Royal Engagement ♔ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

127Likes
213Kommentarer
6410Visninger
AA

7. Tea With The Queen ♔

 

 

 

 

 

´♔

Ballet bestod af dans, musik og en del snakkende folk jeg ikke helt kendte. Jeg havde handlet begejstret over at jeg nu rent faktisk var forlovet med Harry, som jeg var blevet bedt om. Du ved ikke hvor hårdt et bal, det havde været i aften. Jeg fik af vide af nogle random fok, at ballet endelig skulle afsluttes, og at vi endelig skulle hjem til vores dejlige senge. Eller rettere sagt, kongerigets dejlige senge.

Jeg løb nærmest ud af bygningen, og hen ved retningen mod Harry, og hen til bilen der skulle køre os til slottet. "Harry vent" råbte jeg, og løb endnu hurtigere for at indhente Harry der snakkede med et par personer. Da jeg var nået til bilen, hørte jeg pludselig chaufføren klukle: "Prinsens kæreste er vel ivrig efter at tage en tur med Harry?"

Efter de ord der forlod hans mund, vendte jeg mig chokerende mod chaufføren. "Undskyld hvad?" pludselig var det chaufføren der så chokeret ud. Vores øjne forbandt sig med hinanden. Jeg fattede ikke, hvad bastarden lige sagde.

 "Det er jeg ked af. Det var ikke meningen at jeg skulle sige det højt" forklarede han, og så undskyldene på ham. Han vidste at det ville vise konkvenser for, hvad han sagde, og så ud til at fortryde det. Han ville nødig blive fyret, efter at havde sagt noget frastødende og ubehøvlet.

"Du kommer uanset hvad!" Råbte Harry tilbage mod en fyr, før han vendte sig mod mig og gik ind af indkørslen. "Er der sket noget?" Spurgte Harry og så os flere gange mistænktsom på os. Jeg krydsede armene, og rullede kort med øjnene. "Der er ikke sket noget" spyttede jeg ud, og så op til Harrys øjne. "Sikker?" Spurgte Harry endnu engang. Jeg sukkede og ville bare slippe ud fra denne akavede situation. "Sikker!"

Hele turen gik med mumlen, og en masse stirren ud af vinduet. Jeg blev lidt ophidset over vad chaufførren nævnte tidligere idag. Jeg kunne havde dræbt ham på stedet, men Harry kom dog lige på det tidspunkt. Ud over det, sukkede Harry flere gange ved turen. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men det ville nok forsvinde sig. Jeg blev en smule frustreret over, at han sukkede, og nu, hvor jeg tænker over det er det kun mig der må sukke som en gal.

Der gik ikke flere timer før vi nåede til slottet. Jeg steg ud af bilen med stil, og gik ind ved siden af chauførren. Harry slap et utydelig grin, da han så mit ansigtsudtryk over for chaufførren. "Hvad?" Mumlede jeg, og prøvede på at læse Harrys blik. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Jeg besluttede mig for at forklare, hvad der præcis skete. Det var lidt for nervepirrende.

"Fint! Chaufføren troede at vi skulle have.. du ved.. " mine hænder dirrede end smule, da jeg var dog en smule bange over hans reaktion. "Skulle det genere mig?" Spurgte Harry, og undlod et grin. Jeg hadede det ord. Det var et følsomt punkt for mig. Jeg var også lidt genert over det. Jeg kunne knap nok få mig selv til at sige ordet.

Efter at Harry's reaktion havde vist sig til at være lavt, sukkede jeg og spurgte efter vejen til mit værelse. Harry's flere instruktioner hjalp på en måde, og jeg fandt det ´heldigvis, og smed balkjolen fra mig, og derefter smed mig seng med mit hvide undertøj.

 

 

 

 

 

 

Morgen var ikke lang som forventet. Istedet for et ønske om at sove længe, fik jeg en stuepige der vækkede mig tidligt. Jeg var informeret om, at jeg til eftermiddag skulle drikke te med Harry og den kære royale dronning jeg så, skal møde for første gang. Det var det stuepigen sagde. Selvom jeg ikke lige ville stå op fra sengen, gjorde jeg mig klar til te- selskabet. Problemet var dog, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle bære til Mor-Til-Prinsen, whatever mødet. Det tog mig omkring to timer og seks stuepiger til at gøre mig selv klar.

-

Jeg sad foran dronningen der skød fordømmende blikke. Jeg prøvede på ikke at lade det mig gå på, men dog stadig sendte hun flere. Selv Harry lagde mærke tl det.

"Mor stop" hostede Harry, efter at havet taget en tår af sin te. "Stoppe, hvad?" Spurgte dronningen, og trak endelig blikket fra mig og lagde den på Harry istedet. "Du ser på hende som at hun var en bonde. Hvor uforskammet" mumlede Harry. "Undskyld. Det var ikke meningen at se sådan på dig" forklarede dronningen, og tog en tår af sin te.

"Jeg har dog et par spørgsmål jeg vil spørge dig. Må jeg stille dem?" Spurgte dronningen, og så på mig med et uskyldigt ansigt. Noget sagde mig, at hun ikke helt var uskyldig som hun så ud til. "Uhmm.." udelod jeg, og så tvivlsomt på hende. "Klart.." forsikrede jeg hende.

"Er du nogensinde blevet anholdt før?" Spurgte hun. "Øhmm, nej?" Svarede jeg, og tog en tår af min te. Hun løftede et øjenbryn for et minut, og hvilede dem efter jeg sukkede. "Har du en fremtidig plan. Nogle mål?"

"Nej. Jeg har vel ikke rigtigt tænkt så meget over det" mumlede jeg. "Selvfølgelig. Du er en amerikaner" grinede hun. "Hvad har det med mine planer at gøre?" Spurgte jeg mistænkelig, og sned mine øjenbryn for et øjeblik. "Åh.. ingenting" fra det øjeblik bemærkede jeg at Harrys mor ikke kunne lide mig. Jeg havde en fornemmelse på det, fra da jeg så hende for første gang. Det var tydeligvis at kvinden hadede mig. Jeg så til venstre hvor Harry sad. Han rynkede panden, og rystede stille på hovedet.

 "Hvad laver dine forældre?" Woaw hun vare nysgerrig. "De er begge advokater" sluttede jeg af med. "Har du nogen søskende?" Fortsættede hun. Jeg nikkede et ja, som svar. "Hvor mange?" Spurgte hun med et smil. "En"

"jeg har stadig et enkelt spørgsmål" sagde hun, og gnubbede sine hænder. "Okay?" Svarede jeg forvirret. "Hvor mange seksuelle partner har du haft?" Standsede hun. "Jeg har brug for en søn der ikke gifter sig med en luder" fortsatte hun. Mine øjne begyndte at udvidede sig. What the hell? Det var slet ikke hendes forretning. Det er også underligt, at en gammel stodder stiller sådan et spørgsmål?

 "Jeg er faktisk jomfru" Besvarede jeg uden at tænke. Jeg følte en pinlig, og et stolt følelse overtage min krop.

 

 

 

 

"Jeg er faktisk jomfru" svarede Annabelle.

"Ja!" Råbte jeg pludselig ud af alle de andre spørgsmål min mor stillede. Det var den jeg havde ventet på længe. Det var rent faktisk mig der sagde, at hun skulle stille den. De andre interesserede mig egentligt ikke. På en anden side, havde jeg fundet ud af at Annabelle var jomfru. Der bredte sig en lille varme i mig, efter at havde hørt den nyhed. Man tænker over, at en pige der skænkede alle afdelinger skulle så være jomfru. Men Gud, jeg var forkert. Annabelle var fyldt med overraskelser som hverdagen, samtidige med at hun tændte mig. Det var den største overraskelse indtil videre.

Det klikkede i mine tanker, da min mor havde råbt mit navn et par gange. "Hvad?" Råbte jeg halv forvirret. "Du har sådanset bidt dine læber, og imens stirret på Annabelle i godt fem minutter. Jeg tror det ville være dejligt hvis du stoppede" argumentere min mor, og knipsede 4-6 gange i ansigtet på mig. Det var faktisk forpint, hvergang hun nævnte Annabelles navn. Jeg forstod ikke hvorfor hun handlede sådan over for Annabelle. Ja, jeg ved at hun ikke bryder sig om amerikanere, men se dog på hende. Hun er gude smuk. Hvordan kan man hade det?

Jeg er igen væk i mine tanker. Gudskelov at Annabelle ikke kan læse dem, for de er fyldt med hvor smuk hun er, og ingen af dem er hensigtsmæssigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...