Royal Engagement ♔ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2017
  • Status: Igang
18 årige Annabelle bliver sendt ned til en lille lejlighed i London, af hendes forældre, da de slet ikke vil have noget med hende at gøre. Hun kommer altid sent hjem, er uhøflig foran gæsterne og snakker grimt til hendes forældre. Uartige Annabelle, tror bare at alt det med England bare er fis, og ballade for seriøst.. Hvem ville sende sin egen datter til et mystisk udenlandsk land, som straf? Mens Annabelle hygger med sig selv i England, skete der noget hun syntes er ufatteligt. Noget chokerende. Folk fra det engelske kongerige finder uheldigvis Annabelle, og kidnapper hende på en grufuld måde. Den eneste ting de vil have fra Annabelle, er dog et ægteskab med den engelske prins. Hun bliver teknisk set tvunget. Tvunget til at gifte sig med den charmerende prins Harry. | Upassende sprog. Du er advaret |Ændret Resumé |

127Likes
213Kommentarer
6410Visninger
AA

4. Pep Talk ♔

 ♔

Jeg har sïddet inde på værelset i godt 3 timer, og er vækket ind med en masse tårer. Jeg var ikke personen der normalt græd, men det var dog også "prins Whatever's" skyld.

Jeg vidste, at det var enhver piges drøm om at få en prins som sin ægtemand, men ikke mig.

Jeg var bare en normal pige fra New York. Jeg var fyldt atten på d. 13 Februar. Jeg havde stadig ikke helt levet mit liv, og at jeg så pludselig skal giftes med en prins, gjorde det hele skørrere.

Jeg havde mine knæ bragt op til mit bryst, og hovedet begravet under mit knæ, mens tårerne fortsættende flød. Jeg græd så meget, at jeg ikke engang lagde mærke til at der var en person i lokalet, da der så pludselig lå en hånd rundt om min skulder, og var trukket ind i et kram. Jeg flyttede mine hænder fra ansigtet, og så mod højre hvor "Prins Whatever" sad. Jeg var lidt forvirret over, hvorfor han trøstede mig, da han var personen der fik mig til at hulke.

"Er du okay?" spurgte han generalt bekymret. "Fint" løj jeg, og trak mig lidt fra ham. "Nej, du er ej" hvinede han. "Hvorfor spørg du så?" spurgte jeg, og tørrede et par tårer væk. "Well, jeg tror vel at det var det rigtige at spørge på dette tidspunkt" sagde han med et smørret smil.

"Hvorfor er du her?" argumenterede jeg, og skubbede hans arm væk. "Så vi kan snakke om i aften" sagde han med et smil.

"Start med at snakke. Jo snarere det her forsvinder, desto bedre bliver det" forklarede jeg, og rullede med øjenene.

"Jeg tror vel, at du lidt er for ivrig til at vide hvad der sker" med de ord, gik han tættere på.

"Nej!"

"Fint lyv om det. Nå, men i aften skal du og jeg deltage ved et royalt bal. Min date, skal du jo så selvfølgelig være, og når klokken slår elleve vil jeg spørge om du vil indgå et ægteskab med mig"

Sagde han lige, at han vil spørge om jeg vil indgå et ægteskab.. med ham?

"Jeg vil ikke sige ja" sagde jeg, og rullede med øjnene.

"Du skal" grinede han.

Jeg stog op fra sengen med et hug, og gik lige foran ham.. "Der er ingen vej i helevede, at jeg vil gifte mig med dig. Jeg kender ike engang dig, og dit navn. Det viser hvor meget jeg tager mig af dig. Det er meningen at du skal gifte dig med en der tager sig af dig, og jeg tager mig ikke af dig! Du er bare et selvfisk idiot. Så derfor vil jeg ikke, og jeg gentager ikke gifte mig med dig" råbte jeg højt op, og lagde hænderne på mine hofter.

"Navnet er Harry, søde" sagde han med et smil.

"Ud af alt det jeg har sagt, hørte du kun at jeg sagde jeg ikke havde kendskab til dit navn?" sagde jeg frustreret. Min adrelin var på 10, og denne fyr gik mig på nerverne.

"Nej, jeg hørte det hele. Du vil ikke gifte dig med mig" sukkede han.

"Endelig forstod du hvad jeg sagde. Så derfor tager ikke med" sagde jeg lettet.

"Det er sødt, at du tror du er villig til at side hvad du vil" sagde han med et smørret grin, og tog hovedet op.

"Jeg er villig til at sige det her. Jeg gifter mig ikke med dig. Og hvis det skal tage mig at sige det foran hvor mange folk du ønsker ved ballet, gør jeg det"

"Du skal indgå et ægteskab med mig babe, slutning på diskussion. Og hvis jeg var dig, ville jeg ikke sige nej foran gæsterne ved ballet. Det vil kun gøre tingere hårdere ved dig. Så hvis du græder efter alt det der er sket indtil videre, ville jeg være ked af at se dig græde efter du har sagt nej. Det vil bare gøre det hele værrere. Tro mig" Harry bed sin underlæbe, og grinte endnu engang.

"Du er en ond kujon" råbte jeg højt op, grædende.

Harry lænede sig tibage på sengen, og smilede...

"Nope, jeg er er bare forelsket"

"Well hvis du er så forelsket, så gå og spørg hende om hun ville gifte sig med dig" forklarede jeg.

"Du er så sød babe. Jeg snakkede om dig"  brød Harry i latter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...