Kærlighedens Medgang og Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Færdig
Historien handler om pigen Alex. Hun er lige flyttet til New York fra L.A. sommerferien inden hun skulle starte på High School. Alex mor er død, og forholdet mellem hende og faren ændrede sig voldsomt da moren døde. Alex’ mors dø gjorde også at hun mistede sine venner, og at hun ændrede sig til en helt anden person.
I New York møder hun en fyr, der hedder Jack. Han har også mistet sin mor. Jack og Alex forelsker sig, men Jacks stedbror, Smith, prøver at komme i mellem dem. Men Alex's barndoms mindre spiller stadig en stor rolle for hende. Vil hun være i stand til at overkommen dem, og snakke med nogen om det hendes oplevede som barn...

0Likes
0Kommentarer
725Visninger
AA

9. Konfrontationen

Det var en eftermiddag hjemme hos Kate. Der var gået en uge uden siden den dag i kantinen, hvor hun havde prøvet at få mig til, at fortælle hende den hemmelighed jeg havde for hende, at jeg havde kysset med Jack. Hun vidste stadig ikke at det var sket. Jeg troede at hun havde glemt al om det, lige indtil det tidspunkt hun sagde bestemt lige ud i det blå: ”Når, nu har jeg ventet længe nok. Fortæl mig hvad det er, du holder hemmeligt for mig”, hvordan kunne hun vide at jeg holdt noget hemmeligt for hende, nemlig det kys jeg havde delt med Jack. Jeg svarede hende ikke, jeg kiggede bare forlegen ned i mine hænder.

”Alex jeg kan se på dig, at der er noget du ikke fortæller mig”
”Hvordan kan du se det?”, spurgte jeg af nysgerrighed. Jeg syntes ikke havde opført mig unormalt, eller gjort noget, der burde havet givet hende færden af det. Jeg synes faktisk at det havde lykkes mig, meget godt at skjule det, men det havde det så ikke, eftersom hun havde regnet ud, at der var noget jeg ikke fortalte hende. Nemlig kysset, det så dejlige, vidunderlige kys. Når jeg tænkte på det fik det mine kinder til at blive røde, og jeg kunne også mærke varmen stige op i mig.
”Tja… Du dagdrømmer, og du hører aldrig efter hvad man siger, før man får trukket dig ud af dit drømmeri”
”Jeg dagdrømmer ikke!” sagde jeg forsvarende.
”Alex… Har du problemer der hjemme, eller noget?” spurgte Kate forsigtigt. Hun virkede ikke helt sikker på, om det var et område hun kunne tillade sig at komme ind på. Jeg tømte mit ansigt for den røde forlegne farve, løftede hoved og smilede beroligende til hende.
”Bare rolig, der er ikke nogle problemer der hjemme, eller andre steder”.
”Pyha det var godt. Men hvad er det så du tænker på hele tiden?” hun lignede ikke en, der troede på at der ikke var nogen problemer, hun virkede meget bekymret for mig. Det at folk bekymrede sig om mig, var noget jeg ikke havde været van til, inden jeg havde mødt Kate og drengene.
De sidste par dage havde jeg overvejet, om jeg burde fortælle hende om kysset. Jeg var kommet frem til den konklusion, at jeg ville holde det til mig selv, for det virkede ikke på Jack, som om det havde været noget særligt for ham. Men nu hvor jeg så hvor bekymret hun var for mig, ville jeg gerne berolige hende, og at fortælle hende sandheden. Jeg tog mod til mig og sagde det hele i en lang sætning, uden at holde en eneste lille pause, mens jeg stadig havde modet, til at fortælle hende det.
”Det jeg har tænkt på hele tiden, er det kys jeg udvekslede med Jack til filmaften, hvor vi holdte din fødselsdag, han kyssede mig da jeg var helt oppe at køre, der hvor du Oliver og Mike ikke var der, så jeg har tænkt på om han gjorde det bare får at få mig til ikke at skrige, eller om der var noget andet i det, tror mest på det første, eftersom vi ikke har snakket om det, eller noget som helst andet”. Jeg kiggede på hende, hun sad og mumlede noget jeg ikke kunne forstå, mens hun pegede og gjorde en hel masse fagter med hendes hænder.
”Jeg forstår ikke hvad du siger Kate. Prøv og sig det igen uden al den mumle”.
”D-d-d-du k-k-kyssede med Ja-Ja-Jack!”, jeg nikkede med hovedet, jeg kunne nemlig ikke få mig selv til at sige ja.
”Og du har holdt det hemmeligt for mig i så lang tid!” jeg nikkede videre,
”Alex! Sådan noget skal du fortælle mig med det samme. Du kan ikke bare holde sådan noget skjult!”
”Undskyld Kate…”
”Okay nyt emne. Alex hvordan føltes det?”
”Hvordan føltes hvad?”
”Kysset, selvfølgelig”
”Åh det, øhh… Godt…”
”Og?”
”Og, ikke så meget”
”Alex detaljer!”
”Øhh okay… Rigtig godt”
”ALEX!”
”Okay, okay, det var fantastisk, det fik mit hjerte til at banke, mere end det nogensinde havde gjort før”.
”Det ved du godt hvad betyder ikk?” sagde hun med et smørret lumskt grin. Jeg var ikke helt sikker på, jeg ville vide, hvad hun troede den følelse jeg havde haft betød. Jeg svarede usikkert: ”Nej”
”Alex, det er kærlighed, du er forelsket i ham, og du kan ikke modsige det mere, beviserne er klokke klare!”
”Hvilke beviser?” spurgte jeg, for jeg havde ikke lyst til at indrømme at hun havde ramt plet, med at jeg var forelsket.
”Du mener vel ikke, at jeg virkelig behøver at fortælle dig dem vel Alex?”
”Jo, jeg vil gerne vide hvilke beviser der er for, at det er kærlighed”
”Okay, fair nok. For det første så hver gang du ser ham, eller tænker på ham, begynder dit hjerte at banke. For det andet har du ikke kunne tænkte på andet end det kys siden det skete, og du kunne lide det”
”Og hvad så, det betyder ikke noget”
”Jo ser du, hvis det ikke havde betydet noget for dig, så ville det ikke have gået dig så meget på, og du ville heller ikke have tænkt videre over det. Du ville bare have glemt alt om det, hvis det ikke havde været betydningsfuldt”. Jeg kunne godt se logikken i det hun sagde, men jeg var ikke klar til at give op endnu. Et sidste håb om at jeg kunne vende bordet rundt, spurgte jeg: ”Hvad med den tredje ting?”, hun så uforstående på mig og spurgte: ”Hvilken tredje ting?”
”Tja, du kom kun med 2 argumenter, man skal altid komme med tre”
”Ifølge hvem?”
”… Mig…”
”Dig?”
”Ja”, jeg kunne godt se, at mit sidste håb var noget sølle i det, men det var det eneste jeg kunne komme op med. Jeg havde eller ikke troet det ville hjælpe, men jeg blev nød til at prøve det af, for jeg kunne godt været heldig, at det rent faktisk havde gjort gavn, men ikke denne gang.
”Alex, det er ikke et argument du kan bruge til noget”, sagde Kate, mens hun var ved at bryde sammen af grin, over mit sidste forsøg, men det forhindrede hende desværre ikke i at fortsætte.
”Alex, hvis du ikke har mere, der kan gå imod mine beviser, så har jeg sku’ jeg vundet. Indrøm at du er forelsket!”. Jeg skulle lige til at svarer, men hun skar mig af med hånden, hvorefter hun fortsatte alvorligt: ”Inden du svarer vil jeg gerne have at du tænker dig rigtig godt om”. Jeg ved ikke hvad det var, men jeg tror det var den alvor hun brugte i sin tone, der fik mig, til at tænke en ekstra gang over, hvad det var hun havde sagt til mig, og alle de ”beviser” så og sige, hun havde lagt på bordet. Jeg svarede med en lav stemme, mens jeg kiggede ned i mine håndflader: ”Jeg tror du har… Ramt plet, i at jeg er forelsket”. Kate svarerede mig ikke, jeg løftede langsomt og forsigtigt hovedet. Jeg så Kate smile et sødt lille smil til mig, der var fyldt med glæde, over at jeg endelig havde indrømmet, mine ægte følelser for hende omkring Jack, og ikke mindst mig selv. Men hvad skulle jeg nu gøre, nu når jeg havde indrømmet sandheden, og set den i øjne. For jeg kunne jo ikke bare gå direkte hen til Jack, og spørge om vi skulle komme sammen. Kate måtte have opdaget at jeg begynde at spekulere over noget nyt, for ligesom da jeg havde tænkt tanken færdig, og skulle til at forsætte en hel vildt lang tankegang, der ville komme til at gå i alle retninger, som der ingen ende ville have. Afbrød hun starten på en lang forvirrende tankegang, jeg var ved at få, ved hun sagde: ”Alex, bare rolig. Det skal nok gå alt sammen”. Hun sagde det på en rar måde, der fik mig til at tro de ord hun sagde, men alligevel kunne jeg ikke lade vær med at spørge: ”Hvordan kan du være så sikker på det?”
”Fordi jeg har set hvordan han kigger på dig når du ser væk, og den måde han er på når han er omkring dig”
”Ser han på mig når jeg ikke kigger?”, spurgte jeg måbende.
”Ja han gør så”
Wauw det havde jeg aldrig troet, tænkte jeg stille for mig selv, men… ”Hvordan er det han ser på mig?” spurgt jeg nysgerrigt.
”Tja, det blik, der er i hans øjne, når han er fuld af længsel efter dig, samtidige også beskyttende, omsorgsfuldt, et blik, der ikke har lyst til at fjerne sig fra dig”.
”Virkelig?”, spurgte jeg igen måbende, for jeg havde svært ved at tro, at det hun fortalte mig var sandt. Det virkede så urealistisk at der overhovedet var nogle der ville se på mig på den måde, og så lige Jack af alle mennesker.
”Selvfølge er det sandt. Jeg spøger ikke med den slags ting”.
”Men hvad skal jeg så gøre nu?”, spurgte jeg for jeg havde ingen idé om hvad jeg burde gøre nu. Det var nemlig noget jeg aldrig havde oplevet før.
”Du skal da selvfølgelig fortælle ham hvad du føler”. Jeg stirrede på hende med et forbavset blik, fortælle Jack det, det ville jeg aldrig kunne gør. Det ville være for pinligt, og tænkt nu hvis Kate tog fejl, og han så afviste mig, og hvis han afviste mig, ville det så betyde at vi ikke ville længere kunne være venner? Og ville jeg så ikke mistet ham, måske for altid? Den tanke skræmte mig.
”Kate, jeg kan ikke fortælle ham det”, sagde jeg ude af mig selv
”Alex slap af, og se på mig”
”Det kan jeg ikke, jeg kan ikke gøre det”
”Alex slap af, og se på mig” forsatte hun roligt.
”Tænkt hvis du tager fejl, og han ren faktisk ikke kan lide mig, hvad skal jeg så gøre?”
”Alex se på mig, og hør på mig, og du bliver du nød til at slappe af!” sagde Kate lidt hårdere end den ellers bløde stemme, hun havde brugt hidtil.
”Nej, nej, nej”
”ALEX!” sagde hun mens hun grab mit hoved med hendes hænder, og tvang mig til at se på hende. Jeg så direkte ind i hendes øjne, hun havde et fast blik, der fortalte mig, at det hele nok skulle gå, at jeg ikke havde noget at bekymre mig over. Bare det ene blik hjalp mig til at blive rolig igen.
”Tag en dyb indånding, og pust ud” sagde Kate bestemt. Jeg gjorde som jeg fik besked på.
”Gør det igen og denne gang tag en større indånding”, jeg tog igen en indånding. Og som jeg fik besked på, tog jeg en dybere indånding end før. Det føltes godt. Jeg var blevet mere rolig, og det hjalp mig til at få samlet mig selv igen.
”Er du klar igen?”, jeg nikkede som svar, for jeg kunne ikke få et eneste ord ud lige nu.
”Godt så. Alex hør alt hvad jeg har at fortælle dig, inden du begynder at flippe ud, igen, forstået?”. Jeg nikkede som svar, for af en eller anden grund kunne mine ord ikke komme ud ad munden på mig. Jeg tror det var fordi jeg nok stadig var lidt chokket over den idé, hun havde fra før om at fortælle, ham hvad jeg føler.
”Okay, først og fremmest så den reaktion du lige havde, ved tanken om at fortælle Jack dine følelser, tror jeg var det tredje bevis på at du kan lide ham”, sagde hun med et skævt smil, som fik mig til at små fnise, og det hjalp mig til at slappe helt af, jeg fik, gudskelov, talegaven tilbage igen.
”Tak Kate, det hjalp faktisk”
”Sååå er du klar til at finde ud af, hvad der skal gøres nu?”
”Jah…”
”Okay her er planen: Jeg forstiller mig at efter skole en dag, så finder du på en undskyldning og går hjem til Jack, sammen med ham. Og nu kommer det bedste. Lige når i kommer ind i hans lejlighed og døren er lukket, så kysser du ham! Og hvisker i hans øre, at du kan lide ham mere end bare venner”
”Øhhh…” sag jeg bare målløs, nogen gange vidste jeg ikke, hvad der forgik oppe i hendes hoved, og jeg var heller ikke sikker på, at jeg ville vide det. Det lykkes mig at få sagt noget: ”Kate, jeg tror måske du har set lidt for mange film”
”Hvorfor?”
”Tja, synes du ikke at planen er lidt øhhh…” sagde jeg og drejede hånden mod hende, ligesom i en gestus, for jeg kunne ikke få mig selv til at sige det.
”Lidt hvad?”
”Lidt… Urealistisk, du ved… Noget der kun sker på film og i bøger” prøvede jeg mig forsigtigt frem, for jeg ville nødigt sårer hende.
”Næh, synes du det?”
”Tja, måske en lille smule”
”Okay har du så en bedre idé?”
”Øhhh, næsten alt andet end den idé,” sagde jeg undskyldende.
”Okay, okay, jeg kan godt se at den måske var lidt overdrevet i det, nu når du siger det på den måde. Men jeg kan ikke gøre for det, jeg blev bare så glad over at du endelig fortalte det, og indrømmede det”. Jeg var lettet over at hun selv godt kunne se det, og opfordrede hende glad: ”Har du andre idéer?”
”Lad mig lige tænke 2 sekunder… Hmmm… Øhmm…. Vent jeg har det!”
”Hvad er det?”
”Hvad siger du til at du efter skole, går du en tur i parken med ham, også helt diskret spørg du ham hvad kysset betød?”
”Det lyder som en meget bedre idé end den første, men hvorfor skulle vi bare lige sådan gå en tur i parken, når det er noget vi aldrig har gjort før?”
”Godt spørgsmål… Mmm… Aha nu har jeg det! Du siger til ham, at du har noget du gerne vil snakke med ham om, og så i stedet for at bringe kysset helt diskret på banen, så er du mere aggressiv og bare siger det som det er?”. Jeg brød mig normalt ikke om at være den aggressive type, der sagde tingene ligeud, men jeg kunne godt se at Kate måske have ret i, at det ville være det bedste mht. kysset. For så kunne man ikke tøve så meget, og sige noget man måske ikke skulle sige.
”Men det er så lang tid siden efterhånden at det skete, ville det ikke virke lidt… Du ved, mærkeligt, lige pludselig at bringe kysset på banen?”
”Nej, det synes jeg ikke, hvorfor?”
”Ikke for noget, ville bare lige være sikker… Hvornår skal jeg spørge ham?”
”I morgen selvfølgelig”
”I morgen?!”
”Ja i morgen! Inden du mister modet alt for meget”
”Jeg er ikke engang sikker på, at jeg har noget mod i mig lige nu!”, sagde jeg i en lidt for skingre tone. Jeg kunne mærke at jeg var ved at ryge ud af den igen, bare ved tanken om at skulle fortælle Jack, hvordan jeg følte, og at det allerede skulle ske i morgen!
”Alex du skal ikke se væk nu, hold dine øjne på mine, og hør hvad jeg siger” hun tog en dyb indånding og fortsatte: ”Det hele skal nok gå, og du ved lige så godt som jeg, at hvis du ikke gør det i morgen, så for du aldrig gjort. Er det ikke rigtigt?”, jeg gav hende ikke noget svar, jeg vidste godt hun havde ret, og det gjorde hun også selv.
”Jeg vælger at tage din tavshed som et ja, så i morgen går det løs”.

Klokken ringede, jeg havde min sidste time sammen med Jack, han sad lige foran mig, og Katherine sad lige bag mig. Jeg var ikke helt sikker på, om det stadig var en god idé, at fortælle ham om mine følelser. Jeg havde lyst til bare at droppe det hele. Jeg var forskræmt for hvad der kunne ske, hvis han afviste mig, så ville det hele være en kæmpe fiasko. Også var det heller ikke sikkert, jeg ville have det samme forhold til ham, som jeg havde nu. Jeg vente mig for at fortælle Kate at jeg ikke kunne gøre det alligevel. Jeg skulle lige til at vende mig, da jeg hørte hendes stemme bag mig, der sagde: ”Du kan godt glemme det, du bliver nød til at gøre det i dag!”. Pokkers, hun kendte mig alt for godt efterhånden.
”Glemme hvad?” sagde jeg forsigtigt, mens jeg drejede mig rundt, som om tanken om at smide det hele på gulvet, ikke havde faldt mig ind.
”At droppe planen”
”Det kunne jeg da aldrig finde på”
”Så bliver du nød til at skynde dig at fange ham. Inden han er smuttet helt”, sagde hun med et smil, og pegede mod døren, hvor Jack var på vej ud. Jeg pakkede hurtigt mine ting sammen, og gik med hastige skridt efter ham. Kate havde ret i at jeg blev nød til at gøre det i dag, og på en eller anden mærkelig måde inden i mig, føltes det faktisk rigtigt, at skulle fortælle ham det.
”Jack, Jack, JACK!”, kaldte jeg efter ham på gangen. Han venten sig om, jeg havde fået lidt for meget fart på, jeg kunne ikke nå at stoppe eller skifte retning. Jeg ville ramme lige ind i ham. Åhh nej. Jeg mærkede et par stærke arme rundt om mig, der stoppede mig.
”Hey, hvorfor har du så travlt?”, hørte jeg ham sige med et grin. Hvor var det bare flovt, her stod vi midt i gangen, alle dem på gangen kiggede på os. Jack havde sine arme rundt om mig. Udefra måtte det ligne et kram, hvor ville jeg bare gerne forsvinde ud i den blå luft, også alligevel ikke.
”Når hvad ville du?”, spurgte han
”Øhh jeg ville høre øhm… Kunne du ikke lige give øhh give slip på mig først?”
”Åhhh undskyld, jeg øhh glemte det lige” sagde han mens han blev rød i hovedet, det var så sødt, den måde han rødmede på.
”Så øhh hvad ville du?”
”Nårh ja, jeg har øhh, noget at snakke med dig om, så øhh kunne vi måske gå i parken og snakke”.  Pokkers! Jeg havde ellers tænkt mig, at jeg skulle have gået direkte til sagen, men der var noget inden i mig, der var imod det, pokkers!
”Det kan vi godt, men det er rimligt koldt i parken”.
”Åhhh, det havde jeg ikke tænkt på…”
”Vi kan godt snakke hjemme hos mig, hvis det er.” Hos ham! Men ville vi så ikke være helt alene hjemme, for hans far og stedmor var ude at rejse, og Smith skulle til foldbold træning.
”Alex, skal vi gå eller hvad?”
”Øhhh ja selvfølgelig”, jeg blev nød til at spørge ham om det i dag, for ellers ville jeg aldrig få det gjort, så der var ingen vej uden om.

Vi gik hele vejen hjem til ham i tavshed. Der var ingen af os der sagde det mindste. Havde han fundet ud af hvad det var, jeg ville høre ham om? Nej, hvordan skulle han have fundet ud af det, for jeg havde ikke hentydet til det, og Kate var den eneste der vidste, hvad der ville ske, og hun ville ikke sige noget til ham. Det virkede bare mærkeligt, for han plejede altid at være så snaksaglig, og ikke tavs som nu.
Lige da jeg trådte ind ad døren efter Jack, kom jeg i tanke om Kates første plan. Situationen som den var nu, havde mere den retning, ind den anden plan, jeg havde tænkt mig at bruge. Men jeg ville ikke, gøre på den måde det var i Kates fantasier. Vi satte os ind på Jacks værelse i tavshed. Jeg satte mig på stolen ved skrivebordet, og Jack sad på sengen. Det endte med at det var Jack der brød den lange tavshed, ved at spørge: ”Er du tørstig eller noget?”
”Nej ellers tak”,
”Åh okay… Hvad var det du, øhh ville snakke om?” spurgte han undrende.
”Jo øhh ser du, jeg kunne godt tænke mig at, øhhh…”
”At hvad?”
”At, øhhh… Spørge dig om hvad øhhh… K-ky-kysset betød”, Jack svarede mig ikke. Jeg løftede blikket fra mine håndflader og så op på ham. Han rødmede! Det havde jeg ikke troet han ville, for denne samtale.
”Kysset, det var det du ville høre om?”
”Ja”, sagde jeg bestem, det havde gjort mig mere modig, at se ham rødme på den måde.
”Det øhhh, tja ser du, øhhh… Det er svært at øhhh forklarer”
”Hvorfor?”
”Det ved jeg ikke, det er det bare”
”Prøv”, jeg vidste med mig selv, at jeg først ville kunne få ro i koppen, når jeg fik svar på det.
”Okay, det var vel fordi, du var så meget ude af den. Det var øhh, det eneste jeg lige kunne komme på, der måske kunne få dit fokus et andet sted hen… Og jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre...”
”Så du kysser folk, når du ikke ved hvad du skal gøre?”
”Nej! Du skal ikke se det på den måde, det er kun med dig jeg ville gøre det!”
”Hvorfor?”
”Hvorfor spørg du, er det ikke indlysende?”, jeg tænkte mig lidt om, men jeg kunne ikke komme på noget… Medmindre Kate havde ret i at han kunne lide mig…
”Jeg kan ikke se det”, sagde jeg let rødmende.
”Har du ikke lagt mærke til alle de små signaler, jeg har givet dig?”
”Hvilke signaler?”
”Du ved f.eks. ved filmaften, der da vi holdte i hånd, og kysset, og lige da vi mødtes da jeg fulgte dig hjem”.
”Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener”
”Jeg gjorde det fordi jeg kan lide dig Alex. Jeg er helt vild med dig, fra det øjeblik jeg så dig af!”, Jack kunne lide mig, men vent det var jo meningen at det var mig der skulle have sagt, hvad jeg følte for ham, og ikke hvad han følte for mig. Jeg måtte skylde mig at fortælle ham, at jeg også godt kunne lide ham. Jeg åbnede munden for at fortælle ham mine følelse, men mine ord ville ikke komme ud. Var det pga. jeg var i chok over at Jack lige indrømmede, at han kunne lide mig, før jeg nåede at fortælle ham hvad jeg følte?
”Alex sig noget”. Jeg ville gerne sige noget et eller andet, men jeg kunne ikke. Mine ord havde sat sig fast i halsen på mig, der var intet at gøre.
”Okay Alex kan du i det mindste nikke hvis du kan lide mig”, jeg skyndte mig at nikke, måske lidt for voldsomt, for at fortælle ham at jeg også godt kunne lide ham. Han smilede sit dejlige, fantastiske, velkendte, smil til mig. Han rejste sig hurtigt og bestemt op fra sengen, gik hen til mig, lænede sig frem og kyssede mig på læberne. Jeg var som stivnet, det var ikke noget jeg havde ventet ville ske. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg vidste ikke om der var noget jeg kunne gøre. Jeg kunne ikke flytte mig en centimeter. Jeg ville ikke flytte mig, for det føltes så godt, den følelse jeg havde haft fra den første gang han havde kysset mig, kom tilbage til mig igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...