig: ”Super, husk at invitere Katherine”, min første sms fra ham, i stedet for at trykke slet-knappen, trykkede jeg gem.

Det var frokostpause, jeg sad sammen med Katherine som altid, mens vi spiste. Hun brokkede sig over at jeg afslå at gå med hende i biografen. Da hun endelig langt om længe var færdig, fortalte jeg hende at Jack havde inviteret os til fest hos ham, i morgen aften kl. 7. Hun blev ellevild, da hun endelig kom ned på jorden igen sagde jeg: ”Kate kan du hjælpe mig med noget?”
”Hvad som helts lovligt”
”Jeg har ikke noget tøj at tage på, jeg tænkte på om du ville tage med mig ud at købe noget?”
”SHOPPING!” hvis der var 2 ting Katherine elskede, var det at eksperimentere med sit hår, også var det shopping, hun hoppede hop og ned på sædet af begejstring, bogstavlig talt.
”Der også en anden ting jeg har brug for hjælp til”
”Okay hvad er det?”
”Jeg må kun tage med til festen for min far, hvis jeg overnatter hos en ven”
”Ahhhh, så du ville høre om du måtte sove hos mig”
”Må jeg det?” spurgte jeg hende, mens jeg sendte hende det sødeste lillepige smil jeg kunne.
”Selvfølelig, hvad er venner ellers til for”, sagde hun med et blink.

Vi mødtes ved skoleporten, vi tog bussen længere ind i New York, så vi kunne se på butikkerne, jeg blev selvfølgelig dårlig, men det skulle ikke spolere vores tur.
Katherine ville gerne ind i de butikker, der havde ting med nitter og pikke. Jeg blev nød til at minde hende om, at det var mig vi skulle finde noget festtøj og sko til. Jeg opdagede at man ikke kunne gå ind i en butik med Katherine, uden hun købte noget. Hun prøvede at få mig i en kjole, der var så lårkort at vis man bukkede sig ned ville man kunne se ens underbusker. Hun fandt også noget der var så nedringet at ens bryster ville falde ud, hvis man lænede dig bare 30 cm frem, men det mente Katherine ikke, hun menter jeg var for snerpet. Der gik lang tid inden vi fandt den helt rigtige kjole, den var lysegrøn, havde en rund udskæring, stropper, og den gik til lige over knæene, vi fandt en lille hvid taske, og et par stiletter. Jeg prøvede at forklarer Katherine at jeg aldrig havde gået i højhælede sko før, men hun sagde bare at jeg skulle øve mig når jeg kom hjem, og i morgen inden jeg tog af sted, så skulle det nok gå.

Jeg sad der hjemme på min seng, kiggede på de stiletter jeg havde købt. Jeg viste ikke om det var klogt af mig, at havde ladet mig lokke til at købe dem, men jeg havde ladet mig lokke fordi de skinnede så fint, jeg elsker ting der skinner. Jeg havde haft dem på henne i butikken, der havde det føltes som om jeg havde gået på en tynd line, og der skulle så lidt til, at jeg ville falde. Jeg sagde til mig selv at jeg blev nød til at øve mig, for ellers ville jeg blive nød til at komme i et par sneakers, og Katherine havde sagt, hun aldrig ville tilgive mig, hvis jeg ikke kom i stiletterne, så jeg tog mig sammen og trådte i stiletterne. Jeg havde det som om jeg gik på nåle, jeg var så bange for at falde. Da jeg løftede foden for at tage det første skridt, hørte jeg hoveddøren gå op, jeg tog hurtigt skoene af, og løb ud i køkkenet for at holde øje med maden, så den kunne blive færdig, inden han blev for sulten.
Jeg fik ikke øvet mig mere den aften. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...