Kærlighedens Medgang og Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Færdig
Historien handler om pigen Alex. Hun er lige flyttet til New York fra L.A. sommerferien inden hun skulle starte på High School. Alex mor er død, og forholdet mellem hende og faren ændrede sig voldsomt da moren døde. Alex’ mors dø gjorde også at hun mistede sine venner, og at hun ændrede sig til en helt anden person.
I New York møder hun en fyr, der hedder Jack. Han har også mistet sin mor. Jack og Alex forelsker sig, men Jacks stedbror, Smith, prøver at komme i mellem dem. Men Alex's barndoms mindre spiller stadig en stor rolle for hende. Vil hun være i stand til at overkommen dem, og snakke med nogen om det hendes oplevede som barn...

0Likes
0Kommentarer
722Visninger
AA

14. Kortene på Bordet

Dagen jeg aldrig havde troet ville komme, var nu kommet, jeg skulle på en date med Smith, jeg fik det dårligt bare ved tanken. Jeg havde ikke rigtigt lyst til det, det føltes forkert hele vejen igennem. Jeg kunne mærke en ubehagelig stikkende fornemmelse i hjertet. Jeg tænkte stadig på den dag, hvor Jack og jeg slog op, det gjorde ondt inden i at tænke på. Men jeg ville ikke komme krybende tilbage til ham, jeg ville ikke tilgive ham, jeg måtte bare finde en vej ud af den forelskelse, jeg følte for ham. Jeg vil såre Jack ved at gå ud med Smith, selv om vi ikke længere er samme, håbede jeg at det ville sårer ham, jeg håbede at han ville kunne føle noget af den smerte jeg følte, da han kyssede med Natalie. Men var det den rigtige måde jeg gjorde det på, for det føltes forkert for mig at gøre det. Da jeg havde nævnt det overfor Katherine, bruddet mellem Jack og mig, og fortalt hende at jeg skulle på en date med Smith, havde hun ikke set just begejstret ud. Hun havde ment, at det Jack havde gjort for forkert, men også at jeg burde have lyttet til hans forklaring, og at det var forkert af mig, at sige ja, til at gå på en date med Smith, bare for at såre Jack.

Da jeg mødte Jack på gangene, eller når vi havde timer sammen, sagde vi aldrig noget til hinanden. Jeg smugkiggede engang i mellem på ham, han havde ikke haft sit sædvanlige friske smil på, hans øjne der plejede at skinne af glæde, var triste. Når jeg så ham på den måde, fik jeg lyst til at gå hen til ham, og give ham et kram og hviske i hans øre, at det hele nok skulle gå, men det kunne jeg ikke, for det ville være lige som at overgive sig, og komme krybende tilbage. Jeg måtte bare leve med den smerte, jeg kunne mærke i mit hjerte, når jeg så eller tænkte på ham. Jeg valgt at tage mit falske smil på og vise verden ud af til, at bruddet mellem Jack, ikke havde rørt mig det mindste. Jeg ikke var en, der ville give op og græde, men at jeg var hård som en sten, og stod fast som en klippe, at ingen kunne vælte mig. Katherine havde været bekymret for mig, hun spurgte mig dagligt om jeg virkelig var okay, og om jeg ikke bare burde aflyse date‘en med Smith. Jeg valgt at fortælle hende, at jeg ikke tog det så tungt, det der var sket mellem os, og at den bedste måde at komme videre på, var at komme op på hesten igen, og i dette tilfælde, ville det være at tage på date med Smith.
I et kort sekund overvejede jeg at aflyse date’en med Smith, også bare glemme alt om Jack, og forsætte sådan som det havde været, inden jeg blev forelsket i ham, men problemet var bare, at jeg ikke kunne finde tilbage til den jeg var, inden mødet med ham. Jeg ville heller ikke tilbage den vej, for det jeg husker fra den vej af, var at den var meget ensom og ensformigt, det var som om alt fra før havde været farveløs, når jeg sammenlignede det med de oplevelser, jeg havde fået, og de følelser jeg havde følt. Jeg blev trist inden i, når jeg tænkte tilbage på de gode tider jeg havde haft sammen med Jack. Jeg ville ikke miste ham, men jeg ville heller ikke være sammen med ham, når han kyssede med andre piger, og det havde ikke kun været fordi det havde været Natalie, han havde kysset. Men inden jeg kunne nå at tænkte videre over det, opdagede jeg, at der kun var et kvarter til Smith ville komme. Jeg begyndte at gå ned ved indgangen for at vendte på ham der.

Jeg så på klokken, han var allerede 10 minutter for sent på den. Mon det hele bare havde været en joke, mon han bare ville vise overfor Jack, at han kunne få en date med alle de piger, han havde lyst til? I hvert fald hvis det var sådan landet lå, ville jeg ikke blive herude og vente på ham. Ved tanken om Jack, der altid plejede at være her mindst 15 minutter før vi skulle mødes, skar det i hjerte på mig. Jeg valgt at give Smith 5 minutter mere til at dukke op i, for jeg håbede på at Smith kunne fjerne den smerte, jeg havde i mit hjerte efter bruddet med Jack.

De 5 minutter gik så langsomt, at det føltes som en evighed. Jeg skulle lige til at vende mig om og gå op igen, da jeg så en skikkelse i det fjerne, der vinkede til mig, det var Smith. Jeg kunne se han smilede bredt til mig, da han kom nærmere og nærmere. Jeg mærkede et koldt sus, der fløj igennem mig, det fik mig til at skælve, men mærkeligt nok, for det var ikke rigtigt koldt udenfor, mon det havde været synet af Smith, der havde fremkaldt suset og kulden? Jeg skød tanken fra mig og gik ham i møde.
”Hej, Alex” sagde han forpustet, man kunne tydeligt høre, at han havde løbet i lang tid.
”Hej”
”Du må undskylde at jeg først kommer nu. Der var nogen… Små problemer der hjemme, med en hvis person”
”Hvilke problemer med hvilken person?”, spurgte jeg nysgerrigt. Jeg vidste nemlig at deres forældre var ude på forretningsrejse, så de kunne ikke have holdt ham hen, og de eneste andre personer, der kunne have været der var Jack, George eller Natalie, men Jack ville jo ikke have skabt problemer for Smith, så det måtte vel være George der ikke ville ud af lejligheden. Jeg kunne huske nogen af de gange, hvor jeg havde været hjemme hos Jack, havde Smith prøvet at smide George ud, og det var meget lettere sagt end gjort at smide George ud, men hvis Smith så havde nævnt, at han skulle gøre sig klar til en date, ville George gå med det samme. Så det måtte vel næsten have været Natalie, der var kommet forbi og protesteret imod, at Smith skulle på en date med mig.
”Det er lige meget nu. Det vigtigste er at jeg er her, så vi kan gå i gang med vores date” sagde Smith mens han løftede armen i en gestus, for at jeg kunne tage den.
Vi gik ned ad fortovet i den let kølige forårsbrise. Smiths arm var varm, jeg kunne stadig se sveddråberne fra før på hans pande, det var helt tydeligt at han havde skyndt sig for at komme.
”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg, for han havde ikke fortalt mig hvad vi skulle lave i aften.
”Vi skal ud at spise”
”Hvorhenne?”
”Et sted ikke så langt her fra”
”Åh, okay”, der var stille i mellem os, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for normalt begyndte Jack at snakke, også ville jeg komme med inputs, og på den måde fik vi en samtale i gang, om en hel masse ligegyldige ting, men når jeg var sammen med Smith, vidste jeg ikke havde jeg skulle gøre.
”Ahhh, nu er vi her” sagde Smith. Jeg havde gået i min egen lille tankestrøm, og kigget ned på mine fødder.
”Hvad?” spurgte jeg fjoget, mens jeg overrasket løftede hovedet, og så op på navnet af resturanen.
”Vi er her nu”
”Hvad mener du, det her er jo… Dyrt”
”Har Jack aldrig taget dig med til sådan et fint sted?”
”Nej, det er jo… Dyrt”
”Du kan ikke lide det på grund af prisen?”
”Nej, nej, det er ikke det, øhh…”
”Du har vist glemt at Jack og jeg er fra en rig familie. Vi får gode lommepenge” sagde Smith med et drillende glimt i øjnet. Nårh ja, jeg havde helt glemt alt om, at de var fra en rig familie. Jack havde aldrig taget mig med til nogen dyre steder, eller købt dyre ting til mig, undtagen til jul, men der havde jeg ikke tænkt mere over det, for det var jul, og det eneste der havde fyldt mine tanker, havde været min mor.
”Øhhh, ja det havde jeg vist”
”Hvordan kunne du glemme det, han var jo din kæreste?”
”Jah… Skal vi gå ind?”, sagde jeg i håb, om at det ville dreje samtalen væk, for jeg kunne ikke lide hvor den var på vej hen. Hver gang Jack kom over mine tanker, kunne jeg mærke et hulrum i mit hjerte, men jeg havde heller ikke lyst til at spise der inde, for jeg tror ikke jeg ville kunne føle mig godt tilpas, men det ville være bedre end at snakke om Jack.
”Okay, kom”

Vi sad ved et lille bor med stearinlys mellem os. Jeg kunne ikke sidde roligt på stolen. Jeg havde en følelse af utilpashed, af at sidde her.
”Er du klar til at bestille?”
”Øhh, næsten. Hvad skal du have?”
”Jeg tror jeg tager laksen i dag”
”Øhh, jeg tager bare det samme som dig”
”Undskyld mig tjener”, sagde Smith mens tjeneren gik forbi vores bord.
”Ja, er der noget jeg kan hjælpe dem med?”, tjeneren havde en blød afslappende stemme, han kiggede lidt mærkeligt på Smith. Han tænkte nok noget i retning af, at Smith var meget ung til at spise sådan et fint sted, men han virkede ligeglad med det.
”Jeg vil gerne bede om 2 gange laks.”
”Ja så gerne, er der noget I kunne tænke jer at drikke?”
”Nej tak, vi har stadig”. Smith vendte sig mod mig, og smilede. Jeg havde svært ved at se Smith i øjne, men jeg tvang mig selv til det. Jeg havde det ikke godt ved at være her. Lige nu, fortrød jeg mere end jeg havde gjort før, at jeg havde sagt ja til at tage med Smith her hen. For hvis jeg skulle udsætte mig selv for denne slags ubehagelige situationer, bare for at vise Jack, at jeg ikke havde brug for ham mere, og for at sårer ham, var det ikke det hele værd.
”Så hvad synes du om det indtil videre?” spurgte Smith mens han slog armene ud til siden.
”Om hvad?”
”Om vores date”
”Åhhh, den er meget… Fin”, løj jeg.
”Du kan ikke lide den” sagde Smith anklagende, mens han stirrer stift på mig.
”Nej nej, jeg synes bare lige den skal i gang, inden jeg kan bedømme det helt”
”Men bedre end dem Jack tog dig med på, ikke?”. Jack… Jeg ville ikke snakke om ham, men jeg kunne heller ikke få mig selv til at lyve om det. Sandheden var at jeg meget bedre kunne lide de dates, jeg havde været på med Jack, end med Smith, selvom vi ikke rigtigt havde startet på vores date endnu, men under det hele, havde der bare ikke været den samme dejlige, trykke, varme følelse, som jeg havde haft med Jack.
”Det er svært at bedømme”
”Årh, kom nu Alex der er ingen grund til at pakke det ind, Jack er her ikke engang” sagde han selvsikkert.
”Daten med Jack… Var bedre”
”Hvad! Hvordan kan det være at han er bedre end mig! Har han nogensinde, taget dig med til sådan et sted?” sagde han og slog ud med armene.
”Nej”
”Hvordan kan han så være bedre?!”
”Tja… Der er bare ikke de samme følelser jeg har her, som jeg havde med Jack”
”Følelser? Tror du jeg inviterede dig her hen fordi jeg havde følelser for dig? Kom nu der må være noget andet, sig det nu”
”Så det var ikke fordi du kunne lide mig?”
”Nej selvfølgelig ikke, det var bare for at sårer Jack”
”Hvordan kan du få dig selv til det?”
”Hey, det var præcis derfor du sagde ja til mig, så du er ikke bedre selv?”, Smith havde ret, jeg var ikke bedre end ham. Jeg havde også kun sagt ja til at gå ud med Smith, for at sårer Jack, efter hvad han havde gjort mod mig. Men jeg havde ikke lyst til at indrømme det, især ikke overfor Smith.
”Det var ikke derfor jeg sagde ja til dig”
”Virkelig, hvorfor var det så du sagde ja?”
”Fordi jeg havde lyst”
”Du sagde ja fordi du ville sårer Jack” sagde Smith bestemt
”Nej!”
”Alex, indrøm det nu bare”. Jeg havde ikke lyst til at indrømme noget som helts overfor ham, især ikke når han var på den her måde. Jeg valgt at se ondt på ham, men det rørte ham ikke det mindste. Der var noget jeg havde undret mig over i meget lang tid, hvordan kunne det være at Smith altid prøvede på at gøre Jack ondt rent følelsesmæssigt.
”Hvorfor gør du det i det hele taget?”
”Hvad mener du?”
”Hvorfor prøver du hele tiden på at sårer Jacks følelser?”
”Det kommer ikke dig ved!”
”Det synes jeg det gør”
”Virkelig? Og hvordan kan det så være?”
”Tja sidder vi ikke her på en restaurant sammen. Har du ikke trukket mig med ind i dit lille spil, ved at tage mig med her hen, kommer det så ikke også mig ved?”
”Jeg kan se hvad du mener, og jeg kan lide din måde at tænke på”
”Har du tænkt dig at svarer på mit spørgsmål?”
”Jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt”. Sjovt, hvordan kan der være en person der kan finde på at såre andre, fordi han eller hun synes det er sjovt?! Der måtte være en anden grund.
”Kom nu, der må være en anden grund end det”
”Det er der måske også”
”Og hvad er det så?”
”At lige siden Jack kom ind i min familie, har min mor ikke været den samme”, så grunden havde noget med hans mor at gøre.
”Hvordan har hun ikke været den samme?”
”Hmp, tror du virkelig jeg fortæller dig det”
”Man har lov til at håbe”
”Okay, lad os bare sige at hun ligesom har til side set mig, til fordel for ham”, ahh så det var derfor at Smith ikke kunne lide Jack. Han var jaloux på at hans mor havde bekymret sig om Jack i stedet for ham, at hans mor havde set på en anden dreng end Smith.
”Når Alex, er det så helt slut mellem dig og Jack, du har ingen følelser tilbage for ham, vel?”. Jeg brød mig ikke om den retning samtalen var på vej hen. Jeg ville ikke snakke om Jack, for uanset om jeg ville det eller ej, kunne jeg mærke i mit hjerte, at han stadig fyldte en hel del af det, men det ville jeg ikke fortælle til Smith.
”Selvfølgelig har jeg ikke nogen følelser for ham mere”
”Godt, det lykkes for mig igen” sagde Smith stolt
”Hvad mener du med det?”
”Åh, jeg troede du havde regnet det ud, for du er jo en klog tøs”
”Regnet hvad ud?”
”At jeg havde fået Natalie til at kysse Jack for øjne af dig. Troede du virkelige det bare havde været et tilfælde, at jeg havde været der på netop det tidspunkt?”. Jeg var fundkommen målløs, den tanke havde aldrig strejfet mig. Jeg brude have vidst det, for Smith prøvede altid at ødelægge Jacks forhold, og han havde endnu ikke prøvet på noget, hvordan kunne jeg have overset det, jeg følte mig så dum. Jeg ville ikke blive her mere, jeg vidste hvad jeg skulle gøre nu. Jeg rejste mig og sagde: ”Farvel Smith”, med en kold tone
”Hvad? Går du? jeg troede ikke du havde nogen følelser tilbage, og selv hvis du har, betyder det ikke at han har, eller at han vil tage dig tilbage”. Jeg valgte at ignorere ham, jeg var ligeglad med hvad han sagde. Jeg vidste at jeg brude finde Jack og sige undskyld til ham, og selv hvis han ikke havde nogen følelser for mig, efter at jeg havde sagt ja til at tage på en date med Smith, og ville have gennemført det hvis ikke, det havde været fordi jeg fandt ud af sandheden. Jeg vidste bare at jeg måtte sige undskyld til ham, ikke mindst for selv at kunne komme videre.

Jeg stod foran Jacks dør, jeg løftede min arm for at banke på, aldrig nogen side havde min arm følt så tung, som den gjorde nu. Jeg ventede og tog dybe indåndinger, prøvede at få min puls ned igen, jeg havde løbet hele vejen her hen.
Jeg kunne høre døren blev låst op, den åbnede sig. Jeg kunne tydeligt se Jacks blå øjne lyste af overraskelse over at se mig. Men det gik hurtigt over til et koldt blik og en kold tone der sagde:
”Smith er her ikke”
”Det ved jeg. Jeg er her for at se dig” jeg smilede til ham, men han smilede ikke tilbage.
”Når, hvad vil du?”
”Sige undskyld, og jeg er så ked af at vi slog op, og jeg vil gerne være din kæreste igen, hvis du også vil være min”
”Hvordan kan det være du siger det?”
”For jeg har lige fundet ud af, hvor utrolig dum jeg var, og at jeg burde have ladet dig forklare det hele, da du sagde du kunne og ville forklarer”
”Hvorfor skulle jeg tage dig tilbage?”
”…Jeg elsker dig” det var den eneste grund jeg havde, jeg håbede bare at den var god nok.
”Hvis jeg nu tog dig tilbage, og noget lignende skete igen, hvad så?”
”Så ville jeg lytte til din forklaring og stole på dig… For jeg elsker dig”, han læber løb op i det velkendte smil jeg kendte og holdt af.
”Jeg elsker også dig Alex” sagde han blidt og tog mig ind i hans omfavnelse, det var her jeg hørte hjemme, i Jacks arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...