I've Been Gone For So Long - One Shot

Hun så glad ud. Men da jeg havde kigget på hende i lidt længere tid, var det som om, at jeg kunne se en anden person inde i hende. Som om, at hendes smil var en maske - en facade, til at skjule alle følelserne og den evige tristhed inde i hende. Som om, at masken skjulte den rigtige hende.
Jeg vidste præcist hvordan hun havde det, for da jeg bevægede mig væk fra spejlet, gik et par skridt bagud til jeg kunne mærke væggen mod min ryg, og lod mig langsomt glide ned så jeg sad sammenkrøllet på gulvet, lod jeg tårene trille ned langs mine kinder. Stille prøvede jeg at tørre dem væk, men da de bare kom igen, gav jeg op, og begravede istedet mit ansigt i mine arme.
Jeg var pigen.

10Likes
5Kommentarer
401Visninger
AA

1. I've been gone for so long - One Shot

Hendes ansigt var oval formet, hun havde langt blondt hår, blå krystalfarvede øjne, og et smil placeret på hendes læber. Hun så kort sagt glad ud.

Men da jeg havde kigget på hende i lidt længere tid, var det som om, at jeg kunne se en anden person inde i hende. Som om, at hendes smil var en maske - en facade, til at skjule alle følelserne og den evige tristhed inde i hende. Som om, at masken skjulte den rigtige hende.

Jeg kiggede ind i hendes øjne, som var blevet blanke, og det var som at kigge direkte ind i hende, se ind igennem hendes facade. Sorgen, bekymrelsen, svigten, vreden - det hele, det stod pludselig som skrevet i hendes øjne.

Nervøsiteten og genertheden sad der også. Hun var den indelukkende type - den isolerende. Hun var bange for at vise hvem hun rigtigt var - for hun havde jo altid lært, at den hun rigtigt var, ikke var god nok. Den nervøsitet hun følte, bare ved at gå ud foran sin egen dør. Hvor svært det var, at hver dag skulle gå i skole, og vide, at alle kunne stå der og kigge på hende, grine - og dømme hende. Angsten var så stor for at blive dømt - selv af sine egne venner og familie. Selv der, kom angsten frem.

Ensomheden hun følte, var også stor. For hun havde det for svært ved at være i andres selvskab - alt hun ville, var bare at være alene, så ingen ville kunne såre eller svigte hende igen. For det var ikke noget nyt i hendes verden, nej, det var faktisk nogen ting, hun havde prøvet for mange gange. Hun havde aldrig et sted at søge ly, hun måtte bare holde ud.

Der indså jeg, at det var den rigtige hende - som gemte sig bag en stor facade. ønskede at forsvinde fra det hele, men ville samtidigt ikke miste hvad hun elskede. 

Jeg vidste præcist hvordan hun havde det, for da jeg bevægede mig væk fra spejlet, gik et par skridt bagud til jeg kunne mærke væggen mod min ryg, og lod mig langsomt glide ned så jeg sad sammenkrøllet på gulvet, lod jeg tårene trille ned langs mine kinder. Stille prøvede jeg at tørre dem væk, men da de bare kom igen, gav jeg op, og begravede istedet mit ansigt i mine arme. Jeg var pigen. Og smerten indeni var så ubeskrivelig stor og overtog mere og mere for hver dag der gik. Jeg var fyldt op med så mange hemmeligheder, så mange ting, som ingen nogensinde ville nå ind til. Ting jeg aldrig havde fortalt til nogen. Nogen troede at de kendte mig, at de vidste alt om mig. Men jeg havde så mange ting der gemte sig - som jeg var bange for at fortælle. Det er ikke fordi jeg ikke stolede på nogen, jeg kunne bare ikke - jeg vil ikke risikere at miste flere.

 

You've been gone for so long, it's time to let go

You disappeared in the shadows,

Just trying to save your soul

You left me all alone

Now you're too far gone,

So gone

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...