Kærlighedens Medgang og Modgang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 1 sep. 2013
  • Status: Færdig
Historien handler om pigen Alex. Hun er lige flyttet til New York fra L.A. sommerferien inden hun skulle starte på High School. Alex mor er død, og forholdet mellem hende og faren ændrede sig voldsomt da moren døde. Alex’ mors dø gjorde også at hun mistede sine venner, og at hun ændrede sig til en helt anden person.
I New York møder hun en fyr, der hedder Jack. Han har også mistet sin mor. Jack og Alex forelsker sig, men Jacks stedbror, Smith, prøver at komme i mellem dem. Men Alex's barndoms mindre spiller stadig en stor rolle for hende. Vil hun være i stand til at overkommen dem, og snakke med nogen om det hendes oplevede som barn...

0Likes
0Kommentarer
739Visninger
AA

16. Brevet

2 ÅR EFTER

 

Dagen var kommet, nu skulle vi alle sammen have vores afgangsbevis. Der sad vi på bænkene og ventede på det blev vores tur, til at komme op. Jack og jeg havde ikke haft flere problemer, eller store skænderier siden det Smith havde planlagt, der nu var omkring 2 år siden. Både Jack og jeg skulle på Harvard, mens Kate skulle have et sabbat år sammen med Oliver, og Mike skulle på Princeton. Gennem vores tid i High School, havde vi fået nogle gode oplevelser sammen. Vi havde stået sammen når der var brug for det, og hjalp hinanden igennem de sværere tider, som venner nu gjorde. Det gik bedre end nogensinde mellem Jack og mig, der var også ved at opstå noget kemi mellem Kate og Oliver.

Da vi endelig havde fået vores beviser, lykønskede vi hinanden, og sagde farvel. Vi havde aftalt at mødes senere for at fejre det, men inden da skulle jeg lige hjem og gøre mig klar. Kate havde tilbudt mig at gøre det hjemme hos hende, men jeg havde afvist det. Tingene mellem mig far og mig var ikke blevet bedre, de var blevet værre, uheldigvis. Jeg prøvede altid at undgå at være hjemme på samme tid som ham, og det gik også meget godt for det meste. På det sidste, var han begyndt at arbejde mere end han plejede, så han burde være på arbejde, mens jeg gjorde mig klar.

Jeg åbnede døren ind til lejligheden, der var en kraftig lugt af alkohol, jeg kunne mærke raslen strømme igennem mig af minderne, der fulgte mig. Jeg kiggede mig forsigtigt omkring, han var intet sted at se, gudskelov. Hvis han havde været der, ville jeg ikke vide hvad jeg skulle have gjort, om jeg skulle være stukket af, eller blive og se frygten i øjne. Men for en sikkerhedsskyld ville jeg gøre mit lille visit her hjemme hurtigt, hvis nu han kun lige var ude at købe ekstra alkohol. Det var mærligt, for det var ikke juletid, og han plejede aldrig at drikke ud over julen, og klokken var kun lige 2, så han burde have været på arbejde, han plejede heller aldrig at komme hjem i arbejdstiden. Jeg var nemlig den, der gik sidst om morgen, og kom først hjem om eftermiddagen.
På min værelses dør hang der en lille lap papir, det eneste der stod var: ”SE SOFA BORDET”, af ren og skær nysgerrighed, gik jeg hen til det lille sofabord. Der lå en konvolut, hvor på der stod: ”Alex”, jeg åbnede konvolutten, og opdagede det var et brev, der lå inden i, jeg begyndte at læse

Kære Alex
Først og fremmest vil jeg gerne sige undskyld. Undskyld for alt den smerte jeg har forvoldt dig i din barndom, det var ikke min mening. Jeg kunne bare ikke tag det, da din mor døde, hun var nemlig mit livs kærlighed, jeg ville have givet mit liv til hende, men det nåede jeg aldrig. Jeg har fortrudt hver eneste dag, at jeg ikke tog med jer den aften. Jeg ville ønske man kunne skrue tiden tilbage, men det kan man ikke.
Det jeg ville fortælle dig i det her brev, er at grunden til jeg har været så fjern for dig, siden den gang hun døde. Det var fordi den gang, tog jeg et valg, der sagde at jeg ville gå til din mor, over på den anden side af livet, når du blev gammel nok, og kunne klarer dig selv. Det gjorde ondt på mig at skulle være den fjerne far, der ikke bekymrede sig om dig, men jeg vil gerne fortælle dig sandheden i dette brev. Jeg har altid elsket dig, jeg har altid været stolt af dig, og hver eneste gang du var ude, har jeg ligget søvnløs i min seng med døren på klem, så jeg kunne høre når du kom hjem. Den første gang du var til fest, så du utrolig smuk ud i den grønne kjole, jeg så dig kun lige bagfra, da du ikke kiggede. Jeg har altid, når jeg kunne, set på dig uden at du vidste det. Da jeg fandt ud af du var sammen med den dreng, Jack, blev jeg først meget vred over det. Jeg var bange for hvad der skulle ske, hvis nu det gik galt mellem jer, jeg var bange for hvordan du ville reagere, hvis nu han endte med at komme ud for noget lignende som din mor gjorde. Jeg ved godt at der er en meget lille risiko for det, men det var stadig en tanke der fyldte meget i mit hoved. Jeg syntes nemlig at du havde oplevet nok sorg i dit liv. En anden grund til at jeg var den fjerne far, var fordi når denne dag i dag kom, ville jeg ikke have at du skulle græde af sorg. Jeg ville have dig til at hade mig, så det eneste du ville føle var lettelse.
Alex min pige, jeg elsker dig af hele mit hjerte, men jeg er nød til at gøre dette her, for jeg kan ikke leve uden din mor længere, jeg har holdt ud det bedste jeg kunne. Jeg har arbejdet så meget som jeg har, for at du ville kunne have nogle penge, til at forsørge dig selv et stykke tid, jeg har også betalt alt der skal betales på Harvard.
Alex min lille pige, jeg elsker dig, og det vil jeg også gøre efter jeg har forladt denne del af verden, du vil altid være i mit hjerte. Jeg ved godt du har troet at jeg var ligeglad med dig, men det har jeg aldrig været. Jeg har altid elsket dig, men nu jeg er nød til at sige farvel til dig.

Kærlig Hilsen Din Far

Ps. Glem aldrig den styrke du besidder til at gå videre.

Jeg stirrede på brevet. Uden jeg havde lagt mærke til det, var mine tårer begyndt at løbe ned ad mine kinder, jeg kunne ikke stoppe dem, de var ustyrlige. Nu når han var væk, var der så mange ting jeg gerne ville gøre om hvis jeg kunne. Jeg havde aldrig ønsket at han skulle forlade denne verden, selv ikke den gang han slog mig. Jeg ville have ham her ved min side, hvis jeg kunne se ham bare en gang til, så ville jeg fortælle ham, at jeg elskede ham, og jeg ville kramme ham, og aldrig lad ham gå. Der var et tomrum i mit hjerte, lige ved siden af det tomrum min mor havde efterladt mig med, og nu også min far. Jeg havde ingen kræfter i min krop, og mit hovedet var tomt for alt undtagen de minder jeg havde glemt, der nu var kommet tilbage. Jeg huskede hvordan tingene havde været den gang min mor og far stadig levede. Jeg huskede hvordan min far plejede at kilde mig, og lege med mig når mor ikke var hjemme, jeg huskede hvordan de puttede mig om aften, når jeg skulle i seng, jeg huskede hvordan de plejede at smile til mig, jeg huskede alle de gode ting jeg havde glemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...