The Devil Within.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 23 jul. 2013
  • Status: Igang
Spencer er havnet på Radley, siden hun stadig tror på, at Toby er død efter Monas lille stunt ude i skoven, så hvad sker der mon når en uventet gæst dukker op?

2Likes
1Kommentarer
585Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Alison, Alison, Alison. Det var et navn, som kørte rundt i mit hoved, hver evig eneste dag og det vil sikkert hjemsøge mig resten af mit liv. Den pige gjorde mit liv til et levende helvede, og jeg ville vædde med, at hun også gjorde alle andre, på skolens liv et levende helvede. Hende og hendes trop. Men nok mest Alison.

Jeg sad i min seng oppe på mit værelse iført en blomstret kjole, en lyseblå cowboyjakke, og et par ballerinaer. En helt uskyldig Rosewood pige, ville de fleste nok tænke. Og det var jeg nok også. Men jeg havde også en hemmelighed, som kun meget få mennesker vidste noget om.
Jeg er sikker på, at du lige nu sidder og er ved at dø af spænding, og bare vil finde ud, af hvem jeg er, men det er en helt anden historie.

♣♣♣

Mit lange lyse hår svajede i en hestehale fra side til side, imens det var, at jeg gik imod Radleys fordør. Jeg smilede en smule snedigt og hemmelighedsfuldt, inden jeg gik ind af døren. Personalet vidste allerede, at jeg kom, så det var ikke så svært at komme ind. Jeg lukkede døren bag mig, og blev tjekket af sikkerhedsvagten, før de fulgte mig ind, hvor jeg skulle være.

”Jane Doe? ” var der nogle der kaldte, og da Spencer trådte ud, havde jeg ikke ligefrem regnet med, at det var hende. Wauw, hun så herrens ud.

”Spencer? ” jeg prøvede at snakke ligeså stille til hende, for hvem ved hvad hun ellers kunne finde på?

Man kunne se på hende, at hun ikke rigtig genkendte mig, men jeg lod det passere.

”Du kan ikke genkende mig, kan du? Det er helt okay. Jeg er også bare din biologimakker, vi har ikke snakket så meget sammen, ” sagde jeg til hende og hun nikkede kort bekræftende.

”Er du okay? Hvordan er du endt her? ” spurgte jeg hende nysgerrigt, og sørgede for at min stemme lød oprigtigt bekymrende.

Spencer synkede en klump i halsen, inden hun svarede mig:

”Jeg.. det er personligt, og jeg har ikke lyst til at snakke om det. Men tak fordi, du bekymrer dig for mig.”

Åh Spencer du skulle bare vide..

Jeg mærkede en prikken på min ene skulder, og så op på den mørke mand der havde prikket mig. ”Besøgstiden er ovre nu.”

Jeg nikkede, og rejste mig op for at gå, men inden jeg gjorde det, kastede jeg et blik hen på Spencer.

”Jeg håber du snart er rask igen,” og så gik jeg ud i forhallen for at få mine ting igen.

Ligeså snart jeg var udenfor i den friske luft, kom der et snedigt smil på mine læber, og jeg vendte min næse mod Rosewood.

 

♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣

Så fik jeg publiceret det andet kapitel! Igen, så tager jeg imod konstruktiv kritik!

Og så vil jeg bare lige spørge jer: Hvem tror I mon den mystiske pige er? Kom med bud!

♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣~♣

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...