Tvivl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Færdig
Sille er en pige der fester rigtig meget. Hun gør det fordi at hun ikke føler sig hjemme nogen steder, hverken i skolen eller der hjemme. Hendes forældre er voldelige og hun har ingen rigtige venner. En aften, hvor hun er til fest i Husum, bliver hun overfaldet af en dreng hun har mødt. Dette efterlader hende med en kæmpe portion tvivl plantet i sit forvirrede teen-agehoved. Tvivlen går også på om hun skal droppe festerne og være sammen med Anders, som hun er vild med. Hun skal tage et valg om hvem hun vil være og vælge mellem ting hun elsker.

Detter er min bud på historien bag "Børn af natten" af Panamah.

1Likes
1Kommentarer
279Visninger
AA

1. Jeg skal ud

Jeg skriver mit nummer i mit hæfte. Nogle gange. For at kunne skrive det hurtigt. Det kan jo være jeg får brug for det i aften. Jeg skal til fest på en skole, i Husum. Det plejer at blive vildt og det tror jeg også at det bliver i aften. Jeg sidder i et klasselokale fra halvfjerdserne og venter på at klokken bliver to. Og klokken ringer. Jeg skal være hjemme lige efter skole. Ellers bliver de bare sure igen. Jeg har stadig det blå mærke fra sidste uge. De skiftes til at skubbe mig ind i væggen eller dørkarmen. En gang imellem hjælper min storebror til. Han er stærk. Han træner. Mest for at se lækker ud for Katja, men også for at kunne sætte mig og min mor på plads. Men jeg får lov til at tage ud om aftenen, hvis jeg bare kommer hjem lige efter skole. Det hjælper. Mange skolepsykologer vil ikke tro mig, men det hjælper at tage væk. At flygte. Drikke, danse og møde nogle der ikke kender mig i forvejen og som ikke kan dømme mig ud fra den jeg er i skolen. Der hjælper at være væk og ikke at kunne tænke klart i nogle timer. Den eneste ulempe er at man bliver vækket brat af virkeligheden næste morgen, når Andreas kalder en luder fordi man kyssede med et par stykker til festen. Jeg passer ikke ind i folkeskolen og jeg passer slet ikke ind i 9.b, på den her skole. Klokken ringer om 10,9,8,7,6,5,4,3,2,1… Nu

Jeg står og tripper. Det har jeg gjort i et kvarter nu. Jeg skal bare gå ind i stuen og spørge min far om penge til øl. De der penge fra bagerjobbet rækker jo ikke når jeg først har købt ind for dem fire gange, uden at de har betalt mig. Det virker åndssvagt at jeg skal være nervøs over det. Men jeg slapper aldrig af når jeg er hjemme. Jeg passer ikke ind i et hus, på en villavej. Jeg passer ind til festerne. Dér er jeg populær. Jeg har taget lange bukser og rullekrave på, så de i det mindste ikke kan kritisere mit tøj. Jeg skifter bare nede på tankens toilet. Jeg går ind i stuen på mine ømme fødder. "Far?" Min mor kigger på mig. "Far har ikke tid, han ser sport. Det kan du vel se, din idiot. Hvad er der?" Hun kigger tilbage på sin telefon. Jeg er sikker på hun har en affære så meget som hun sms'er og er væk fra huset. Jeg piller lidt ved min neglelak. "Kan jeg få nogle penge til øl? Det er fordi jeg jo har lagt ud når jeg har købt ind og i har ik...." Min mor afbryder mig. "Så ti dog stille pigebarn!" Råber hun. "Der ligger penge i skuffen. Og vil du så lade os være i fred. Skrid!" Råber min mor. ”Skrid!” Jeg tager en femhundredelap fra skuffen og min sportstaske på værelset. Jeg skal væk. Jeg løber ud af døren og hele vejen ned til tanken. Der står Anders. Den sødeste dreng jeg kender. Han arbejder på tanken. "Hej..." Får jeg fremstammet mens jeg vinker et akavet vink. Han smiler tilbage og siger: "Hej Sille. Har du løbet?" Han vender sig om og tager en flaske vand i køleskabet. Han skruer låget af og tager en tår. Han rækker den til mig. "Her. Vil du have en tår?" Jeg tager flasken og drikker halvdelen. Anders kigger mærkeligt på mig. Med et lusket blik. Jeg tager en tår mere. ”Vi har nærmest kysset nu” Siger han. Jeg kan ikke lade være med at grine. Der ryger vand ud over gulvet. "Nej det har vi ikke!" Jeg griner. "Må jeg låne toilettet?" Han ligger hovedet på skrå og giver mig nøglen til toilettet. "Du er skør, Anders" Jeg går ud på toilettet, knapper jeansene op. Jeg har altid vidst han var vild med mig. Og jeg er måske også vild med ham, men fuck det. For man kan ikke have en kæreste når man lever det liv jeg lever. Udskud om dagen, populær om natten. Men en kæreste ville jeg være udskud/mobbeoffer om dagen og idiot/forvirret tøs om aftenen. Det går bare ikke. Jeg trækker rullekraven af og hiver en stram, kort kjole ned over røven.

"Wow! Hvor ser du... Godt ud?" Siger Anders. Jeg smiler ironisk. "Et kompliment gælder ikke når man tøver" Jeg smider nøglen på bordet og går ud af butikken. Anders så mig sikkert helst med naturligt røde kinder, hestehale og genbrugstøj. Ej måske ikke, men i hvert fald uden falske vipper og strippertøj. Jeg er da ligeglad. Han er ikke nogen. Jeg løj der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...